Skovrandøje, Pararge aegeria f. tircis (Godart, 1821).

Udseende: Begge køn er på vingernes overside mørkebrun med beigefarvet pletter, i forvingehjørnet en øjeplet, og 3 til 4 øjepletter på bagvinge ydrefelt. Hannen har på forvinge under diskalcelle midt på vinge et tydelig grumset område med duftskæl som hunnen mangler, hannen er også mere spidsvinget end hunnen.
Bagvingens underside er diskret lysebrun marmoreret med grå sømfelt. Hannens bagkrop er lidt længere og tyndere end hunnens korte og fede bagkrop.

Vingefang: 35 - 44 mm.

Habitat: I blandingskov til løvskove på små lysninger og langs skovstier, samt kratskove hvor græsser kan stå beskyttet under tjørn i mod de større græsædere.

Adfærd: Hanner klækker ca. en uge før hunner, er territoriale, og meget kampivrige, tolerer ingen andre hanner. Når hunner klækker er der kun de stærkeste hanner tilbage.
Besøger ikke særlig mange blomster, men brombær blomster er de vilde med, blødende træer som er angrebet af Rødorm, Cossus cossus, og ses også på overmodne blommer. Hanner suger efter ammoniak og mineraler på fugtig jord langs dyreveksler. Kan også suge på honningdug fra bladlus samt lokkes med rødvinssnor. 

Flyvetid: I flere generationer fra først i april til ind i oktober.
Den sidste imago obs i Danmark er fra Torrig Skov d. 23 oktober 2008 af Hans Lind.
Længere mod nord er den 1 kuldet.

Værtsplante: Almindelig Hundegræs, Dactylis glomerata. Enblomstret-Flitteraks, Melica uniflora.
Nikkende Flitteraks, Melica nutans. Skov-Stilkaks, Brachypodium sylvaticum.
Bakke-Stilkaks, Brachypodium pinnatum og Mose-Bunke, Deschampsia cespitosa.

Parasiter og prædatorer: Larven er nataktiv, så den er ikke særligt plaget af snyltehvepse, men enkelte arter som snyltehveps, Apechthis quadridentata er larve-puppe parasit som overvinter i puppe, og småsnyltehveps, Protapanteles incertus som er larve parasit.

Norduropæisk udbredelseskort lavet af; Lars Andersen february 2017

Udbredelse:
Ssp. tircis (Godart, 1821);
Er indvandret til Aalholm, Lolland, 1891 det sydlige Danmark. Har siden bredt sig i det østlige Danmark, sjældnere i det vestlig Jylland. 
Siden 1939 er den indvandret til Skåne og Halland i det sydlig Sverige,
Mangler stadig i Blekinge, men findes langs den vestlig skærgård, hvor den har fået kontakt med de nordlige populationer f. pallida i Sverige og Norge som er af ældre oprindelse.
Er videre udbredt i Irland, Wales, England, Frankrig, det centrale og østlig Europa, Ukraine til Kaukasus.
Ssp. tircis er mørkebrun med beige pletter på vingernes overside. Bagvingens underside er lysebrun marmoreret med grå sømfelt.

Ssp. tircis f. pallida (Vrty, 1896 );
I Norge findes den langs de dybe fjorde i Møre og Romsdal op til Sør-Trøndelag nord for Trondheim, samt i det sydøstlig Norge fra Kristianssand til Oslofjorden og Hamar.
Videre udbredt i Sverige fra Västergötland over til Småland op til Ångermanland, Öland og Gotland. Videre på Ålandsøerne, det sydlige Finland, de Baltiske lande til det sydlig Ural.
De nordlige f. pallida som er en geografisk klin-art, er gråbrun med hvide pletter på vingernes overside, og er mindre end ssp. tircis.

Ssp. tircis;
Er videre udbredt i Irland, Wales, England, Frankrig, det centrale og østlig Europa, Ukraine til Kaukasus.

Ssp. oblita (Harrison, 1949);
Skotland og Indre Hebrider. Er mørkebrun med hvide pletter på vingernes overside. Bagvingens underside er lysebrun marmoreret med gråviolet sømfelt.

Ssp. insula (Howarth, 1971);
Scilly Isles vest for det sydlige England. Er mørkebrun med delvis orange pletter på vingernes overside.

Verdensudbredelse:
Ssp. aegeria (Linnaus (1758);
De Kanariske Øer og Madeira, Atlasbjergene i Nordvestafrika, Sydeuropa, Tyrkiet, Syrien, Libanon og Israel. 
Ssp. aegeria er mørkebrun med orange pletter på vingernes overside.

Tidligere danske navne fra før 1943: Skovargus og Skovmarmorøje.

Hedder på dansk: Skovrandøje. På norsk: Skogringvinge. På svensk: Kvickgräsfjäril.
På finsk: Täpläpapurikko. På estisk: Orasheinasilmik. På lettisk: Eglaju samtenis.
På litauisk: Margasis satyras. På polsk: Osadnik egeria. På tysk: Waldbrettspiel.
På nederlandsk: Bont Zandoogje. På fransk: Tircis. På spansk: Maculada.
På irsk: Breacfhéileacán Coille. På engelsk: Speckled Wood.

Lignende arter:
På Kanarieøerne og Madeira findes 2 lignende endemiske ø-arter: Kanarisk Skovrandøje, Pararge xiphiodes (Staudinger, 1871) & Madeira-Skovrandøje, Pararge xiphia (Fabricius, 1775).

En nær slægtning i det sydlige Skandinavien er Vejrandøje som er okkerfarvet på oversiden med brun netmønster og tydelige øjepletter, der lever i det åbne kystnære landskab.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Speckled Wood, Pararge aegeria (Linnaus (1758).

H/F Sønderbro, Amager d. 19 september 2024 Fotograf: Lars Andersen
lep091215a

Skovrandøje

Vejrandøje

Skov-Vejrandøje

Bjerg-Vejrandøje

Skyggerandøje

The speckled wood feeds on a variety of grass species. The males of this species exhibit two types of mate locating behaviors: territorial defense and patrolling. The proportion of males exhibiting these two strategies changes based on ecological conditions. The monandrous female must choose which type of male can help her reproduce successfully. Her decision is heavily influenced by environmental conditions.

Found everywhere in the Danish deciduous forests, is rarely in the western and northern Jutland and Bornholm. It is one of the species that have migrated to the warmer climate.

In 1891 it was found for the first time in Denmark in Aalholm on Lolland. 10 years later, rare in the forests on Lolland-Falster and discoveries on Funen: Indslev Tårup.

The Speckled Wood belongs to the genus Pararge, which compromises 3 species: Pararge aegeria, Pararge xiphia, and Pararge xiphioides.

Canary Speckled Wood, Pararge xiphioides (Staudinger, 1871) occurs on the Canary Islands. Madeiran Speckled Wood,Pararge xiphia (Fabricius, 1775) occurs on the Atlantic island of Madeira. Molecular studies suggest that the African and Madeiran populations are closely related and distinct from European populations of both subspecies, suggesting that Madeira was colonized from Africa and that the African population has a long history of isolation from European populations.

I årenes løb har Yack bemærket, at en gruppe Nymphalidae - Randøjer, Satyrinae underfamilie- har svulnede ribber tæt ved vingerod på forvinger. Ribber er fælles for alle sommerfuglvinger; de er luftfyldte rør, der ikke bærer blod, men i stedet yder strukturel støtte. De er normalt meget tynde, men randøjer har en på hver forvinge, der er bizarisk oppustet, som et enkelt penne / spaghetti- rør. Forskere har beskrevet disse oppustede ribbe/årer før, men Yack mistænkede det muligvis er øre som hælper dem med at høre lavfrekvente lyde.

For at teste den idé at de kan høre, sendte hun prøver af randøjen Common Wood Nymph, Cercyonis pegala til Natasha Mhatre ved University of Toronto, der studerer akustisk kommunikation i insekter.
Hun spillede lyde ved sommerfuglens ører mens de skannede laserlys på dem. Ved at analysere det reflekterede laserlys kunne hun finde ud af, hvor meget ørerne bevæger sig som reaktion på forskellige lyde. "Vi kan dermed få en ret god analyse for, hvad sommerfuglen hører," siger Yack.

Læs mere på; "The Butterflies That Hear With Their Wings!"

Årsagen til birken bløder, er fordi de ofte er angrebet af Phytophthora som ligner en mikroskopisk svamp, men det er den ikke selv om den kan ligne en, Phytophthora er i slægt med brunalgerne. Derved får andre svampe og skadedyr mulighed for at angribe det i forvejen svækket træ som Rødorm, Cossus cossus.

Kanarisk Skovrandøje, Pararge xiphioides (Staudinger, 1871).

Udseende: Er mørkebrun på oversiden med orangerøde pletter, hunnens pletter er større end hos hannen, i forvingehjørnet en mindre øjeplet, og 3 til 4 øjepletter på bagvinge ydrefelt. Hannen har på forvinge under diskalcelle midt på vinge et tydelig område med duftskæl der ser grumset ud, hannen er også mere spidsvinget end hunnen. Forvingekant er lige underforvingespids.

Underside er diskret marmoreret lysebrun farvet med et hvidt bånd fra bagvinge forkant ned til diskalcelle nyrefelt.

Vingefang: 40 - 50 mm.

Habitat & Adfærd: Laurbær - og kastanieskove, mindre hyppig i fyrre eller anden skov. 200 - 2000 m.

Flyvetid: flere kuld hele året rundt, ingen diapause.

Værtsplante: Skov-Stilkaks, Brachypodium sylvaticum. Almindelig Hvene, Agrostis capillaris. Agrotis tennis. Mellembrudt Star, Carex divulsa. Skov-Frytle, Luzula forsteri. Oryzopsis miliaeceae. Almindelig Hundegræs, Dactylis glomerata.

Udbredelse: Kanariske øer; Gomera, La Palma, Tenerife, Gran Canaria.

Hedder på engelsk: Canary Speckled Wood. På tysk: Kanarisches Waldbrettspiel.

Lignende arter: Sydlig Skovrandøje, Pararge aegeria (Linnaeus, 1758) som hvis lyse pletter på oversiden er orange. Findes udbredt i Sydeuropa omkring Middelhavet.
På Madeira findes lignende endemisk ø-art: Madeira Skovrandøje, Pararge xiphia (Fabricius, 1775).

Madeira Skovrandøje, Pararge xiphia (Fabricius, 1775).

Udseende: Er mørkere end de andre skovrandøjer på oversiden, mørkebrun med dyb orangerøde pletter på oversiden, hunnens pletter er større end hos hannen, i forvingehjørnet en mindre øjeplet, og 3 til 4 øjepletter på bagvinge ydrefelt. Hannen har på forvinge under diskalcelle midt på vinge et tydelig område med duftskæl der ser grumset ud, hannen er også mere spidsvinget end hunnen. Forvingekant er lige under forvingespids.

Underside er diskret marmoreret lysebrun farvet med et hvidt plet ved bagvinge forkant halvvejs ned til diskalcelle nyrefelt.

Vingefang: 50 - 58 mm. Er større end de andre arter skovrandøjer.

Habitat: Flyver i lysninger i laurbærskov op til 1200m over havets overflade, i andre skove. Og nogle gange også i kultur- og buskrig åbne land (for eksempel på små lokaliteter og klippe/væg-rige kulturlandskaber i nærheden af Ribeira de Janela).

Adfærd: Hunnen lægger ofte æg på græsser der vokser på skyggefulde vægge, stejle dæmninger eller klipper som larvehabitat.

Flyvetid: flere kuld hele året rundt, ingen diapause.

Værtsplante: Skov-Stilkaks, Brachypodium sylvaticum. Svingel, Festuca donax.
Stortoppet Hvene, Agrostis gigantea og Fløjsgræs, Holcus lanatus.

Udbredelse: Endemisk udbredt på Madeira.

Status: er truet i lavere højder pga. urbanisering og intens landbrug. Skovbrug med indførelse af ikke oprindelige træer som Eucalyptus træer.
Madeira Skovrandøje, Pararge xiphia betragtes som truet på grund af konkurrence fra den nyindvandret beslægtet Skovrandøje, Pararge aegeria der bedre kan leve i de fremmede trækulturer.

Hedder på engelsk: Madeiran Speckled Wood. På tysk: Madeira-Waldbrettspiel.

Lignende arter: På de Kanariske øer findes den lidt mindre lignende endemisk ø-art: Kanarisk Skovrandøje, Pararge xiphioides (Staudinger, 1871). Og den indvanrdrede art
Skovrandøje, Pararge aegeria (Linnaeus, 1758) der findes udbredt i Sydeuropa omkring Middelhavet.