| Klitperlemorsommerfugl, Fabriciana niobe (Linnaeus,1758). Udseende: Er på overside
en okkerfarvet mellemstor perlemorsommerfugl med
fine sorte pletter, hannens har smalle duftskælsstriber (Cubita-ribber; M3, CuA1, CuA2 & 2A som er
svagt opsvulmede på forvinge overside. Hannens
duftskælstriber er et sikkert kendetegn i
forhold til den større Skovperlemorsommerfugl. Derimod er Markperlemorsommerfugl hans duftskælsstriber
af samme størrelse. Ude i felten er det tydelig
at Klitperlemorsommerfugl er mindre end de 2 andre
lignende danske arter.
De sorte pletter
i sømfelt på bagvinge overside er hos Markperlemorsommerfugl; formet som trekanter! Hvor de
på Skovperlemorsommerfugl og Klitperlemorsommerfugl er formet som halvmåner!
Der findes Klitperlemorsommerfugl hvis pletter i sømfelt
ligner lidt trekanter, så må man se på afstand
i mellem pletter i ydrefelt til sømfelt i
forhold til Markperlemorsommerfugl.
Markperlemorsommerfugl kendes på bagvinge
overside at afstand mellem ydrefelt-pletter
til søm-pletter er større end på Skovperlemorsommerfugl & Klitperlemorsommerfugl hvor de
ligger tættere.
Hunnen er lidt
større og rundvinget, og oversidens grundfarve
er mere okkergul, hvor hannen grundfarve er
orange, der findes ofte hunner som er med
sortpudret skæl ind imod rodfeltet og større
sorte pletter. Hunnen mangler duftskælsstriber.
Bagvinge
underside er beige med rød midter- og rodfelt
med fine sølvpletter, dens røde farve er mere udbredt
i forhold til Skovperlemorsommerfugl bagvinge
underside som er mere okkergul. Sølvpletterne på
bagvinge underside kan være helt væk, f.; eris, som i stedet har
beigefarvet pletter, denne form er ret
almindelig. Der findes variationer imellem, hvor
sølvpletterne kan være mere eller mindre
tydelige.
Vingefang: 43 -
52 mm.
Habitat: Findes på sandede
overdrev, heder, kystskrænter og klitter, især
i en gryde midt inde i klitten kan der flyve
rigtig mange niober!
Adfærd: De
besøger der blomster som Timian og Blåmunke som vokser talrigt i
klitten. Er mere lokalitetsfast end Mark- og Skovperlemorsommerfugl, men kan flyve over i
fugtige eng-miljøer for at besøge blomster som Slangehoved, Blåhat
og Knopurt.
Flyvetid: Er fra
midt i juni til sidst i august.
Værtsplante: I
Danmark hvor den ofte træffes på de lave
stabliserede sandarealer bag de bevægelige
klitrækker lægger hunnen æg i nærheden af Hunde-Viol, Viola
canina
mellem den åbne sandhede og lyngen indefor,
lyngen skaber flere gemmesteder for den nataktive
larve. Den lever sjældnere på Almindelig Stedmoderblomst, Viola
tricolor der står mere lysåbent
imellem star, græsser og lav.
Æg,
larve & puppe: Overvintring sker som fuldt
udviklet larve inde i ægget, og de kommer frem
fra midt i april, de er fuldvoksne efter 7 til 9
uger, og forpupper sig tæt på den solopvarmet
jord i vegationen. Puppetiden varer 2 til 3 uger.
Klitperlemorsommerfugl nordeuropæisk
udbredelseskort lavet af Lars
Andersen i july 2017
Dansk
udbredelse: I Danmark findes Klitperlemorsommerfugl i Vendsyssel fra Skagen,
Hanherred, Oudrup Hede, de midtjyske heder, Mols
Bjerge, Vestjylland, Læsø, Anholt, Fanø,
Rømø og det sydlige Bornholm.
| Udbredelse:
1900 |
1989 |
2004 - 2013 |
|
 |
| Kort lavet af; Magnus
Vest Hebsgaard d.
6 Marts 2014 |
Historik:
Fandtes tidligere i Vest og Nordsjælland fra
Sejerøbugten til Rågeleje, sidst set i
Heatherhill, 1991† (fundet er i ADD beskrevet som
"medtaget med forbehold") ellers er den
sidst fundet på Melby Overdrev i 1989.
Status:
Artens livsmiljø i indlandet er truet pga.
græsningsophør og øgede gødskning og
kvælstoffer i landbruget som giver højere
græsser der gør at temperaturen omkring violer
er lavere. Klitperlemorsommerfugl er i tilbagegang i de
nordiske lande fordi de ændrede landbrugsmetoder
har nedlagt græsningsarealer på marginaljorde
som ikke er rentable mere.
Nordisk
udbredelse: Findes lokalt udbredt i Danmark. Det
sydlige Sverige fra Bohuslän, på øer i
Vänern, sydlig Halland, østlige Skåne, på
Öland, og mere udbredt ved kysten og
skærgården fra det nordlig Småland til sydlig
Uppland.
Norge: Var udbredt
i Telemark og på begge sider af Oslofjorden. Er
sidst fundet i Åven, Råde, Østfold d. 14
juli 1997†.
Finland; langs
kysterne fra sydvest til sydøst, samt
Ålandsøerne.
Verdensudbredelse:
Fandtes i det sydøstlig England indtil 1890'erne.
Udbredt i Europa op
til det sydlige Skandinavien. Mangler på Korsika
& Sardinien. Findes videre igennem Tyrkiet,
Mellemøsten, Iran, det centrale Asien, Mongoliet
& Amur.
Andre
kombinationer: Papilio niobe, Argynnis
niobe.
Synonymer: Papilio
pelopia,
Papilio
cleodoxa,
Argynnis herse, Argynnis
eris, Argynnis
erispallida.
Danske navne:
Indtil 1990 før den store undersøgelse af
udbredelsen af de danske dagsommerfugle hed den Niobe!
Tidligere
svensk navn før 2005: Bastardpärlemorfjäril.
Hedder på
dansk: Klitperlemorsommerfugl. På norsk: Niobeperlemorvinge.
På svensk: Hedpärlemorfjäril. På finsk: Rinnehopeatäplä. På estisk: Väike-pärlmuttertäpik.
På lettisk:
Mazais atraitnišu raibenis. På litauisk: Pušyninis
perlinukas.
På polsk: Dostojka niobe.
På tysk: Mittlener
Perlmutterfalter. På hollandsk: Duinparelmoervlinder. På fransk: Chiffre.
På engelsk:
Niobe
Fritillary.
Lignende arter: Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja. Skovperlemorsommerfugl, Fabriciana adippe & i det østlig danmark
findes den lignende Kejserkåbe, Argynnis paphia. Blandt de mindre
perlemorsommerfugle, kan man forveksle den med Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene som ofte flyver på samme
lokalitet.
Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021
Artfredningsbekendtgørelsen.
GBIF: Global Biodiversity
Information Facility.
World distribution:
Niobe
Fritillary, Fabriciana niobe (Linnaeus,1758).
íNaturalist.org
began as the Master's
final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information
in 2008.
Niobe Fritillary, Fabriciana niobe (Linnaeus,1758).
|
