Grønbroget Kålsommerfugl eller Grønbroget Hvidvinge, Pontia edusa (Fabricius, 1777).

Udseende: I flugten kan man nemt forveksle den med en Lille Kålsommerfugl, et sikkert kendetegn er at Grønbroget Kålsommerfug er mere målrettet i flugten, flyver nærmest som en høsommerfugl. Er hvid på oversiden med sort forvinge tip, stor sort diskalplet på forvinge, hunnen har en ekstra stor plet i nedre ydrefelt på forvinge. Bagvinge underside er grønbroget marmoreret.

Der er for nyligt opdaget et kendetegn på forvinge underside som er et kendetegn der kan bruges til at kende forskel på disse to arter;
Hos Pontia edusa er alle pletter på forvinge underside i ydrefelt grønne.
Mens der på Pontia daplice er der sort plet i ydrefelt i celle M3. Det kan dog variere lidt.

Vingefang: 42 - 48 mm. Hunnen lidt større end hannen.

Habitat: Kan i varme somre ses på tørre ørkenlignende arealer som blomsterrige overdrev, brakmarker, rapsbrakmarker, ruderatpladser, byggegrunde, kystskrænter, diger og stenede strandenge.

Adfærd: Er en hurtig flyver og ivrig trækker, hvor trækgenet er en del af dens overlevelsesstrategi. På habitater, hvor det fåtalligt første generation har lagt æg i forsommeren, ses sensommerens hanner flyve søgende rundt efter hunner. Kort tid på blomst, og så videre i eftersøgning efter hunner.

Flyvetid: i 2 til 3 generationer fra et sjælden fåtaligt kuld i maj - juni og langt mere talrig i juli - august, og kan klække igennem september til oktober.

Værtsplante: På strandene i det sydlig Danmark lever den på Strand-Karse, Lepidium latifolium og Strandsennep, Cakile maritima.

Ellers i varme år ses den i anden gen. på byggegrunde, ruderater og rapsmarker hvor den lever på Raps, Brassica napus. Sennep, Sisymbrium sp. Gul Sennep, Sinapis alba. Foderræddike, Raphanus sativus. Olieræddike, Raphanus sativus var. oleiformis. Stinkende Karse, Lepidium ruderale. Hyrdetaske, Capsela bursa-pastoris og Gul Reseda, Reseda lutea på Gotland. Det afgørende er hvor værtsplante skal stå med bar jord omkring sig, da mikroklimaet er afgørende for at larverne skal kunne overleve.

Æg, larve & puppe: I nogle år kan de overleve de fugtige vintre i Danmark hvis de er nået i puppestadie om efteråret, larverne dør så snart regn og kulde sætter ind.

Udbredelseskort lavet af Lars Andersen, maj 2017

Udbredelse i Nordeuropa: Er en tilfældig sjælden gæst sydfra, hvor den kan findes på Bornholm, det sydlige Sjælland, Lolland, Falster & Langeland i Danmark.

Grønbroget Kålsommerfug ynglede fast indtil 1919 & igen i perioden 1947-60 ynglede den fast i det sydlige Danmark, der var mellem 5 til 10 gange flere i anden generation end første generation om foråret.

Efter de varme somre og  braklægningsordningen I første halvdel af 90'erne blev Grønbroget Kålsommerfug fundet jævnligt på Lolland, Falster og Langeland, og ofte var der afkom næste år af disse. Den er blevet mere almindelig som trækgæst i det sydlige Danmark og det sydlige Sverige, hvor der nu på Gotland findes fastboende populationer.

Stubben i Nordhavnen, København 2002/2003, Ørestaden på Vestamager, 2003. Samt på den nye ø ved Øresundsbroen; Peberholmen 2003.

Der blev fundet flere i 2011 på Falster og Langeland, hvor den på Bøtø Diget på det østlige Falster var bosat i periode 2011/2013.

På træk videre i det sydlige Sverige. Der er faste bestand i Mästermyr på Gotland.
I det sydlige Finland ses den ofte på træk, og enkelte mod nord i Utsjoki 2000.
Er fundet to gange i Norge: Buskerud 1886, og Kirkenes i det østlig Finnmark 2000.
Er regelmæssig trækgæst sydfra til Østersøkysten i det nordlig Tyskland, Polen og de Baltiske lande.
Man har i 2017 fundet ud af fund fra det nordlig Frankrig og Holland er edusa.
Så mon fundene i England og Irland ikke også er edusa, må der nærmere undersøgelser til?

Verdensudbredelse: Udbredt fra Italien (hvor den i Ligurien og Piemonte flyver sammen med Vestlig Grønbroget Kålsommerfugl), Sicilien, Grækenland, Kreta, Tyrkiet, Kaukasus, Volga, Ukraine, Balkan, østlig til centrale Europa. med træk op til det nordlig Frankrig, Holland, det nordlig Tyskland og Polen.
Findes videre udbredt i Iran, Turkestan, Afghanistan, China og Mongoliet til Sibirien. Og videre gennem Asien til Indien & Japan.

Danske navne: flere lepidopterologer mener navnet; Grønbroget Kålsommerfugl er misvisende, da den sjældent findes på kålarter. Der foreslås i stedet navnet; Grønbroget Hvidvinge.
I Sverige besluttede man sig i 2004 til at ændre navn fra Grönfläckig kålfjäril til Grönfläckig vitfjäril af samme årsag til jeg foreslår navneændring.

På dansk hedder den : Grønbroget Kålsommerfugl. På norsk : Vandrehvitvinge.
På svensk: Grönfläckig vitfjäril. På finsk: Sinappiperhonen. På estisk: Reseedaliblikas.
På lettisk: Rezedu baltenis. På litauisk: Stepinis baltukas. På polsk: Bielinek rukiewnik.
På tysk: Östlicher Reseda-Weißling. På nederlandsk: Oostelijk resedawitje.
På fransk: Marbré de Fabricius. På engelsk: Eastern Bath White.

Reference; I kan læse om undersøgelser på Lepiforum.

I 2014 er der ingen fund registreret i Danmark.

Sidste år nævnte jeg; "Desværre er den bestand af Strandsennep som fandtes langs diget ved Bøtø Plantage skyllet i havet. Så om den findes der til næste år, det er tvivlsomt?" Det har jeg desværre nok ret i. Øv!

Sidst revideret d. 14 august 2014.

I juli 2013 er der set enkelte dyr på Bøtø Dige udfor Bøtø Plantage på det østlige Falster. Desværre er den bestand af Strandsennep som fandtes langs diget ved Bøtø Plantage skyllet i havet. Så om den findes der til næste år, det er tvivlsomt?

På fugleognatur forekommer der ofte indlæg om det er Grønbroget Kålsommerfugl man har set? Her et indlæg "Hvilken kålsommerfugl" fra d. 8 maj 2016.

Lars Andersen d. 12 april 2019; i går kikkede jeg på udbredelse af disse to arter, uden at finde klare beviser på hvilke art der findes på Malta?
Så indtil videre vil jeg bruge navnet "dapledusa" som finder Henrik gav den i mail.

Vestlig Grønbroget Kålsommerfugl eller Vestlig Grønbroget Hvidvinge, Pontia daplidice (Linaeus, 1758).

Udseende: Vestlig Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia daplidice ligner fuldstændigt Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia edusa, det er ved DNA barcoding at der en forskel på ca. 8% på de to taxa, hvilket betyder at man (foreløbig) på Fauna Europæa betragter dem som 2 "gode" arter. Det var i 1997 at Porter fandt de biochemicale forskelle ved DNA barcoding, som i 2001 blev vericiferet af Honey og Scoble.

Der er for nyligt opdaget et kendetegn der er konstant, på forvinge underside: Hvor på Pontia edusa er alle pletter i ydrefelt er grønne, mens der på Pontia daplice er der sort plet i ydrefelt i celle M3.

Flyvetid: i 2 til 3 generationer.

Værtsplante: Larven lever på forskellige korsblomstrende som Farve-Vau, Reseda luteola. Gul Reseda, Reseda lutea. Tårnurt, Arabis glabra. Rank Vejsennep, Sisymbrium officinale. Ager-Sennep, Sinapis arvensis. Kiddike, Raphanus raphanistrum.

Udbredelse: findes i Nordvestafrika og Gran Canaria. Det sydvestlige Europa, op til det sydlig Frankrig.

Man har i 2017 fundet ud af fund fra det nordlig Frankrig og Holland er edusa.
Så mon fundene i England og Irland ikke også er edusa? Det må der nærmere undersøgelser til.
Siden 1952 er der kun registreret ca. 20 fund, flest i Cornwall. Og en enkelt gang i Conty Wexford, det sydøstlig Irland i 1893.

Findes videre udbredt i Ægypten, Sinai, Israel, Libanon, Syrien, Cypern. Saudiarabien, Iran til det nordlige Indien, Kashmir, Kazakhstan, Dzhungarsky Alatau, Tienshan og Heilongjiang i Kina.

Omkring Vestlig Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia daplidice og Grønbroget Kålsommerfugl, Pontia edusa udbredelse er der stadig en del usikkerhed. Nylige undersøgelser viser at Vestlig Grønbroget Kålsommerfugl trækker langt mindre end Grønbroget Kålsommerfugl.

Andre danske navne: Sydlig Grønbroget Kålsommerfugl eller Sydlig Grønbroget Hvidvinge.

På engelsk hedder den: Bath White. På tysk: Reseda-Weißling. På fransk: Marbré de vert.
På spansk: Blanquiverdosa. På italiensk: Daplidice. På hollandsk: Resedawitje.

Grønbroget Bjerghvidvinge, Pontia callidice (Esper, 1800) er fundet en enkelt gang i finsk Lappland i juli 2004. Findes oppe i de højeste bjergdale i Pyrenæerne og Alperne.

Her fra Sydamerika i de østlige Andesbjerge, Cumbrepasset, 4672 m. h. Yungas, Bolivia findes verdens mindste hvidvinge, Boliviansk Dværghvidvinge, Pierphulia nysias (Weymer, 1890), ssp. nysiella som som er omkring 20 mm i vingefang. På engelsk hedder den: Small Bolivian Andean White.