Hyles (Hübner, 1819).

Hyles (Hübner, 1819). En kosmopolitisk slægt, der indeholder op til 29 arter og 42 underarter, afhængig af hvordan man klassificerer populationer, arter og racer.
Hyles slægten ser ud til at have udviklet sig i neotroperne under eocæne/oligocæn epoker fra
55,8 til 33,9 millioner år siden i den eocæne epoke til 33,9 til 23,0 millioner i den oligocæn epoke.
Hyles er en meget ung slægt, der udbredte sig globalt ret hurtigt.
Link til danske-natur.dk ¨ på Evolution.

first update d. 13 may 2023

last update d. 9 october 2024

_______________________

Snerresværmer, Hyles gallii

Snerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775). Brattmon, Värmland, Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars Andersen

Snerresværmer, Hyles gallii. Rødbyhavn Færgeleje, Lolland d. 30 maj 2024. Fotograf; Tubas Løkkegaard

Snerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775).
I udseende ligner denne art meget vortemælkssværmer, Hyles euphorbiae. Hos H. gallii er den røde bånd på bagvingerne dog ikke så omfattende, og det olivenfarvede bånd på forvingerne er ikke afbrudt.

Har et vingefang, fra 55 til 80 mm.

Denne art foretrækker sandede eller kalkrige steder, solrige hede, plantager, varme skovbryn og hvor den ellers kan finde værtsplanterne. Snerresværmer kan findes i Alperne op til 2700 meter over havets overflade.

Disse aftensværmere kan man stødes på i skumringen, der lever af blomsternes nektar, men de er aktive om natten op til dagslyset og om dagen. Flyveperioden strækker sig fra maj til oktober normalt i én generation, men i gode år kan der være en anden generation.

Larven kan nå en længde på 70 til 80 millimeter og er variabel. En variant er olivengrøn med gule pletter. En anden version er sort med gule pletter og et rødt hoved. Larvens farve bliver mørkere før forpupping.

De lever på gederams, Chamaenerion angustifolium. Glat Dueurt, Epilobium montanum. Gul Snerre, Galium verum og hvid Snerre, Galium mollugo og forskellige andre planter som Clarkia, Fuchsia, Circaea, Plantago major, etc.). Larven kan findes fra juli til september.

Beboer det tempererede Europa, fra Frankrig inklusive Korsika til det vestlige Sibirien og Altai-bjergene i Rusland.
Fraværende, bortset fra som indvandrer eller midlertidigt bosiddende, fra Storbritannien, Sydfrankrig og store dele af Benelux-landene,
Den Iberiske Halvø syd for Pyrenæerne, Italien syd for alperegionen, Island (kun seks fund), Nordskandinavien, det nordlige Rusland og det meste af Balkanhalvøen; den er dog blevet registreret ud over polarcirklen ved Vorkuta i det europæiske Rusland og ved Noyabr'sk (63°10-15'N, 75°40'E) i det vestlige Sibirien.
Det er bosat i Kroatien, det køligere nord for Bulgarien, Moldova, Republikken Nordmakedonien og det nordlige Tyrkiet, Republikken Georgien, Aserbajdsjan, Daghestan, Rusland, Tadsjikistan, Kirgisistan, Afghanistan, Pakistan/Kashmir, Indien - Jammu & Kashmir/ Ladakh, Indien - Himachal Pradesh, det østlige Kasakhstan og Xinjiang-provinsen, Kina. Fraværende fra Nordafrika.

Af og til kan kolonier etablere sig langs Englands østlige kystområder; disse kan vare ved i mange år. En koloni i Northumberland, England, har været til stede i mere end 18 år.

Ekstra begrænset rækkevidde. Fra Altai-bjergene, det sydvestlige Mongoliet, det sydlige centrale Sibirien og det sydlige Yakutia til det nordlige og vestlige Kina (inklusive Xizang-provinsen/Tibet), Nepal, Bhutan, Sakhalin-øen, Kuriløerne og det nordlige Japan.

Denne art er også til stede i USA (nordøst, Great Lakes-regionen, det øvre Midtvesten, i hele Rocky Mountains så langt sydpå som Utah og Colorado, og vestpå til Oregon og Washington State i Pacific Northwest, såvel som i Alaska) og Canada (fra de østlige maritime provinser til det nordlige Quebec og vest til British Columbia og Yukon-territoriet).

Hedder på dansk: Snerresværmer. På svensk: Brunsprötad Skymningssvärmare.
På norsk: Vanlig mauresvermer. På finsk: Matarakiitäjä. På tysk: Labkrautschwärmer.
På nederlandsk: Walstropijlstaart. På fransk: Sphinx de la Garance.
På engelsk: Bedstraw Hawkmoth.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Bedstraw Hawkmoth, Hyles gallii (Rottemburg, 1775).

SSnerresværmer, Hyles gallii larve i sidste stadie. Koklapperne, vestlig Amager d. 20 august 2011. Fotograf; Lars Andersen

Snerresværmer, Hyles gallii larve. Havnemark, Asnæs, Vestsjælland d. 13 september 2019. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Vortemælksværmer, Hyles euphorbiae

Vortemælksværmer, Hyles euphorbiae. Rødbyhavn, Lolland, Danmark d. 6. august 2010. Fotograf; Erik Steen Larsen

Vortemælksværmer, Hyles euphorbiae (Linnaeus, 1758).
Udseende: forvinge med spids spids. Forvingemønster meget karakteristisk, bestående af en bleg cremefarvet eller hvid, skrå midterstribe hos de fleste af denne art.
Vingefang: 70--85 mm.

Habitats: Kan være meget almindelige i varme, tørre år, men meget sjældne i kolde, våde år. Findes hvor flerårige urteagtige vortemælk, Euphorbia-arter er til stede, hvor åbne, solrige steder foretrækkes, såsom langs kanten af marker og skov, på kystnære sandklitter og på bjergsider op til 1900 m i Alperne.

Adfærd: Om dagen hviler de fleste individer på sten, lave mure, blandt lav vegetation eller endda på jorden, idet de flyver lige efter skumringen i en kort periode og igen senere, i tre eller fire omgange af aktivitet, som hos hannerne kl. i det mindste ophører normalt ved midnat. Det er under en af disse, at parring finder sted, normalt fire til fem dage efter fremkomsten og sædvanligvis mellem kl. 22.00 og 24.00. Parret forbliver i copula i op til tre timer. Efter adskillelse begynder hunnerne at lægge æg næsten øjeblikkeligt og lægger et par æg den første nat og flere de efterfølgende nætter. Selvom denne art tiltrækkes af blomster og lever ivrigt på nektar fra blomster bede på f.eks. Petunia, Oenothera, Echium, Epilobium, Nicotiana eller Silene.

Flyvetid: en generation i dens nordlige udbredelse, hovedsageligt fra midten af juni til begyndelsen af juli, selvom individer kan findes så tidligt som midten af maj. Længere mod syd er to generationer normale, den ene i maj/juni, den anden i august/september. Men i højere højder i Sydeuropa er der kun én generation i juni og juli. I det sydlige Ural, fra slutningen af maj til begyndelsen af juli, slutningen af juli, med en delvis anden/tredje generation i slutningen af august - begyndelsen af september.

Værtsplanter. Urteagtige arter af vortemælk Euphorbia, især kystvortemælk Euphorbia paralias, cypresvortemælk Euphorbia cyparissias og, i det sydlige Europa, niddelhavsvortemælk Euphorbia characias.
Mindre brugte værtsplanter. Meget lejlighedsvis Rumex, Polygonum, Vitis, Mercurialis og Epilobium. I Schweiz findes den ikke sjældent på almindelig pileurt Polygonum aviculare.

Udbredelse: Fra det vestlige Europa (Portugal), og det sydlige og centrale Europa til Ural, det sydlige vestlige Sibirien, de vestlige og sydlige udkanter af Altai-bjergene og det vestlige Kina (Xinjiang-provinsen. Også det nordlige Tyrkiet, Republikken Georgien, Armenien og Aserbajdsjan, det sydøstlige Kasakhstan, det østlige Usbekistan, Kirgisistan, det nordlige Afghanistan, det nordlige Pakistan og det vestlige Tian Shan. Findes ikke på Korsika, Sardinien eller De Baleariske Øer. En sjælden migrant mod nord til Danmark og Sverige.

(Det skal bemærkes, at nogle populationer i det nordlige Portugal og det nordvestlige Spanien ser ud til at være hybrider af denne art og Hyles tithymali gecki.).

Videre udbredelse:. Det østlige Tian Shan, meget af Xinjiang-provinsen, Kina og det sydvestlige Mongoliet.

Også indført i mange områder af U.S.A. og Canada for at bekæmpe ikke-indfødte vortemælk, Euphorbia arter. Den er især almindeligt i Montana, Alberta og Ontario, og har spredt sig så langt mod vest som Spokane, Washington State.

Hedder på dansk: Vortemælksværmer. På svensk: Vitsprötad Skymningssvärmare.
På finsk: Tyräkkikiitäjä. På tysk: Wolfsmilchschwärmer. På nederlandsk: Wolfsmelkpijlstaart.
På fransk: Sphinx de l'Euphorbe. På spansk: Esfinge de la Lechetrezna.
På engelsk: Spurge Hawkmoth.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Spurge Hawkmoth, Hyles euphorbiae (Linnaeus, 1758).

Vortemælksværmer, Hyles euphorbiae. La Gaude, Alpes Maritimes, Frankrig ultimo juli 1988. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Hvidribbet Aftensværmer, Hyles livornica

Vitribbad Skymningssvärmare / Hvidribbet Aftensværmer, Hyles livornica.
Albula Pass 2000 m., Graubünden, Schweiz d. 2 august 2019. Fotograf; Mats Lindeborg

Hvidribbet Aftensværmer, Hyles livornica (Esper, 1779).
Er fundet på lyslokning i Revtangen ornitologiske stasjon, Søre Revtangen, Kleppe, Stavanger, Rogaland, det sydvestlig Norge d. 13 juli 2021.
Revtangen ornitologiske stasjon er blant Nordens eldste fuglestasjoner. Den ble etablert i 1937 og drives av Museum Stavanger.

Hedder på dansk: Hvidribbet Aftensværmer. På svensk: Vitribbad Skymningssvärmare.
På norsk: Hvitribbet mauresvermer. På finsk: Juovakiitäjä.
På tysk: Altweltlicher Linienschwärmer. På nederlandsk: Gestreepte Pijlstaart.
På fransk: Sphinx Livournien. På spansk: Esfinge Rayada. På engelsk: Striped Hawkmoth.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Striped Hawkmoth, Hyles livornica (Esper, 1779).

Facebookgruppe; "skal danske dagsommerfugle fredes?"

_______________________

Berberisk Hvidribbet Aftensværmer, Hyles tithymali

Berberisk Hvidribbet Aftensværmer, Hyles tithymali. (Boisduval, 1834).
Gran Canaria november 2021. Fotograf; Susanne Sørensen

Hedder på dansk: Berberisk Hvidribbet Aftensværmer. På fransk: Sphinx du Tithymale.
På tysk: Kanaren-Wolfsmilchschwärmer. På engelsk: Barbary Spurge Hawkmoth.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Silver-striped Hawkmoth, Hyles tithymali. (Boisduval, 1834).

_______________________

Slank Vinsværmer, Hippotion celerio

Slank Vinsværmer, Hippotion celerio. (Linnaeus, 1758).
Fiji 2019. Fotograf; Nikolaj Kirk

Slank Vinsværmer, Hippotion celerio. (Linnaeus, 1758).
Katmandu, Nepal d. 23 april 2015. Fotograf; Ole Andersen

Slank Vinsværmer, Hippotion celerio (Linnaeus, 1758).
Værtsplanter. Almindelig vin, Vitis sp. og Klatrevildvin, Parthenocissus sp. Er lejlighedsvis skadedyr på vinstokke.

Mindre brugte værtsplanter. Galium, Fuchsia, Epilobium, Beta, Impatiens, Convolvulus, Scrophularia, Verbascum, Syringa, Rumex, Begonia, Arum, Mirabilis, Cissus, Zantedeschia og Caladium.
På Azorerne er Zantedeschia aethiopica almindeligvis brugt.
Er også fundet i haver i Israel på Pentas lanceolata og Commicarpus plumbagineus.
På De Kanariske Øer ofte på Rumex vesicarius.

Udbredelse: En bemærkelsesværdig migrant i de fleste år fra tropisk Afrika og Indien til den vestlige palæarktiske region helt op til Danmark og Sverige. I varme år kan der endda etableres nye kolonier i Nordafrika og Europa, så afgrænsningen mellem beboere og migrantområder kan ikke defineres klart.

Den er dog hjemmehørende på De Kanariske Øer og sandsynligvis også på Azorerne og langs Atlanterhavskysten i Marokko og Kap Verde-øerne. Det er bestemt bosat i mange områder af Levanten og Den Arabiske Halvø og Egypten.

Verdensudbredelse: Tropisk Afrika (inklusive Ascension Island) Madagaskar, Mauritius, Asien til sydlig Kina og Taiwan, Orienten Malaysia, Indonesien, Guam og Australien, New Caledonien til Fiji og Tahiti i Fransk Polynesien, med lejlighedsvise fund fra det nordlige New Zealand.

Hedder på dansk: Slank Vinsværmer. På svensk: Silverbandssvärmare.
På norsk: Vingårdsvermer. På finsk: Etelänkiitäjä. På tysk: Linienschwärmer.
På nederlandsk: Wingerdpijlstaart. På fransk: Sphinx Phoenix. På spansk: Esfinge de la Parra.
På engelsk: Silver-striped Hawkmoth.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Silver-striped Hawkmoth, Hippotion celerio (Linnaeus, 1758).

_______________________

Ny dansk sommerfugl fundet tilbage i 1976!

d. 1 november 2015

Flagermussværmer, Hyles vespertilio. Amager Strand, Amager d. 1 juli 1976. Collect; Per Skarin. Fotograf; Lars Andersen

Flagermussværmer, Hyles vespertilio (Esper, 1780). Udseende: forvinger og krop grå med sorthvide bånd på side af bagkrop. Hvide følehorn og ben. Bagvinger rosafarvet med sorte bånd i rodfelt og sømfelt. Vingefang: 60 - 80 mm.

Findes langs mindre vandløb i bjergdale fra 800 til 1700 m.h. hvor værtsplante Finbladet Gederams gror i antal. I Kaukasus i højere højde: 1700 - 2000 m.h.

Larven lever bla. på Finbladet Gederams, Epilobium dodonaei og sjældnere på Epilobium colchium. Den kan leve på Kantet Dueurt, Epilobium tetragonum.

Flyver i 2 generationer fra midt maj til først i juli og i august - september. I højere højde kun i en generation juni/juli.

Der fandtes små bestande i det sydlige Tyskland hvor den nu er forsvundet. Findes i det sydlig Frankrig fra Pyrenæerne til Ardeche, Provence. Schweiz. Det nordlige og centrale Italien. Østrig. Tjekkiet, Slovakiet. Det sydlige Polen. det vestlig Ukraine. Slovenien. Bosnien. Serbien. Det nordlige Albanien. Makedonien og Bulgarien. Tyrkiet til Kaukasus og en isoleret bestand i bjergene, det nordlige Libanon.

I Scalloway på Shetlandsøerne d. 4 september 2003 er der et 1 stk. Flagermussværmer, Hyles vespertilio som er kommet med sydøstlige vinde. 10 dage senere blev der også fundet en Oleandersværmer på Shetlandsøerne.

Per Skarin har for en del år siden fanget en Flagermussværmer, Hyles vespertilio på Amager Strand, Amager d. 1 juli 1976 på lys sammen med hans far.

Hedder på dansk: Flagermussværmer. På svensk: Läderlappssvärmare.
På finsk: Lepakkokiitäjä. På tysk: Fledermausschwärmer.
På fransk: Sphinx Chauve-Souris. På engelsk: Dusky Hawkmoth / Bat Hawkmoth.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Bat Hawkmoth, Hyles vespertilio (Esper, 1780).

Jean Haxaire 12. aug. 2013 ·
Sphinx Chauve-Souris Hyles vespertilio au 5ème stade,
l'Alpe d'Huez, août 2013.

_______________________

Sphingidae of the Western Palaearctic

by A.R. Pittaway

__________________________________________________

Molecular Phylogeny of Noctuidae

by Reza Zahiri

__________________________________________________

Tree of Life web project

The Tree of Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists from around the world. On more than 9000 World Wide Web pages, the project provides information about the diversity of organisms on Earth, their evolutionary history (phylogeny), and characteristics.

Each page contains information about a particular group of organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox flowers, cephalopods, club fungi, or the salamanderfish of Western Australia). ToL pages are linked one to another hierarchically, in the form of the evolutionary tree of life. Starting with the root of all Life on Earth and moving out along diverging branches to individual species, the structure of the ToL project thus illustrates the genetic connections between all living things. d. 16 september 2007

__________________________________________________

International Code of Zoological Nomenclatured. 6 april 2014

Den Internationale Codeks for Zoologisk Nomenklatur (ICZN eller ICZN Code) er en bredt accepteret konvention i zoologi, der regerer formel videnskabelig navngivning af organismer som f.eks insekter. Reglerne hovedsagelig regulerer:

Hvordan navne er korrekt etableret inden for rammerne af binominal nomenklatur

Hvilket navn skal anvendes i tilfælde af navnekonflikter

Hvor videnskabelig litteratur skal nævne navne

Zoologisk nomenklatur er uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer, at dyr kan have de samme generiske navne som planter.

__________________________________________________

Tilbage til Natsværmere, Macroheterocera

Tilbage til Sommerfugle, Lepidoptera

__________________________________________________

Home Tilbage til forsiden