Udseende: Den ligner de andre nordiske små perlemorsommerfugle, er nem at kende på den okkerfarvet underside der mangler perlemorpletter, med et uregelmæssigt violetfarvet ydrebånd.

Vingefang: 33 - 42 mm.

Habitat: Findes på fugtige skovenge med bestande af Mjødurt,

Adfærd. Foretrækker blomster som trævlekrone, forglemmigej, kærtidsel og marktidsel. Ses ofte sammen med  Violetrandet Ildfugl, Lycaena hippothoe. Isblåfugl,  Polyommatus amandus. Græsrandøje, Maniola jurtina, og Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus.

Flyvetid: Er juni/juli.

Værtsplante: Dens larve lever mest på Almindelig Mjødurt, Filipendula ulmaria og sjældent fundet på Hindbær, Rubus idaeus. På tørre kalkmarker i Sverige er den også fundet på Knoldet Mjødurt, Filipendula vulgaris. Længere mod nord i Sverige findes den på Multebær, Rubus chamaemorus.

Engperlemorsommerfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen i july 2017 

Udbredelse: Er en sjælden lokal art i det østlige Danmark. Findes lokal på enkelte fugtige enge omkring Hesbjerg Skov på Fyn, og udbredt på Sjælland, men i moderat tilbagegang. Er udbredt i Almindingen, Bornholm. Er forsvundet fra Lolland 2008†, Falster 1990†, og Møn 1956†. Ved Vejle, Østjylland fandtes den i 3 års tid fra 1975 til 1978†. 

Udbredelse: 1925 1984 2014

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 21 February 2015

Skandinavisk udbredelse: Findes mere almindelig i Sverige og Norge. Tidligere kaldte man den simpelthen Ino! 

Verdensudbredelse: Er ellers udbredt fra det nordlige Spanien: Cantabriske Bjerge, Burgos, Sierra de la Demanda, Pyrenæerne igennem Europa mellemste Skandinavien og Finland. I Italien begrænset til sydlig dele af Alperne og Calabria. Mangler i Portugal, Irland, Storbritannien, det nordlige Frankrig, det nordlige Belgien, det nordlige Holland, Grækenland og europæiske del af Tyrkiet samt Middelhavsøerne.

Er videre udbredt i Balkan, Tyrkiet gennem tempereret Asien, polare dele af Ural, Jakutia og Japan.

Illegal udsætning: Der har været illigal udsætning af Lesser Marbled Fritillary, Brenthis ino i Finemere Skov, "Wildlife Trust nature reserve", Buckinghamshire, UK fra 2007 - 2010.

Andre danske navne: Tidligere kaldte man den simpelthen Ino! L. P. Jensen kaldte den mat perlemorfugl, og i Fremad's dagsommerfuglebog fra 1975 hed den brombærperlemorfugl?

Hedder på dansk: Engperlemorsommerfugl. På norsk: Engperlemorvinge.
På svensk: Älggräspärlemorfjäril. På finsk: Angervohopeatäplä. På estisk: Luhatäpik.
På lettisk: Brunvališu raibenis. På litauisk: Gelsvasis perlinukas. På polsk: Dostojka ino.
På tysk: Mädesüß-Perlmutterfalter / Violetter Silberfalter.
På hollandsk: Purperstreepparelmoervlinder. På fransk: Nacré de la Sanguisorbe.
På katalansk: Perlada europea. På spansk: Laurel Menor. På engelsk: Lesser Marbled Fritillary.

I det sydøstlige Europa op til Littauen findes 2 lignende arter; Stor Engperlemorsommerfugl, Brenthis daphne (Denis & Schiffermüller, 1775). & Dobbeltradet Engperlemorsommerfugl, Brenthis hecarte (Denis & Schiffermüller, 1775).

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.