Udseende: Er en stor okker- til orangefarvet sommerfugl med store sorte pletter på vinge overside.
Hannen kan kendes på de 3 ribbestriber med duftskæl på forvinge overside under midtcelle, hvor de to øverste duftskælstribber (Cubitaribber) er kraftige og tydelige hævet. Pletter i sømfeltet især på bagvinge er formet som halvmåner.

Hunnen er større end hannen, mere rundvinget og mangler Cubitaribbes duftskæl på forvinge overside.

Bagvinge underside hos begge køn er gul med okkerfarvet rodfelt til øjepletter med større sølvpletter på bagvinge underside.

Form: cleodoxa (Ochsenheimer, 1816) har gule pletter i stedet for sølvpletter på bagvinge underside. Den gule form forekommer især i varme somre.

Vingefang: 51 til 63 mm, hunnerne størst.

Habitat: Findes i skovlysninger, skovbryn og  blomsterrige marker med spredt skov med tørre miljøer blandt Ørnebregne, Pteridiu aquilinum hvor man kan finde larver på violer om foråret.

Adfærd: Den voksne sommerfugl besøger høje tidsler, rødkløver og hjortetrøst.

Flyvetid: Er fra midt juni til sidst i august. 

Æg, larve og puppe:
Hunnen kravler langt ned i vegetationen for ved hjælp af duftspor fra visne violer for at lægge æg i nærheden. Ægget overvintre med den fuldt udviklet larve inde i, som klækker i det tidlige forår, larven er dagaktiv og kan findes midt på dagen solbage. Larven har fem stadier og larvetiden varer ca. seks til ni uger indtil puppestadie der varer ca. tre uger.

Værtsplanter: Hundeviol, Viola canina som vokser blandt Ørnebregner.  Men bruger også andre forskellige violer som Håret Viol, Viola hirta. Skovviol, Viola reichenbachiana. Kratviol, Viola riviniana & Almindelig Stedmoderblomst, Viola tricolor,
I England og Wales på: Kratviol, Viola riviniana & Håret Viol, Viola hirta. Hundeviol, Viola canina og Bleg Hedeviol, Viola lactea er også brugt.
I det centrale til sydlig Europa også på Martsviol, Viola odorata.

Fjender: småsnyltehvepse Cotesia sp. som er larve - puppe prædatorer. Skovfirben og edderkopper. 

Skovperlemorsommerfugle udbredelse i Nordeuropa 2010-17. Kort lavet i july 2017 af Lars Andersen

Dansk udbredelse: De bedste lokaliteter er i Thy-Vendsyssel fra Ålvand Klithede,Thisted til Sønder Kettrup & fra Tornby til Skagen, Råbjerg Mose, Jerup, Hammer Bakker, Læsø, Midt/Sydsjælland og Bornholm.

Udbredelse: 1935 1990 2007 - 2014

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 21 Febuar 2015

Status: Er desværre gået tilbage ligesom de fleste andre danske perlemorsommerfugle. Første gang jeg så Skovperlemorsommerfugl, hvor nogle af dem var form: cleodoxa var i Kelleris Hegn i 1969 syd for Espergærde, det var før Helsingør motorvejen blev til! Så den også flere steder langs vestsiden af Grib skov i 70'erne, men der er den også væk nu. Er forsvundet fra store dele af Jylland, Sjælland og sidst set på Fyn ved Langesø, 1995.

Den værste årsag er habitatsødelæggelser. Da større græssere som heste og kvæg kom på stalde i 60'erne, og deres levesteder blev pløjet op til marker. Andre faktorer er næringsstoffer og giftstoffer.

Nordeuropæisk udbredelse: Findes fra Morecambe Bay i det nordvestlige England, nordlig- til sydlig Devon (incl. Dartmoor). Exmoor i sydlig Somerset og enkelte lokaliteter i Wales. Enkelte lokaliteter i det nordlig Frankrig og Belgien. Uddødet i Holland, sidst set i Limburg 1976†. I det nordøstlig Tyskland omkring Berlin op til den polske grænse syd for Stettin. Udbredt i Polen, de Baltiske lande. Udbredt i det sydlige Skandinavien fra Danmark, det sydlig Norge, sydlig Sverige op til Nordbotten og sydlig Finland.

Verdensudbredelse: Nordvestafrika, Europa, Tyrkiet til det temperede Asien og Japan.

Andre kombinationer: Argynnis adippe.

Synonymer: Papilio cydippe.

Tidligere danske navne: Adippe og Stor Perlemorsommerfugl.
Tidligere svensk navn før 2005: Allmän pärlemorfjäril.

Hedder på dansk: Skovperlemorsommerfugl. På norsk: Adippeperlemorvinge.
På svensk: Skogspärlemorfjäril. På finsk: Ketohopeatäplä. På estisk: Uur-pärlmuttertäpik.
På lettisk: Lielais atraitnišu raibenis. På litauisk: Juodakaktis perlinukas. På polsk: Dostojka adype.
På tysk: Feuriger Perlmutterfalter. På nederlandsk: Bosrandparelmoervlinder.
På fransk: Moyen Nacré. På italiensk: Adippe. På spansk: Puntos azules.
På katalansk: Argentada de punts vermells. På engelsk: High Brown Fritillary.

Lignende arter i Nordeuropa:
Markperlemorsommerfugl, Speyeria aglaja.
Skovperlemorsommerfugl, Fabriciana adippe.
Klitperlemorsommerfugl, Fabriciana niobe . og
Kejserkåbe, Argynnis paphia.
Østlig Perlemorsommerfugl, Argynnis laodice. En sjælden gæst der er set Danmark der mangler sølvpletter på bagvinge underside, i stedet har den en sølvstribe på tværs. Er sidst set i den varme sommer på Bornholm i 2003.

Lignende arter i Sydeuropa:
Kardinal, Argynnis pandora.Et sydlige Bretagne,Sydeuropa og de fleste øer i Middelhavet,Tyrkiet og Mellemøsten, Irak, Iran, Sydlige Rusland, Kasakhstan, Afghanistan, nordlig Pakistan og nordlig Indien.
Korsikansk Perlemorsommerfugl, Fabriciana elisa. Ø-Endemisk art på Korsika og Sardinien.

Lignende arter i Asien:
Kinesisk Perlemorsommerfugl, Fabriciana nerippe. Lignende art der findes i Asien.

Fredning:
Skovperlemorsommerfugl er fredet på Naturstyrelsens arealer, det er ikke tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.

Nogle enkelte lokaliteter kan holdes i passende stand ved fåregræsning, selvom disse dyr er ikke så effektiv til at trampe bregne og opretholde gode tætheder af violer. Græsning af får mellem april og juni bør kun være let og omfattende, fordi disse dyr kan fjerne nektarkilder, der bruges af de relaterede perlemorsommerfugle. De skal tidsnok flyttet til andre arealer i foråret.

Og resten om kratrydning, afbrænding osv. kan man læse i link.

The High Brown Fritillary was formerly very widespread in Denmark, Has disappeared from large parts of Jutland, Zealand and last seen on Funen Langesø, 1995. During the mid 20th century the butterfly declined very rapidly as a result of habitat loss.

Still exists in Jutland: Thy-Vendsyssel from Ålvand Klithede, Thisted to Sønder Kettrup from Tornby to Skagen, Råbjerg Mose, Jerup, Hammer Bakker. Læsø isl. Central / South Zealand and Bornholm isl.

It has proven incapable of surviving at the small number of isolated sites which are still actively coppiced. The butterfly's long term viability depends on the existence of extensive tracts of well drained and lightly wooded habitat where the larval foodplant: Dog Violet, Viola riviniana grows profusely and in continual supply. It's choice of larval foodplants is also wider and includes Viola hirta and V. odorata.

These habitats are now very scarce, so most of the woodland colonies have long disappeared, and the butterfly is now largely restricted to a few small and isolated areas of scrubby grassland / woodland mosaics on limestone hills, where periodic cattle grazing, bracken control, and retention of scrub are vital elements in ensuring it's continued survival.

In Europe it is much more catholic in it's choice of habitats, occuring on scrubby grassland, sparsely vegetated limestone plateaux, and in sub-alpine meadows and woodland / grassland mosaics.

The genus Argynnis comprises of about 25 species, found variously in Europe, temperate Asia and North America. Certain workers include an additional 18 Speyeria species within Argynnis.