Skovvejrandøje
Lasiommata maera
first update d. 21 july 2004
last update d. 25 december 2022
Fotograf; Lars Andersen
Skovvejrandøje, Lasiommata
maera (Linnaeus, 1758). Udseende: Hannen er
mørkebrun på oversiden med stor øjeplet på
forvinge overside, og enkelte øjepletter på
bagvinge ydrefelt. Hannen kendes på forvinge
overside på en mørk duftskælstribe under
diskalcelle. Hunnen er større med orange felt i
forvinge ydrefelt. Bagvinge underside er sølvgrå
med en række øjepletter i ydrefelt.
f. borealis.
I den nordlig del af udbredelsen i Skandinavien
er de mørkere og mindre.
f. telemarki.
I det sydøstlig Norge findes der store former,
der minder lidt om f. adrasta i det sydlig Europa.
f. adrasta
(Hübner, 1823-24).
I de sydeuropæiske lande omkring Middelhavet, er
de større med mere udbredte orange felter på
oversiden hvor selv diskalcelle på overside er
orange.
Vingefang:
44-52mm.
Habitat: Findes
i de store nåleskove i Skandinavien, ynder at
sidde på klipper og langs grusveje med
stengærder.Eer lige så sky som sine nære
slægtninge i randøje familien.
Flyvetid: er fra
midt juni til sidst i juli.
Æg, larve og
puppe: Hunnen lægger æg enkeltvis på græsser,
der klækker efter en til to uger. Larven vokser
langsomt og overvinter i 3. stadie. Puppestadiet
varer i to-tre uger.
Parasitter og prædatorer; Snyltehvepse Agrypon
delarvatum og Heteropelma grossator som begge er larve-puppe
parasitter.
Værtsplanter: Bakke-Stilkaks, Brachypodium
pinnatum.
Bjergrørhvene, Calamagrostis
epigejos.
Fåresvingel, Festuca ovina. Bølget
Bunke, Deschampsia
flexusa.
Rødsvingel, Festuca rubra.
Krybende Hestegræs, Holcus
mollis.
Almindelig Hvene, Agrostis
capillaris.
Opret Hejre, Bromopsis erecta og Katteskæg, Nardus
stricta.
Skovvejrandøje Nordeuropæisk
udbredelseskort lavet af Lars
Andersen januar
2017
Udbredelse: Er
kun kendt fra 2 sikre fund fra Sjælland, hhv.
Gribskov, 1910; Bøllemosen, 1963 samt to usikre fund fra
Ellekilde, og Rønne på Bornholm omkring år 1900.
Desuden
foreligger flere usikre oplysninger om fund på
Sjælland.
Det er tænkeligt at for 200 - 300 år siden at
der har været populationer på Sjælland?
Findes
i vores nabolande Sverige og Norge, almindelig
udbredt i de Smålandske skove nord for Skåne.
Verdensudbredelse:
Atlasbjergene i Marokko, Algeriet i nordvestlig
Afrika. Europa undtagen Storbritannien, det
nordlig Belgien, Holland, nordvestlig Tyskland og
Danmark. Og videre igennem det vestlig Sibirien
og Tian Shan.
Navne:
Synonymer; Pararge maera, Pararge
hiera og Pararge borealis.
Andre
danske navn:e: Skov-Vejrandøje eller
skov-vejrandøje.
Tidligere danske navne: Brun
Randøje, Rapgræsrandøje, Stor
Marmorøje.
Hedder
på dansk: Skovvejrandøje. På
norsk: Klipperingvinge. På
svensk: Vitgräsfjäril.
På finsk: Tummapapurikko. På
estisk: Harilik tumesilmik. På
lettisk: Noras samtenis.
På litauisk: Rudasis satyras. PL: Osadnik
kostrzewiec. På tysk: Braunauge.
På nederlandsk: Rotsvlinder. På
fransk: Némusien. På
engelsk: Large Wall.
Lignende
arter: Bjergvejrandøje og Vejrandøje.
GBIF: Global Biodiversity
Information Facility.
World distribution:
Large Wall, Lasiommata
maera (Linnaeus, 1758).
|
Sidste nyt
d. 7 juli 2022
Skovvejrandøje, Lasiommata maera hun. Fjärilsvägen, Grinduga,
Gävle, Gästrikland, Sverige d. 7 juli 2022. Fotograf: Lars Andersen
____________________________________
d. 21 juni 2021
Skovvejrandøje, Lasiommata maera hun. Åseda, Småland,
Sverige d. 21 juni 2021. Fotograf; John S. Petersen
____________________________________
d. 30 juni 2020
Skovvejrandøje, Lasiommata maera han. Vackerslätt, Småland,
Sverige d. 30 juni 2020. Fotograf; Lars Andersen
____________________________________
Skovvejrandøje geografiske
former
____________________________________
Skandinaviske
randøje hanner
Skandinaviske
randøje hunner
____________________________________
Skandinaviske
randøje bagvinge underside
Skovvejrandøje |
Bjergvejrandøje |
Vejrandøje |
Lasiommata maera |
Lasiommata petropolitana |
Lasiommata megera |
Bagvinge
underside er sølvgrå med en række
øjepletter i ydrefelt. Vingefang; 44-52 mm. |
Bagvinge
underside er mørk sølvgrå med en række
øjepletter i ydrefelt. Vingefang; 34-42 mm. |
Bagvinge
underside er marmoreret grå med en række
øjepletter i ydrefelt. Vingefang; 35-44 mm. |
____________________________________
Skovvejrandøje
Lasiommata maera f. telemarki
first update d. 18 april 2020
last update 18 april 2020
Skovvejrandøje, Lasiommata maera f. telemarki. Leira 300 m., Oppland, Norge d. 18 juni 2018. Fotograf; Gerd Elisabeth
Grini
____________________________________
Skovvejrandøje
Lasiommata maera f. adrasta
first update d. 2 november 2018
last update d. 7 october 2019
Skovvejrandøje, Lasiommata maera f. adrasta. Rimplas 1050 m., Parc de
Mercantour, Alpes Maritimes d. 5 juli 2019. Fotograf; Knud Ellegaard
Skovvejrandøje, Lasiommata maera f. adrasta. Rimplas 1050 m., Parc de
Mercantour, Alpes Maritimes d. 5 juli 2019. Fotograf; John S. Petersen
Skovvejrandøje, Lasiommata maera f. adrasta. Ixias, Rhodos, Grækenland d. 15 - 17 august
2016. Fotograf; John Vergo
____________________________________
Stamme: Elymniini. Understamme: Lethina. Slægt: Lasiommata
d. 19 april 2020
Familien:
Takvinge Nymphalidae. Underfamilien: Randøje Satyrinae.
Stamme: Elymniini. Understamme: Lethina.
Slægt: Lasiommata (Westwood in Humphreys &
Westwood, 1841),
fra en fælles forfædre fra det sydvestlig Asien
som nu er delt op i 16 arter,
som findes udbredt i Europa. Nordvestafrika.
Højlandet i Etiopien til Somalia. Arabien.
Lilleasien. Rusland. Asien til Amur i temperede
til subtropiske områder.Lasiommata
megera (Linné,
1767) NV. Afrika, Europa, Lille Asien til Libanon
Lasiommata
adrastoides
(Bienert, 1870) Transkaukasien og N. Iran
Lasiommata
felix (Warnecke,
1929) Yemen og Oman
Lasiommata
hefengana (Chou
& Zhang, 1994)Hefeng, Xinjiang, Kina
Lasiommata
hindukushica
(Wyatt & Omoto, 1966) Afganistan
Lasiommata
kasumi (Yoshino,
1995) Mt. Taipei, Shaanxi, Kina
Lasiommata
maderakal
(Guérin-Méneville, 1849) Etiopien og N. Somalia
Lasiommata
meadewaldoi
(Rothschild, 1917) Atlas, Marokko
Lasiommata
maera (Linné,
1758) Europa, NV. Afrika Ural, Kaukasus
Lasiommata
maerula (C.
& R. Felder, 1867) Himalaya, Kashmir
Lasiommata
majuscula
(Leech, 1892) V. Kina
Lasiommata
menava (Moore,
1865) Transkaukasien, Central Asien til Himalaya
Lasiommata
minuscula
(Oberthür, 1923) V. Kina
Lasiommata
paramegaera
(Hübner, 1824) Korsika og Sardinien
Lasiommata
petropolitana
(Fabricius, 1787) Europa til Rusland og Amur
Lasiommata
schakra (Kollar,
1844) Himalaya til Sikkim.
|
____________________________________
Tilbage
til Svenske Dagfjärilar
Home tilbage til forsiden
|