Højnordisk Høsommerfugl
Colias hecla ssp. sulitelma
First update 11 september 2006
Last update 26 april 2020
| Højnordisk Høsommerfugl, Colias hecla ssp. sulitelma. Lappjordhytta, Gurtejåkka. Bardu, Troms Fylke, Norge over grænsen til |
| Gurttejohka / Lullehacorru Rr 272A, Jukkasjärvi, Sverige d. 1 juli 2007. Fotograf; Lars Andersen |
Højnordisk Høsommerfugl, Colias hecla ssp. sulitelma. Jieprenjåkka, Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige d. 8 juli 2008. fotograf; Daniel Dolfe
Højnordisk Høsommerfugl, Colias hecla ssp. sulitelma han. Jieprenjåkka, Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige d. 5 juli 2014. Fotograf; Jan Hillman
| Højnordisk Høsommerfugl, Colias
hecla ssp. sulitelma
(Aurivillius, 1890). Udseende: Hannen er orangegul med pink skær på overside af vingerne, bred sortgrå sømkant med lyerød frynsekant. Hannen mangler duftskæl på bagvinge overside costa celle mod forkant over diskalcelle. Hunnen er mat orangegul med bred grå sømkant med orangegule pletter. Bagvinge underside hos begge køn er lysegrøn med mørkringet hvidkærnet diskalplet. Hybrider: Der kan forekomme sjældne hybrider imellem Fjeldhøsommerfugl & Højnordisk Høsommerfugl. Vingefang: 36 - 47 mm. Habitat: Flyver på fjeldheder og tundraen i 100 til 1000 m.h. Forfatteren har selv set denne smukke sommerfugl i Björkliden over birketræsgrænsen på fjeldheden, og over på den anden side af Torneträsk nordbred ind over grænsen til Norge ved Lappjordshytten. Adfærd: Er ivrig blomsterbesøger på Fjeldastragel og Tuelimurt. Flyvetid: Er fra anden uge i juli, ofte sammen med Fjeldhøsommerfugl. Normal er den 2 årlig. Men der ses i varme somre i Finnmarken sene dyr flyvende i september som er et andet kuld, der er efterkommere fra juli generationen! Værtsplante: Larven lever på Mørk Alpe-Astragel, Astragalus alpinus ssp. arcticus og muligvis på Norsk Astragel, Astragalus norvegicus, larvens udviklingen foregår som regel over 2 somre, puppen og æg kan også lægge over til næste somre hvis vejret er for køligt.
Kort lavet af; Lars Andersen april 2020 Skandinavisk
udbredelse: I Norge fra Mo i
Rana, (66°16'N), i Nordland til indre Troms og
østpå til Porsanger (70°18'N) og Tana Bru,
nordlig Finnmark. Rusland, Alaska udbredelse: Andre underarter findes østpå fra Kolahalvøen til nordligste Ural og Jamalhalvøen. Samt sydøst Sibirien/Mongoliet (ssp. chilkana (Austant, 1899)), Transbaikal, Taimyr i vestlig Chukotka (ssp. aquilonaris (Grum Grshimailo, 1900)) (ssp. heliophora (Churkin & Grie Shuber, 2001)). Yakutien, Magadan Region, Amur (ssp. viluiensis (Menetries, 1859)). Nordøst Sibirien (Chukotka) og Seward halvøen, Alaska (ssp. zamolodchikovi (Churkin & Grie Shuber, 2001)). Navneforvirring: I Skandinaviens dagsommerfugle i naturen. af H. J. Henriksen & Ib Kreutzer.1982 hedder de nordiske høsommerfugle henholdsvis; Mose-høsværmer, Colias palaeno. Hecla-høsværmer, Colias hecla & Arktisk Høsværmer, Colias nastes. Deraf opstår der dansk navne forvirring. Fordi de har byttede rundt på danske navne Arktisk / Fjeldhøsommerfugl et par gange. På dansk: Arktisk Høsommerfugl eller Højnordisk Høsommerfugl. På svensk: Högnordisk Höfjäril. På norsk: Mjeltgulvinge. På finsk: Lapinkeltaperhonen. På engelsk: Northern Clouded Yellow. |
Sidste Nyt
Så er det en art, så en underart osv.
Jeg er
træt af der for tit ændres i art/underart status frem
og tilbage?
Ofte
er det fordi man baserer arts analyser kun på
morfologiske undersøgelser.
d. 9 november 2018
| Taksonomi: C. hecla ssp. sulitelma blev først betragtet som en underart af C. hecla, så delvist som en særskilt art, så igen som en underart. Vi følger her - de seneste værker - Listen over Colias -arter (GRIESHUBER & LAMAS (2007), hvor arten (igen) er som underart for den cirkumpolar udbredte C. hecla er lavet. Men der er også forfattere, såsom KUDRNA et al. (2015), som også afviser eksistensen af C. hecla underarter. Verdensudbredelse for C. hecla er holarktisk omkring det arktiske hav. De
østsibiriske populationer er endnu ikke skelnet
fra det nordamerikanske som særskilte arter. På denne baggrund er det usandsynligt, at en særskilt art af C. sulitelma kunne nå at splittes inde for kort tid i Europa. Og hvis man sammenligner habitater for de europæiske, nordsibiriske, nordamerikanske og grønlandske populationer, opstår spørgsmålet om hvorfor de nødvendigvis skal være forskellige underarter? De sydlige populationer i bjergene i det sydlige Sibirien og måske også omkring Hudson Bay kan måske været isoleret nok, så de måske kan dele sig til særskildte arter? Men der skal der dna undersøgelser til. |
Reference: Lepiforum.de
_________________________________
Højnordisk Høsommerfugl, Colias hecla ssp. sulitelma. Grønnåsen. Alta, Finnmarken, Norge d. 14 juli 2018. Fotograf; Arne Ileby Uleberg
_________________________________
| Lars Andersen ved at lave te. Gurttejohka / Lullehacorru Rr 272A, Jukkasjärvi. |
| Tornetrask nordbred, Lappland, Sverige d. 29 juni 2007. Fotograf; Sif Larsen |
_________________________________
| Ved Lappjordshytta flyver Högnordisk Höfjäril, Colias hecla. Hvor dens foderplante for larven er Fjällvedel/Mørk Alpe-Astragel, Astragalus alpinus ssp.: arcticus. |
_________________________________
Högnordisk Höfjäril är en utpräglad fjällart och förekommer endast i Lappland. Det gör den till en utmärkt landskapsinsekt för Lappland.
Her link til Kimmo Silvonen fotos af hecla larve
Link til Norges sommerfugle om Heklagulvinge
Link til Tony Nagypal side om Heklagulvinge
Link til leps.it side om Northern Clouded Yellow
Link til Heiner Ziegler side om Colias hecla
| Link til Kalaallit Nunaata Radioa / Greenlandic Broadcasting Corporation: |
| Qaanaami aasakkut uumasunnguit ilaata assilineqarnera. |
_________________________________
Arktisk Høsommerfugl
Colias hecla
First update 21 october 2016
Last update 9 november 2018
Pakkaluaq Sungaartoq, Colias hecla parring. Kangerlussuaq, Sdr. Strømfjord, Grønland d. 7 juli 2009. Fotograf; Carsten Siems
| Arktisk Høsommerfugl, Colias
hecla (Lefèbrve,
1836). Udseende: Hannen er orangegul med pink skær på overside af vingerne, bred sortgrå sømkant med lyerød frynsekant. Hannen mangler duftskæl på bagvinge overside costa celle mod forkant over diskalcelle. Hunnen er mat orangegul med bred grå sømkant med orangegule pletter. Bagvinge underside hos begge køn er lysegrøn med mørkringet hvidkærnet diskalplet. Vingefang: 36 - 47 mm. Habitat: Flyver på fjeldheder og tundraen op til indlandsisen, Adfærd: Er ivrig blomsterbesøger på Fjeldastragel og Tuelimurt. Flyvetid: Er fra anden uge i juli. Normal er den 2 årlig. Men der ses i varme somre sene dyr flyvende i september som er et andet kuld, der måske er efterkommere fra juli generationen! Værtsplante: Larven lever på Fjeld-Astragel, Astragalus alpinus, larvens udviklingen foregår som regel over 2 somre, puppen og æg kan også lægge over til næste somre hvis vejret er for køligt.
Kort lavet af; Lars Andersen januar 2017 Udbredelse: Findes i Nordamerika fra Alaska, Nordlige Canada, Baffin Isl., Ellesmere Isl. til Labrador, samt udbredt på Grønland på vestkysten fra nord til syd, hvor den findes tættere på indlandsisen i højre højder. I nordvest fra Thule Airbase, Dundas (76°33'N) og nordøstover til Jørgen Brønlund Fjord (82°10'N), og ned langs østkysten til Søkongens Bugt (68°45'N). Syn. ssp.: groenlandica (Rühl, 1893). Navneforvirring: I Skandinaviens dagsommerfugle i naturen. af H. J. Henriksen & Ib Kreutzer.1982 hedder de nordiske høsommerfugle henholdsvis; Mose-høsværmer, Colias palaeno. Hecla-høsværmer, Colias hecla & Arktisk Høsværmer, Colias nastes. Deraf opstår der dansk navne forvirring. Fordi de har byttede rundt på danske navne Arktisk / Fjeldhøsommerfugl et par gange. Hedder
på dansk: Arktisk Høsommerfugl. På
grønlandsk: Pakkaluaq Sungaartoq. Det
danske & grønlandske navn er fra grønlandsk frimærke, 1997 som er
beskrevet i faunaen fra Grønland. GBIF: Global Biodiversity
Information Facility. |
Sidste Nyt
High-Arctic Buterflies become smaller with rising temperatures
Joseph J. Bowden, Anne Eskildsen, Rikke R. Hansen, Kent Olsen, Carolyn M. Kurle and Toke T. Høye
7th october 2015
Northern Clouded Yellow, Colias sulitelma. Photographer; Lars Andersen
| The
response of body size to increasing temperature
constitutes a universal response to climate
change that could strongly affect terrestrial
ectotherms, but the magnitude and direction of
such responses remain unknown in most species.
The metabolic cost of increased temperature could
reduce body size but long growing seasons could
also increase body size as was recently shown in
an Arctic spider species. Here, we present the
longest known time series on body size variation
in two High-Arctic butterfly species: Arctic Fritillary, Boloria
chariclea and Arctic
Clouded Yellow, Colias hecla. Read more on "The Royal Society Publishing" and "Smithsonian.com" |
_________________________________
The Greenland Entomofauna 2015, by Jens Böcher og N. P. Kristensen
_________________________________
GRØNLANDS
SOMMERFUGLEFAUNA
OG
DENS
TIDLIGSTE UDFORSKNING
Af Torben
W. Langer
_________________________________
Himalaya Høsommerfugl
Colias fieldii
First update 18 december 2006
Last update 18 december 2006
Himalaya Høsommerfugl, Colias fieldii. Sing Compa ca. 3330 m.h. w84: 28° 6'39.97"N, 85°20'25.39"E Langtangdalen. Nepal Oktober 1995. Fotograf; Lars Andersen
| Himalaya Høsommerfugl, Colias fieldii (Menetries,1855). Udbredelse: Findes i bjergrige egne i Iran og videre over til Himalaya bjergkæden fra 1000 m.h. til 3400 m.h. På lokaliteten har Lars Andersen set den flyve sammen med Blå Apollo, Parnassius hardwickii. |
Tilbage til Svenske Dagfjärilar
Home tilbage til forsiden