Stor Kålsommerfugl,Pieris
brassicae (Linnaeus, 1758).
Udseende:
Overside er hvid med sort
tegning i forvinge spids, og hunnen har 2 sorte
pletter på forvinge midt ned mod bagkant som
hannen mangler. Forårsgeneration er mindre med
svagere sort til gråpudret vingespids. Bagvinge
underside er ensfarvet lysegul til lysegrøn.
Vingefang:
50 til 64 mm.
Habitat: Oprindelige
levesteder er skovlysninger og fugtige enge samt
kystskrænter.
Er ikke lokalitetstro og findes overalt i det
dyrkede landskab fra haver, brakmarker til dyrkede kålmarker især
i kolonihaver hvor den optræder talrigt på
kål. Findes også i grusgrave, ruderater og
langs motorveje og jernbane-terræn.
Adfærd: Den har
en lidt blafrende men hurtig flugt, og er
utrætteligt på farten for at finde endnu en
blomst med næring, en mage eller en passende
værtsplante til sit afkom. Den flyver også i
overskyet vejr, foretager ofte træk i store
flokke over større afstande, og de står ikke
tilbage for at krydse åbne farvande.
I kolde og
regnfulde somre som 2011 0g 2012 er populationerne små.
Tilbage for over 100 år
siden før der fandtes sprøjtemidler kunne der i
anden generation i sidst juli til midt august
optræder kæmpesværme med millioner af
kålsommerfugle. Specielt i den nordlige del af
udbredelse i det sydlige Skandinavien hvor
parasit-trykket fra snyltehvepsen, Cotesia
glomerata savnes,
der kunne bestanden af Stor
Kålsommerfugl
forøges uhæmmet til kæmpe populationer.
Fra det sydlige Østersø til den Engelske Kanal
findes der beretninger om kæmpesværme med Stor
Kålsommerfugl & Lille
Kålsommerfugl
blandet med hinanden der på solrige &
vindstille dage fløj sydpå med kurs mod
Mellem-Europa.
Disse kæmpesværme aftog
med indførelse af sprøjtemidler. Sidste gang
man har set kæmpesværme i det sydlig Sverige og
Danmark er august 1986; hvor der indvandrede store
sværme af Stor Kålsommerfugl & Lille
Kålsommerfugl i
Skåne og det østlige Danmark som kom med en
stærk og varm østenvind. Der var strande på
det østlige Falster som var sneplettet af
druknede kålsommerfugle.
Flyvetid:
Op til 3
generationer per sæson i det sydlige Sverige og
Danmark, længere nordpå kun 2 generationer i
Mellem-Sverige. Første generation starter sidst
i april til midt juni. Anden til tredje
generation fra juli til september, hvor de optræder langt
talrigere end første generation.
Æg,
larve & puppe: Ved varm vejr er livscyklusen kort
og overlevelse-raten er høj. Æggene som lægges
i hob, klækkes efter 4 til 7 dage.
Larverne lever i de
første stadier i grupper, de sidste stadier
spreder de sig mere på planten, larvetiden er
ca. 2 til 4 uger efter temperaturen, i kølig
regnfuld vejr, dør de fleste af sygdomme.
Larve udseende i de
sidste stadier er farvestrålende i grøn, gul og
sort mønstret. Hvor Lille Kålsommerfugl's larve er mere diskret ensfarvet
grøn med sidestribe der består af fine gule
prikker.
Puppe; Når larven i
sidste stadie skal forpuppe sig, kravler larven
langt væk, og søger op på træstammer, vægge
og klippeflader. Puppe-stadie varer 1 til 2 uger.
Sidste puppestadie overvinter.
Værtsplante:
Findes på
vilde korsblomstrede som Løgkarse,Alliaria
petiolata.
Strandkål, Crambe
maritima. Almindelig
Strandsennep, Cakile
maritima.
Takkeklap,Bunias
orientalis& Gul Reseda,Reseda
lutea.
Stor
Kålsommerfugl
er kendt som frygtede skadedyr på div. dyrkede
kål som f.eks. Grøn-Kål, Brassica oleraceavar.sabellica. Hvidkål, Brassica
oleracea
var. capitata og mange andre dyrkede
kålarter, samt Peberrod, Armoracia
rusticana.
Haven;
sommerfuglehaven med nektarblomster og
værtsplanter.
__________________________
Høje populationer af
disse larver kan skeletonise hele kålmarker. I
nutidens områder som Storbritannien og det
vestlige Europa er Stor Kålsommerfugl nu af mindre faktor som skadedyr
på grund af naturlige og kemiske bekæmpelse. Stor
Kålsommerfugl er dog
stadig betragtes som et frygtet skadedyr i andre
europæiske lande, i Kina, Indien, Nepal, og
Rusland. Faktisk anslås det at forårsage tab
på over 40% af udbytte årligt på forskellige
afgrøder i Indien og Tyrkiet.
Deparment of
Conservation, New
Zealand havde i 2013 i
en tidsbestemt periode tilbudt en dusør på 10 $
pr fangne Stor Kålsommerfugl, efter 2 uger var der fanget 134
stk. Stor
Kålsommerfugl.
Nordisk
udbredelse: Er
en kendt vandrer, der kan ses over det hele
Danmark, er
varmekrævende og tåler ikke strenge vintre, og
derfor reproducerer de sig kun i de sydlige og
østlige kystlandskaber i Danmark, sydlig Sverige
og Finland i kulturlandskabet. Herfra foregår
der vandringer nordpå til 60° N i Norge og
Sverige hvor de kan lave en anden generation der
i sensommeren trækker sydpå. Som vinddrevet er Stor
Kålsommerfugl fundet
så langt mod nord som på Færøerne og Island,
måske har de også lade sig transporterer sig
på skibe?
Verdensudbredelse:
Strækker sig fra Nordafrika og Europa undtagen
det nordlige Skandinavien og Skotland, videre
igennem Rusland, Ukraine, Tyrkiet til Pakistan. Stor
Kålsommerfugl er for
nyligt blevet indført til Chile. Der er
observeret flere i det nordøstlige USA (New
York, Rhode Island og Maine). Er indført til
Sydafrika. Australien, 1995. New Zealand, 2010.
Underart:
Nepalesisk Stor Kålsommerfugl,Pieris
brassicae ssp. nepalensis (Doubleday, 1846).
Udbredelse: Langs Himalaya bjergkæden fra
Kashmir i det nordlig Indien,
Nepal, Sikkim, Bhutan og Assam.
Andre danske navne: Obdrup kaldte den i 1806 for kålens
dagsværmer.
Siden Severin
Petersen
i 1885 indførte navnet Stor
Kålfugl,
har den heddet Stor Kålsommerfugl.
Hedder på færøsk: Hvítfiðrildi. På dansk: Stor
Kålsommerfugl. På norsk: Stor
Kålsommerfugl.
På svensk: Kålfjäril. På finsk: Kaaliperhonen. På estisk: Suur-kapsaliblikas.
På lettisk: Kapostu baltenis. På litauisk: Kopustinis
baltukas.
På polsk: Bielinek kapustnik.
På tysk: Grosser Kohlweissling. På hollandsk: Groot Koolwitje. På fransk: Piéride du Chou.
På italiensk: La Cavolaia Maggiore. På spansk: Blanca de la Col. På portugisisk: Borboleta-da-couve.
På engelsk hedder den: Large White eller Large Cabbage
White.
Lignende arter:
Der er 2 mindre lignende arter i Danmark; Lille
Kålsommerfugl som er mindre, kendes på
at forvinges sorte spids når kortere ned langs
sømkant til trediedel. Grønåret
Kålsommerfugl som har grønne striber på
bagvinge underside.
Sidste nyt
_______________________
Nyklækket larve
d. 4 august 2024
Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae nyklækket larve.
Grenå, Djursland,
Danmark d. 4 august 2024. Fotograf; Kjeld Brem
_______________________
Birkemosen
d. 19 juli 2024
Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae hun. Birkemosen, Gedser, Falster d. 19 juli 2024. Fotograf; Lars Andersen
_______________________
Haven;
sommerfuglehaven
med nektarblomster og værtsplanter.
d. 23 maj 2024
_______________________
Dagens sommerfugl
d. 30 november 2019
Stor Kålsommerfugl, Pieris
brassicae larve på kinaradise. Kalvehave,
Sydsjælland d. 30 november 2019. Fotograf; Lars Andersen
I dag i
Kalvehave, Sydsjælland så jeg Stor
Kålsommerfugl, Pieris brassicae laver fra små
til fuldvoksne larver i en have på Kinaradise, Raphanus
sativus var. longipinnatus.
Og så også flere gnav på Kinakål, Brassica rapa ssp. pekinensis som muligvis
også er fra Stor Kålsommerfugl larver?
Muligvis Stor
Kålsommerfugl, Pieris brassicae larvegnav på kinakål.
Kalvehave,
Sydsjælland d. 30 november 2019. Fotograf; Lars Andersen
Team
Candiru:
Forestil dig, at når stikket er trængt igennem
dit bryst, begynder æg at udvikle sig til
larver, der tibreder dig som middag. Det er, hvad
denne hveps faktisk gør!
Kålormesnyltehveps, Cotesia golmerata, er uden tvivl det mest
interessante dyr i hele naturen. Filmholdet har
forsøgt at filme dette i de sidste tre år.
Snyltehvepsen
Cotesia glomerata & dens hyperparasit Lysibia
nana
d. 24 december 2012
Kålormesnyltehveps, Cotesia
glomerata sym.; Apanteles
glomerata er kendt som parasit på
kålsommerfugle-larver som på Stor
Kålsommerfugl& Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er
at der er hyperparasiter der lever på Cotesia
glomerata! Det er Kålormehyperparasitoid, Lysibia nana som parasiterer på deres pupper.
Se film fra National
Geographic på youtube.
Der er en
Småsnyltehveps mere, som er Puppesnyltehveps, Pteromalus puparum på Kålsommerfugle- pupper.
Her link
til sammenkædning af de insekter og
deres værter der findes på Kål.
Stor Kålsommerfugl, Pieris
brassicae larver på Løgkarse, samt larver fra samme
kuld der er
angrebet
af en Metarhizyium svampeinfektion. Kongelunden,
Amager d. 23 juni 2014. Fotograf; Lars
Andersen
Udseende: Hannen
er på overside af vingerne hvid med hvide ribber,
sort apical tegning på forvinge spids som når over
halvvejs ned langs sømkant. Hunnen er på
overside hvid, stor sort apicalplet med trekantet
pil ind mod 2 store pletter midt i ydrefelt som
hænger sammen. Bagvinge underside hos begge
køn er lysegul med fine grå skæl.
Vingefang:
58 - 65 mm.
Habitat:
Flyver i fugtige
skyggefulde slugter i laurbærskove som er dens
naturlige habitat. Områder med tilsvarende
mikroklima udenfor laurbærskoven som fugtige
klipper udgør en alternativ habitat.
Flyvetid: flere kuld hele
året rundt, ingen diapause.
Udbredelse: De Kanariske
øer; lokal almindelig på La Palma, de nordlige
kystområder på Tenerife.
Andre danske navne: Kanarisk
Kålsommerfugl.
På engelsk
hedder den: Canary Islands Large White. På fransk: Piéride de la
Capucine.
På hollandsk: Canarisch Groot Koolwitje. På tysk: Kanaren-Weißling.
Udbredelse:
Fandtes som endemisk art på Madeira på de
nordlige skråninger i dybde dale med
laurbærskove der er en relictforekomst af den
Pliocene skovtype der nu kun findes på de
Macaronesiske øer i det nordlige Atlanterhav.
Tilbage i 70'erne gik arten stærk tilbage, og de
sidste blev set tilbage i 80'erne, regnes nu for uddød.
Madeira
Kålsommerfugl, Pieris wollastoni. Geologisk Museum,
København d. 23 februar 2020. Fotograf; Erling Krabbe
Erling
Krabbe: jeg var på
Geologisk Museum (det gamle, på hjørnet i den
røde murstensbygning over gaden fra Statens
Museum for Kunst), i søndags den 23. februar 2020. Der så jeg den spændende
udstilling, som har været der siden d. 5. oktober 2019:
Sommerfugle
Naturens stille budbringere.
De har også udstillet et
eksemplar af den dokumenteret formodentligt
første dagsommerart, som er uddød globalt.
Det er Madeira Kålsommerfugl, Pieris wollastoni (Butler, 1886). Den er ikke set
siden 1977, og regnes nu for uddød. Den
levede i laurbærskovene på de nordvendte dale
på Madieria.
Man mener at den uddøde på grund af en
virusinfektion som følge af introduktion af Lille
Kålsommerfugl i 1950erne.
Udseende: Hannen er på overside
af vingerne hvid med hvide ribber,
sort apical tegning på forvinge spids som når over
halvvejs ned langs sømkant som trekanter og
en enkelt sort midt i ydrefelt. Hunnen er på
overside hvid, stor sort apicalplet med trekantet
pil ind mod 2 store pletter midt i ydrefelt.
Bagvinge underside hos begge køn er lysegul med
grå skæl langs ribber.
Vingefang:
42 - 60 mm.
Habitat:
Flyver på blomsterrige
bakker, imellem salskov & kratskov med dybe
raviner, 1400 - 3400 m.
Flyvetid: flere kuld hele
året rundt.
Værtsplante: Agersennep, Sinapis
arvensis&
forskellige kålarter som f.eks. Hvidkål, Brassica
oleracea
var. capitata.
Udbredelse: Langs
Himalaya-bjergkæden fra det nordlige Pakistan,
Kashmir i det nordlige indien, Nepal, Sikkim,
Bhutan, Assam, det nordlige Myanmar, til Sichuan
bjergene i det centrale Kina. Og de vestlig
Ghatsbjerge, Kerala i det sydlig Indien.