Udseende: Hannen er mørkebrun på overside med et enkelt lille øje ude i forvinge spids, samt et bredt duftskæl felt under diskalcelle ind til rodfelt på forvinge overside. I visse vinkler har hannen et blå-grøn metalskær på oversiden. Hannens undersiden har orange med lille øje i forvinge spids, bagvinge underside er med to små øjne ude i ydrefelt, eller de er manglende. Hunnen er større, mørkebrun hvor forvinge overside har orange felt i ydrefelt indtil indrefelt med et stor øje ude i forvinge spids, mangler duftskæl på forvinge, underside er mere markerede end hannens.

Vingefang: 36 - 49 mm.

Habitat: Findes på tørre overdrev, enge, skovlysninger, stenede strande og kystskrænter, diger & ruderater der er gået i græs, grøftekanter og parker. Den er hurtig til at kolonialisere brakmarker der er taget ud af drift.

Adfærd: Er ivrig blomstersøgende på div. blomster som tidsler, knopurt, merian, brombær og andre blomster. Hannen er meget parrings ivrig, nogle gange kan man se den i parring med Engrandøje.

Er lige så svær at fotografere som de andre randøjer, et sjovt fænomen er underside fotos, når de sidder på blomst med lukkede vinger, skjules forvingeøje, men så snart den høre lukkerspejlet fra kameraet, dukker forvingeøje frem som skræmme-effekt! 

Flyvetid: I en lang generation fra sidst i maj til midt i september. Hannerne klækker lidt før hunnerne. Der er set enkelte i oktober som ved Røsnæs Fyr d. 11 oktober 2011 af Frank Desting.

Værtsplante: Larven lever på græsser med fine tynde blade som; Rød-Svingel, Festuca rubra. Eng-Svingel, Festuca pratensis. Almindelig Rajgræs, Lolium perenne. Almindelig Rapgræs, Poa trivialis. Eng-Rapgræs, Poa pratensis. Almindelig Hundegræs, Dactylis glomerata. Almindelig Kamgræs, Cynosurus cristatus. Tandbælg, Danthonia decumbens. Opret Hejre, Bromopsis erecta. Bakke-Stilkaks, Brachypodium pinnatum. Vellugtende Gulaks, Anthoxanthum odoratum. Almindelig Kvik, Elytrigia repens. Mose-Bunke, Deschampsia cespitosa. Fløjsgræs, Holcus lanatus. Almindelig Hvene, Agrostis capillaris. Engrottehale, Phleum pratense og Eng-Rævehale, Alopecurus pratensis.

Æg, larve, puppe: Larven er nataktiv, har et-årrig livscyklus med 6 stadier, overvinter i 2. til 4. stadie.

Græsrandøje udbredelse i Nordeuropa 2010-17. Kort lavet i april 2017 af Lars Andersen

Udbredelse: Græsrandøje findes over hele Danmark, selv ude på små vindblæste øer hvor de er i læ nede i græsset, er nok blevet den mest almindeligste dagsommerfugl i Storbritannien & Danmark efter de sidste års regnfulde og kølige somre siden 2011.

Græsrandøje er klimafølsom og det ses tydelig for dens nordgrænse i Sverige langs kyststrækninger som hvis nordgrænse har varieret en del igennem de sidste hundrede år, i dag findes den op til Jämtland hvor den er sjælden og lokal.

I de kølige 60'erne forsvandt den fra det finske fastland. Først omkring 1990 da klimaet blev varmere genetablerede den sig i det sydlige Finland. I Norge findes den i dag langs de sydlige kyster op til Oslofjorden.

Ellers i Storbritannien, Kanarieøerne, det vestlige Nordafrika gennem Europa til Lille Asien, Iran og sydlig Ural.

Synonym: Maniola lemur (Schrank, 1801). Papilio hispulla (Esper, 1805). og
Epinephele splendida (White, 1872).

Tidligere på dansk har den heddet: Okseøje eller Stor Okseøje.
Tidligere svensk navn før 2005: Allmän slåttergräsfjäril.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg 

På dansk: Græsrandøje. På norsk: Rapringvinge. På svensk: Slåttergräsfjäril. 
På finsk: Tummahäränsilmä. På estisk: Kesasilmik. På lettisk: Plavas veršacitis.
På litauisk: Paprastasis jautakis satyras. På polsk: Przestrojnik jurtina.
På tysk: Grosses Ochsenauge. På hollansk: Bruin zandoogje. På fransk: Myrtil.
På spansk: La Loba. På portugisisk: Borboleta-loba. På engelsk: Meadow Brown.

Lignende arter i det nordlig og centrale Europa: Lille Græsrandøje, Hyponephele lycaon.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Meadow Brown, Maniola jurtina (Linnaeus, 1758).

Koldt og vådt vejr er en farlig dobbelt cocktail for sommerfugle - det øger dødeligheden af larver, der i det kølige vejr har mindre imunforsvar, de bliver nemmere ramt af sygdomme og prædatorer. Og begrænser de voksne i at finde partnere og lægge æg, som fører til reducering i nuværende og kommende generationer.

De fleste dagsommerfugle er gået tilbage i antal i forhold til optællingen sidste år; Almindelig Blåfugl med 50%, Skovrandøje med 65%, Admiral som der var rigeligt af sidste år blev reduceret med 72%. Alle Hvidvingerne, Pieridae som Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl og Grønåret Kålsommerfugl er faldet i antal. Og det er havens favoritter såsom Skovblåfugl & Citronsommerfugl også.

Græsrandøje, Maniola jurtina han. Gl. Skørping, Himmerland. d. 6 juli 2012. Fotograf: Lars Andersen

Derimod steg antallet af dagsommerfugle der lever i det åbne græsland som Græsrandøje som var den dagsommerfugl der blev talt i størst antal (63,370), på andenpladsen kom Buskrandøje (32,432), på trediepladsen; Engrandøje (31,437).

Richard Fox, Butterflies Conservation leder af optællingen siger at sommeren 2012 vil blive husket for det værste vejr, hvor sommerfuglene har lidt af den fulde påvirkning af styrtregn, stærke vinde og lave temperaturer. Storbritannien har oplevet den dårligste år for britiske sommerfugle nogensinde. oversat; Lars Andersen d. 19 oktober 2012

Man kan sagtens overføre denne undersøgelse til danske forhold, vi er ramt af det samme vejr, og min formodning er at det samme er sket med drastisk decimering af sommerfugle bestandene i Danmark, undtagen randøjerne som Græsrandøje & Engrandøje der lever i det åbne græsland.

Udseende: Overside er gråbrun, hvor hannen har på forvinge lige under diskalcelle midt på vinge ind til rodfelt et mindre duftspor. Hunnen har et orange felt i ydrefelt med et sort øjeplet.

Vingefang: 40- 50 mm.

Habitat: Flyver på tørre blomsterrige marker som ofte er i læ for krat eller sydvestvendte bakkedrag.

Adfærd: Kan gå i sommerdvale i den tørreste tid.

Flyvetid: fra april til oktober.

Værtsplante: Larven lever på forskellige græsser som; Hvene, Agrostis . Rævehale, Alopecurus. & andre græssser.

Udbredelse: Findes fra de østlige Grækske øer, Tyrkiet og Iran.

Synonym/Andre kombinationer: Epinephele telmessia.

På dansk: Tyrkisk Græsrandøje. På fransk: Myrtil de Zeller. På engelsk: Turkish Meadow Brown.

Udseende: Overside er gråbrun, hvor hannen har på forvinge lige under diskalcelle midt på vinge ind til rodfelt et mindre duftspor. Hunnen har et orange felt i ydrefelt med et sort øjeplet.

Vingefang: 45- 55 mm.

Habitat: Flyver på tørre blomsterrige marker som ofte er i læ for krat eller sydvestvendte bakkedrag.

Adfærd: Kan gå i sommerdvale i den tørreste tid.

Flyvetid: fra april til oktober.

Værtsplante: Larven lever på forskellige græsser som; Hvene, Agrostis . Rævehale, Alopecurus. & andre græssser.

Udbredelse: Findes på den Græske ø Lesbos og Tyrkiets kystregioner.

Synonym/Andre kombinationer: Epinephele megala.

På dansk: Lesbos Græsrandøje. På fransk: Myrtil de Lesbos. På engelsk: Larger Meadow Brown.