Udseende: Er på overside en okkerfarvet mellemstor perlemorsommerfugl med fine sorte pletter, hannens har smalle duftskælsstriber (Cubita-ribber; M3, CuA1, CuA2 & 2A som er svagt opsvulmede på forvinge overside. Hannens duftskælstriber er et sikkert kendetegn i forhold til den større Skovperlemorsommerfugl. Derimod er Markperlemorsommerfugl hans duftskælsstriber af samme størrelse. Ude i felten er det tydelig at Klitperlemorsommerfugl er mindre end de 2 andre lignende danske arter.

De sorte pletter i sømfelt på bagvinge overside er hos Markperlemorsommerfugl; formet som trekanter! Hvor de på Skovperlemorsommerfugl og Klitperlemorsommerfugl er formet som halvmåner!  Der findes Klitperlemorsommerfugl hvis pletter i sømfelt ligner lidt trekanter, så må man se på afstand i mellem pletter i ydrefelt til sømfelt i forhold til Markperlemorsommerfugl.

Markperlemorsommerfugl kendes på bagvinge overside at afstand mellem ydrefelt-pletter til søm-pletter er større end på Skovperlemorsommerfugl & Klitperlemorsommerfugl hvor de ligger tættere.

Hunnen er lidt større og rundvinget, og oversidens grundfarve er mere okkergul, hvor hannen grundfarve er orange, der findes ofte hunner som er med sortpudret skæl ind imod rodfeltet og større sorte pletter. Hunnen mangler duftskælsstriber.

Bagvinge underside er beige med rød midter- og rodfelt med fine sølvpletter, dens røde farve er mere udbredt i forhold til Skovperlemorsommerfugl bagvinge underside som er mere okkergul. Sølvpletterne på bagvinge underside kan være helt væk, f.; eris, som i stedet har beigefarvet pletter, denne form er ret almindelig. Der findes variationer imellem, hvor sølvpletterne kan være mere eller mindre tydelige.

Vingefang: 43 - 52 mm.

Habitat: Findes på sandede overdrev, heder, kystskrænter og klitter, især i en gryde midt inde i klitten kan der flyve rigtig mange niober!

Adfærd: De besøger der blomster som Timian og Blåmunke som vokser talrigt i klitten. Er mere lokalitetsfast end Mark- og Skovperlemorsommerfugl, men kan flyve over i fugtige eng-miljøer for at besøge blomster som Slangehoved, Blåhat og Knopurt.

Flyvetid: Er fra midt i juni til sidst i august.

Værtsplante: I Danmark hvor den ofte træffes på de lave stabliserede sandarealer bag de bevægelige klitrækker lægger hunnen æg i nærheden af Hunde-Viol, Viola canina mellem den åbne sandhede og lyngen indefor, lyngen skaber flere gemmesteder for den nataktive larve. Den lever sjældnere på Almindelig Stedmoderblomst, Viola tricolor der står mere lysåbent imellem star, græsser og lav.

Æg, larve & puppe: Overvintring sker som fuldt udviklet larve inde i ægget, og de kommer frem fra midt i april, de er fuldvoksne efter 7 til 9 uger, og forpupper sig tæt på den solopvarmet jord i vegationen. Puppetiden varer 2 til 3 uger.

Klitperlemorsommerfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen i july 2017 

Dansk udbredelse: I Danmark findes Klitperlemorsommerfugl i Vendsyssel fra Skagen, Hanherred, Oudrup Hede, de midtjyske heder, Mols Bjerge, Vestjylland, Læsø, Anholt, Fanø, Rømø og det sydlige Bornholm.

Udbredelse: 1900 1989 2004 - 2013

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 6 Marts 2014

Historik: Fandtes tidligere i Vest og Nordsjælland fra Sejerøbugten til  Rågeleje, sidst set i Heatherhill, 1991† (fundet er i ADD beskrevet som "medtaget med forbehold") ellers er den sidst fundet på Melby Overdrev i 1989.

Status: Artens livsmiljø i indlandet er truet pga. græsningsophør og øgede gødskning og kvælstoffer i landbruget som giver højere græsser der gør at temperaturen omkring violer er lavere. Klitperlemorsommerfugl er i tilbagegang i de nordiske lande fordi de ændrede landbrugsmetoder har nedlagt græsningsarealer på marginaljorde som ikke er rentable mere.

Nordisk udbredelse: Findes lokalt udbredt i Danmark. Det sydlige Sverige fra Bohuslän, på øer i Vänern, sydlig Halland, østlige Skåne, på Öland, og mere udbredt ved kysten og skærgården fra det nordlig Småland til sydlig Uppland.
Norge: Var udbredt i Telemark og på begge sider af Oslofjorden. Er sidst fundet i Åven, Råde, Østfold d. 14 juli 1997†.
Finland; langs kysterne fra sydvest til sydøst, samt Ålandsøerne.

Verdensudbredelse: Fandtes i det sydøstlig England indtil 1890'erne.
Udbredt i Europa op til det sydlige Skandinavien. Mangler på Korsika & Sardinien. Findes videre igennem Tyrkiet, Mellemøsten, Iran, det centrale Asien, Mongoliet & Amur.

Andre kombinationer: Papilio niobe, Argynnis niobe.

Synonymer: Papilio pelopia, Papilio cleodoxa, Argynnis herse, Argynnis eris, Argynnis erispallida.

Danske navne: Indtil 1990 før den store undersøgelse af udbredelsen af de danske dagsommerfugle hed den Niobe!
Tidligere svensk navn før 2005: Bastardpärlemorfjäril.

Hedder på dansk: Klitperlemorsommerfugl. På norsk: Niobeperlemorvinge.
På svensk: Hedpärlemorfjäril. På finsk: Rinnehopeatäplä. På estisk: Väike-pärlmuttertäpik.
På lettisk: Mazais atraitnišu raibenis. På litauisk: Pušyninis perlinukas. På polsk: Dostojka niobe.
På tysk: Mittlener Perlmutterfalter. På hollandsk: Duinparelmoervlinder. På fransk: Chiffre.
På engelsk: Niobe Fritillary.

Lignende arter: Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja. Skovperlemorsommerfugl, Fabriciana adippe & i det østlig danmark findes den lignende Kejserkåbe, Argynnis paphia. Blandt de mindre perlemorsommerfugle, kan man forveksle den med Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene som ofte flyver på samme lokalitet.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.