Udseende: Kønnene er ens, dog er hunnen lidt større og flere lyse pletter end hos hannen, bagvinge overside i rodfelt har ingen eller kun få lyse pletter i forhold til de andre pletvinge arter så de ser sorte ud når de flyver rundt på engen. Der findes lyse eksemplarer i varme somre som er svære at kende fra nærstående pletvinge arter.

Mørk Pletvinge er nemmest at kende på bagvinge underside; Den inderste del af sømfelt er lysebrune, opdelt i 2 rækker med halvmåner yderst med diffus sort pudring som midt i halvmåne har sort plet med lys aura indadtil, er det nemmeste kendetegn i forhold til Ærensprispletvinge og Brun Pletvinge.
Ydre sømfelt & sømkant; som hvis sømlinje indenfor frynsekant er orangebrune, lysere end de lysegule sømmåner som ligger indefor, som hos hunnen er lysere.

Vingefang: 36 - 42 mm.

Habitat: Findes på fugtige engmoser med artsrig urtevegation hvor man ofte kan på et lille område i engen se dem i antal.

Adfærd: Er ivrig blomsterbesøger på Kær-Ranunkel og Eng-Forglemmigej, hannerne flyver søgende rundt efter parrinsvillige hunner. Selv om pletvinge er lokalitets-tro, kan den godt etablerer sig på nyryddede fugtige skovlysninger hvor livs-miljøet er til det. Det kræves bare at dens værtsplante findes.

Flyvetid: Er fra sidst i maj til først i juli.
Torben W. Langer nævner i "Nordens Dagsommerfugle" 1958, at der er klækket sent udviklede dyr ved Burresø d. 11 august 1914 fundet af Sigfred Knudsen.
De var mindre og mørkere end sædvanligt, og havde kun få lyse pletter på bagvingen.

Værtsplante: Krybende Baldrian, Valeriana sambucifolia. På Øland er det Tvebo Baldrian, Valeriana dioica.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen februar 2017.

Nordeuropæisk udbredelse: det sydlige Norge det sydlige til det mellemste Sverige, hvor den er lokal udbredt fra Skåne op til Dalarna, og på Öland. Lokalt udbredt i det sydlig Finland og de Baltiske lande.

Er uddød i Danmark, sidst set i Farum Sortemose, Mølleådalen 1982† på koordinat: WSG 84; N 55° 48.159', E 12° 19.925'. Et rigkær på vestsiden af Bastrup Sø 1982†. Krogenlund Mose 1979†. Store Møsten v. Jyderup 1976†. og Langemosen, Teglstrup Hegn 1975† på koordinat: WSG 84; N 56° 02.46.9', E 12° 32.42.8'. Ellers har den været på Midtsjælland på flere lokaliteter som Holmegårds Mose, Broby Vesterskov og Slagelse Lystskov  indtil omkring 1960†. På Fyn forsvandt den omkring 1967†. Bornholm omkring 1940†.

Er reintroduceret til Børstingerød Mose, Allerød Kommune, Nordsjælland d. 20 juni 2013 af entomologer Allan Bornø og Martin Bjerg sammen med biologen Kurt Borella der arbejder med pleje af flere moser i Allerød Kommune.
Det ser ud til bestanden i Børstingerød Mose klarer sig fint i 2017.

Verdensudbredelse: Findes fra de Cantabriske Bjerge & Pyrenæerne i Spanien.
Det sydlige til østlig Frankrig med enkelte isolerede kolonier i det vestlige Frankrig.
Det sydlige Belgien og Luxenbourg, forsvundet fra Holland i 1960.
Det centrale og østlig Europa ned til de sydlige Alper i det nordlige Italien.
Balkanlandene ned til bjergene i Republikken Makedonien & Bulgarien. Det nordøstlige Tyrkiet. Kaukasus videre igennem Rusland til Sibirien, Transbajkal & Amur. Mongoliet. Det nordøstlige Kina. Korea & Japan.

Dnaske navne: Har tidligere på dansk heddet Sort kohvedepletvinge eller som P. L. Jensen kaldte den - Engspættevinge.
Tidligere svensk navn før 2005: Kovetenätfjäril.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

Hedder på norsk: Mørk Rutevinge. På svensk: Sotnätfjäril. På finsk: Tummaverkkoperhonen.
På estisk: Nõmme-tähnikvõrkliblikas. På lettisk: Baldrianu plavraibenis.
På litauisk: Tamsioji šaškyte. På polsk: Przeplatka diamina. På tysk: Baldrian-Scheckenfalter.
På hollandsk: Woudparelmoervlinder. På fransk: Mélitée Noirâtre. På spansk: Doncella Oscura.
På engelsk: False Heath Fritillary.

Synonym: Mellicta dictynna.

Lignende arter: I Skandinavien findes der Brun Pletvinge, Melitaea athalia & Ærenprispletvinge, Melitaea britomartis som kun mere øvede kan kende fra hinanden.

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

Læs mere på Sommerfugler i Norge.

Huske hvis i besøger stedet, at der er "adgangsforbud" i de centrale dele af kæret; ikke så meget for diaminas skyld men for de meget sårbare kærsamfund. Arten kan godt ses fint med kikkert fra stien. Flere af dyrene fløj på tilgrænsende højtvoksende arealer. Martin Bjerg

Sidste Nyt 2012.

Det sidste jeg har hørt at man i samarbejde med folk fra Lepidopterologisk Forening og biologer fra Skåne Län vil genudsætte larvekuld af Mørk Pletvinge på naturplejet fugtige enge langs søer, åer og moser på udvalgte lokaliteter i Nordsjælland, foråret 2012. Her link til Strøgårdsvang høslætslaug som passer flere enge i Nordsjælland. Lars Andersen d. 20 oktober 2012

Strøgårdsvang høsletslaug

I går besøgte jeg en økologisk landmand ved Slangerup, jeg fik at vide at han var nede i engene ved Bastrup sø med leen. Da vi kom der hen kunne vi se hvor nænsomt de havde høslået uden om en gruppe Djævelsbid, Succisa pratensis samt ikke så dybt med leen over Tvebo-Baldrian, Valeriana dioica som er foderplante for Mørk Pletvinge der forsvandt fra Nordsjælland i 70'erne. Lars Andersen  d. 23/8-2007