Udseende: Overside er hvid med sort tegning i forvinge spids, og hunnen har 2 sorte pletter på forvinge midt ned mod bagkant som hannen mangler. Forårsgeneration er mindre med svagere sort til gråpudret vingespids. Bagvinge underside er ensfarvet lysegul til lysegrøn.

Vingefang: 50 til 64 mm.

Habitat: Oprindelige levesteder er skovlysninger og fugtige enge samt kystskrænter.
Er ikke lokalitetstro og findes overalt i det dyrkede landskab fra haver, brakmarker til dyrkede kålmarker især i kolonihaver hvor den optræder talrigt på kål. Findes også i grusgrave, ruderater og langs motorveje og jernbane-terræn.

Adfærd: Den har en lidt blafrende men hurtig flugt, og er utrætteligt på farten for at finde endnu en blomst med næring, en mage eller en passende værtsplante til sit afkom. Den flyver også i overskyet vejr, foretager ofte træk i store flokke over større afstande, og de står ikke tilbage for at krydse åbne farvande.
I kolde og regnfulde somre som 2011 0g 2012 er populationerne små.

Tilbage for over 100 år siden før der fandtes sprøjtemidler kunne der i anden generation i sidst juli til midt august optræder kæmpesværme med millioner af kålsommerfugle. Specielt i den nordlige del af udbredelse i det sydlige Skandinavien hvor parasit-trykket fra snyltehvepsen, Cotesia glomerata savnes, der kunne bestanden af Stor Kålsommerfugl forøges uhæmmet til kæmpe populationer.
Fra det sydlige Østersø til den Engelske Kanal findes der beretninger om kæmpesværme med Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl blandet med hinanden der på solrige & vindstille dage fløj sydpå med kurs mod Mellem-Europa.

Disse kæmpesværme aftog med indførelse af sprøjtemidler. Sidste gang man har set kæmpesværme i det sydlig Sverige og Danmark er august 1986; hvor der indvandrede store sværme af Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl i Skåne og det østlige Danmark som kom med en stærk og varm østenvind. Der var strande på det østlige Falster som var sneplettet af druknede kålsommerfugle.

Flyvetid: Op til 3 generationer per sæson i det sydlige Sverige og Danmark, længere nordpå kun 2 generationer i Mellem-Sverige. Første generation starter sidst i april til midt juni. Anden til tredje generation fra juli til september, hvor de optræder langt talrigere end første generation.

Æg, larve & puppe: Ved varm vejr er livscyklusen kort og overlevelse-raten er høj. Æggene som lægges i hob, klækkes efter 4 til 7 dage.
Larverne lever i de første stadier i grupper, de sidste stadier spreder de sig mere på planten, larvetiden er ca. 2 til 4 uger efter temperaturen, i kølig regnfuld vejr, dør de fleste af sygdomme.

Larve udseende i de sidste stadier er farvestrålende i grøn, gul og sort mønstret. Hvor Lille Kålsommerfugl's larve er mere diskret ensfarvet grøn med sidestribe der består af fine gule prikker.
Puppe; Når larven i sidste stadie skal forpuppe sig, kravler larven langt væk, og søger op på træstammer, vægge og klippeflader. Puppe-stadie varer 1 til 2 uger. Sidste puppestadie overvinter.

Værtsplante: Findes på vilde korsblomstrede som Løgkarse, Alliaria petiolata.
Strandkål, Crambe maritima. Almindelig Strandsennep, Cakile maritima.
Takkeklap, Bunias orientalis & Gul Reseda, Reseda lutea.

Værtsplanter i haver; Velduftende Aftenstjerne / Natviol, Hesperis matronalis.
Tallerkensmækker, Tropaeolum majus. Sommerfuglekarse, Tropaeolum peregrinum.
Edderkoppeblomst, Cleome Hassleriana & Farve-Vajd, Isatis tinctoria.

Stor Kålsommerfugl er kendt som frygtede skadedyr på div. dyrkede kål som f.eks. Grøn-Kål, Brassica oleracea var. sabellica. Hvidkål, Brassica oleracea var. capitata og mange andre dyrkede kålarter, samt Peberrod, Armoracia rusticana.

Høje populationer af disse larver kan skeletonise hele kålmarker. I nutidens områder som Storbritannien og det vestlige Europa er Stor Kålsommerfugl nu af mindre faktor som skadedyr på grund af naturlige og kemiske bekæmpelse. Stor Kålsommerfugl er dog stadig betragtes som et frygtet skadedyr i andre europæiske lande, i Kina, Indien, Nepal, og Rusland. Faktisk anslås det at forårsage tab på over 40% af udbytte årligt på forskellige afgrøder i Indien og Tyrkiet.

Deparment of Conservation, New Zealand havde i 2013 i en tidsbestemt periode tilbudt en dusør på 10 $ pr fangne Stor Kålsommerfugl, efter 2 uger var der fanget 134 stk. Stor Kålsommerfugl.

Nordisk udbredelse: Er en kendt vandrer, der kan ses over det hele Danmark, er varmekrævende og tåler ikke strenge vintre, og derfor reproducerer de sig kun i de sydlige og østlige kystlandskaber i Danmark, sydlig Sverige og Finland i kulturlandskabet. Herfra foregår der vandringer nordpå til 60° N i Norge og Sverige hvor de kan lave en anden generation der i sensommeren trækker sydpå. Som vinddrevet er Stor Kålsommerfugl fundet så langt mod nord som på Færøerne og Island, måske har de også lade sig transporterer sig på skibe?

Verdensudbredelse: Strækker sig fra Nordafrika og Europa undtagen det nordlige Skandinavien og Skotland, videre igennem Rusland, Ukraine, Tyrkiet til Pakistan. Stor Kålsommerfugl er for nyligt blevet indført til Chile. Der er observeret flere i det nordøstlige USA (New York, Rhode Island og Maine). Er indført til Sydafrika. Australien, 1995. New Zealand, 2010.

Underart: Nepalesisk Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae ssp. nepalensis (Doubleday, 1846). Udbredelse: Langs Himalaya bjergkæden fra Kashmir i det nordlig Indien, Nepal, Sikkim, Bhutan og Assam.

Andre danske navne: Obdrup kaldte den i 1806 for kålens dagsværmer. Siden Severin Petersen i 1885 indførte navnet Stor Kålfugl, har den heddet Stor Kålsommerfugl.

Hedder på færøsk: Hvítfiðrildi. På dansk: Stor Kålsommerfugl. På norsk: Stor Kålsommerfugl.
På svensk: Kålfjäril. På finsk: Kaaliperhonen. På estisk: Suur-kapsaliblikas.
På lettisk: Kapostu baltenis. På litauisk: Kopustinis baltukas. På polsk: Bielinek kapustnik.
På tysk: Grosser Kohlweissling. På hollandsk: Groot Koolwitje. På fransk: Piéride du Chou.
På italiensk: La Cavolaia Maggiore. På spansk: Blanca de la Col. På portugisisk: Borboleta-da-couve.
På engelsk hedder den: Large White eller Large Cabbage White.

Lignende arter: Der er 2 mindre lignende arter i Danmark; Lille Kålsommerfugl som er mindre, kendes på at forvinges sorte spids når kortere ned langs sømkant til trediedel. Grønåret Kålsommerfugl som har grønne striber på bagvinge underside.

Snyltehvepsen Cotesia glomerata & dens hyperparasit Lysibia nana

d. 24 december 2012

Kålormesnyltehveps, Cotesia glomerata sym.; Apanteles glomerata er kendt som parasit på kålsommerfugle-larver som på Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er at der er hyperparasiter der lever på Cotesia glomerata! Det er Kålormehyperparasitoid, Lysibia nana som parasiterer på deres pupper. Se film fra National Geographic på youtube.

Der er en Småsnyltehveps mere, som er Puppesnyltehveps, Pteromalus puparum på Kålsommerfugle- pupper.

Her link til sammenkædning af de insekter og deres værter der findes på Kål.

Udseende: Hannen er på overside af vingerne hvid med hvide ribber, sort apical tegning på forvinge spids som når over halvvejs ned langs sømkant. Hunnen er på overside hvid, stor sort apicalplet med trekantet pil ind mod 2 store pletter midt i ydrefelt som hænger sammen. Bagvinge underside hos begge køn er lysegul med fine grå skæl.

Vingefang: 58 - 65 mm.

Habitat: Flyver i fugtige skyggefulde slugter i laurbærskove som er dens naturlige habitat. Områder med tilsvarende mikroklima udenfor laurbærskoven som fugtige klipper udgør en alternativ habitat.

Flyvetid: flere kuld hele året rundt, ingen diapause.

Værtsplante: Kanarisk Slør, Crambe strigosa. Kanarisk Biblomme, Lobularia canariensis & Tallerkensmækker, Tropaeolum majus.

Udbredelse: De Kanariske øer; lokal almindelig på La Palma, de nordlige kystområder på Tenerife.

Andre danske navne: Kanarisk Kålsommerfugl.

På engelsk hedder den: Canary Islands Large White. På fransk: Piéride de la Capucine. På hollandsk: Canarisch Groot Koolwitje. På tysk: Kanaren-Weißling.

Lignende arter: Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae.

Udbredelse: Fandtes som endemisk art på Madeira på de nordlige skråninger i dybde dale med laurbærskove der er en relictforekomst af den Pliocene skovtype der nu kun findes på de Macaronesiske øer i det nordlige Atlanterhav.

Tilbage i 70'erne gik arten stærk tilbage, og de sidste blev set tilbage i 80'erne, regnes nu for uddød.

Hedder på engelsk: Madeira Large White.

De har også udstillet et eksemplar af den dokumenteret formodentligt første dagsommerart, som er uddød globalt.
Det er Madeira Kålsommerfugl, Pieris wollastoni (Butler, 1886). Den er ikke set siden 1977, og regnes nu for uddød. Den levede i laurbærskovene på de nordvendte dale på Madieria.

Man mener at den uddøde på grund af en virusinfektion som følge af introduktion af Lille Kålsommerfugl i 1950’erne.

Udseende: Hannen er på overside af vingerne hvid med hvide ribber, sort apical tegning på forvinge spids som når over halvvejs ned langs sømkant som trekanter og en enkelt sort midt i ydrefelt. Hunnen er på overside hvid, stor sort apicalplet med trekantet pil ind mod 2 store pletter midt i ydrefelt. Bagvinge underside hos begge køn er lysegul med grå skæl langs ribber.

Vingefang: 42 - 60 mm.

Habitat: Flyver på blomsterrige bakker, imellem salskov & kratskov med dybe raviner, 1400 - 3400 m.

Flyvetid: flere kuld hele året rundt.

Værtsplante: Agersennep, Sinapis arvensis & forskellige kålarter som f.eks. Hvidkål, Brassica oleracea var. capitata.

Udbredelse: Langs Himalaya-bjergkæden fra det nordlige Pakistan, Kashmir i det nordlige indien, Nepal, Sikkim, Bhutan, Assam, det nordlige Myanmar, til Sichuan bjergene i det centrale Kina. Og de vestlig Ghatsbjerge, Kerala i det sydlig Indien.

På engelsk hedder den: Indian Large White.

Lignende arter: Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae.