Okkergul Randøje, Coenonympha pamphilus (Linnaeus, 1758).

Udseende: Er den mindste randøje i Danmark, hunnen er lidt større end hannen, har et enkelt øje i forvingespidsen og kendes på sin okkergule farve på vingernes oversiden.
På bagvinge underside kan farven varier fra grå til lysebrun med et hvidt zigzag bånd i indre ydrefelt og manglende pletter til en række hvide pletter i ydrefelt.
I varme somre findes der former der er mere skarp tegnet.

Vingefang: 33- 37 mm.

Habitat: Findes på kortvækstede græsarealer i åbent terræn, heder, kystskrænter, diger, tørre overdrev, kystenge, fælleder med moderat græsning. Og på jernbaneterræner med rig urtevækst som i Rødbyhavn.

Adfærd: Kan flyve talrig på lokaliteten, hannerne har travlt med at jage hinanden, hunnen er mere rolig. Er ivirig nektarsøgende på mange forskellige blomster som kløver, røllike, regnfang, knopurt, stenbræk, mælkeurt, blåhat og djævelsbid.

Flyvetid: Strækker sig over 4 måneder fra midt i maj til midt i september i 2 generationer i Danmark og det sydlige Sverige.
Den sidste imago er set på Havnemark, Asnæs d. 1 oktober 2014 af Lars Andersen.

Længere mod nord i en generation. I Mellemeuropa og det sydlige Europa flyver den i 3 generationer.

Værtsplante: Dens larve lever på forskellige lave smalbladet græsser som Rød-Svingel, Festuca rubra. Almindelig Rapgræs, Poa trivialis. Eng-Rapgræs, Poa pratensis. Almindelig Kamgræs, Cynosurus cristatus. Tandbælg, Danthonia decumbens. Bakke-Stilkaks, Brachypodium pinnatum. Vellugtende Gulaks, Anthoxanthum odoratum. Sandskæg, Corynephorus canescens. Almindelig Hvene, Agrostis capillaris. Kryb-Hvene, Agrostis stolonifera & Sand-Hvene, Agrostis vinealis. På Alvaret, Öland foretrækker den Fåresvingel, Festuca ovina.

Æg, larve & puppe: Ægudvikling fra første generation tager 1-2 uger Larver fra samme kuld der overvintre vokser med forskellig hastighed, de store larver udgør første generation der er mest talrig. De mindre larver udgør en mindre del af anden generation som blander sig med afkom fra første generation. Og larvetiden 4 til 5 uger afhændig af temperatur. Puppetiden 1 til 3 uger.

Fjender: Er plaget af flere arter snyltehvepse som Agrypon delarvatum, Casinaria petiolaris og Hoplismenus axillatorius som er larve og puppe parasiter.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af; Lars Andersen februar 2017

Nordeuropæisk udbredelse: Findes overalt i Danmark, men er i moderat tilbagegang da den lever på kortere græsarter som bliver overskygget af de højere græs-arter der udkonkurrere de lavere græs-arter pga. stigende kvælstof nedfald fra landbruget.
I Sverige findes den overalt, undtagen i fjeldet, lokal mod nord. I Norge findes den i hele den sydlige del op til 800 m.h. og med nordgrænse i Sør Trøndelag.
I Finland findes den overalt, dog mere lokal i nord.
Ssp. winbladi (Nordström, 1935) som findes i Norrbotten i Sverige og Finland, er mindre og blegere med utydelig midterlinje på bagvinge underside.

Verdensudbredelse: Det nordvestlige Afrika, Europa, Tyrkiet, Mellemøsten østover (40-60°) til det vestlige Mongoliet.

Navne:
Synonymer; Coenonympha menalcas og C. lyllus.

Tidligere danske navne: Gul Randøje og Almindelig Dværgøje.

Hedder på dansk: Okkergul Randøje. På norsk: Engringvinge. På svensk: Kamgräsfjäril.
På finsk: Keltaniittyperhonen. På esttisk: Kollakas aasasilmik. På lettisk: Parastais siksamtenis.
På litauisk: Gelsvasis satyriukas. På polsk: Strzepotek ruczajnik.
På tysk: Kleines Wiesenvögelchen. På nederlandsk: Hooibeestje. På fransk: Procris.
På italiensk: Panfilo. På katalansk: Lleonada comuna. På spansk: Nispola.
På portugisisk: Nêspera. På irsk: Fraochán Beag. På engelsk: Small Heath.

Lignende arter: Moserandøje, Coenonympha tullia.
I Middelhavet på øer som ligger langt væk fra fastlandet som Elba, Korsika, Sardinien og Kreta er der arter som pga. mange års isolation adskildt sig som ø-endemiske arter som: Elba-Perlemorrandøje, Coenonympha elbana. Korsikansk Okkergul Randøje, Coenonympha corinna og Kreta Okkergul Randøje, Coenonympha thyrsis.