Hedder på dansk: Snerresværmer. På svensk: Brunsprötad Skymningssvärmare.
På norsk: Vanlig mauresvermer. På finsk: Matarakiitäjä. På tysk: Labkrautschwärmer.
På nederlandsk: Walstropijlstaart. På fransk: Sphinx de la Garance.
På engelsk: Bedstraw Hawkmoth.

Habitats: Kan være meget almindelige i varme, tørre år, men meget sjældne i kolde, våde år. Findes hvor flerårige urteagtige vortemælk, Euphorbia-arter er til stede, hvor åbne, solrige steder foretrækkes, såsom langs kanten af marker og skov, på kystnære sandklitter og på bjergsider op til 1900 m i Alperne.

Adfærd: Om dagen hviler de fleste individer på sten, lave mure, blandt lav vegetation eller endda på jorden, idet de flyver lige efter skumringen i en kort periode og igen senere, i tre eller fire omgange af aktivitet, som hos hannerne kl. i det mindste ophører normalt ved midnat. Det er under en af disse, at parring finder sted, normalt fire til fem dage efter fremkomsten og sædvanligvis mellem kl. 22.00 og 24.00. Parret forbliver i copula i op til tre timer. Efter adskillelse begynder hunnerne at lægge æg næsten øjeblikkeligt og lægger et par æg den første nat og flere de efterfølgende nætter. Selvom denne art tiltrækkes af blomster og lever ivrigt på nektar fra blomster bede på f.eks. Petunia, Oenothera, Echium, Epilobium, Nicotiana eller Silene.

Flyvetid: en generation i dens nordlige udbredelse, hovedsageligt fra midten af juni til begyndelsen af juli, selvom individer kan findes så tidligt som midten af maj. Længere mod syd er to generationer normale, den ene i maj/juni, den anden i august/september. Men i højere højder i Sydeuropa er der kun én generation i juni og juli. I det sydlige Ural, fra slutningen af maj til begyndelsen af juli, slutningen af juli, med en delvis anden/tredje generation i slutningen af august - begyndelsen af september.

Værtsplanter. Urteagtige arter af vortemælk Euphorbia, især kystvortemælk Euphorbia paralias, cypresvortemælk Euphorbia cyparissias og, i det sydlige Europa, niddelhavsvortemælk Euphorbia characias.
Mindre brugte værtsplanter. Meget lejlighedsvis Rumex, Polygonum, Vitis, Mercurialis og Epilobium. I Schweiz findes den ikke sjældent på almindelig pileurt Polygonum aviculare.

Udbredelse: Fra det vestlige Europa (Portugal), og det sydlige og centrale Europa til Ural, det sydlige vestlige Sibirien, de vestlige og sydlige udkanter af Altai-bjergene og det vestlige Kina (Xinjiang-provinsen. Også det nordlige Tyrkiet, Republikken Georgien, Armenien og Aserbajdsjan, det sydøstlige Kasakhstan, det østlige Usbekistan, Kirgisistan, det nordlige Afghanistan, det nordlige Pakistan og det vestlige Tian Shan. Findes ikke på Korsika, Sardinien eller De Baleariske Øer. En sjælden migrant mod nord til Danmark og Sverige.

(Det skal bemærkes, at nogle populationer i det nordlige Portugal og det nordvestlige Spanien ser ud til at være hybrider af denne art og Hyles tithymali gecki.).

Videre udbredelse:. Det østlige Tian Shan, meget af Xinjiang-provinsen, Kina og det sydvestlige Mongoliet.

Også indført i mange områder af U.S.A. og Canada for at bekæmpe ikke-indfødte vortemælk, Euphorbia arter. Den er især almindeligt i Montana, Alberta og Ontario, og har spredt sig så langt mod vest som Spokane, Washington State.

Hedder på dansk: Vortemælksværmer. På svensk: Vitsprötad Skymningssvärmare.
På finsk: Tyräkkikiitäjä. På tysk: Wolfsmilchschwärmer. På nederlandsk: Wolfsmelkpijlstaart.
På fransk: Sphinx de l'Euphorbe. På spansk: Esfinge de la Lechetrezna.
På engelsk: Spurge Hawkmoth.

Hedder på dansk: Hvidribbet Aftensværmer. På svensk: Vitribbad Skymningssvärmare.
På norsk: Hvitribbet mauresvermer. På finsk: Juovakiitäjä.
På tysk: Altweltlicher Linienschwärmer. På nederlandsk: Gestreepte Pijlstaart.
På fransk: Sphinx Livournien. På spansk: Esfinge Rayada. På engelsk: Striped Hawkmoth.

Udbredelse: En bemærkelsesværdig migrant i de fleste år fra tropisk Afrika og Indien til den vestlige palæarktiske region helt op til Danmark og Sverige. I varme år kan der endda etableres nye kolonier i Nordafrika og Europa, så afgrænsningen mellem beboere og migrantområder kan ikke defineres klart.

Den er dog hjemmehørende på De Kanariske Øer og sandsynligvis også på Azorerne og langs Atlanterhavskysten i Marokko og Kap Verde-øerne. Det er bestemt bosat i mange områder af Levanten og Den Arabiske Halvø og Egypten.

Verdensudbredelse: Tropisk Afrika (inklusive Ascension Island) Madagaskar, Mauritius, Asien til sydlig Kina og Taiwan, Orienten Malaysia, Indonesien, Guam og Australien, New Caledonien til Fiji og Tahiti i Fransk Polynesien, med lejlighedsvise fund fra det nordlige New Zealand.

Hedder på dansk: Slank Vinsværmer. På svensk: Silverbandssvärmare.
På norsk: Vingårdsvermer. På finsk: Etelänkiitäjä. På tysk: Linienschwärmer.
På nederlandsk: Wingerdpijlstaart. På fransk: Sphinx Phoenix. På spansk: Esfinge de la Parra.
På engelsk: Silver-striped Hawkmoth.

Findes langs mindre vandløb i bjergdale fra 800 til 1700 m.h. hvor værtsplante Finbladet Gederams gror i antal. I Kaukasus i højere højde: 1700 - 2000 m.h.

Larven lever bla. på Finbladet Gederams, Epilobium dodonaei og sjældnere på Epilobium colchium. Den kan leve på Kantet Dueurt, Epilobium tetragonum.

Flyver i 2 generationer fra midt maj til først i juli og i august - september. I højere højde kun i en generation juni/juli.

Der fandtes små bestande i det sydlige Tyskland hvor den nu er forsvundet. Findes i det sydlig Frankrig fra Pyrenæerne til Ardeche, Provence. Schweiz. Det nordlige og centrale Italien. Østrig. Tjekkiet, Slovakiet. Det sydlige Polen. det vestlig Ukraine. Slovenien. Bosnien. Serbien. Det nordlige Albanien. Makedonien og Bulgarien. Tyrkiet til Kaukasus og en isoleret bestand i bjergene, det nordlige Libanon.

I Scalloway på Shetlandsøerne d. 4 september 2003 er der et 1 stk. Flagermussværmer, Hyles vespertilio som er kommet med sydøstlige vinde. 10 dage senere blev der også fundet en Oleandersværmer på Shetlandsøerne.

Per Skarin har for en del år siden fanget en Flagermussværmer, Hyles vespertilio på Amager Strand, Amager d. 1 juli 1976 på lys sammen med hans far.

Hedder på dansk: Flagermussværmer. På svensk: Läderlappssvärmare.
På finsk: Lepakkokiitäjä. På tysk: Fledermausschwärmer.
På fransk: Sphinx Chauve-Souris. På engelsk: Dusky Hawkmoth / Bat Hawkmoth.

Tree of Life web project

The Tree of Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists from around the world. On more than 9000 World Wide Web pages, the project provides information about the diversity of organisms on Earth, their evolutionary history (phylogeny), and characteristics.

Each page contains information about a particular group of organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox flowers, cephalopods, club fungi, or the salamanderfish of Western Australia). ToL pages are linked one to another hierarchically, in the form of the evolutionary tree of life. Starting with the root of all Life on Earth and moving out along diverging branches to individual species, the structure of the ToL project thus illustrates the genetic connections between all living things. d. 16 september 2007

Hvordan navne er korrekt etableret inden for rammerne af binominal nomenklatur

Hvilket navn skal anvendes i tilfælde af navnekonflikter

Hvor videnskabelig litteratur skal nævne navne

Zoologisk nomenklatur er uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer, at dyr kan have de samme generiske navne som planter.