Udseende: Er okkerfarvet på overside med sorte pletter, som er sammenhængende i indre ydrefelt og sømfelt. Bagvinge underside pilformede sølvpletter i ydrefelt er i jævn buet række.

Vingefang: 34 - 43 mm.

Habitat: Flyver på Fjeldhede og tundra i nedbørfattige områder fra 850 - 1400 m.h. til havsniveau i nord. Er verdens mest hårdføre dagsommerfugl på tundraen.

Adfærd: Man kan se hannerne flyve ivrigt søgende efter hunnerne, som er lidt sløvere på vingerne, besøger Tue-Limurt, som er deres favoritblomst.

Flyvetid: Er en uges tid, som kan starte fra sidst i juni til august afhændigt af vejret, visse år kan flyvetiden helt udeblive. Livscyklus er toårig, eller længere.

Værtsplante: Er ukendt, i Porsangerfjorden, Finnmarken det nordlig Norge flyver den på et område med dolomitkalksten hvor der kun vokser Fjeldsimmer og smalbladet tør græsart, så derfor formodes det den lever på Fjeldsimmer, Dryas octopelata. Findes også på kalkfattige områder i det nordlig Finland og Norge hvor Fjeldsimmer savnes, der må den kunne leve på anden værtsplante. Der er observeret æglægning på Kantlyng, Cassiope tetragona. I Canada er der observeret larve på Fjeldsimmer sp. og Mosebølle, Vaccinium uliginosum.

Holarktisk udbredelseskort lavet af; Lars Andersen d. 22 august 2016

Nordeuropæisk udbredelse: Findes i det nordlige Skandinavien fra Borrasacohkka, Jukkasjärvi i Bihppás distriktet nord for Torneträsk søen i det nordligste Sverige. Pallastunturi i Muonio i det nordlige Finland til Gargia indre Troms og Finnmark og videre østpå til Varangerfjord i Nordnorge og Kolahalvøen i Rusland.

Verdensudbredelse: Er fra det nordlige Skandinavien, Kolahalvøen, Nova Zemlja og igennem Sibirien, Alaske og Canada, Ellsmere & Baffin Island til det nordvestlige Grønland i Thule, (77°35'N), videre nordøst på til Jørgen Brønlund Fjord, (82°10'N) som er den lokalitet hvor der findes dagsommerfugle længst mod nord. Videre udbredt ned langs østkysten til Scorebysund, (76°33'N).

Artsstatus: Artdatabanken om Boloria polaris. En generel trussel er det ændrede klima. Vedvarende global opvarmning vil i sidste ende ændre forholdene i bjergverdenen i det nordlige Skandinavien, herunder at fjeldheden vokser til, og dermed gradvist reducerer livsmiljøet for Polarperlemorsommerfugl, Boloria polaris.

Den forventede nedbørsstigning i bjergene kan også medføre, at disse og andre organismer bundet til lavtliggende arealer bliver dårligere stillet. Dette kombineret med det lave antal forekomster af arten i Sverige gør dens eksistens usikker i fremtiden. Større populations udsving øger risikoen for lokal uddøden.

En væsentlig faktor er rensdyrflokke intensive nedgræsning og nedtrampning af vegetationen, som i de senere år har vist sig at udgøre en trussel for mange af fjeldhedens organismer (Elmquist et al. 1994). Larver, pupper og siddende individer af en art som Polarperlemorsommerfugl knuses let af en fremstormende rensdyrflok. Risikoen er også stor for at værtsplanter græsses væk.

Navne:
Andre kombinationer:
Argynnis polaris (Boisduval. 1828). Original kombination
Clossiana polaris (Boisduval. 1828).

Synonymer:
Boloria groenlandica (Skinner, 1892).
Boloria americana (Strand, 1905).

Tidligere danske navne: Polarperlemorfugl.

På dansk hedder den: Polarperlemorsommerfugl. På norsk: Polarperlemorvinge.
På svensk: Högnordisk Pärlemorfjäril. På finsk: Pohjanhopeatäplä.
På nederlandsk: Poolparelmoervlinder. På fransk: Nacré Polaire. På engelsk: Polar Fritillary and Polaris Fritillary.

Lignende arter: Arktisk Perlemorsommerfugl og Fjeldperlemorsommerfugl.

Polarperlemorsommerfugl, Boloria polaris,
Dværgperlemorsommerfugl, Boloria improba og
Nordisk Bjørnespinder, Acerbia alpina.

Polarperlemorsommerfugl, Boloria polaris på EBAY

d. 26 marts 2017

Dagsprisen på 1 stk Boloria polaris hun fra Finland er 594,22 dkr på EBAY. Derfor er der flere samlere som tager på indsamlingsture til Lapland, fordi de samtidig kan tjene på handel med sjældne sommerfugle, som samtidigt dækker helikopter leje osv.

"Det kan betragtes som uetisk og ansvarløst at samle sådanne arter som andre entomologer satser sit engagement på at inventere, kortlægge og undersøge biologien på". Citatet er gammel, men lige så aktuelt i dag. For 22 år siden (1987) lykkedes det bestyrelsen for Sveriges Entomologiske Forening at enes medlemmerne at solidarisk vedtage et frivilligt indsamlingsstop for Apollo, Mnemosyne, Askepletvinge & Skyggerandøje. Da var disse arter allerede så hårdt trængte af biotopsforandringer, at indsamling år efter år fra de individsfattige populationer ansås for at kunne udrydde disse arter. Senere besluttede "Naturvårdsverket" at fredlyse disse arter ifølge direktiv fra EU. Desværre findes der flere dagsommerfugle i Sverige som risikerer at dø ud i nærmeste fremtid, og der er en del useriøse samlere der forsætter indsamling af disse.

Om Polarperlemorsommerfugl fra Borrasacohkka, Jukkasjärvi som i Sverige er rødlistet og betragtes som akut truede. Useriøs indsamling foregår hvert år på lokaliteten. I de tre år som Bo Söderström har besøgt lokaliteten har han mødt "samlere der systematisk" indsamler denne sjældne art.
Citat; Bo Söderström

Læs hele artikel her;
"Fjärilarna förlorar på dispyten mellan skådare och samlare"

_______________________________

Det kan Lars Andersen som er webmaster og forfatter af denne side også bevidne, var i området d. 2-3 & 4 juli 2008. Jeg indberettede historien dengang til Norrbottens länsstyrrelsen. Og igen skrevet til Svensk Entomologisk forening. Min sidste anmeldelse var tilbage i juli 2008.

_______________________________

Jeg fik mail fra Mats Jonsell d. 19 november 2009;

Hej Lars,

Det är tråkiga nyheter detta. Även om de flesta fakta talar för att det är väldigt svårt att utrota en population av en insekt genom insamling så måste jag hålla med om att den typ av samlande så som du beskriver har skett i detta fall inte borde bedrivas. I synnerhet inte i men inte heller utanför utanför nationalparker.

Samtidigt är insamling av insekter ofta en nödvändighet för att bedriva meningsfulla studier. Det är också samlarnas förtjänst att vi vet så mycket om insekternas biologi och utbredning. Men insamlandet ska ske under etiskt försvarbara former och inte på det sätt som du beskriver här.

Detta med hur insamling ska bedrivas är en fråga som Sveriges Entomologiska Förening har jobbat med länge. För cirka 20 år sedan gjordes en hederskodex om hur etiskt samlande ska bedrivas. Din historia visar vikten av att vi fortsätter detta arbete. Och det finns fler historier: Under sommaren har det också seglat upp en debatt om insamlande av fjärilar här i Sverige. Tyvärr, tycker jag, har en del av debattörerna visat på ganska stor okunskap om insamlandets effekter och nytta.

Jag hade egentligen tänkt att sista numret av årets Entomologisk Tidskrift skulle ta upp denna debatt, men jag hamnade i tidsbrist (svininfluensa) så denna debatt kom inte med. Men ditt inlägg visar att det nog vore bra att ha med frågan i första ET för 2010.

Med vänliga hälsningar Mats Jonsell, redaktör för ET (Entomologisk Tidsskrift)

Der kom også brev fra; Bo Söderström; ArtDatabanken / Artportalen

Mats Jonsell vidarebefordrade ditt mejl till mig eftersom jag har skrivit en debatt artikel om just detta ämne i senaste numret av Fauna och Flora. Replik från Hans Karlsson (nuvarande ordf. för Sveriges EntomologiskaFörening) väntar i nästa nummer i december. Vänliga hälsningar Bosse

Larval host plants are unknown but suspected to be  Mountain Avens, Dryas octopetala?

Distribution in northern Scandinavia from Bihppás district north of Torneträsk in northern Sweden. Pallastunturi in Muonio in northern Finland to Gargia, internal Troms and Finnmark, where it exists at the east Varangerfiord in northern Norway. The world distribution is from northern Scandinavia, Kola peninsular, Nova Zemlya and through Siberia, Alaska and Canada Ellsmere isl. to northern Greenland around to the east coast. In Greenland it is found near 82 ° as the fair butterflies found furthest north in the world!

Jeg har i Zoologisk Museum's samlinger i København, set 2 stk. Polarperlemorsommerfugl, Boloria (Clossiana) polaris som Peter Freuchen har indsamlet på en Grønlands ekspedition i 1918. Han har også tidligere været på Den Store Slæderejse i 1912 sammen med Knud Rasmussen til Danmarksfjorden for at lede efter 3 forsvundne deltagere fra Danmarksekspeditionen 1906- 08,  som bla. var ekspeditionens leder Mylius-Erichsen samt Høeg Hagen og Jørgen Brønlund.  

Diskoøen´s insektliv.

Landfaunaen af insekter i Grønland er yderst artsfattig, og det gælder også for Disko. Af dagsommerfugle findes der kun to arter, som begge er ret sjældne i området, den grønlandske Perlemorssommerfugl (Clossiana chariclea) (Fig. 1, Fig. 2) og Arktisk Høsommerfugl (Colias hecla). Derimod kan man i visse år opleve at se en masseforekomst af natsværmere, de dagaktive ugler, som f.eks. Sympistis zetterstedtii eller fjeldspinderen Gymaephora groenlandica. Den sidste har en højest ejendommelig levevis. Tilsyneladende tager det larven 17 år at udvikle sig på Disko. Dette er formodentlig en verdensrekord for arten, da det i Alaska og arktisk Canada "kun" tager larven 12 år at gennemføre sin udvikling. Sidste masseforkomster af voksne dyr på Disko var i 1977 og 1994.  Lars Andersen d. 8 december 2006

Små dyr med stor betydning

Kun specialister ved noget om den grønlandske fauna af smådyr. Ingen almindelige mennesker kender til Grønlands insekter. Det bliver der nu rådet bod på i den første populære bog om "insekter og andre smådyr i Grønland."

Tirsdag d. 19/10 2004 (Entomologisk Forening) Jens Böcher, Lars B. Vilhelmsen og Søren Langemark: Kissavik-ekspeditionen 2003.

I sommeren 2003 stod Zoologisk Museum for en ret storstilet entomologisk ekspedition til Vestgrønland.

Jeg vil takke for en spændende aften!. Lars Andersen d. 20 Oktober 2004