Udseende: Kønnene er ens, er okkerfarvet på overside med sorte pletter, hvor den kendes på de store sorte pletter fra diskalcelle i indre ydrefelt ned til forvinge bagkant er i et urolig mønstre, Bagvinge underside mønstre er i brunviolet med mørkebrun zigzag halvmåner i ydrefelt ned til analhjørne.

Vingefang: 34 - 44 mm.

Habitats: Flyver i højmoser i nåleskovene, op til fjeldmoser på arktisk tundra omkring birketræsgrænsen, 450 m.h. og op på fjeldet i 1000 m.h.

Adfærd: Begge køn besøger blomstrende Tranebær, Vaccinium oxycoccos & Almindelig Rosmarinlyng, Andromeda polifolia.

Flyvetid: Er fra først i maj til først i juni i det mellemste Sverige, nord for polarcirklen juni-juli.

Værtsplante: Dens larve lever på Tranebær, Vaccinium oxycoccos.
Multebær, Rubus chamaemorus & Almindelig Rosmarinlyng, Andromeda polifolia.
På fjeldet bruges Bjergmelbærris, Arctostaphyles alpinus.

Freijas Perlemorsommerfugl Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen oktober 2017

Etymologi: Freja var i Nordisk Mytologi: Frugtbarhedens gudinde, datter af Njord og søster af Frevj.

Andre danske navne: Freijas Perlemorsommerfugl eller Zigzag Perlemorsommerfugl.

På dansk hedder den: Frejas Perlemorsommerfugl. På norsk: Frøyas Perlemorvinge.
På svensk:. Frejas Pärlemorfjäril. På finsk: Muurainhopeatäplä. På estisk: Põhja-kannikesetäpik.
På lettisk: Mazais purvraibenis. På fransk: Nacré de l'orcette. På engelsk: Freyja's Fritillary or Zigzag Fritillary.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Freyja's Fritillary, Boloria freija (Thunberg, 1791).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Freyja's Fritillary, Boloria freija (Thunberg, 1791).

"Yngre Dryas" den sidste istid.

Nationalmuseet: For 14.700 år siden startede en dramatisk klimaændring, som fik afgørende betydning for menneskets indvandring til Danmark. På få årtier steg gennemsnitstemperaturen mere end 10 grader, hvilket svarer til forskellen mellem Nuuk i Grønland og København.

Med varmen indvandrede planter og dyr fra syd til det nye beboelige land i nord. De første mange århundreder var landskabet en åben tundra, hvor rensdyret dominerede. Med rensdyret fulgte også de første mennesker. Gradvist bredte birkeskove sig i den sydlige del af Danmark, og mens den brune bjørn luntede omkring i Sønderjylland, strejfede isbjørne omkring ved kysterne i Nordjylland.

Efter næsten 2000 år med temperaturer nær vores nuværende, vendte kulden brat tilbage. På få år faldt gennemsnitstemperaturen mere end 10 grader, kuldeperioden Yngre Dryas begyndte, og mennesket måtte atter fortrække til sydligere egne. Efter 1100 år med arktiske forhold sluttede istiden på ganske få år for omkring 11.700 år siden.

"Den lille istid"

Ekstremt kolde vintre, tilfrosne bælter og korte regnvåde somre med dårlig høst. Perioden fra starten af 1300-tallet til 1850-erne kaldes populært for ”den lille istid”. Gennemsnitstemperaturen var omkring 1,5 grader lavere end i dag. Dermed er ”den lille istid” den koldeste periode siden den ”rigtige” istid.

Kommentar; det er ret sansynligt at der har forekommet flere nordiske sommerfugle som Frejas Perlemorsommerfugl, Boloria freija med flere i Danmark i tundra perioden og i den lille istid?