Løvetandsspinder, Birkespinder, Natpåfugleøjer

First update d. 7 november - 2014

Last update d. 17 november - 2024

______________________________________________

Superfamily Lasiocampoidea Harris, 1841

Family Lasiocampidae (Harris, 1841) Lappet moths / Spindere (14)

Superfamily Bombycoidea Latreille, 1802

______________________________________________

Brahminspindere, Brahmaeidae (Swinhoe, 1892)
som på engelsk hedder: Brahmin Moths. Er en familie natsværmere i sommerfugle, Lepidoptera orden. Familien inkluderer arter, der tidligere var inkluderet i familien Lemoniidae nu slægt Lemonia.

Reference: Kitching I, Rougerie R, Zwick A, Hamilton C, St Laurent R, Naumann S, Ballesteros Mejia L, Kawahara A (2018) A global checklist of the Bombycoidea (Insecta: Lepidoptera). Biodiversity Data Journal 6: e22236.

______________________________________________

Family Brahmaeidae (Swinhoe, 1892) Owl moths / Løvetandsspinder (1)

Lemonia Hübner, 1820

Lemonia dumi (Linnaeus, 1761) - Løvetandsspinder

______________________________________________

Birkespindere, Endromidae (Boisduval, 1828)
som på engelsk hedder; Kentish Glory. Er en familie natsværmere i sommerfugle, Lepidoptera orden. Familien blev længe anset for at være en monotypisk familie, der kun indeholdt en art; Birkespinder, Endromis versicolora der findes i hele Palæarktisk-regionen. Familien består nu af flere slægter og omkring 30 arter, alle tidligere medlemmer af superfamilien Bombycidae.

______________________________________________

Family Endromidae (Boisduval, 1828) Glory moths / Birkespinder (1)

Endromis Ochsenheimer, 1810

Endromis versicolora (Linnaeus, 1758) - Birkespinder

______________________________________________

Family Bombycidae (Latreille, 1802) 26 genera, 185 species. Silkworm moths / Silkesommerfugl

______________________________________________

Family Saturniidae (Boisduval, 1837) (169 genera, 2,349 species) Emperor Silkmoths / Natpåfugleøjer (3)

Natpåfugleøjer, Saturniidae (Boisduval, 1837)
som på engelsk hedder; Saturniids. Er en familie i sommerfugle, Lepidoptera orden med anslået 2.300 beskrevne arter. Familien indeholder nogle af de største natsværmere i verden.

Størstedelen af Natpåfugleøje arter forekommer i tropiske regnskove eller subtropiske regioner med den største mangfoldighed i troperne i den nye verden og Mexico, selvom de findes over hele verden. Cirka 12 beskrevne arter lever i Europa, hvoraf to arter forekommer i Danmark, og 68 beskrevne arter lever i Nordamerika.

Voksne er kendetegnet ved store, fligede vinger, tunge kroppe dækket af hårlignende skæl og reducerede munddele. De mangler et frenulum, men forvingerne overlapper bagvinger for at frembringe effekten af en ubrudt fladeoverflade. Saturniider er undertiden farvestrålende og har ofte gennemskinnelige øjne eller "vinduer" på vingerne. Seksuel dimorfisme varierer efter art, men hanner kan generelt skelnes ved deres større, bredere antenner. De fleste voksne har vingespænd mellem 2,5 og 15 cm, men nogle tropiske arter såsom Atlassværmer, Attacus atlas kan have vingefang op til 30 cm. Sammen med Hekse, Erebidae indeholder de nogle af de største sommerfugle i verden.

Natpåfugleøje larver er store (50 til 100 mm i det sidste stadie), robuste og cylindriske. De fleste har tuberkler, der ofte også er spiny eller hårede. Mange er kryptiske i farve med kontrastfarvning eller forstyrrende farve for at reducere opdagelse, men nogle er mere farverige. Nogle har hoppende hår. Et par arter er blevet bemærket for at producere kliklyde med larvekæberne, når de forstyrres. Eksempler: Lunasværmer. Actias luna og Antheraea polyphemus kliklydene kan fungere som aposematiske advarselssignaler til et opkastningsforsvar.

De fleste larver lever ensomme, mens andre larver er sociale. Hemileucinae larver er sociale når de er unge og har stikkende hår, larver af Lonomia slægten hår indeholder en gift, der kan dræbe et menneske.

De fleste larver spinder en silke-kokon i bladene på en foretrukken værtsplante eller i bladaffald på jorden eller sprækker i klipper og træstammer. Og Silkeormen, Bombyx mori kokoner samt andre nære slægtninge fra de fleste større saturniider samles og bruges til at fremstille silke stoffer.

Voksne hunner klækker med et komplet sæt modne æg og "kalder" hanner ved at udsende feromoner (specifikke "kald" -tider varierer efter art). Hannerne kan registrere disse kemiske signaler op til en kilometer væk ved hjælp af følsomme receptorer placeret på spidserne af deres fjerlignende antenner. Hannerne flyver adskillige kilometer på en nat for at finde en hun og parre sig med hende; hunner vil normalt ikke flyve før efter at de er parret. Flere arters skæl på vinger er designet til at slører ekkolyde fra flagermus, stealth egenskaber.

Da mundstykkerne hos voksne Natpåfugleøjer er vestigiale, og fordøjelseskanalen fraværende, lever voksne på lagrede lipider erhvervet i larvestadiet. Som sådan er voksenadfærd næsten udelukkende hengiven til reproduktion, men slutresultatet (på grund af manglende fodring) er en levetid på en uge eller mindre, når den først er kommet ud af puppen.

Med hensyn til det absolutte antal arter er Saturniidae mest forskelligartede i neotropisk. Også deres ældste underfamilier forekommer kun i Amerika. Kun de meget "moderne" Saturniidae er bredt fordelt over de fleste dele af verden. Således er det ganske sikkert at antage - selv i mangel af en omfattende fossil optegnelse - at de første Saturniidae stammer fra det neotropiske områder. Bemærk, at mindst to af de underfamilier, der er inkluderet nedenfor, almindeligvis behandles som separate familier (Oxyteninae og Cercophaninae).

Reference: van Nieukerken; et al. (2011). "Order Lepidoptera Linnaeus, 1758. In: Zhang, Z.-Q. (Ed.) Animal biodiversity: An outline of higher-level classification and survey of taxonomic richness" (PDF). Zootaxa. 3148: 212–221. doi:10.11646/zootaxa.3148.1.41.

______________________________________________

Family Saturniidae (Boisduval, 1837) Emperor Silkmoths / Natpåfugleøjer (3)

Agliinae (1)

Aglia Ochsenheimer, 1810

Aglia tau (Linnaeus, 1758) - Sømplet

Saturniinae (1)

Saturnia Schrank, 1802

Saturnia pavonia (Linnaeus, 1758) - Lille Natpåfugleøje

Saturnia pyri (Denis & Schiffermüller, 1775) - Stor Natpåfugleøje Sydeuropa, et enkelt fund i DK

__________________________________________________

Løvetandsspinder, Lemonia dumi

Løvetandsspinder, Lemonia dumi han. Algutsrum, Öland, Sverige d. 9 oktober 2020. Fotograf; Håkon Johansson

Løvetandsspinder, Lemonia dumi (Linnaeus, 1760).
Udseende: Er en af vore mellemstore spindere. Han er brun med orangegul bånd i ydrefelt, gul midtplet og frynsekant og gul krop. Bagvinge og bagkrop orangebrun. Hunnen er større og lidt lysere.
Vingefang; han ca, 4- til 5 cm, hun ca. 4,8 til 5.2 cm.

Flyvetid: Hannen flyver rundt på tørre overdrev om dagen fra sidst i september til først/midt oktober på solrige dage for at lede efter hunner.

Værtsplante: Larven lever på Høgeurt, Hieracium arter. Tornet Salat, Lactuca serriola.
Borst, Leontodon arter. Almindelig Mælkebøtte/Løvetand, Taraxacum officinale.

Udbredelse: Fandtes tidligere i Tibirke Bakker, sidst set på Melby Overdrev 12 oktober 2012.
Er muligvis uddødet i Danmark. I dag skal man til Öland, Sverige for at se den.

Hedder på dansk: Løvetandsspinder. På tysk: Habichtskrautspinner.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Lemonia dumi (Linnaeus, 1760).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Lemonia dumi (Linnaeus, 1760).

__________________________________________________

Birkespinder, Endromis versicolora

Birkespinder, Endromis versicolora hun som Erik Steen Larsen havde med fra et tidligere kuld.
Asserbo Plantage, Nordsjælland d. 5 April 2008. Fotograf; Lars Andersen

Birkespinder, Endromis versicolora. Asserbo Plantage, Nordsjælland d. 14 April 2007. Fotograf: Lars Andersen

Birkespinder, Endromis versicolora (Linnaeus, 1758).
Udseende: Er en af vore store spindere. Han er Okkerbrun med hvide pletter og ribber med to mørkebrun båndlinine i yderefelt og rodfelt med mørk diskalplet. Bagvinge og bagkrop orangebrun. Hunnen er lysere med gråhvid bagvinge og bagkrop.
Vingefang; han ca, 4,5 til 6,5 cm, hun ca. 7 til 8.5 cm.

Habitats, Adfærd, Flyvetid: Hannen flyver rundt i birkeskove med tørvemoser om dagen fra sidst i april til først i maj.
Værtsplante: Larven lever på Birk.

Udbredelse: Findes i det nordøstlige Jylland i Hals Mose og Læsø . Er muligvis for nyligt forsvundet fra Asserbo Plantage, Nordsjælland sidst set i 2017.

Verdensudbredelse: fra det nordlige Spanien, det centrale Europa, England og Skotland. i Norden op til birken slutter ved tundraen syd for polcirklen. Videre østpå igennem taigaen til Yakutsk, Vladivokstok og Kamjakta.

Hedder på dansk: Løvetandsspinder. På tysk: Birkenspinner. På engelsk: Kentish Glory.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Kentish Glory, Endromis versicolora (Linnaeus, 1758).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Kentish Glory, Endromis versicolora (Linnaeus, 1758).

Birkespinder, Endromis versicolora larve.
Asserbo Plantage, Nordsjælland.
Larve klækket d. 27 april 2019 som ses her i senere stadie.
Fotograf: Bjørn Bauengaard

Birkespinder, Endromis versicolora larve
fra en parret hun på lyslokning.
Asserbo Plantage, Nordsjælland. d. 28 april 2006.
Her i sidste stadie d. 1 Juli 2006.
Leg & Fotograf: Erik Steen Larsen

Birkespinder, Endromis versicolora han.
Tisvilde Hegn, Nordsjælland d. 25 april 1980. Illustrator; Lars Andersen

__________________

Sømplet, Aglia tau

Sømplet, Aglia tau hanner og hunner.Asserbo Plantage, Nordsjælland, Fotograf: Lars Andersen

Sømplet, Aglia tau (Linnaeus, 1758).
Udseende: Er en af vore store spindere. Både for- og bagvinger er gulbrune med en meget stor øjeplet på hver vinge. Øjepletten er blå med en hvid stregtegning, der ligner det græske bogstav, Tau.
Underside mere diskret uden de blå øjne.

Antenner: Hannen kendes på de store, fjerformede antenner mens hunnen har trådformede antenner. Disse kan bevæges i forskellige positioner, og er en form for radar. De har mange funktioner, herunder feromon sporring, som anvendes til f.eks. hunners placeringen og parring, eller til at spore værtsplanter.

Især blandt spinderne er feromon søgende hanner kendte for at kunne lokalisere hunner på flere hundre meters afstand til over 1000 m. eller længere.

Vingefang: han ca, 7 cm, hun ca. 9 cm.

Habitats, Adfærd, Flyvetid: Hannen flyver rundt i blanding- og løvskove om dagen fra sidst i april til sidst i maj.
Værtsplante: Larven lever mest på Bøg, men også på Birk.

Udbredelse: Findes over det meste af det østlige Danmark fra skovene ved Padborg til Silkeborg og Djursland, undtagen det vestlige og nordlige Jylland og Læsø.

Verdensudbredelse; findes fra det nordlige Spanien, det centrale Europa op til det sydlige Norge, sydlige Sverige og centrale Finland. Mangler i det meste af Italien og øerne i middelhavet, samt i Storbritannien og Island. Er videre udbredt igennem Asiens temperede skove til Korea og Japan.

Hedder på dansk: Sømplet. På svensk: Nagelspinnare. På tysk: Nagelfleck. På engelsk: Tau Emperor.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Tau Emperor, Aglia tau (Linnaeus, 1758).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Tau Emperor, Aglia tau (Linnaeus, 1758).

Lars Andersen på fotoarbejde i løb efter Sømplet, Aglia tau hanner. Asserbo Plantage d. 3 Maj 2009. Fotograf; Sif Larsen

Sømplet, Aglia tau han. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 9 maj 2021. Fotograf; Knud Ellegaard

Naglespinner, Aglia tau han. Hvalstad, Akershus, Norge d. 11 maj 2022. Fotograf; Hans Chr. Røgler

Blant verden rundt 2300 forskjellige arter av Påfuglspinnere (Saturniidae) er de to eneste representantene i Norge blant mine desiderte favoritter.
Her er en av dem, Naglespinneren, som flyr i disse dager.
Denne herremannen, klekket fra sin overvintrende kokong i dag,
er snart på vingene med sine flotte radar antenner for å søke seg en make
og en aldri så liten hyrdestund for å bringe slekten videre
(iPhone foto). Hans Chr. Røgler

Følehorn/Antenner hos Sømplet, Aglia tau han. Lellinge Frihed, coll. Peter Møllmann. Fotograf: Lars Andersen
Her ses hannens antenner oprette og spredte, så de bedst fanger hunnens duftspor / feromonor i eftersøgning.

Sømplet, Aglia tau hun.Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 17 maj 2018. Fotograf; Lars Andersen

Sømplet, Aglia tau parring. Storskov v. Søholt, Lolland d. 9 maj 2020. Fotograf; Bjarne Larsen

Sømplet, Aglia tau larve fra æglæggende hun. Hydesby Skov, Lolland d. 10 maj 2020. Fotograf; Bjørn Bauengaard

Sømplet, Aglia tau puppe fra æglæggende hun. Hydesby Skov, Lolland d. 10 maj 2020. Fotograf; Bjørn Bauengaard

Flere foto med Sømplet fra Asserbo Plantage

__________________

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia hun. Skagen, Nordjylland. d. 4 Maj 2008. Fotograf: Jan Eske Schmidt

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han, hun & larver. Råbjerg Mile og Melby Overdrev. Fotografer; Nils Vest og Lars Andersen

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia (Linnaeus, 1758).
Udseende: Er en af vore store spindere.
Han er mørkegrå med orange bagvinger med store øjne som er orangeringet med blå kerne.
Forvinge med rød pilplet i vingespids og lys bred sømkant. Bagvinge underside med rød rodfelt,
ellers går samme tegninger igen på underside. Hunnen er lysere.
Vingefang; han ca, 6 cm, hun ca. 8 cm.

Habitats, Adfærd, Flyvetid:
Hannen flyver rundt på heder, birkeskove med tørvemoser om dagen fra sidst i april til midt maj i evig søgen efter hunner. De lever kun i få dage da de ikke optager føde som voksne. Så snart hunnen er parret, går der ikke lang tid til hun lægger æg i små klynger i lyngen.
Værtsplante: Larven lever mest på lyng, mosebølle, blåbær, rose, jordbær, potentil, slåen, tørst , brombær og krybende pil.

Udbredelse: Findes over det meste af Danmark, undtagen Langeland.
Verdensudbredelse; Fra det sydlige Spanien hele Europa med UK op til artisk, mangler på Island og de fleste øer i Middelhavet undtagen Korsika. Videre bredt øspå til Kazakstan og Mongoliet.

Hedder på dansk: Lille Natpåfugleøje. På svensk: Mindre Påfågelspinnare.
På tysk: Kleines Nachtpfauenauge. På engelsk: Emperor Moth.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Emperor Moth, Saturnia pavonia (Linnaeus, 1758).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Emperor Moth, Saturnia pavonia (Linnaeus, 1758).

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han. Rusland, Nordsjælland d. 30 april 2022. Fotograf; Kasper Nyberg

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia hanner. Rusland, Nordsjælland d. 21 april 2023. Fotograf; Paul Nilsson

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han. Melby Overdrev, Nordsjælland d. 30 april 2022. Fotograf; Rikke Anker Jensen

Mindre påfågelspinnare, Saturnia pavonia han.
Grytsjön, Järnvägsvallen, Grytsjöns naturreservat, Bäckebo, Bäckebo, Småland, Sverige d. 1 maj 2022. Fotograf; Håkan Johansson

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han. Eskebjerg Vesterlyng, Nordvestsjælland d. 20 april 2021. Fotograf; Tania Jensen

Lille Natpåfugleøje, Saturnia pavonia larver fra æglæggende hun. Melby Overdrev, Nordsjælland d. 15 maj 2020. Fotograf; Bjørn Bauengaard

Sortstrubet Bynkefugl, Saxicola torquatus med en Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han i næbbet.

Skagen d. 22 April 2014. Fotograf; Jan Skrubbeltrang. Se mere på siden med Overlevelse & Naturephotos.dk.

__________________

Stor Natpåfugleøje, Saturnia pyri

Stor Natpåfugleøje, Saturnia pyri (Linnaeus, 1758).
Udseende: Er Europas største hjemmehørende sommerfugl.
Overside fra gråhvid til sort med bred lys sømkant med store øjne på hver vinge som er rødringet med blågrå kerne.
Vingefang: han fra 9 til 13 cm. Hun fra 13 til 16.5 cm.

Habitats, Adfærd, Flyvetid: Lever i kulturlandskabet. Flyver om natten, kommer til lys, hannen lever i maks 22 timer, hunnen i lidt længere tid. Flyvetiden er fra midt i marts til først i juni.
Værtsplante: Larven findes på Valnød, Æble, Kirsebær, Slåen, Pære, Ask, Elm, Birk, Pil og Ahorn osv.

Udbredelse: Findes i landene omkring Middelhavet til det nordvestlige Frankrig, Luxenbourg, Sydlig Tyskland, Schweiz, Østeuropa til Kaukasus og Iran.

Er fundet en gang i Danmark, en levende hun på et plankeværk i Padborg d. 26 maj 1959 af en malermester Jean Petersen. Er for nyligt fundet i Vikmanshyttan, Hedemora, Dalarna, Sverige! d. 14 august 2007 er højst sandsynligtvis indført.

Hedder på dansk: Lille Natpåfugleøje. På svensk: Stor Påfågelspinnare.
På tysk: Wiener Nachtpfauenauge. På engelsk: Giant Peacock or Great Peacock.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Great Peacock, Saturnia pyri (Linnaeus, 1758).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Great Peacock, Saturnia pyri (Linnaeus, 1758).

__________________

Spank Månenatpåfugleøje, Graellsia isabellae

Spansk Månepåfugleøje, Graellsia isabellae (Graells, 1849).

Familin: Er i Natpåfugleøjer, Saturniidae familien med 2300 arter. Det er den eneste art i den monotypiske slægt Graellsia.

Vingefang: 65-100 mm. Hunnen er størst.

Levesteder: Denne møl er hjemmehørende i fyrreskovene i de sydlige Alper og Iberiske skovklædte bjerge.

Flyvetid: I slutningen af april og begyndelsen af maj begynder sværmeren at klække efter overvintring i kokonen. Normalt vil møl fra samme forældrelinje ikke parre sig, så det er nødvendigt at tage højde for dette, når mølen opdrættes i fangenskab.

Æg: Efter parring lægger hunnen omkring 100 til 150 æg på den foretrukne fødeplante fyrretræer.

Larven og puppe: klækkes efter 1 til 1+1/2 uge og begynder at spise de meget hårde fyrrenåle. Det tager cirka halvanden måned for larverne at nå det sidste stadium. I sidste stadie går larverne ned fra træet for at forpuppe sig under blade på jorden. I dette stadium overvintrer pupperne i kokonen indtil næste forår.

Værtsplanter: Larven æder primært nålene på fyrretræer, nærmere bestemt Østrisk Fyr, Pinus nigra og Skovfyr, Pinus sylvestris (slægten Pinus). Det ser ud til at have svært ved at adoptere til ikke-hjemmehørende fyrrearter som vært selv inden for slægten Pinus.

Udbredelse: Denne møl er hjemmehørende i halvøen Spanien. De lever højt oppe i Pyrenæerne og andre bjergkæder, hvor klimaet er koldt. Der er en lille repræsentation nogle steder i Frankrig og Schweiz, hvor de ikke er hjemmehørende, men i stedet yderligere generationer af fangenskabsmøl gennem genbefolkning tilskrevet menneskelig handling med eksemplarer fra Spanien.

De er relics, der stammer fra istiden eller senere, da det menes, at deres habitat er et tilflugtssted. Det betyder, at i de sidste par millioner af år, mens klimaet i Europa har ændret sig drastisk, er forholdene i de små områder i Pyrenæerne forblevet stabile og aldrig ændret, hvilket har gjort det muligt for de små restbestande af denne møl at overleve i tusinder af år i disse små levesteder. De er adskilt fra slægten af ??'Moon Moths', slægten Actias.

Hedder på dansk: Spansk Månepåfugleøje. På tysk: Isabellaspinner.
På fransk: Bombyx Isabelle/Papillon vitrail. På catalansk: Graèlsia. På spansk: Isabela.
På engelsk: Spanish Moon Moth.

Genus: Graellsia isabellae (Graells, 1849). GBIF. Wikipedia.
Andre kombinationer: Actias isabellae (Graells, 1849). Lepiforum.org.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Spanish Moon Moth, Graellsia isabellae (Graells, 1849).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Spanish Moon Moth, Graellsia isabellae (Graells, 1849).

Spanish Moon Moth, Graellsia isabellae (Graells, 1849).
From Breedingbutterflies.

__________________________________________________

Spansk Månepåfugleøje, Graellsia isabellae (Graells, 1849) lokalitet.
Madona de Fenestre, højde: 1180 to 1300 m. Alpes Maritimes, det sydøstlige Frankrig d. 16 maj 2019. Fotograf; Lars Andersen

__________________

Atlas Sværmer, Attacus atlas

Atlas Sværmer, Attacus atlas, Saturniidae familie. Zoologisk Have, Frederiksberg, Danmark 2004. Fotograf; Lars Andersen

Atlassværmer, Attacus atlas som har det største vingeareal, hvor vingefang er over 26 cm.

__________________________________________________

Andean Longtail Silk Moth, Copiopteryx semiramis andensis (Lemaire 1974).
Region Caranavi, Yungas, Bolivia d. 3 february 2007. Photographer; Lars Andersen

Silkmoths, Saturniidae from Bolivia

by Lars Andersen

__________________________________________________

Molecular Phylogeny of Noctuidae

by Reza Zahiri

__________________________________________________

Tree of Life web project

The Tree of Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists from around the world. On more than 9000 World Wide Web pages, the project provides information about the diversity of organisms on Earth, their evolutionary history (phylogeny), and characteristics.

Each page contains information about a particular group of organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox flowers, cephalopods, club fungi, or the salamanderfish of Western Australia). ToL pages are linked one to another hierarchically, in the form of the evolutionary tree of life. Starting with the root of all Life on Earth and moving out along diverging branches to individual species, the structure of the ToL project thus illustrates the genetic connections between all living things. d. 16 september 2007

__________________________________________________

International Code of Zoological Nomenclature

d. 6 april 2014

Den Internationale Codeks for Zoologisk Nomenklatur (ICZN eller ICZN Code) er en bredt accepteret konvention i zoologi, der regerer formel videnskabelig navngivning af organismer som f.eks insekter. Reglerne hovedsagelig regulerer:

Hvordan navne er korrekt etableret inden for rammerne af binominal nomenklatur

Hvilket navn skal anvendes i tilfælde af navnekonflikter

Hvor videnskabelig litteratur skal nævne navne

Zoologisk nomenklatur er uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer, at dyr kan have de samme generiske navne som planter.

__________________________________________________

Tilbage til Natsværmere, Macroheterocera

Tilbage til Sommerfugle, Lepidoptera

__________________________________________________