SOMMERFUGLENES OVERLEVELSE

Vejret, overlevelse, minicry, kamouflage, fjender, sygdomme, parasiter, metarhizium, naturpleje & opdræt.

af Lars Andersen

First update d. 9 july - 2003 

Last update  d. 6 november - 2017

______________________________________

Vejret

Koldt og vådt vejr er en farlig dobbelt-cocktail for sommerfugle - det øger dødeligheden af larver, der i det kølige vejr har minsket imunforsvar, de bliver nemmere ramt af sygdomme og prædatorer. Og begrænser de voksne i at finde partnere og lægge æg, som fører til reducering i nuværende og kommende generationer. Man vil kunne huske sommeren 2012 for det værste vejr, hvor sommerfuglene har lidt af den fulde påvirkning af styrtregn, stærke vinde og lave temperaturer især i England og det vestlige Danmark.

Kendt lokalitet for Ensianblåfugl, Bredlundvej, Hjardemål Klitplantage, Frøstrup, d. 2 juni 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Lokalitet for Ensianblåfugl, imellem Hjardemål Klitplantage & Østerild Klitplantage, Vendsyssel. d. 2 juni 2012. Fotograf; Lars Andersen. Læg mærke til de fremherskende vestenvinde som ofte bringer regnskyerne ind over land i det vestlige Danmark med lave sommertemperature til følge.

De fleste dagsommerfugle er gået tilbage i antal i 2012 forhold til optællingen sidste år; Almindelig Blåfugl med 50%, Skovrandøje med 65%, Admiral som der var rigeligt af sidste år blev reduceret med 72%. Alle hvidvingerne, Pieridae som Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl og Grønåret Kålsommerfugl er faldet i antal. Og det er havens favoritter såsom Skovblåfugl & Citronsommerfugl også.

Græsrandøje, Maniola jurtina han. Gl. Skørping, Himmerland. d. 6 juli 2012. Fotograf: Lars Andersen

Græsrandøje, Maniola jurtina han. Gl. Skørping, Himmerland. d. 6 juli 2012. Fotograf: Lars Andersen

Derimod steg antallet af randøjer, Satyrinae som lever i det åbne græslandskab der kan tåle øgede eutrofiering, som den store Græsrandøje som var den dagsommerfugl der blev talt i størst antal (63,370), på andenpladsen kom Buskrandøje (32,432), på trediepladsen; Engrandøje (31,437).

I 2013 startede det med et kølig forår, hvor April har været usædvanligt køligt, man skal tilbage til 1988 for at finde en tilsvarende kølige temperaturer! Det har ikke været spændende at være ude i felten når der næsten ingen insekter er fremme. Maj var ikke specielt bedre, hvor der kun blev set få insekter! F.eks er der aldrig blevet set så få Rødlig Perlemorsommerfugl! Det var først d. 24 maj at vejret begyndte at blive bedre. Og så kom sommeren med fuld skrue; Juni til August var solrig med høje temperaturer, og det varede indtil midt i November at være mild med høje temperaturer.

______________________________________

2 nye atlasprojekter om Dagsommerfugle og Guldsmede i 2014fugleognatur.dk

d. 13 oktober 2013

Projekterne skal belyse de ændringer, der er sket i den danske dagsommerfugle- og guldsmedefauna igennem de seneste 20 år. Begge artsgrupper er vigtige indikatororganismer for naturens tilstand og data vil kunne bruges fremadrettet i den nationale naturforvaltning. Samtidig vil projekterne tilvejebringe et databaseret bidrag til en evaluering af 2020-målet om standsning af tab af biodiversitet som efterlyst i rapporten Danmarks Biodiversitet 2010 (Ejrnæs m.fl. 2011). Begge projekter vil blive afrapporteret populært såvel som videnskabeligt. Thomas Eske Holm

Atlasprojektet Danske Dagsommerfugle 2.0

d. 3 april 2014

I samarbejde fugleognatur.dk med gennemfører Naturhistorisk Museum i perioden 2014-16 Atlasprojekt Danske Dagsommerfugle, version 2.0 - i kort tale ADD 2.0. Baggrunden er, at vi - 20 år efter det seneste atlasprojekt - mangler håndgribelige data på, hvordan det står til med Danmarks dagsommerfugle.

Atlasprojektet Danske Dagsommerfugle 2.0 Nyhedsbrev #2

d. 7 september 2014

Tusinder af randøjer!

Målt på antal individer set i Danmark ser listen sådan ud fra de første otte måneder af 2014. Det samlede antal individer er 226.358! De fordeler sig som følger i top 10:

Listen afspejler tydeligt, at randøjerne virkelig er talrige ude i det åbne land, og at de i 2014 har fløjet i mere end to måneder. Citat; Morten DD Hansen

Læs resten her.

______________________________________

Biodiversiteten i den danske natur er hårdt presset.

Det varmere klima, samt landbruget stigende brug af giftstoffer og kvælstoffer, øgede urbanisering har presset biodiversiteten i Danmark. Rapporten "Danmarks Natur frem mod 2020 - om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed" indeholder en status over de seneste års danske indsats for at bevare biodiversiteten, og det er ifølge forskere et dystert billede der tegnes. Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede. Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper som EU har defineret et særligt ansvar for ….. Danmark står sig bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. dagsommerfuglene ses en øgede tilbagegang blandt blåfugle og perlemorsommerfugle.

Tilbagegangen ses især blandt 21 dagsommerfugle som lever på tørre overdrev og vådenge som; Gråbåndet Bredpande, Spættet Bredpande, Kommabredpande, Ensianblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Argusblåfugl, Sortbrun Blåfugl, Engblåfugl, Isblåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Dukatsommerfugl, Violetrandet Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Brun Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje.

Samt 5 dagsommerfugle arter der har små bestande i Danmark og tæt på at forsvinde.

Fremgangen er ikke det tilsvarende, kun 11 dagsommerfuglearter er gået frem i de seneste år i Danmark, samt 2 nyindvandret. Og ca. 18 dagsommerfugle arter hvis status er uændret. Og 14 dagsommerfugle arter uddødet i DK. Status i 2013.

______________________________________

Skadedyr lever livet farligt

"Det er virkelig meget dramatisk derude". Ordene er Jørgen Eilenbergs, hortonom og lektor ved Institut for Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet. Han er ved at fortælle om forskellige svampesygdomme, som han bruger i sit arbejde med at udvikle biologisk bekæmpelse af insekter i forskellige afgrøder.

Og man må medgive ham, at dramatisk – det er det, især når han fortæller, hvordan svampe laver store huller i bagkroppen på endnu levende kålfluer, og hvordan insektskimmelsvampe skyder deres sporer af som små projektiler fra en bladlus til en anden.

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris; er en snyltesvamp der angriber fuldvoksne larver af især spindere og aftensværmer der før forvandling kravler i jorden under mos og lav som har spist disse svampespore, der udvikler svampespore sig og larven dør enten i larvestadie eller puppestadie. Frugtlegmet vokser op i det fri i august / oktober. Frugtlegmet er fra 1 til ca. 5,5 cm højt, ca. 3-8 mm bredt, udvidet cylindrisk til noget kølleformet, gult til mørk orang gult. Her på Youtube vises fund.

______________________________________

Sommerfuglenes større prædatore som flagermus, fugle, firben og padder.

Nordsjælland d. 25 august 2015. Fotograf; Jørgen Dam

Rødrygget TornskadeLanius collurio med Dagpåfugleøje, Aglais io.
Nordsjælland d. 25 august 2015. Fotograf; Jørgen Dam
Billede af den Rødrygget Tornskade med bytte kan også ses på NaturePhotos.dk

Sortstrubet Bynkefugl, Saxicola torquatus med en Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han i næbbet. Skagen d. 22 April 2014. Fotograf; Jan SkrubbeltrangStor Bredpande han nuppet af en Tornsanger. Sydsjælland d. 26 juni 2012.  Fotograf:  Helge Sørensen

Sortstrubet Bynkefugl, Saxicola torquatus med en Natpåfugleøje, Saturnia pavonia han i næbbet. Skagen d. 22 April 2014. Fotograf; Jan Skrubbeltrang Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus han nuppet af en Tornsanger, Sylvia communis. Sydsjælland d. 26 juni 2012. Fotograf: Helge Sørensen
I kan se flere af Jan Skrubbeltrang foto på Naturephotos.dk I kan se flere af Helge Sørensen foto på Naturephotos.dk
Der er flere fugle der udelukkende lever af insekter, ligesom firben, frøer og padder er vilde med dem.

Skovfirben. Pinseskoven, Vestamager d. 11 Marts 2014. Fotograf; Lars Andersen

Skovfirben, Zootoca vivipara. Pinseskoven, Amager d. 11 marts 2014. Fotograf: Lars Andersen

d. 11 marts 2014; kom jeg ud i Pinseskoven ved 10 tiden, jeg cyklede af Ellevehøjevej ned til en sti der gik ind til Pinseengen. Der på engen ca. kl. 10:30 så jeg en Østlig Takvinge jagte en Nældens Takvinge ind i pilekrattet, der ledte jeg en kvarters tid og gik videre til næste lysning, hvor jeg kl. 10:50 så endnu en Østlig Takvinge, som jeg fik billeder af, der var jeg oppe og ringe, det gjorde min tlf. samtidigt, hvor Emil Bjerregård var sammen med Jørgen Munck lige i nærheden, så jeg fik kun få minutter alene med denne han. Den var meget medgørligt, og blev der til omkring kl. 12:12. På et tidspunkt var der et skovfirben der var lige ved at fange den! Jeg var lige ved at få angrebet på foto.

Skovfirben, Zootoca vivipara. Korselitze Østerskov d. 8 maj 2015. Fotograf; Lars Andersen

Skovfirben, Zootoca vivipara. Korselitze Østerskov d. 8 maj 2015. Fotograf: Lars Andersen

______________________________________

Grønbroget Tudse. Pinseskoven d. 10 september 2014. Fotograf; Lars AndersenGrønbroget Tudse. Pinseskoven d. 10 september 2014. Fotograf; Lars AndersenGrønbroget Tudse. Pinseskoven d. 10 september 2014. Fotograf; Lars AndersenGrønbroget Tudse. Pinseskoven d. 10 september 2014. Fotograf; Lars Andersen

Grønbroget Tudse. Pinseskoven d. 10 september 2014. Fotograf; Lars Andersen

Blødende Birk der er angrebet af Rødorm, Cossus cossus er besøgt af forskellige insekter som om dagen er dagsommerfugle, gedehamse, biller og fluer, om natten natsværmere som blåt ordensbånd og andre noctuidae. Det lokker prædatore som græshoppere, edderkopper, padder, firben, mus og flagermus.

______________________________________

Sommerfuglenes prædatore som guldsmede, græshopper, biller, myre, hvepse, fluer og edderkopper der tager broderparten.

Korsedderkop, (Araneus diadematus). Christiania. 28 august 2007. Fotograf: Ishaq Ahmad Eilersen KhanKorsedderkop, (Araneus diadematus). Christiania. 28 august 2007. Fotograf: Ishaq Ahmad Eilersen KhanHer er en der elsker sommerfugle. Edderkoppen! Den sidder der bare og venter på at sommerfuglen skal komme flyvende. Man kan gå ud en aften og kikke på væglampen, når sommerfuglene bliver tiltrukket til lys, det ved edderkoppen! d. 4 maj 2004 H/F Vennelyst.Her er en Hypena rostralis der er fanget i nettet, så er der mad til Edderkoppen! d. 6 maj 2004 H/F Vennelyst.

Folk tror det er nemt at være sommerfugl, det er bare fra blomst til blomst i sangen "lille sommerfugl". Men det er en hård kamp for overlevelse. Der er mange forhindringer undervejs, fra æg til voksen individ sker der en kraftig indhug! En enkelt Sommerfugl kan lægge op til 200 æg eller mere, men det er de færreste der når til voksenstadiet, og selv der venter sygdomme og rovdyr. Se bare Lille Frostmåler, Operophtera brumata. Som er den mest almindeligste sommerfugl i Danmark, findes overalt hvor der er løvtræer, flyvetid i November - December, på grænsen til frostvejr. Frostmålerens succes som art består i at flyvetiden er på grænsen til frost, derfor ikke mange fjender. I Februar - Marts ses Egens frostmåler, Agriopis leucophaearia.

Lille Frostmåler hun har korte vingestumper, man skulle ikke tro at det er samme art!der  er mange rovdyr som venter i tusmørkedet på at frostmåleren kravler op ad stammen!

der er mejer, edderkopper, skimmelflagermus og om dagen mejser der går på jagt!Parring, der er nogen der er heldige, så er lykken gjordt!og bagefter brudenatten skal hunnen kravle op i grenene og lægge æg!

Egens Frostmåler, Agriopis leucophaearia. På mørk baggrund ses den tydligt, og derfot et nemt offer for en mejse! Raadvad 14 februar 2004Egens Frostmåler, Agriopis leucophaearia. Parring! Raadvad d. 6 marts 2004Egens Frostmåler, Agriopis leucophaearia. melanistiskform. Raadvad d. 6 marts 2004

fotograf: Lars Andersen. taget med Fuji finepix S7000 og Canon Spejlrefleks med Tamron SP 90 mm optik

______________________________________

Mejer angriber en Lille Frostmåler han. Magleby Skov, Sjælland. 1 December 2015. Fotograf; Lars Andersen

Mejer der angriber en Lille Frostmåler, Operophtera brumata han bagfra.
Magleby Skov, Stevns, Sjælland  d. 1 December 2015. Fotograf; Lars Andersen

______________________________________

Kamouflagefarver

De fleste sommerfugle prøver at undgå at blive set, så de har farver, tegninger og mønstre, og på deres habitat sørger de for at sidde på den rigtige baggrund, så de ikke bliver opdaget!

Bynke-Hætteugle, Cucullia absinthii larve på Gråbynke, Artemisia vulgaris. Naturlegeplads Himmelhøj, Ørestaden,Vestamager d. 9 september 2015. Fotograf; Lars Andersen

Bynke-Hætteugle, Cucullia absinthii larver på Gråbynke, Artemisia vulgaris.
Naturlegeplads Himmelhøj, Ørestaden,Vestamager d. 9 september 2015 . Fotograf: Lars Andersen

Hvis de alligevel bliver opdaget, har flere arter en overraskelse strategi at pludselig vise bagvinger med kraftige farver som gul, orange, rød & blå, nogle med blå øjne, kan godt få en fugl til at hoppe baglæns! Som Aftenpåfugleøjet.

_______________________

Sandrandøje og nogle af dens prædatore

d. 12 september 2015

Vesterlyng. Eskebjerg. Vestsjælland d. 12 september 2015. Fotograf; Lars AndersenKlitgraveedderkop, Arctosa perita. Vesterlyng. Eskebjerg. Vestsjælland d. 12 september 2015. Fotograf; Lars AndersenVesterlyng. Eskebjerg. Vestsjælland d. 12 september 2015. Fotograf; Lars AndersenVesterlyng. Eskebjerg. Vestsjælland d. 12 september 2015. Fotograf; Lars Andersen

Sandrandøje, Hipparchia semele & Klitgraveedderkop, Arctosa perita. Vesterlyng. Eskebjerg. Vestsjælland
& Markfirben, Lacerta agilis. Havnemark, Asnæs, Sjælland d. 12 september 2015. Fotograf; Lars Andersen

Sandrandøje sover om natten på sandet imellem lav og mosser, en af dens største prædatore Markfirben der elsker sommerfugle, konkurrere med sandrandøje om at vågne op om morgenen først, når temperaturen stiger.

Det gælder liv og død for Sandrandøje at komme på vingerne før Markfirben og andre prædatore som jagtedderkopper og div. løvgræshoppere bliver aktive.

Vortebider, Decticus verrucivorus. Brunddragene, Lolland d. 28 august 2013. Fotograf; Lars AndersenVortebider, Decticus verrucivorus. Brunddragene, Lolland d. 28 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Vortebider, Decticus verrucivorus hun. Brunddragene, Lolland d. 28 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Vortebider er Danmarks største hjemmehørende græshoppe, hunnen som er vist her har en kropslængde på 3 til 4,5 cm. + en læggebrod som kan være op til 2,5 cm. Er normal grøn med brune pletter, men forekommer også i en brun form.

______________________________________

Aftenpåfugleøje af slægten Aftensværmere, juni 1999, Lilleå   Her skræmmer den en nysgerig sjæl, bøh!

Lys Egeordensbånd, Catocala promissa. Kongelunden, Amager. 8 august 2006. Fotograf: Lars AndersenRød Ordensbånd, Catocala nupta. Kongelunden, Amager. 8 august 2006. Fotograf: Lars AndersenBlå Ordensbånd, Catocala fraxini. Kongelunden, Amager. 8 august 2006. Fotograf: Lars AndersenBlåt ordensbånd på blødende birk i Pinseskoven, Vestamager d. 16 september 2006. Fotograf: Lars Andersen

Caranavi, Yungas. d. 9 february 2007. Photographer: Lars AndersenCaranavi, Yungas. d. 9 february 2007. Photographer: Lars Andersen

______________________________________

Advarselsfarver

Køllesværmeren er blandt de giftige arter!Køllesværmeren kan blive i fred for fugle, selvfølgelig en ung uerfaren fugl, tager fejl kun en gang! den glemmer ikke smagen, bvarrr!

Der er sommerfugle som bruger advarselsfarver: Gul, Rød & Sort i skrappe sammensætninger, hvorfor de farver virker er fordi sommerfuglen i larvestadiet har optaget værtsplante kemiske forsvar! Og man kan se at disse farvesammensætninger går igen blandt forskellige sommerfugle, biller, fluer og tæger, der findes også insekter der ligner de giftige, men som ikke har det kemiske forsvar, kaldet Minicry, de overlever sammen med de giftige arter. 

Postman, Heliconius numata, en  Heliconidae som ligner Svalehalen til højre. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 30 januar 2007. Fotograf: Lars Andersen Papilio bachus, en Svalehale som deler udseende med den forgående heliconidae, på vejen imellem Yolosa og Caranavi, Yungas, Bolivia. 800 m.h. Januar 2005. Fotograf: Lars AndersenDead Papilio zagreus.  Caranavi, Yungas, Bolivia d. 10 februar 2007. Fotograf: Peter MølmannCaranavi, Yungas, Bolivia d. 14 februar 2007. Fotograf: Lars AndersenRio Broncini, Yungas, Bolivia d. 7 februar 2006. Fotograf: Lars AndersenCaranavi, Yungas, Bolivia. d. 6 February 2007. Photographer: Lars AndersenCaranavi, Yungas. d. 9 february 2007. Photographer: Lars AndersenCoroico, Yungas, Bolivia d. 23 januar 2006. Fotograf: Lars Andersen

______________________________________

Sort Ildfugl, Lycaena tityrus han. Bøtø Dige ved Bøtø Plantage. Falster d. 17 juli 2016. Fotograf: Lars Andersen

Sort Ildfugl, Lycaena tityrus han dræbt & spidst af en edderkop. Bøtø Dige, Falster, Danmark d. 17 juli 2016. Fotograf: Lars Andersen

Gyllespreder på mark. Louns, Hvalpsund d. 12 juni 2012. Fotograf;  Lars AndersenHer biologisk bekæmpelse af melmøllets larve. Snyltehveps lægger æg på Melmøl, Ephestia kuehniella larve, fra laboratorium, Schulstad brødfabrik, Glostrup, Fotograferet på Zoologisk museum i juni 1983. Lars AndersenSnyltehveps, Chalcidoidea slægten som er ægparasiter på sommerfugleæg. Søholt Skov, Lolland. 4 juni 2006. Fotograf: Lars Andersen Snyltehveps han der leder efter hunnen. Hunnen af denne art er parasit på Det hvide C´s larve. Slangerup. d. 13 august 2007. Fotograf: Lars AndersenRovfluen: Tolmerus singulatus med en lille Pyralide. Trylleskoven, Karlstrup strand. d. 11 august 2007. Fotograf: Lars AndersenSydlig Halemejse. Lille Salby d. 19/3 2007 Fotograf: Lars AndersenSydlig Halemejse. Lille Salby d. 19/3 2007 Fotograf: Lars AndersenOkkergul randøje, Coenonympha pamphilus fanget i nettet, det tog korsedderkoppen få sekunder at pakke den ind! Gedesby d. 17 august 2005, Fotograf: Troells MelgaardBlåhals på vej tilbage til reden med målerlarver i næbbet. Björkliden, Lapland. Sverige. d. 5 juli 1985. Fotograf: Lars Andersen P.S. er taget med en 500mm med extender! derfor lidt uskarp!Flagermus i den blå time. Ulvshale 18 august 2007. Fotograf: Lars AndersenRovflue, Eutolmus rufibarbis  med Almindelig blåfugl, Polyommatus icarus han, og en Minérflue, Phytomyza chaerophylli ser til. Hårbølle Pynt, Møn  d. 31 Juli 2011. Fotograf: Lars AndersenIlia, Apatura ilia han som er  den samme han som jeg fotograferede d. 17 juli. Pinseskoven, Vestamager, Danmark d. 4/8 2012. Fotograf: Lars Andersen

Gulmærket glansugle,  Xestia xanthographa er under angreb fra Rød Skovmyre. Melby overdrev d. 3 maj 2006. Fotograf: Lars Andersen

Gulmærket Glansugle, Xestia xanthographa larve er under angreb fra Rød Skovmyre.
Melby Overdrev d. 3 maj 2006. Fotograf; Lars Andersen

Almindelig Sandhveps, Ammophila sabulosa med en lammet Dypterygia scabriuscula larve i familien Noctuidae som den skal til at slæbe ned i boet. Bøtø Dige, Falster d. 25 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Almindelig Sandhveps, Ammophila sabulosa med en lammet Mørk Skræppeugle, Dypterygia scabriuscula larve
i familien Noctuidae som den skal til at slæbe ned i boet. Bøtø Dige, Falster d. 25 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen.
Har på fugleognatur fået bestemt larven og sandhveps, tak skal i ha.

Småsnyltehvepsen Pteromalus puparum er larve puppe parasit på mange større dagsommerfugle arter som;

. Amager Fælled d. 25 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Mellemfluen Oskar, Tachina fera. Amager Fælled d. 25 august 2013. Fotograf; Lars Andersen

Mellemfluen Oskar parasitere på Uglelarver, Noctuidae især græslevende arter hvor den lægger æg i nærheden af dem, fluelarven finder så selv hen til sin vært. Som imago søger disse fluer til blomster, hvor de spiser nektar og pollen. Se mere på dette link.

______________________________________

"Så i røven?"

Kæmpefluen Harald, Tachina grossa. Holmegård Mose d. 21 juli 2016. Fotograf; Lars AndersenKæmpefluen Harald, Tachina grossa. Holmegård Mose d. 21 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Kæmpefluen Harald, Tachina grossa. Holmegårds Mose, Sydsjælland d. 21 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

Kæmpefluen Harald, Tachina grossa findes i det meste af Vesteuropa. Størrelse: 15-19 millimeter er en af de største arter af fluer, og er den største Snylteflue, Tachinidae art i Europa. Den er meget karakteristisk af udseende; behårede og med en sort forkrop og bagkrop, og lys gul hoved.

Ligesom de fleste snyltefluer, lægger hunnen sine æg på andre levende insekt larver, hvor fluelarven derefter udvikler sig inde i levende vært, fortære den, og i sidste ende dræber den. Dens vigtigste værter er de store behårede sommerfugle-larver af især Egespinder, Lasiocampa quercus og Brombærspinder, Macrothylacia rubi.

I Danmark er der normalt kun én generation om året, men i Sydeuropa kan der være to generationer pr sommersæsonen, selv om dette er endnu ikke blevet bekræftet. Den voksne flue flyver fra juli til august. Habitat er tørre åbne overdrev og heder.

Hvor kommer navnet "Kæmpefluen Harald" fra? Det var Ellinor Bro Larsen der navngav fluen i 1950’erne, fordi den mindede hende om den daværende leder af Naturhistorisk Museum i Aarhus, professor Harald Thamdrup. Ligesom fluen var han stor, stridhåret og larmende, men ganske harmløs. Et navn der fænger og vækker vores nysgerighed for naturen derude. Og så er det en god historie.

Kæmpefluen Harald, Tachina grossa. Holmegård Mose d. 21 juli 2016. Fotograf; John Strange Petersen

Kæmpefluen Harald, Tachina grossa. Holmegårds Mose, Sydsjælland d. 21 juli 2016. Fotograf; John Strange Petersen

Kæmpefluen Harald, Tachina grossa. Holmegård Mose d. 4 august 2016. Fotograf; Lars AndersenKæmpefluen Harald, Tachina grossa. Holmegård Mose d. 4 august 2016. Fotograf; Lars Andersen

Blåvinget PragtsnyltefluePhasia hemiptera. Kæmpefluen HaraldTachina grossa.
Holmegårds Mose, Sydsjælland d. 4 august 2016. Fotograf; Lars Andersen

Bjørnesnylteflue, Tachina ursina. På Sandet, Asserbo Plantage, Nordsjælland d. 26 april 2017. Fotograf; Lars Andersen

Bjørnesnylteflue, Tachina ursina. På Sandet, Asserbo Plantage, Nordsjælland d. 26 april 2017. Fotograf; Lars Andersen

______________________________________

Grønåret Kålsommerfugl, pieris napi hun. Bialowieza skovene, Polen d. 21/6 2011. Fotograf: Lars Andersen 3 samlere der kom for udelukkende at indsamle Boloria polaris. Borrasacohkka, Jukkasjärvi,Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige. d. 3 juli 2008. fotograf: Lars AndersenNældens Takvinge fanget i Edderkopspind. Sandmosen, Tranum d. 29 august 2012. Fotograf; Lars Andersen

______________________________________

Amager Fælled d. 27 maj 2013. Fotograf; Lars AndersenAmager Fælled d. 27 maj 2013. Fotograf; Lars Andersen

Her en Snyltehveps der har fundet en Depressaria sordidatella larve på Vild Kørvel,
sekundet efter er den ved at lægge sit æg på den. Amager Fælled d. 27 maj 2013. Fotograf; Lars Andersen

______________________________________

Stor Løvgræshoppe hun. Häckeberga naturvårdsområde, Skåne, Sverige d. 20 august 2015. Fotograf; Lars Andersen

Stor Grøn Løvgræshoppe, Tettigonia viridissima hun. Häckeberga naturvårdsområde, Skåne d. 20 august 2015. Fotograf; Lars Andersen

______________________________________

Stregbredpande, Thymelicus lineola han fanget af en krabbeedderkop. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenStor Bredpande fanget af en Krabbeedderkop. Fjärilsvägen, Grinduga, Gävle, Gästrikland, Sverige. d. 26 juli 2014. Fotograf:  Lars Andersen

Stregbredpande, Thymelicus lineola han fanget af en Krabbeedderkop. Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus han fanget af en Krabbeedderkop.
Kristdala, Småland, Sverige d. 15 juli 2014. Fjärilsvägen, Grinduga, Gästrikland, Sverige d. 26 juli 2014.
Fotograf; Lars Andersen Fotograf; Lars Andersen

___________________________________

Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus fanget af  Stor Kejserguldsmed, Anax imperator. Pinseskoven d. 1 august 2015. Fotograf: Lars Andersen

Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus fanget af Stor Kejserguldsmed, Anax imperator.
Pinseskoven, Vestamager, Danmark d. 1 august 2015. Fotograf: Lars Andersen

______________________________________

Snyltehvepsen, Ichneumonidae sp.

d. 1 juni 2017

Her en Snyltehvepsen, Ichneumonidae sp. der vil parasiterer en Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros larve.  Skoghult, Småland, Sverige d. 20 juni 2012. Fotograf; Ole AndersenHer en Snyltehvepsen, Ichneumonidae sp. der vil parasiterer en Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros larve.  Skoghult, Småland, Sverige d. 25 juni 2012. Fotograf; Ole AndersenHer en Snyltehvepsen, Ichneumonidae sp. der vil parasiterer en Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros larve.  Skoghult, Småland, Sverige d. 25 juni 2012. Fotograf; Ole Andersen

Her Snyltehvepsen, Ichneumonidae sp. der parasiterer på Kirsebærtakvinge, Nymphalis polychloros larve.
Skoghult, Småland, Sverige fra d. 20 juni til d. 25 juni 2012. Fotograf; Ole Andersen
 
Snyltehvepse, Ichneumonidae er parasitoide hvepsefamilie inden for rækkefølgen Årevingede, Hymenoptera. De er vigtige parasitoider på andre hvirvelløse dyr; Fælles værter er larver og pupper af Biller, Coleoptera. Årevingede, Hymenoptera og Sommerfugle, Lepidoptera.

Over 24.000 arter er blevet beskrevet fra hele verden. Estimater af de samlede arter spænder fra 60.000 til over 100.000 - mere end nogen anden hymenoptera familie.

______________________________________

Småsnyltehvepsen, Cotesia glomerata & dens hyperparasit; Småsnyltehvepsen, Lysibia nana

d. 25 december 2012

af; Nelly Hansen

Lille Kålsommerfugl larve der er angrebet af en parasit. Fundet i drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly HansenLille Kålsommerfugl larve der er angrebet af en parasit. Fundet i drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly HansenLille Kålsommerfugl larve der er angrebet af en parasit. Fundet i drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly Hansen

Lille Kålsommerfugl, Pieris rapae larve der er angrebet af Småsnyltehveps, Cotesia glomerata. Fundet ved drivhus i nærheden af Aalborg, Himmerland d. 12 september 2010. Fotograf; Nelly Hansen
1. foto; I september 2010 var min Peberrod, Armoracia rusticana fyldt med larver af Lille Kålsommerfugl. En dag begav en larve sig på vandring op af drivhuset, og jeg forventede, at den ville forpuppe sig. Det var ikke tilfældet, pludselig blev der livlig aktivitet inden i larven, og ud gennem huden brød larver af Småsnyltehvepsen, Cotesia glomeratus.
2. foto; Dagen efter havde disse larver forpuppet sig, og den stakkels larve af kålsommerfuglen var stadig i live. Straks indfandt sig nye snyltehvepse, der lagde æg i snyltehvepsens pupper. Dette fænomen kaldes hyper-parasitisme. Citat; Nelly Hansen. se trådNaturephotos.dk.
Det er Småsnyltehveps, Lysibia nana som parasiterer på Småsnyltehvepsen, Cotesia glomerata pupper. Se film fra National Geographic på youtube. Citat; Lars Andersen.
3. foto; Småsnyltehveps, Pteromalus puparum som parasiterer på Kålsommerfugle-pupper. Her er den bare kommet for sent. Citat; Nelly Hansen/Lars Andersen.

_____________________________________________________________

Småsnyltehvepse som er parasiter på Dagsommerfugle

d. 25 december 2012

Småsnyltehveps, Cotesia glomerata sym.; Apanteles glomerata er kendt som parasit på kålsommerfugle-larver som på Stor Kålsommerfugl & Lille Kålsommerfugl. Mindre kendt er at der er hyperparasiter der lever på Cotesia glomerata!

Småsnyltehveps, Lysibia nana som parasiterer på Cotesia glomerata pupper. Se film fra National Geographic på youtube.

Småsnyltehveps, Pteromalus puparum som parasiterer på Kålsommerfugle larver & pupper. Angriber også andre større dagsommerfugle larver og pupper som:
Svalehale, Sortåret Hvidvinge, Grønbroget Hvidvinge, Skovperlemorsommerfugl, Admiral, Tidselsommerfugl, Nældens Takvinge, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Det Hvide C, Nældesommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge og Hvid Admiral.

Småsnyltehvepsen, Trichogramma brassicae er parasit på div. dagsommerfugleæg som på kålsommerfugle arter.

Her link til sammenkædning af de insekter og deres værter der findes på Kål.

Parasitoids of European Butterflies
by Mark R. Shaw, Constantí Stefanescu and Saskyavan Nouhuys

_____________________________________________________________

Ny art fundet i Danmark af Linda Kjær-Thomsen

Småsnyltehvepsen; Achrysocharoides zwoelferi

d. 6 november 2017

Styltemølgalle;  Phyllonorycter salicicolella, på gråpil d. 11 oktober 2015. Fotograf; Linda Kjær-ThomsenStyltemøl larve;  Phyllonorycter salicicolella, på gråpil d. 11 oktober 2015. Fotograf; Linda Kjær-Thomsen

Styltemølgalle og larve; Phyllonorycter salicicolella, på gråpil d. 11 oktober 2015. Fotograf; Linda Kjær-Thomsen

Snyltehveps pupper; Achrysocharoides zwoelferi, , på gråpil d. 11 oktober 2015. Fotograf; Linda Kjær-ThomsenSnyltehveps pupper; Achrysocharoides zwoelferi, , på gråpil d. 11 oktober 2015. Fotograf; Linda Kjær-ThomsenSnyltehveps; Achrysocharoides zwoelferi d. 29 januar 2016. Fotograf; Linda Kjær-ThomsenSnyltehveps; Achrysocharoides zwoelferi d. 29 januar 2016. Fotograf; Linda Kjær-Thomsen

Snyltehveps pupper og hveps; Achrysocharoides zwoelferi, på gråpil d. 11 oktober 2015 og 29 januar 2016. Fotograf; Linda Kjær-Thomsen

Snyltehvepsen Achrysocharoides zwoelferi er kendt fra Sverige, Tyskland og UK og er blandt de nye arter vi kan forvente at finde i DK.
Mit eksemplar blev fundet som kokon i en styltemølmine lavet af
Phyllonorycter salicicolella på gråpil, i et markskel ved Esrum Kloster for 2 år siden, d. 11 oktober 2015. Godt en måned efter klækkede der en lille hvidbenede hveps, men trods tråd på fugleognatur var den ikke helt så ligetil.

- se linket
HER

Den blev sprittet og lå meget længe på min hylde indtil jeg endelig fik afleveret en efterhånden stor bunke til
Simon Haarder i sommers.

Efter en mindre omvej forbi Frankrig blev det endelig bekræftet at det var
A. zwoelferi, og dermed endnu en ny art i Danmark.

_____________________________________________________________

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris Danmark d. 15 Oktober 2012. Fotograf; Thomas Kehlet

Puppe-Snyltekølle, Cordyceps militaris som hører til kernesvampe angriber mange forskellige larver & pupper alt af forskellige natsværmere alt fra Målere til de store Aftensværmer pupper der går i jorden. Her på Youtube vises fund.

_____________________________________________________________

Metarhizium

d. 2 oktober 2013

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. Kongelunden d. 23 juni 2014. Fotograf; Lars AndersenStor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larve. Kongelunden d. 23 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Stor Kålsommerfugl, Pieris brassicae larver på Løgkarse, samt larver fra samme kuld der er angrebet af en Metarhizium svampeinfektion. Kongelunden, Amagerd. 23 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Norske forskere fra Bioforsk undersøger om en naturligt forekommende svamp kan bruges til at bekæmpe skovflåter, Ixodes ricinus. I dele af Norge er flåtbid et problem for fårebesætninger. Flåtbid hos får kan give sygdommen flåtfeber (no: sjodogg) som svækker dyrenes immunforsvar, hvilket resulterer i en højere dødelighed. Forskerne ser derfor på muligheder for at reducere flåtbestanden i fårenes græsningsområder.
Og her kommer en mikroskopisk svamp af slægten
Metarhizium ind i billedet. Svampen er i forvejen en af skovflåtens naturlige fjender og findes naturligt i jorden. ”Svampen vi bruger i forsøget dræber insekter og mider som lever i jorden” oplyser Ingeborg Klingen, forskningschef ved sektion skadedyr, Bioforsk plantehelse. Ved at sprøjte med en væske indeholdende den flåtdræbende svamp i græsningsområderne, håber forskerne at reducere antallet af flåter.

Suapi, Coroico, Yungas, Bolivia 29 January 2015. Photographer; Peter Møllmann

Moth attacked by fungi. Suapi, Coroico, Yungas, Bolivia 29th January 2015. Photographer; Peter Møllmann

_____________________________________________________________

Naturpleje

Her på denne sydvendte kalkskrænt, vokser der timian, sumphullæbe og Skovgøgeurt, her flyver Storplettet blåfugl imellem køllesværmere på en varm sommerdag . 20 juli 2003. Fotograf: Lars Andersen

Her på denne sydvendte kalkskrænt, vokser der timian, sumphullæbe og Skovgøgeurt, her flyver Sortplettet Blåfugl imellem køllesværmere på en varm sommerdag . Høvblege, Møn d. 20 juli 2003. Fotograf; Lars Andersen

Om naturpleje på Møns Klint december 2006 til 2008.

_____________________________________________________________

Lokalitet for Blå Ildfugl, Lycaena helle. Funäsdalen, Härjedalen, Sverige. d. 13 Juni 2015. Fotograf: Lars Andersen

Lokalitet for Blå Ildfugl, Lycaena helle. Funäsdalen, Härjedalen, Sverige d. 13 Juni 2015. Fotograf; Lars Andersen

Åtgärdsprogram för Violett Guldvinge, 2014 - 2018. (pdf 913 kB)

Koordinerande myndighet:
Länsstyrelsen i Jämtlands Län
Tel: 063-14 60 00, Fax: 063-14 61 85
E-post: jamtland@lansstyrelsen.se
Postadress: 831 86 ÖSTER SUND
Internet: www.lansstyrelsen.se/jamtland

_____________________________________________________________

Yngelopdræt og udsætning

Hedepletvinge  Euphydryas aurinia. Lundby Hede, Himmerland, Jjylland. d. 4 Juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Hedepletvinge, Euphydryas aurinia. Lundby Hede, Himmerland, Jjylland d. 4 Juni 2011. Fotograf; Lars Andersen

Dansk landingsplads til tyske sommerfugle fra naturstyrelsen

Life Aurinia

Der Goldene Scheckenfalter ist in Schleswig-Holstein

_____________________________________________________________

Lokalitet for Mørk Pletvinge & Engperlemorsommerfugl. Børstingerød Mose,Nordsjælland. d. 25 Juni 2013. Fotograf: Lars AndersenMørk Pletvinge, Melitaea diamina hun. Børstingerød Mose,Nordsjælland. d. 25 Juni 2013. Fotograf: Lars AndersenLokalitet for Mørk Pletvinge & Engperlemorsommerfugl. Børstingerød Mose,Nordsjælland. d. 25 Juni 2013. Fotograf: Lars Andersen

Mørk Pletvinge er udsat i Børstingerød Mose, Allerød d. 20 juni 2013.

_____________________________________________________________

En Introduktion til Opdræt i Fangeskab

d. 2 january 2016

_____________________________________________________________

Fra sommerfuglenes mindste til største fjender.

til næste Side

Tilbage til forord

Home Tilbage til forsiden