Udseende: Den ligner de andre nordiske små perlemorsommerfugle, er nem at kende på den okkerfarvet underside der mangler perlemorpletter, med et uregelmæssigt violetfarvet ydrebånd.

Vingefang: 33 - 42 mm.

Habitat: Findes på fugtige skovenge med bestande af Mjødurt,

Adfærd. Foretrækker blomster som trævlekrone, forglemmigej, kærtidsel og marktidsel. Ses ofte sammen med  Violetrandet Ildfugl, Lycaena hippothoe. Isblåfugl,  Polyommatus amandus. Græsrandøje, Maniola jurtina, og Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus.

Flyvetid: Er juni/juli.

Æg, larve og puppe: Hunnen lægger æg på værtsplantens blade eller stilke, selv om planten visner om efteråret, falder bladene ikke til jorden om vinteren, men bliver hængende med ægget til foråret hvor de klækker.
Larven vokser langsom, og de fem larvestadier tager ca. syv til otte uger før den går til puppe stadie. Puppestadie varer ca. ti til tyve dage.

Fjender; Edderkopper og Snyltehvepsen Ichneumon gracilicornis som er larve-puppe parasit.

Værtsplante: Dens larve lever mest på Almindelig Mjødurt, Filipendula ulmaria.
På tørre kalkmarker i Sverige er den også fundet på Knoldet Mjødurt, Filipendula vulgaris.
Længere mod nord i Sverige findes den på Multebær, Rubus chamaemorus.
Centraleuropa: Kan også bruge andre planter som Hindbær, Rubus idaeus,
Kvæsurt, Sanguisorba officinalis, Kragefod, Comarum palustris og
Kødfarvet Gøgeurt, Dactylorhiza incarnata som larven ofte er fundet på i Tyskland.

Engperlemorsommerfugl nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen i july 2017 

Udbredelse: Er en sjælden lokal art i det østlige Danmark. Findes lokal på enkelte fugtige enge omkring Hesbjerg Skov på Fyn.
Er lokal udbredt på Sjælland, men i moderat tilbagegang.
Findes stadig i Stensholt Indelukket og Børstinge Mose i det nordsjællandske, forsvundet fra Mølleådalen ved Hestetang.
Er udredt i Ravnsholte skovene syd for Hvalsø.
Syd for Køge i Tureby Hestehave og Kildemosen.
Samt Torpe Mose, Gammellung og Freerslev Overdrev på det sydlige Sjælland.
I 1973 så jeg denne art for første gang i Gantekrogsmose ved Mårum St. i Gribskov, nogle år senere var der nogen der synes mosen skulle blive et rekreativ område med slået græs og bænke.
Er udbredt i Almindingen, Bornholm. Er forsvundet fra Lolland 2008†, Falster 1990†, og Møn 1956†. Ved Vejle, Østjylland fandtes den i 3 års tid fra 1975 til 1978†. Har været udbredt på Djursland indtil 1920'erne.

Udbredelse: 1925 1984 2014

Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 21 February 2015

Status: I Danmark er lokaliteter truet af dræn og tilvoksning, samt nyplantninger med nåletræer,
også kaldet habitatsødelæggelser. I skovene bliver moser og enge også presset af nærringsstoffer.

Skandinavisk udbredelse: Findes mere almindelig i Sverige og Norge. Tidligere kaldte man den simpelthen Ino! 

Verdensudbredelse: Er ellers udbredt fra det nordlige Spanien: Cantabriske Bjerge, Burgos, Sierra de la Demanda, Pyrenæerne igennem Europa mellemste Skandinavien og Finland. I Italien begrænset til sydlig dele af Alperne og Calabria. Mangler i Portugal, Irland, Storbritannien, det nordlige Frankrig, det nordlige Belgien, det nordlige Holland, Grækenland og europæiske del af Tyrkiet samt Middelhavsøerne.

Er videre udbredt i Balkan, Tyrkiet gennem tempereret Asien, polare dele af Ural, Jakutia og Japan.

Illegal udsætning: Der har været illigal udsætning af Lesser Marbled Fritillary, Brenthis ino i Finemere Skov, "Wildlife Trust nature reserve", Buckinghamshire, UK fra 2007 - 2010.

Andre danske navne: Tidligere kaldte man den simpelthen Ino! L. P. Jensen kaldte den mat perlemorfugl, og i Fremad's dagsommerfuglebog fra 1975 hed den brombærperlemorfugl?
Tidligere svensk navn før 2005: Älggräsfjäril.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg 

Hedder på dansk: Engperlemorsommerfugl. På norsk: Engperlemorvinge.
På svensk: Älggräspärlemorfjäril. På finsk: Angervohopeatäplä. På estisk: Luhatäpik.
På lettisk: Brunvališu raibenis. På litauisk: Gelsvasis perlinukas. På polsk: Dostojka ino.
På tysk: Mädesüß-Perlmutterfalter / Violetter Silberfalter.
På hollandsk: Purperstreepparelmoervlinder. På fransk: Nacré de la Sanguisorbe.
På katalansk: Perlada europea. På spansk: Laurel Menor. På engelsk: Lesser Marbled Fritillary.

I det sydøstlige Europa op til Littauen findes 2 lignende arter;
Stor Engperlemorsommerfugl, Brenthis daphne (Denis & Schiffermüller, 1775). &
Dobbeltradet Engperlemorsommerfugl, Brenthis hecarte (Denis & Schiffermüller, 1775).

Lignende art i Alperne og de borale skove i Skandinaviens bjergkæde fra (62º - 70ºN):
Thors Perlemorsommerfugl, Boloria thore (Hübner, 1806).

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Lesser Marbled Fritillary. Brenthis ino (Rottemburg,1775).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Lesser Marbled Fritillary. Brenthis ino (Rottemburg,1775).

FAKTA: SÅDAN GØR VI
Den kommende vilde eng er groet til med pilebuske og rørgræs. Det blokerer for lys til planten mjødurt, som engperlemorsommerfuglen er helt afhængig af for at overleve. Sommerfuglen lægger æg på planten, og larverne æder af den. Vi fjerner skyggende krat og nåletræer, og vi sørger for græsning med kreaturer. Dermed får mjødurt mere lys og plads til at gro, så der kan vokse flere planter på engen. Det giver sommerfuglen flere steder at lægge æg end i dag.
Den voksne sommerfugl kan også finde nektar på andre planter, blandt andre tidsler. Vi arbejder på at få skabt et mosaiklandskab, hvor blandt andet mjødurt og kærtidsler kan gro, så engperlemorsommerfuglen kan trives. Det er vigtigt, at der stadig er høj beplantning i området, da sommerfuglen også kræver læ for vinden.
Vi sætter ikke kreaturer på den lille eng, hvor sommerfuglen lever nu. Her giver vi sommerfuglen ro til at sprede sig til næste sommer. Men den skal også plejes, når sommerfuglens udbredelsesområde er blevet større.

I marts 2022 blev placeringen af de sidste 10 naturnationalparker besluttet - herunder Naturnationalpark Bidstrup. Ifølge aftalen om naturnationalparker er det besluttet, at placering og størrelse på det endelige areal vil være fleksibelt og udgøre ca. halvdelen af den statsejede del af Bidstrupskovenes samlede areal.

Der er nedsat to nationale arbejdsgrupper (en arbejdsgruppe for interessenter og en videnskabelig arbejdsgruppe) og en lokal projektgruppe pr. naturnationalpark. Dette baggrundsnotat er udarbejdet til brug for den videnskabelige arbejdsgruppe, arbejdsgruppen for interessenter og den lokale projektgruppe i forbindelse med etablering af Naturnationalpark
Bidstrupskovene. Formålet med dette baggrundsnotat er at give medlemmerne i de respektive grupper en introduktion til områdets nuværende status.
I tilknytning til dette baggrundsnotat er der udarbejdet en kortfunktion, hvor det er muligt med en større detaljeringsgrad at undersøge udbredelsen af beskyttede naturtyper, kortlagt Natura 2000 habitatnatur, fredede områder, fortidsminder, træartsfordeling, fordeling mellem skov og lysåben natur mv.

Tidvis våd eng findes på en del af de enge i Ravnsholte Skov som også huser sjældne arter af dagsommerfugle, nemlig Kildeengen, Rønnesømose, Yssemose, Ellesø Mose og Ellesø Eng, og desuden med et mindre areal på Rævemose i Valborup Skov.

Der er ikke registreret trusler mod tidvis vådeng. På lokaliteterne foretages målrettet pleje ved forskellige typer af slæt, leslåning og rydning af vedplanter.
Engene antages at have lang kontinuitet som høenge eller i hvert fald som lysåbne indslag i skoven. I nyere tid er flere af dem er blevet drevet ved slåning eller høslæt. Det drejer sig blandt andet om Kildeengen, der i de senere år er plejet i samarbejde med et høslætlaug under Danmarks Naturfredningsforening.

d. 14 juni 2024 - d. 21 november 2024

Naturnationalparker Naturstyrelsen juni 2024

Naturnationalparker Naturstyrelsen

d. 14 juni 2024 - d. 25 november 2024.
Nu er bestyrelserne nedsat for alle 15 naturnationalparker
De lokale repræsentanter er fundet, der skal udgøre bestyrelserne i naturnationalparkerne. Bestyrelserne erstatter de tidligere lokale projektgrupper, der var oprettet for hver af de 15 naturnationalparker.

Naturnationalparker fra naturstyrelsen.dk d. 4 september 2024
I naturnationalparkerne får naturen i højere grad lov til at udvikle sig på naturlige præmisser.
Der drives ikke landbrug, og skovene henlægges som urørt skov.

Naturnationalpark Gribskov
d. 4 september 2024

Nu går etableringen af Danmarks første naturnationalpark i gang
Miljøministeren var onsdag med til at tage det første spadestik til at genetablere et vådområde
i Naturnationalpark Gribskov i Nordsjælland.
Det markerer startskuddet til etableringen af Danmarks første naturnationalpark,
hvor natur og biodiversitet er hovedhensyn.

Link til: Rewilding