Engrandøje, Aphantopus hyperantus (Linnaeus, 1758).

Udseende: Er mørkebrun på oversiden, og lysebrun med række af fine øjne på undersiden, lever den op til navnet randøje. Der findes former hvor øjepletterne er mindre, aberration; arete, og en med små hvide spot uden øjne, ab.: caeca. Som de fleste i randøje familien er hunnen større og lysere i grundfarven. Og bagkroppen hos hunnen er tykkere og spids i enden.

Vingefang: 28 - 42 mm.

Habitat: Findes overalt hvor der er græsser, dog sjældnere på tørre og sandede lokaliteter, er mest talrig på skovlysninger, fugtige enge & kratskov.

Adfærd. Går til Tidsler, Pileatlant, Høgeskæg og især Brombærblomst, ses også på blødende birk og rødvinssnor.

Hannerne er meget aktive fra tidligt på formiddagen hvor de søger rastløs efter nyklækkede hunner i det høje græs, de er oftes de første dagsommerfugle der flyver omkring efter regns ophør, selv i fin støvregn flyver den søgende omkring! Når han har fundet en hun, forsøger han at få sine forvinger imellem hunnens forvinger for at hun skal få de feromoner som han spreder fra sine androconiale duftskæl på forvinge. Parrede hunner søger tilflugt længere nede i græsset for at undgå videre opvartning af de overivrige hanner.

At Engrandøje hanners feromoner/duftspor kan virke ret effektive, ses på de i birkeskove tillokker hanner af Birke-Glassværmer, Synanthedon scoliaeformis som er helt afhændigt af hunners langdistance spredning af feromoner.

Flyvetid: Er fra sidst i juni til midt i august, hannerne klækker en uge før hunnerne.

Æg, larve og puppe: Hunnen smider æg tilfældigt under flugten, eller lægger dem enkeltvis på græsset, ægget klækker efter ca. to uger. Larve er nataktiv og går til overvintring i tredie stadie.
Om forsommeren i sidste femte stadie går den til forvandling, puppetiden varer ca. to uger.

Værtsplante: Rød-Svingel, Festuca rubra. Eng-Rapgræs, Poa pratensis. Almindelig Hundegræs, Dactylis glomerata. Almindelig Kamgræs, Cynosurus cristatus. Opret Hejre, Bromopsis erecta. Skov-Stilkaks, Brachypodium sylvaticum. Bakke-Stilkaks, Brachypodium pinnatum. Almindelig Kvik, Elytrigia repens. Mose-Bunke, Deschampsia cespitosa. Fløjsgræs, Holcus lanatus. Krybende Hestegræs, Holcus mollis. Almindelig Hvene, Agrostis capillaris. Bjerg-Rørhvene, Calamagrostis epigejos. Engrottehale, Phleum pratense. Eng-Rævehale, Alopecurus pratensis & Blåtop, Molinia coerulea. Ofte er det græsser der står i skyggen under buske larven fortrækker som f.eks. under Brombærbuskehvor græsserne er beskyttet mod de store planteædere.

Engrandøje udbredelse i Nordeuropa 2010-17. Kort lavet i juni 2017 af Lars Andersen

Udbredelse: I de sidste 50 år er Engrandøje gået voldsomt frem pga. øgede nedfald af kvælstoffer fra landbruget som de højere græsarter nyder fordele af. Medens dagsommerfugle som Kommabredpande der lever på de kortere græsarter går tilbage.

Engrandøje er den næstmest almindeligste dagsommerfugle i Danmark som findes overalt i græslandet i skove, markskel og fugtige enge, dog mindre talrig på tørre overdrev, kun overgået af Græsrandøje. I varme somre for en del år siden før de effektive sprøjtemidler kunne Lille Kålsommerfugl optræde i større antal end randøjerne!

I Sverige findes den almindelig norpå til Jämtland, Åsele Lappmark og Västerbotten, er mere lokal i nord. I Norge er udbredelse sammenhængende fra Aust-Agder og østpå med nordgrænse i Gudbrandsdalen i Oppland. Isolerede forekomster i Rogaland, Indre Sogn og Fjordane. I Finland er Engrandøje udbredt overalt op til Österbotten og i det sydlige Finland er det den mest almindeligste dagsommerfugl.

Er udbredt fra Storbritannien, nordlige Spanien gennem Mellemeuropa, Norden, Balkan, Kaukasus, og Sibiren til Amur og Korea.

Synonym: Epinephele hyperanthus (Linnaeus, 1758).

Tidligere danske navne som: Duftgræsrandøje, Eng-Randøje, Gulringet Græsrandøje & Lille Okseøje har været brugt.

Hedder på dansk: Engrandøje. På norsk: Gullringvinge. På svensk: Luktgräsfjäril.
På finsk: Tesmaperhonen. På estisk: Rohusilmik. På lettisk: Parastais samtenis.
På litauisk: Tamsusis satyras. På polsk: Przestrojnik trawnik. På tysk: Brauner Waldvogel.
På nederlandsk: Koevinkje. På fransk: Tristan. På italiensk: Iperanto. På spansk: Sortijitas.
På katalansk: Papallona dels ullets. På irsk: Fáinneog. På engelsk: Ringlet.

Lignende arter: Flyver ofte i selskab med Græsrandøje som er lidt større, har på forvinge underside tydelig orange med et stor øje, og mangler øjne til to små øjne på bagvinge underside.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Ringlet, Aphantopus hyperantus (Linnaeus, 1758).