Vejret

Koldt og vådt vejr er en farlig dobbelt-cocktail for sommerfugle - det øger dødeligheden af larver, der i det kølige vejr har minsket imunforsvar, de bliver nemmere ramt af sygdomme og prædatorer. Og begrænser de voksne i at finde partnere og lægge æg, som fører til reducering i nuværende og kommende generationer. Man vil kunne huske sommeren 2012 for det værste vejr, hvor sommerfuglene har lidt af den fulde påvirkning af styrtregn, stærke vinde og lave temperaturer især i England og det vestlige Danmark.

De fleste dagsommerfugle er gået tilbage i antal i 2012 forhold til optællingen sidste år; Almindelig Blåfugl med 50%, Skovrandøje med 65%, Admiral som der var rigeligt af sidste år blev reduceret med 72%. Alle hvidvingerne, Pieridae som Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl og Grønåret Kålsommerfugl er faldet i antal. Og det er havens favoritter såsom Skovblåfugl & Citronsommerfugl også.

Græsrandøje, Maniola jurtina han. Gl. Skørping, Himmerland. d. 6 juli 2012. Fotograf: Lars Andersen

Derimod steg antallet af randøjer, Satyrinae som lever i det åbne græslandskab der kan tåle øgede eutrofiering, som den store Græsrandøje som var den dagsommerfugl der blev talt i størst antal (63,370), på andenpladsen kom Buskrandøje (32,432), på trediepladsen; Engrandøje (31,437).

I 2013 startede det med et kølig forår, hvor April har været usædvanligt køligt, man skal tilbage til 1988 for at finde en tilsvarende kølige temperaturer! Det har ikke været spændende at være ude i felten når der næsten ingen insekter er fremme. Maj var ikke specielt bedre, hvor der kun blev set få insekter! F.eks er der aldrig blevet set så få Rødlig Perlemorsommerfugl! Det var først d. 24 maj at vejret begyndte at blive bedre. Og så kom sommeren med fuld skrue; Juni til August var solrig med høje temperaturer, og det varede indtil midt i November at være mild med høje temperaturer.

2 nye atlasprojekter om Dagsommerfugle og Guldsmede i 2014 på fugleognatur.dk

d. 13 oktober 2013

Projekterne skal belyse de ændringer, der er sket i den danske dagsommerfugle- og guldsmedefauna igennem de seneste 20 år. Begge artsgrupper er vigtige indikatororganismer for naturens tilstand og data vil kunne bruges fremadrettet i den nationale naturforvaltning. Samtidig vil projekterne tilvejebringe et databaseret bidrag til en evaluering af 2020-målet om standsning af tab af biodiversitet som efterlyst i rapporten Danmarks Biodiversitet 2010 (Ejrnæs m.fl. 2011). Begge projekter vil blive afrapporteret populært såvel som videnskabeligt. Thomas Eske Holm

Atlasprojektet Danske Dagsommerfugle 2.0

d. 3 april 2014

I samarbejde fugleognatur.dk med gennemfører Naturhistorisk Museum i perioden 2014-16 Atlasprojekt Danske Dagsommerfugle, version 2.0 - i kort tale ADD 2.0. Baggrunden er, at vi - 20 år efter det seneste atlasprojekt - mangler håndgribelige data på, hvordan det står til med Danmarks dagsommerfugle.

Atlasprojektet Danske Dagsommerfugle 2.0 Nyhedsbrev #2

d. 7 september 2014

Tusinder af randøjer!

Målt på antal individer set i Danmark ser listen sådan ud fra de første otte måneder af 2014. Det samlede antal individer er 226.358! De fordeler sig som følger i top 10:

Listen afspejler tydeligt, at randøjerne virkelig er talrige ude i det åbne land, og at de i 2014 har fløjet i mere end to måneder. Citat; Morten DD Hansen

Læs resten her.

Biodiversiteten i den danske natur er hårdt presset.

Det varmere klima, samt landbruget stigende brug af giftstoffer og kvælstoffer, øgede urbanisering har presset biodiversiteten i Danmark. Rapporten "Danmarks Natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed" indeholder en status over de seneste års danske indsats for at bevare biodiversiteten, og det er ifølge forskere et dystert billede der tegnes. Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede. Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper som EU har defineret et særligt ansvar for ….. Danmark står sig bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. dagsommerfuglene ses en øgede tilbagegang blandt blåfugle og perlemorsommerfugle.

Tilbagegangen ses især blandt 21 dagsommerfugle som lever på tørre overdrev og vådenge som; Gråbåndet Bredpande, Spættet Bredpande, Kommabredpande, Ensianblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Argusblåfugl, Sortbrun Blåfugl, Engblåfugl, Isblåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Dukatsommerfugl, Violetrandet Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Brun Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje.

Samt 5 dagsommerfugle arter der har små bestande i Danmark og tæt på at forsvinde.

Fremgangen er ikke det tilsvarende, kun 11 dagsommerfuglearter er gået frem i de seneste år i Danmark, samt 2 nyindvandret. Og ca. 18 dagsommerfugle arter hvis status er uændret. Og 14 dagsommerfugle arter uddødet i DK. Status i 2013.

Skadedyr lever livet farligt

"Det er virkelig meget dramatisk derude". Ordene er Jørgen Eilenbergs, hortonom og lektor ved Institut for Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet. Han er ved at fortælle om forskellige svampesygdomme, som han bruger i sit arbejde med at udvikle biologisk bekæmpelse af insekter i forskellige afgrøder.

Og man må medgive ham, at dramatisk – det er det, især når han fortæller, hvordan svampe laver store huller i bagkroppen på endnu levende kålfluer, og hvordan insektskimmelsvampe skyder deres sporer af som små projektiler fra en bladlus til en anden.

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Dumpedalen, Birkerød d. 28 oktober 2019. Fotograf; Rasmus Riis Hansen

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris; er en snyltesvamp der angriber fuldvoksne larver af især spindere og aftensværmer der før forvandling kravler i jorden under mos og lav som har spist disse svampespore, der udvikler svampespore sig og larven dør enten i larvestadie eller puppestadie. Frugtlegmet vokser op i det fri i august / oktober. Frugtlegmet er fra 1 til ca. 5,5 cm højt, ca. 3-8 mm bredt, udvidet cylindrisk til noget kølleformet, gult til mørk orang gult.

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Her på Youtube vises fund.

Ligesom de fleste snyltefluer, lægger hunnen sine æg på andre levende insekt larver, hvor fluelarven derefter udvikler sig inde i levende vært, fortære den, og i sidste ende dræber den. Dens vigtigste værter er de store behårede sommerfugle-larver af især Egespinder, Lasiocampa quercus og Brombærspinder, Macrothylacia rubi.

I Danmark er der normalt kun én generation om året, men i Sydeuropa kan der være to generationer pr sommersæsonen, selv om dette er endnu ikke blevet bekræftet. Den voksne flue flyver fra juli til august. Habitat er tørre åbne overdrev og heder.

Hvor kommer navnet "Kæmpefluen Harald" fra? Det var Ellinor Bro Larsen der navngav fluen i 1950’erne, fordi den mindede hende om den daværende leder af Naturhistorisk Museum i Aarhus, professor Harald Thamdrup. Ligesom fluen var han stor, stridhåret og larmende, men ganske harmløs. Et navn der fænger og vækker vores nysgerighed for naturen derude. Og så er det en god historie.

Over 24.000 arter er blevet beskrevet fra hele verden. Estimater af de samlede arter spænder fra 60.000 til over 100.000 - mere end nogen anden hymenoptera familie.

Småsnyltehvepse som er parasiter på Dagsommerfugle

d. 25 december 2012

Småsnyltehveps, Cotesia glomerata sym.; Apanteles glomerata er kendt som parasit på kålsommerfugle-larver som på Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er at der er hyperparasiter der lever på Cotesia glomerata!

Småsnyltehveps, Lysibia nana som parasiterer på Cotesia glomerata pupper. Se film fra National Geographic på youtube.

Småsnyltehveps, Pteromalus puparum som parasiterer på Kålsommerfugle larver & pupper. Angriber også andre større dagsommerfugle larver og pupper som:
Svalehale, Sortåret Hvidvinge, Grønbroget Hvidvinge, Skovperlemorsommerfugl, Admiral, Tidselsommerfugl, Nældens Takvinge, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Det Hvide C, Nældesommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge og Hvid Admiral.

Småsnyltehvepsen, Trichogramma brassicae er parasit på div. dagsommerfugleæg som på kålsommerfugle arter.

Her link til sammenkædning af de insekter og deres værter der findes på Kål.

Parasitoids of European Butterflies
by Mark R. Shaw, Constantí Stefanescu and Saskyavan Nouhuys

_____________________________________________________________

Ny art fundet i Danmark af Linda Kjær-Thomsen

Småsnyltehvepsen; Achrysocharoides zwoelferi

d. 6 november 2017

Styltemølgalle og larve; Phyllonorycter salicicolella, på gråpil d. 11 oktober 2015. Fotograf; Linda Kjær-Thomsen

Snyltehveps pupper og hveps; Achrysocharoides zwoelferi, på gråpil d. 11 oktober 2015 og 29 januar 2016. Fotograf; Linda Kjær-Thomsen

________________________

Snyltehvepsen Achrysocharoides zwoelferi bruger mange forskellige værter;
som en flue Liniomyza sativae og flere forskellige styltemøl Gracillariidae sp. ialt ca. 17 arter.

_____________________________________________________________

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris som hører til kernesvampe angriber mange forskellige larver & pupper alt af forskellige natsværmere alt fra Målere til de store Aftensværmer pupper der går i jorden. Her på Youtube vises fund.

_____________________________________________________________

Metarhizium

d. 2 oktober 2013

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Løgkarse, samt larver fra samme kuld der er angrebet af en Metarhizium svampeinfektion. Kongelunden, Amagerd. 23 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Norske forskere fra Bioforsk undersøger om en naturligt forekommende svamp kan bruges til at bekæmpe skovflåter, Ixodes ricinus. I dele af Norge er flåtbid et problem for fårebesætninger. Flåtbid hos får kan give sygdommen flåtfeber (no: sjodogg) som svækker dyrenes immunforsvar, hvilket resulterer i en højere dødelighed. Forskerne ser derfor på muligheder for at reducere flåtbestanden i fårenes græsningsområder.
Og her kommer en mikroskopisk svamp af slægten Metarhizium ind i billedet. Svampen er i forvejen en af skovflåtens naturlige fjender og findes naturligt i jorden. ”Svampen vi bruger i forsøget dræber insekter og mider som lever i jorden” oplyser Ingeborg Klingen, forskningschef ved sektion skadedyr, Bioforsk plantehelse. Ved at sprøjte med en væske indeholdende den flåtdræbende svamp i græsningsområderne, håber forskerne at reducere antallet af flåter.

Moth attacked by fungi. Suapi, Coroico, Yungas, Bolivia 29th January 2015. Photographer; Peter Møllmann