Udseende: Er på vinge overside okkerfarvet med sorte pletter, som på forvinge er samlet i et smalt bånd i indre del af ydrefelt.
Kendes på bagvinge underside, at sølvplet i midtcellen er kileformet udadtil.

Vingefang: 35 - 43 mm.

Habitat: Findes på næsten vegetationsløse stenrige fjeldheder, oftest på planeret fjeldplateau eller sydvestslutninger og tundraers omkring grænsen for vegetationen i det nordligste Skandinavien.

Adfærd: Man ser hannen flyve søgende efter hunnen lavt svirrende over fjeldheden i selv hård vind er den aktivt på vingerne, den mest populære nektar blomst er; Tue-Limurt, Silene acaulis. I sommeren 2008 var Daniel Dolfe over på den anden side af Torneträsk på Besses og Jiebrenèohkka, der d. 7 & 8 juli fandt han dem siddende fra kl.: 17.16 til 20.06 om aftenen, der var de mere rolige og nemmere at fotograferer!

Flyvetid: Er fra juli til august.

Værtsplante: Dens larve i Norden formodes at leve på Kantlyng, Cassiope tetragona. I Nordamerika og på Grønland er det Netbladet Pil, Salix reticulata og Arktisk Pil, Salix arctica.

I Lappland varer larvens udvikling to sæsoner eller længere med større hyppighed hver andet år.

Kort lavet af; Lars Andersen d. 9 oktober 2017

Skandinavisk udbredelse: I det nordlige Sverige fra Sierkatjåkko, Padjelanta Nationalpark, Jokkmokk, Lule Lappmark i syd til omkring søen Torneträsk, Torne Lappmark; fra Nissuntjårro 1000 möh, Nujla og til nord om søen til Láireèohkka, ca 1100 m ö h, Jiebrenèohkka, ca 1000 m ö h, Váimooaivi, ca 960 m ö h, og Vilgesgierdu ca 945 m ö h, Jukkasjärvi. I det nordlige Norge omkring Porsanger ned til 100 m.h. Der findes også en population på grænsen imellem Norge og Finland.

Findes Holarktisk udbredt verden rundt langs kysterne og arktisk tundra fra Skandinavien, Ural Sibirien det nordlige Rusland til arktisk Nordamerika, Alaska til Yukon, Rocky Mountains i USA og Minnesota op til Baffin Isl. og Grønland.

Navne:
Andre kombinationer: Clossiana chariclea.

Tidligere danske navne: Arktisk Perlemorfugl.

På grønlandsk hedder den: Pakkaluaq Qilaalasortalik. På dansk: Arktisk Perlemorsommerfugl.
På norsk: Arktisk Perlemorvinge. På svensk: Arktisk Pärlemorfjäril. På finsk: Tundrahopeatäplä.
På fransk: Nacré Lapon. På engelsk: Arctic Fritillary or Purplish Fritillary.

Lignende arter: Fjeldperlemorsommerfugl, Polarperlemorsommerfugl og den skovlevende Harlekinperlemorsommerfugl.

Hvor vanskelig de små perlemorsommerfugle kan være at kende fra hinanden, kan man se i amerikansk dagsommerfugle litteratur fra før 1998, da man fejlagtig bestemte
Purplish Frittilary, Boloria chariclea ssp. boisduvalii (Duponchel, !832), B. chariclea ssp. montinus (Scudder, 1863) og B. chariclea ssp. grandis (W. Barnes & McDunnough, 1916) med flere underarter/ssp., til at være Harlekinperlemorsommerfugl, Boloria titania.

Det var Shepard der i 1999 fandt ud af igennem genitalie undersøgelser at i Nordamerika's titania og chariclea genitalier var ens. Senere DNA undersøgelser støttter op om det. Man kan på Tree of Life web project læse mere om dette komplex.

Måske er Boloria titania i Europa også en skovlevende Arktisk Perlemorsommerfugl, B. chariclea, som man så kunne kalde Harlekinperlemorsommerfugl, Boloria chaciclea ssp. titania.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Arctic Fritillary, Boloria chariclea (Schneider, 1794).  

I forbindelse med udarbejdelsen af en håndbog om grønlandske insekter (Jens Böcher, red.) efterlyses materiale af grønlandske sommerfugle. Det er meningen, at der skal laves prikkort for alle arter, og derfor har også almindelige arter interesse. Dersom du har grønlandske sommerfugle i din samling, vil jeg bede dig sende mig oplysninger om disse. Jeg påtager mig gerne at bestemme ubestemt materiale, samt formidling af oplysninger om andre insektordner eller materiale af disse til interesserede kolleger.

Læs mere i "The Royal Society Publishing" og "Smithsonian.com"