Udseende: Hannen er mørkebrun på oversiden med stor øjeplet på forvinge overside, og enkelte øjepletter på bagvinge ydrefelt. Hannen kendes på forvinge overside på en mørk duftskælstribe under diskalcelle. Hunnen er større med orange felt i forvinge ydrefelt. Bagvinge underside er sølvgrå med en række øjepletter i ydrefelt.

f. borealis.
I den nordlig del af udbredelsen i Skandinavien er de mørkere og mindre.

f. telemarki.
I det sydøstlig Norge findes der store former, der minder lidt om f. adrasta i det sydlig Europa.

f. adrasta (Hübner, 1823-24).
I de sydeuropæiske lande omkring Middelhavet, er de større med mere udbredte orange felter på oversiden hvor selv diskalcelle på overside er orange.

Vingefang: 44-52mm.

Habitat: Findes i de store nåleskove i Skandinavien, ynder at sidde på klipper og langs grusveje med stengærder.Eer lige så sky som sine nære slægtninge i randøje familien.

Flyvetid: er fra midt juni til sidst i juli.

Æg, larve og puppe: Hunnen lægger æg enkeltvis på græsser, der klækker efter en til to uger. Larven vokser langsomt og overvinter i 3. stadie. Puppestadiet varer i to-tre uger.
Parasitter og prædatorer; Snyltehvepse Agrypon delarvatum og Heteropelma grossator som begge er larve-puppe parasitter.

Værtsplanter: Bakke-Stilkaks, Brachypodium pinnatum. Bjergrørhvene, Calamagrostis epigejos.
Fåresvingel, Festuca ovina. Bølget Bunke, Deschampsia flexusa. Rødsvingel, Festuca rubra.
Krybende Hestegræs, Holcus mollis. Almindelig Hvene, Agrostis capillaris.
Opret Hejre, Bromopsis erecta og Katteskæg, Nardus stricta.

Skovvejrandøje Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen januar 2017

Udbredelse: Er kun kendt fra 2 sikre fund fra Sjælland, hhv. Gribskov, 1910; Bøllemosen, 1963 samt to usikre fund fra Ellekilde, og Rønne på Bornholm omkring år 1900.
Desuden foreligger flere usikre oplysninger om fund på Sjælland.
Det er tænkeligt at for 200 - 300 år siden at der har været populationer på Sjælland?

Findes i vores nabolande Sverige og Norge, almindelig udbredt i de Smålandske skove nord for Skåne.

Verdensudbredelse: Atlasbjergene i Marokko, Algeriet i nordvestlig Afrika. Europa undtagen Storbritannien, det nordlig Belgien, Holland, nordvestlig Tyskland og Danmark. Og videre igennem det vestlig Sibirien og Tian Shan.

Navne:
Synonymer; Pararge maera, Pararge hiera og Pararge borealis.

Andre danske navn:e: Skov-Vejrandøje eller skov-vejrandøje.
Tidligere danske navne: Brun Randøje, Rapgræsrandøje, Stor Marmorøje.

Hedder på dansk: Skovvejrandøje. På norsk: Klipperingvinge. På svensk: Vitgräsfjäril.
På finsk: Tummapapurikko. På estisk: Harilik tumesilmik. På lettisk: Noras samtenis.
På litauisk: Rudasis satyras. PL: Osadnik kostrzewiec. På tysk: Braunauge.
På nederlandsk: Rotsvlinder. På fransk: Némusien. På engelsk: Large Wall.

Lignende arter: Bjergvejrandøje og Vejrandøje.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Large Wall, Lasiommata maera (Linnaeus, 1758).

Lasiommata megera (Linné, 1767) NV. Afrika, Europa, Lille Asien til Libanon
Lasiommata adrastoides (Bienert, 1870) Transkaukasien og N. Iran
Lasiommata felix (Warnecke, 1929) Yemen og Oman
Lasiommata hefengana (Chou & Zhang, 1994)Hefeng, Xinjiang, Kina
Lasiommata hindukushica (Wyatt & Omoto, 1966) Afganistan
Lasiommata kasumi (Yoshino, 1995) Mt. Taipei, Shaanxi, Kina
Lasiommata maderakal (Guérin-Méneville, 1849) Etiopien og N. Somalia
Lasiommata meadewaldoi (Rothschild, 1917) Atlas, Marokko
Lasiommata maera (Linné, 1758) Europa, NV. Afrika Ural, Kaukasus
Lasiommata maerula (C. & R. Felder, 1867) Himalaya, Kashmir
Lasiommata majuscula (Leech, 1892) V. Kina
Lasiommata menava (Moore, 1865) Transkaukasien, Central Asien til Himalaya
Lasiommata minuscula (Oberthür, 1923) V. Kina
Lasiommata paramegaera (Hübner, 1824) Korsika og Sardinien
Lasiommata petropolitana (Fabricius, 1787) Europa til Rusland og Amur
Lasiommata schakra (Kollar, 1844) Himalaya til Sikkim.