Udseende: er på overside af vingerne hvid med fine mørke ribber, gråsort apical tegning på forvinge spids, og har tydelige grøn-markerede ribber på bagvinge underside som dens nære lignende slægtning Lille Kålsommerfugl mangler. Hunnen har tydelige 2 pletter på forvinge overside som hannen mangler.

Der findes iblandt de Grønåret Kålsommerfugl dværgformer / hungerform, samt sjældent mørke varianter som ses i kølige somre. Senere på sæsonen er Grønåret Kålsommerfugl i 2. generation lysere på undersiden.

Vingefang: 37 - 47 mm.

Habitat: flyver på blomsterrige habitater som fugtige enge i skove, langs åløb, senere på sæsonen findes den udbredt på ruderater, vejrabatter, kystskrænter og inde i byparker & jernbaneterræn.

Adfærd: er ret søgende til blomster, i april / maj er det Mælkebøtten, Løgkarse og Kalkkarse, hvor den slås om pladsen på blomsterne med Aurora. I juli/august er det div. Korsblomster, Tidsler, Merian og Hjortetrøst der trækker.

Grønåret Kålsommerfugl er en af de få dagsommerfugle der flyver i gråvejr, dog skal der være over 14 grader før den flyver. Den er i alle stadier uspiseligt for fugle, og er derfor ikke afhængigt af hurtig flugt som kræver sol.

Hunnen parrer sig ofte op i gennemsnit op til 4 gange og lægger dermed op til 4 æggekuld med forskellige hanner. Hannen afgiver ved parring et anti-afrodisiakum til hunnen, som fungere sexuelt frastødende på andre hanner, hvor hunnen dermed kan lægge æg uforstyrret af andre hanner. Først når den har lagt alle æg & anti-afrodisiakum er aftaget, kan den parre sig igen.

Flyvetid: Grønåret Kålsommerfugl kan i Danmark og det sydlige Sverige få op til 3. generationer på vingerne fra først i april til midt i oktober. Fra d. 1. generation til 2. gen. går der efter æglægning ofte kun 3 til 6 uger før de flyver igen. 2. og 3. generation blandes ofte med hinanden og optræder talrigt hvis der er varmt og solrigt.

Værtsplante: De to andre kålsommerfugle arter som er skadesdyr på dyrkede kålarter er denne til glæde for haveejere og landbrug. Den vigtigste værtsplante i Danmark for Grønåret Kålsommerfugl er Løgkarse, Alliaria petiolata den bruger også mange andre vilde arter af korsblomstrede.

I kulturlandskabet som haver, brakmarker, rabatter og ruderatgrunde bruges andre arter korsblomstrede; Tårnurt, Arabis glabra. Vej-Guldkarse, Rorippa sylvestris. Rank Vejsennep, Sisymbrium officinale. Ager-Sennep, Sinapis arvensis og Almindelig Pengeurt, Thlaspi arvense som værtsplanter. Ses ofte langs strandenge og kyster hvor den besøger Farve-Vajd, Isatis tinctoria som den også bruger som værtsplante. Den kan også bruge Almindelig Springknap, Parietaria officinalis fra Nældefamilien.

Æg, larve 6 puppe: På Løgkarse kan man se æg af Aurora og Grønåret Kålsommerfugl på samme plante, mens larven af Aurora sidder oppe i skulperne (frøkapslerne), sidder Grønåret Kålsommerfugl enkelvis på bladene. Æg, larve & puppe udvikling er hurtig og kort, undtagen i regnfulde og kølige somre som 2011 og 2012, der går de fleste larver til, larvernes imunforsvar svækkes og de bliver angrebet at virus, bakteria og div. snyltehvepse. Larven er grøn, og mangler den gule sidestribe som Lille Kålsommerfugl’s larve har.

Sidste stadie før vinter er Puppestadie som overvinter til næste forår før de klækkes i april. Der er set enkelte der er klækket så tidligt som sidst i marts. Se flere pupper på Lepiforum.de. Om sommeren er puppen grøn eller gulgrå med små sorte pletter, om vinteren gulgrå med store sorte pletter.

Fjender: Snyltehvepse; Hyposoter ebeninus, Apechthis quadridentata og Pimpla rufipes er larve-puppe parasiter som overvinter i puppe. Småsnyltehveps; Cotesia glomerata er larve-puppe parasit som bruger mange forskellige arter sommerfugle i løbet af sæsonen.
Snylteflue; Epicampocera succincta er larve parasit.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen november 2016

Udbredelse: er udbredt i hele Danmark, dog ikke så talrig ved den Jyske vestkyst. Findes selv på mindre øer, i skove med næringsrig og gerne fugtige jord, og langs søer og i parker hvor ofte løgkarsen vokser. Den er ikke særlig lokalitetsfast, flyver over længere strækninger for at finde især de korsblomstrede der findes langs veje og ruderatpladser. Den trækker dog ikke så langt som sine slægtninge; Stor Kålsommerfugl og Lille Kålsommerfugl.

Verdensudbredelse: Findes på verdensplan i hele Europa op til tundragrænsen, i Atlasbjergene i Nordvestafrika. Mangler på Azoerne, Canariske øer og Madeira i Atlanten, samt Sardinien i Middelhavet. Findes på Færøerne. Er fundet som træk på Island hvor der ikke findes fastboende dagsommerfugle. Er fundet en enkelt gang på Svalbard. Findes videre udbredt i Mellemøsten, Nære Orient, Asien og Japan.

Synonym: Artogeia napi. 

Tidligere danske navne: Grønåret Kålsværmer og Grønåret Kålfugl.

På islandsk hedder den: Æðaskjanni. På færøsk: Grønteinut fiðrildi.
På dansk: Grønåret Kålsommerfugl. På norsk: Rapssommerfugl. På svensk: Rapsfjäril.
På finsk: Lanttuperhonen. På estisk: Naeriliblikas. På lettisk: Kalu baltenis.
På litauisk: Griežtinis baltukas. På polsk: Bielinek bytomkowiec. På tysk: Rapsweissling.
På hollandsk: Klein Geaderd Witje. På fransk: Piéride du Navet. På spansk: Blanca Verdinervada.
På italiensk: La Navoncella. På engelsk hedder den: Green-veined White.

Lignende arter: I Balkanlandene findes den lignende Balkan-Kålsommerfugl, Pieris balcana. I Nordamerika findes den lignende slægtning som måske er samme art?; Margined White, Pieris marginalis.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Green-veined White, Pieris napi (Linnaeus, 1758).

Jeg fandt på en side en forklaring på ægparasiter der lader sig transportere på dagsommerfugle hunnens vinger, imens den flyver rundt for at finde nye steder og lægge æg. Så er ægparasiten altid i nærheden ved nye æglægninger. Den grønåret er ikke særlig lokalitetsfast, flyver over længere strækninger for at finde de korsblomstrede der findes langs veje og ruderatpladser. Så det er en klog taktik af ægparasiten at lade sig transportere af sin vært rundt til æglægninger

Grønåret Kålsommerfugl er i alle stadier uspiseligt for fugle, og er derfor ikke afhængigt af hurtig flugt som kræver sol. Hunnen parrer sig ofte op i gennemsnit op til 4 gange og lægger dermed op til 4 æggekuld med forskellige hanner. Men dens giftighed er Kamæleoneddderkoppen åbenbart imun overfor.

Hannens kortere flyvetid og dens betingende af hunnens accept er hannens artsspecifik ultraviolet tegning som hunnen skal acceptere før parring, dette begrænser hannens udseende til at være hvid som sine sydlige artsfæller.

I de Skandinaviske fjelde bruger den som værtsplante; Hvidgrå Draba, Draba incana. Fjeld-Kalkkarse, Arabis alpina og Polar-Engkarse, Cardamines pratensis ssp.; polemoniodes.

__________________________________

I Alperne findes Mørk Bjergkålsommerfugl, Pieris bryoniae (Hübner, 1805) som minder meget om dem nord for Polarcirklen i det nordlige Skandinavien, om det er en særskildt art er jeg endnu ikke sikker på selv om Fauna Europaea har godkendt arten?