Stor Kålsommerfugl

Pieris brassicae

First update 20 april 2004

Last update 6 august 2024

Ryegård Dyrehave med udsigt over Isefjorden d. 7 juni 2012. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae parring. Ryegård Dyrehave d. 7 juni 2012. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae. På en Kalkkarse, Arabis caucasia. Dyssen, Christiania d. 28 april 2004. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae. Dyssen, Christiania d. 28 april 2004. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae. Löderup, Skåne, Sverige d. 20 juli 2005. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae han. H/F Prøvestenen d. 21 September 2008. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae parring. Holtug kalkbrud, Stevens d. 16 august 2005. Fotograf: Lars Andersen. Hårbølle Pynt, Møn  d. 31 Juli 2011. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Melby Overdrev d. 14 September 2009. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Højstrup, Stevns d. 8 August 2009. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Højstrup, Stevns d. 8 August 2009. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Kongelunden d. 22 April 2014. Fotograf; Lars Andersen. Hårbølle Pynt, Møn  d. 31 Juli 2011. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Amager Fælled d. 3 maj 2013. Fotograf; Lars Andersen
 
Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae (Linnaeus, 1758).

Udseende: Overside er hvid med sort tegning i forvinge spids, og hunnen har 2 sorte pletter på forvinge midt ned mod bagkant som hannen mangler. Forårsgeneration er mindre med svagere sort til gråpudret vingespids. Bagvinge underside er ensfarvet lysegul til lysegrøn.

Vingefang: 50 til 64 mm.

Habitat: Oprindelige levesteder er skovlysninger og fugtige enge samt kystskrænter.
Er ikke lokalitetstro og findes overalt i det dyrkede landskab fra haver, brakma
rker til dyrkede kålmarker især i kolonihaver hvor den optræder talrigt på kål. Findes også i grusgrave, ruderater og langs motorveje og jernbane-terræn.

Adfærd: Den har en lidt blafrende men hurtig flugt, og er utrætteligt på farten for at finde endnu en blomst med næring, en mage eller en passende værtsplante til sit afkom. Den flyver også i overskyet vejr, foretager ofte træk i store flokke over større afstande, og de står ikke tilbage for at krydse åbne farvande.
I kolde og regnfulde somre som 2011 0g 2012 er populationerne små.

Tilbage for over 100 år siden før der fandtes sprøjtemidler kunne der i anden generation i sidst juli til midt august optræder kæmpesværme med millioner af kålsommerfugle. Specielt i den nordlige del af udbredelse i det sydlige Skandinavien hvor parasit-trykket fra snyltehvepsen, Cotesia glomerata savnes, der kunne bestanden af Stor Kålsommerfugl forøges uhæmmet til kæmpe populationer.
Fra det sydlige Østersø til den Engelske Kanal findes der beretninger om kæmpesværme med
Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl blandet med hinanden der på solrige & vindstille dage fløj sydpå med kurs mod Mellem-Europa.

Disse kæmpesværme aftog med indførelse af sprøjtemidler. Sidste gang man har set kæmpesværme i det sydlig Sverige og Danmark er august 1986; hvor der indvandrede store sværme af Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl i Skåne og det østlige Danmark som kom med en stærk og varm østenvind. Der var strande på det østlige Falster som var sneplettet af druknede kålsommerfugle.

Flyvetid: Op til 3 generationer per sæson i det sydlige Sverige og Danmark, længere nordpå kun 2 generationer i Mellem-Sverige. Første generation starter sidst i april til midt juni. Anden til tredje generation fra juli til september, hvor de optræder langt talrigere end første generation.

Æg, larve & puppe: Ved varm vejr er livscyklusen kort og overlevelse-raten er høj. Æggene som lægges i hob, klækkes efter 4 til 7 dage.
Larverne lever i de første stadier i grupper, de sidste stadier spreder de sig mere på planten, larvetiden er ca. 2 til 4 uger efter temperaturen, i kølig regnfuld vejr, dør de fleste af sygdomme.

Larve udseende i de sidste stadier er farvestrålende i grøn, gul og sort mønstret. Hvor Lille Kålsommerfugl's larve er mere diskret ensfarvet grøn med sidestribe der består af fine gule prikker.
Puppe; Når larven i sidste stadie skal forpuppe sig, kravler larven langt væk, og søger op på træstammer, vægge og klippeflader. Puppe-stadie varer 1 til 2 uger. Sidste puppestadie overvinter.

Værtsplante: Findes på vilde korsblomstrede som Løgkarse, Alliaria petiolata.
Strandkål, Crambe maritima. Almindelig Strandsennep, Cakile maritima.
Takkeklap, Bunias orientalis & Gul Reseda, Reseda lutea.

Værtsplanter i haver; Velduftende Aftenstjerne / Natviol, Hesperis matronalis.
Tallerkensmækker, Tropaeolum majus. Sommerfuglekarse, Tropaeolum peregrinum.
Edderkoppeblomst, Cleome Hassleriana & Farve-Vajd, Isatis tinctoria.

Stor Kålsommerfugl er kendt som frygtede skadedyr på div. dyrkede kål som f.eks. Grøn-Kål, Brassica oleracea var. sabellica. Hvidkål, Brassica oleracea var. capitata og mange andre dyrkede kålarter, samt Peberrod, Armoracia rusticana.

Haven; sommerfuglehaven med nektarblomster og værtsplanter.

__________________________

Høje populationer af disse larver kan skeletonise hele kålmarker. I nutidens områder som Storbritannien og det vestlige Europa er Stor Kålsommerfugl nu af mindre faktor som skadedyr på grund af naturlige og kemiske bekæmpelse. Stor Kålsommerfugl er dog stadig betragtes som et frygtet skadedyr i andre europæiske lande, i Kina, Indien, Nepal, og Rusland. Faktisk anslås det at forårsage tab på over 40% af udbytte årligt på forskellige afgrøder i Indien og Tyrkiet.

Deparment of Conservation, New Zealand havde i 2013 i en tidsbestemt periode tilbudt en dusør på 10 $ pr fangne Stor Kålsommerfugl, efter 2 uger var der fanget 134 stk. Stor Kålsommerfugl.

Nordisk udbredelse: Er en kendt vandrer, der kan ses over det hele Danmark, er varmekrævende og tåler ikke strenge vintre, og derfor reproducerer de sig kun i de sydlige og østlige kystlandskaber i Danmark, sydlig Sverige og Finland i kulturlandskabet. Herfra foregår der vandringer nordpå til 60° N i Norge og Sverige hvor de kan lave en anden generation der i sensommeren trækker sydpå. Som vinddrevet er Stor Kålsommerfugl fundet så langt mod nord som på Færøerne og Island, måske har de også lade sig transporterer sig på skibe?

Verdensudbredelse: Strækker sig fra Nordafrika og Europa undtagen det nordlige Skandinavien og Skotland, videre igennem Rusland, Ukraine, Tyrkiet til Pakistan. Stor Kålsommerfugl er for nyligt blevet indført til Chile. Der er observeret flere i det nordøstlige USA (New York, Rhode Island og Maine). Er indført til Sydafrika. Australien, 1995. New Zealand, 2010.

Underart: Nepalesisk Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae ssp. nepalensis (Doubleday, 1846). Udbredelse: Langs Himalaya bjergkæden fra Kashmir i det nordlig Indien, Nepal, Sikkim, Bhutan og Assam.

Andre danske navne: Obdrup kaldte den i 1806 for kålens dagsværmer. Siden Severin Petersen i 1885 indførte navnet Stor Kålfugl, har den heddet Stor Kålsommerfugl.

Hedder på færøsk: Hvítfiðrildi. På dansk: Stor Kålsommerfugl. På norsk: Stor Kålsommerfugl.
På svensk:
Kålfjäril. På finsk: Kaaliperhonen. På estisk: Suur-kapsaliblikas.
På lettisk:
Kapostu baltenis. På litauisk: Kopustinis baltukas. På polsk: Bielinek kapustnik.
På tysk:
Grosser Kohlweissling. På hollandsk: Groot Koolwitje. På fransk: Piéride du Chou.
På italiensk:
La Cavolaia Maggiore. På spansk: Blanca de la Col. På portugisisk: Borboleta-da-couve.
På engelsk hedder den:
Large White eller Large Cabbage White.

Lignende arter: Der er 2 mindre lignende arter i Danmark; Lille Kålsommerfugl som er mindre, kendes på at forvinges sorte spids når kortere ned langs sømkant til trediedel. Grønåret Kålsommerfugl som har grønne striber på bagvinge underside.

Sidste nyt

_______________________

 

Nyklækket larve

d. 4 august 2024

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae nyklækket larve. Grenå, Djursland, Danmark d. 4 august 2024. Fotograf; Kjeld Brem

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae nyklækket larve.
Grenå, Djursland, Danmark d. 4 august 2024. Fotograf; Kjeld Brem

_______________________

Birkemosen

d. 19 juli 2024

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Birkemosen, Gedser, Falster d. 19 juli 2024. Fotograf; Lars Andersen Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Birkemosen, Gedser, Falster d. 19 juli 2024. Fotograf; Lars Andersen

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Birkemosen, Gedser, Falster d. 19 juli 2024. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Haven;
sommerfuglehaven med nektarblomster og værtsplanter.

d. 23 maj 2024

_______________________

Dagens sommerfugl

d. 30 november 2019

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve på kinaradise. Kalvehave, Sydsjælland d. 30 november 2019. Fotograf; Lars Andersen

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve på kinaradise. Kalvehave, Sydsjælland d. 30 november 2019. Fotograf; Lars Andersen

I dag i Kalvehave, Sydsjælland så jeg Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae laver fra små til fuldvoksne larver i en have på Kinaradise, Raphanus sativus var. longipinnatus.
Og så også flere gnav på
Kinakål, Brassica rapa ssp. pekinensis som muligvis også er fra Stor Kålsommerfugl larver?

Muligvis Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larvegnav på kinakål. Kalvehave, Sydsjælland d. 30 november 2019. Fotograf; Lars Andersen

Muligvis Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larvegnav på kinakål.
Kalvehave, Sydsjælland d. 30 november 2019. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

De større kålsommerfugle kendetegn på forvinge.

Lille Kålsommerfugl hun. Tårnby, København d. 15 maj 2014. Fotograf; Lars AndersenBjergkålsommerfugl, Pieris ergane. Delfi, Grækenland d. 28 april  1998. Fotograf; Tom Nygaard KristensenSydlig Kålsommerfugl, Pieris mannii han. Mount Tambura, Apuan Alps d. 1 august 2011. Fotograf; Tom Nygaard KristensenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Melby Overdrev d. 14 September 2009. Fotograf: Lars Andersen

Lille Kålsommerfugl Bjergkålsommerfugl Sydlig Kålsommerfugl Stor Kålsommerfugl
Pieris rapae hun. Pieris ergane hun. Pieris mannii hun. Pieris brassicae hun.
Apicalplet i forvingespids når 1/3 ned langs sømkant, og kantvinkel er mere skrå på forvingekant. Apicalplet i forvingespids når 1/3 ned langs sømkant, og kantvinkel er mere lige på forvingekant. Apicalplet i forvingespids når 1/2 ned langs sømkant, og er delvis delt. Apicalplet i forvingespids når 2/3 ned langs sømkant med konkav form ind mod ydrefelt.

Sydlig Kålsommerfugl, Pieris mannii han. Mount Tambura, Apuan Alps d. 1 august 2011. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen. Hårbølle Pynt, Møn  d. 31 Juli 2011. Fotograf: Lars AndersenIndisk kålsommerfugl, Pieris canidia. Nepal d. 27 februar 2011. Fotograf; Troells MelgaardKanarie-Kålsommerfugl, Pieris cheiranthi. Tenerife d. 18 marts 2016. Fotograf;  John Vergo

Sydlig Kålsommerfugl Stor Kålsommerfugl Indisk Kålsommerfugl Kanarie-Kålsommerfugl
Pieris mannii hun. Pieris brassicae hun. Pieris canidia hun. Pieris cheiranthi hun.
Apicalplet i forvingespids når 1/2 ned langs sømkant, og er delvis delt. Apicalplet i forvingespids når 2/3 ned langs sømkant med konkav form ind mod ydrefelt. Apicalplet i forvingespids når 2/3 ned langs sømkant med tandet form ind mod ydrefelt. Apicalplet i forvingespids når 2/3 ned langs sømkant med konkav form ind mod ydrefelt. Pletter i ydrefelt er samlet i en stor plet.

_______________________

Stor Kålsommerfugl livsforløb fra Æg/Larve/Puppe til Sommerfugl.

Rapsmark. Tingsted, Falster d. 25 maj 1995. Fotograf; Tom Nygaard KristensenKålmark. Hegnstrup, Nordsjælland d. 21 august 2014. Fotograf, Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae parring. Bøtø Dige, Falster d. 28  august 2014. Fotograf, Lars AndersenÆg på Sommerfuglekarse. Tropaollum peregrinum.Lille kålsommerfugl i H/F Vennelyst, d. 31 juli 2005. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae æghob. H/F Prøvestenen, Amager d. 2 august 2013. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver. H/F Prøvestenen, Amager d. 2 august 2013. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver. H/F Prøvestenen, Amager d. 2 august 2013. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. H/F Prøvestenen, Amager d. 12 august 2013. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. H/F Prøvestenen, Amager d. 12 august 2013. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. Asserbo Plantage d. 10 august 2013. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. Sejerø d. 24 august 2008. Fotograf: Lars AndersenPuppe af Stor kålsommerfugl på en væg på Christiania, ud over denne sad der 3 andre pupper på væggen, 3 af dem var parasiteret af snyltehvepse. Her ses udgangshullet fra en klækket snyltehveps! d. 25 november 2004.Fotograf: Lars AndersenStor kålsommerfugl snyltestukket larve. Århus .Fotograf; Tom Nygaard KristensenStor kålsommerfugl puppe på en væg på i Århus 1995.Fotograf; Tom Nygaard KristensenStor kålsommerfugl larve på et fortorv i  Århus d. 10 august 2000.Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Rapsmark i Tingsted, Falster. Kålmark i Hegnstrup. Parring, æg, larver, pupper, snyltestukne larve & puppe. Fortorv i Århus.
1. foto & 14. til 16. foto er fotograferet af Tom Nygaard Kristensen. 2. til 13. foto er fotograferet af Lars Andersen.

_______________________

Danske Hvidvinger, Pierinae

Han forvinge overside Hun forvinge overside bagvinge underside

Sortåret Hvidvinge, Aporia crataegi. Mols Bjerge. d. 31 Maj 2008. Fotograf: Lars AndersenSortåret Hvidvinge, Aporia crataegi. Mols Bjerge. d. 31 Maj 2008. Fotograf: Lars AndersenSortåret Hvidvinge / Hvidtjørnsommerfugl, Aporia crataegi. Mittlandsskogen, Øland, Sverige. 15 juli 2004

Sortåret Hvidvinge, Aporia crataegi (Linnaeus, 1758) -

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae. På en Kalkkarse, Arabis caucasia. Dyssen, Christiania d. 28 april 2004. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Melby Overdrev d. 14 September 2009. Fotograf: Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae. Langemosen, Teglstrup Hegn d. 20 juni 2004. Fotograf: Lars Andersen

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae (Linnaeus, 1758) -

En Lille kålsommerfugl, Artogeia rapae. Dyssebroen, Christiania d. 19/4 2004.  Fotograf: Lars AndersenLille Kålsommerfugl hun der afviser en Grønåret Kålsommerfugl han. Allindelille Fredsskov, Midtsjælland d. 13 maj 2012. Fotograf; Lars AndersenLille kålsommerfugl, Artogeia rapae. Christiania d. 12 april 2005. Fotograf: Lars Andersen.

Lille Kålsommerfugl, Pieris rapae (Linnaeus, 1758) -

Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø. d. 13 Maj 2012. Fotograf: Lars AndersenGrønåret Kålsommerfugl, Pieris napi. Stenholts indelukket d. 15 maj 2006. Fotograf: Lars AndersenGrønåret Kålsommerfugl, Pieris napi. Stenholts indelukket d. 15 maj 2006. Fotograf: Lars Andersen

Grønåret Kålsommerfugl, Pieris napi (Linnaeus, 1758) -

Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia edusa / daplidice. Bøtø diget  d. 7 august 2011. Fotograf: Lars AndersenGrønbroget Hvidvinge / Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia edusa, Bulgarien. August 2005. Fotograf: Troells MelgaardGrønbroget Hvidvinge, Pontia edusa parring. Bøtø diget d. 3 august 2012. Fotograf; Lars A. Krogh

Grønbroget Hvidvinge, Pontia edusa (Fabricius, 1777) -

Aurora, Anthocharis cardamines. Lellinge Frihed, Sjælland. d. 29 april 2007. Fotograf: Lars AndersenAurora, Anthocharis cardamines. Lellinge Frihed, Sjælland. d. 29 april 2007. Fotograf: Lars AndersenAurora i toppen af Løgkarsen. Lille Salby ved Køge, maj 2004. Fotograf: Peter Møllmann

Aurora, Anthocaris cardamines (Linnaeus, 1758) -

_______________________

Stor kålsommerfugl, Pieris brassicae. Christiania, Dk d. 15 August 2008. Fotograf: Lars AndersenStor kålsommerfugl, Pieris brassicae. Christiania, Dk d. 15 August 2008. Fotograf: Lars AndersenBaneterænnet nordøst for Nørrebro station d. 17 august 2008. Fotograf: Lars Andersen

Link til Skadelige Sommerfugle på nytteplanter, og hvordan man kan bekæmpe dem!

_____________________________________________________________

Alien

d. 24 oktober 2020

Team Candiru:
Forestil dig, at når stikket er trængt igennem dit bryst, begynder æg at udvikle sig til larver, der tibreder dig som middag. Det er, hvad denne hveps faktisk gør!

Kålormesnyltehveps, Cotesia golmerata, er uden tvivl det mest interessante dyr i hele naturen. Filmholdet har forsøgt at filme dette i de sidste tre år.

Dette var vores hvide hval. Håber i nyder det!

_____________________________________________________________

Snyltehvepsen Cotesia glomerata & dens hyperparasit Lysibia nana

d. 24 december 2012

Kålormesnyltehveps, Cotesia glomerata sym.; Apanteles glomerata er kendt som parasit på kålsommerfugle-larver som på Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er at der er hyperparasiter der lever på Cotesia glomerata! Det er Kålormehyperparasitoid, Lysibia nana som parasiterer på deres pupper. Se film fra National Geographic på youtube.

Der er en Småsnyltehveps mere, som er Puppesnyltehveps, Pteromalus puparumKålsommerfugle- pupper.

Her link til sammenkædning af de insekter og deres værter der findes på Kål.

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. Kongelunden d. 23 juni 2014. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. Kongelunden d. 23 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Løgkarse, samt larver fra samme kuld der er
angrebet af en Metarhizyium svampeinfektion. Kongelunden, Amager d. 23 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

_____________________________________________________________

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Tallerkensmækker, Tropaeolum majus.  Kongelundsvej 57A, 2300 København S d. 30 september 2016. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Tallerkensmækker, Tropaeolum majus.  Kongelundsvej 57A, 2300 København S d. 30 september 2016. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Tallerkensmækker, Tropaeolum majus.  Kongelundsvej 57A, 2300 København S d. 2 oktober 2016. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Tallerkensmækker, Tropaeolum majus.  Kongelundsvej 57A, 2300 København S d. 2 oktober 2016. Fotograf; Lars Andersen

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Tallerkensmækker, Tropaeolum majus.
Kongelundsvej 57A, 2300 København S d. 30 september & 2 oktober 2016. Fotograf; Lars Andersen

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae nyklækket larve. Grenå, Djursland, Danmark d. 4 august 2024. Fotograf; Kjeld Brem

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae nyklækket larve.
Grenå, Djursland, Danmark d. 4 august 2024. Fotograf; Kjeld Brem

_____________________________________________________________

Kanarisk Kålsommerfugl

Pieris cheiranthi

First update 24 March 2016

Last update 24 March 2016

Kanarie-Kålsommerfugl, Pieris cheiranthi. Tenerife d. 18 marts 2016. Fotograf;  John VergoKanarie-Kålsommerfugl, Pieris cheiranthi. Tenerife d. 18 marts 2016. Fotograf;  John Vergo

Kanarie-Kålsommerfugl, Pieris cheiranthi. Tenerife d. 16 - 18 marts 2016. Fotograf; John Vergo

Kanarisk Kålsommerfugl, Pieris cheiranthi (Hübner, 1808).  

Udseende: Hannen er på overside af vingerne hvid med hvide ribber, sort apical tegning på forvinge spids som når over halvvejs ned langs sømkant. Hunnen er på overside hvid, stor sort apicalplet med trekantet pil ind mod 2 store pletter midt i ydrefelt som hænger sammen. Bagvinge underside hos begge køn er lysegul med fine grå skæl.

Vingefang: 58 - 65 mm.

Habitat: Flyver i fugtige skyggefulde slugter i laurbærskove som er dens naturlige habitat. Områder med tilsvarende mikroklima udenfor laurbærskoven som fugtige klipper udgør en alternativ habitat.

Flyvetid: flere kuld hele året rundt, ingen diapause.

Værtsplante: Kanarisk Slør, Crambe strigosa. Kanarisk Biblomme, Lobularia canariensis & Tallerkensmækker, Tropaeolum majus.

Udbredelse: De Kanariske øer; lokal almindelig på La Palma, de nordlige kystområder på Tenerife.

Andre danske navne: Kanarisk Kålsommerfugl.

På engelsk hedder den: Canary Islands Large White. På fransk: Piéride de la Capucine. På hollandsk: Canarisch Groot Koolwitje. På tysk: Kanaren-Weißling.

Lignende arter: Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae.

_____________________________________________________________

Madeira Kålsommerfugl

Pieris wollastoni

First update 24 March 2016

Last update 28 February 2020

Madeira Kålsommerfugl, Pieris wollastoni.  Geologisk Museum, København  d. 23 februar 2020. Fotograf; Erling Krabbe

Madeira Kålsommerfugl, Pieris wollastoni (Butler, 1886).

Udbredelse: Fandtes som endemisk art på Madeira på de nordlige skråninger i dybde dale med laurbærskove der er en relictforekomst af den Pliocene skovtype der nu kun findes på de Macaronesiske øer i det nordlige Atlanterhav.

Tilbage i 70'erne gik arten stærk tilbage, og de sidste blev set tilbage i 80'erne, regnes nu for uddød.

Hedder på engelsk: Madeira Large White.

_________________________

Sommerfugle – Naturens stille budbringere”.

d. 28 februar 2020

Madeira Kålsommerfugl, Pieris wollastoni.  Geologisk Museum, København  d. 23 februar 2020. Fotograf; Erling Krabbe

Erling Krabbe: jeg var på Geologisk Museum (det gamle, på hjørnet i den røde murstensbygning over gaden fra Statens Museum for Kunst), i søndags den 23. februar 2020. Der så jeg den spændende udstilling, som har været der siden d. 5. oktober 2019:
Sommerfugle – Naturens stille budbringere”.

De har også udstillet et eksemplar af den dokumenteret formodentligt første dagsommerart, som er uddød globalt.
Det er
Madeira Kålsommerfugl, Pieris wollastoni (Butler, 1886). Den er ikke set siden 1977, og regnes nu for uddød. Den levede i laurbærskovene på de nordvendte dale på Madieria.

Man mener at den uddøde på grund af en virusinfektion som følge af introduktion af
Lille Kålsommerfugl i 1950’erne.

_____________________________________________________________

Indisk Kålsommerfugl

Pieris canidia

First update 24 October 2012

Last update 24 October 2012

Indisk kålsommerfugl, Pieris canidia. Nepal d. 27 februar 2011. Fotograf; Troells MelgaardIndisk kålsommerfugl, Pieris canidia. Nepal d. 2 marts 2011. Fotograf; Troells MelgaardIndisk kålsommerfugl, Pieris canidia. Nepal d. 27 februar 2011. Fotograf; Troells Melgaard

Indisk Kålsommerfugl, Pieris canidia. Nepal d. 27 februar 2011. Fotograf; Troells Melgaard

Indisk Kålsommerfugl, Pieris candida (Sparrman, 1768).  

Udseende: Hannen er på overside af vingerne hvid med hvide ribber, sort apical tegning på forvinge spids som når over halvvejs ned langs sømkant som trekanter og en enkelt sort midt i ydrefelt. Hunnen er på overside hvid, stor sort apicalplet med trekantet pil ind mod 2 store pletter midt i ydrefelt. Bagvinge underside hos begge køn er lysegul med grå skæl langs ribber.

Vingefang: 42 - 60 mm.

Habitat: Flyver på blomsterrige bakker, imellem salskov & kratskov med dybe raviner, 1400 - 3400 m.

Flyvetid: flere kuld hele året rundt.

Værtsplante: Agersennep, Sinapis arvensis & forskellige kålarter som f.eks. Hvidkål, Brassica oleracea var. capitata.

Udbredelse: Langs Himalaya-bjergkæden fra det nordlige Pakistan, Kashmir i det nordlige indien, Nepal, Sikkim, Bhutan, Assam, det nordlige Myanmar, til Sichuan bjergene i det centrale Kina. Og de vestlig Ghatsbjerge, Kerala i det sydlig Indien.

På engelsk hedder den: Indian Large White.

Lignende arter: Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae.

Link til tur i Indien, 2011 af Troells Melgaard.

_____________________________________________________________

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home Tilbage til forsiden

_____________________________________________________________

Dagsommerfugle fra Palæarktisk

Butterflies from Palaearctic

Asian Butterflies

Oriental Butterflies