Udseende: På forvinge overside har han og hun i ydrefelt til sømfelt mørke bånd med ribber der løber i et jævnt forløb (jernbanemønstre.). På hunnen kan båndet i ydrefelt være bredere i forhold til de andre bånd på forvinge.

Er nemmest at kende på bagvinge underside; sømfeltet som hvis sømlinje indenfor frynsekant er gul i forhold til de lysegule sømmåner som ligger indefor, som hos hunnen er hvidgule. Den inderste del af sømfelt er brune, opdelt i 2 rækker med halvmåner yderst, pletrækken indenfor har sort diffus pudring fra sømmåner indadtil, som er det bedste kendetegn i forhold til Brun Pletvinge som har mindre pudring i pletrække i det inderste sømfelt.

Et vigtig kendetegn er analcelle i bagvingehjørnet på bagvinge underside er delt, hvor den på Brun Pletvinge er hel og lys!

Palper er sortgrå.

Vingefang: 35 - 38 mm.

Habitat: Findes i skovlysninger på tørre - urtrige uberørte enge, iblandt på rydninger, altid på moræn og sand, gerne med kalkindslag og ofte på bakkede terræn. I skærgården findes den på vindbeskyttede kalkklippeenge. Den stiller høje kræv på biotopens kvalitet. Som følge af af de fleste engstykker som dyrkes ved græsning og høslåning i hundrede tals år nu er planteret til med skov, findes arten kun tilbage på rydninger med urterig bevoksning.

Adfærd: Den er kortlivet, hunnerne flyver dog i lidt længere tid. Hannerne er stærkt lokalitets tro, og flyver lavt hen over engen, hvor de forventer at finde de uparrede hunner. De er ivrige blomsterbesøger, hvor favoritten i Sverige er Blåhat, Knautia arvensis.

Flyvetid: Er fra anden uge i juni og frem til starten af august.

Værtsplante: Larven findes på Tveskægget Ærenpris, Veronica chamedrys, i skærgården på Aks-Ærenpris, Veroica spicata og Lancet-Vejbred, Plantago lanceolata.

Larven er ofte parasiteret af småsnyltehvepsen, Cotesia melitaearum.

Udbredelse i Sverige: Ærenpris-Pletvinge  er Sveriges mest truede dagsommerfugl og er endda kun kendt på nogle få spredte lokaliteter langt fra hinanden i Västmanland, Östergötland og Småland. De svenske populationerne er unikke for Nordeuropa!

Den har haft en langt større udbredelse end i dag, fra 1950 til 80'erne kendt fra sydøstlige Småland til Gästrikland og Hälsingland med de vestligste udposter i Eksjö, Ödeshög og Ludvika. Den var indtil slutningen af 60'erne på Öland. Den er først erkendt som art i Sverige af Björn Petersen i 1945.

Status: Ærenprispletvinge  biotop er i dag stærkt truet, og arten klassificeres som ”akut sjælden” (CR) på rødlisten. Et handlingsprogram for arten er lavet af Länsstyrelsen i Västmanlands län. I Östergötland har Ærensprispletvinge under en tiårs periode været kendt fra en lokalitet i grænseområdet imellem Boxholm og Ödeshög kommuner. Under 2005 og 2006 har arten intet set på denne lokalitet, og det er usikkert om den stadig findes i länet. Restaurering af  biotoper og eventuelt genintroduktion af arten i länet planeres.
Er ikke set siden 2018 i Sverige.

Verdensudbredelse: Det sydøstlig Sverige, Hviderusland, Litauen, Polen, østlige Tyskland, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Det nordlige Italien hvor den lokalt findes; Val d´Rosa, Val di Susa, Toirino, Laggio Maggiore, Laggio Guarda, Friuli-Venezia. Slovenien, Ungarn, Serbien. Rumænien. Bulgarien. Tyrkiet, Kaukasus. Centralasien. Transbajkal. Mongoliet. Kina og Korea.

Andre navne på dansk: Veronika-pletvinge, Ærenpris-Pletvinge og Ærenprispletvinge.

Hedder på svensk: Veronikanätfjäril. På finsk: Niittyverkkoperhonen.
På engelsk: Assmann's Fritillary. På tysk: Östlicher-Scheckenfalter.
På polsk: Przeplatka britomartis. på litauisk: Margoji šaškyte. På tyrkisk: Melike Amannisa.

Lignende arter: I Norge, Sverige & Danmark findes den lignende Brun Pletvinge, Melitaea athalia som kendes på bagvinge underside sømkant som er samme farve som sømfeltets månepletter. I Litauen & det centrale & østlig Europa findes den lignende Gylden Pletvinge, Melitaea aurelia som hvis palper er røde, hvor Ærenprispletvinge palper er gråsorte. I Danmark og det meste af Europa findes der Okkergul Pletvinge, Melitaea cinxia som kendes på bagvinge overside ydrefelt okkerfarvet pletrække at havde en række sorte pletter i.

Vi ivrige natur interesseret der enormt gerne vil se dem må overveje at give dem fred på lokaliteterne i det østlige Småland, indtil det lykkedes med nye udplantnings forsøg.

Er nemmest at kende på bagvinge underside; sømfeltet som hvis sømlinje indenfor frynsekant er gule i forhold til de hvide til lysegule sømmåner som ligger indefor, som hos hunnen er næsten hvide. Den inderste del af sømfelt er lysebrune, opdelt i 2 rækker med halvmåner yderst, pletrækken indenfor disse har sort diffus pudring fra sømmåner indadtil, som er det bedste kendetegn i forhold til
Brun Pletvinge som har mindre eller ingen pudring i pletrække i det inderste sømfelt. Et vigtig kendetegn udover sømfelt og sort diffus pudring, er analcelle i bagvingehjørnet på bagvinge underside er delt, hvor den på Brun Pletvinge er hel og lys!

Der findes Ærenprispletvinge hanner der på bagvinge underside mangler sort diffus pudring i sømfelt indre pletrække. - Men så kan man kende hannen på den gule sømlinje indenfor frynsekant i forhold til de lysegule sømmåner.

Et vigtig kendetegn udover sømfelt og sort diffus pudring, er analcelle i bagvingehjørnet på bagvinge underside er lys og hel (dog kan enkelte eksemplarer havde delt analcelle), hvor den på Mørk Pletvinge & Ærenprispletvinge er delt!

Home tilbage til forsiden