Udseende: Hannen er orangerød med smal sort sømkant, nogle gange findes der former med sort diskalplet på forvinge. Hunnen har sorte pletter på oversiden.
På undersiden som er okkerfarvet med fine sorte pletter ligner de 2 køn ligner hinanden, hvor de hvide pletter til linje i ydrefelt adskiller dem fra de andre arter ildfugle.

Vingefang: 26 - 34 mm.

Habitat: På blomsterrige tørre overdrev, enge i skov og kystskrænter.

Adfærd: Er ivrig blomsterbesøger på engbrandbæger, gyldenris, tidsel, blåhat, knopurt, evighedsblomst, osv.

Flyvetid: Er i juni-juli-august, kan starte så tidligt som d. 15 juni 2014.

Værtsplante: Almindelig syre, Rumex acetosa.
Sjældent på Rødknæ, Rumex acetosella og Kruset Skræppe, Rumex crispus.

Æg, larve og puppe: Ægget lægges enkeltvis på blade der klækker efter overvintring næste forår, de unge larver laver små vindues-lignende gnav i bladet, larvetiden tager ca. 6 til 7 uger, og puppestadie ca. 2 til 3 uger.

Myrmecophile relationer: i begrænset omfang.

Parasiter og prædatorer: Småsnyltehveps, Distatrix sancus som er larve-puppe parasit. Snyltehveps, Anisobas rebellis som er larve-puppe parasit. Jagtedderkopper, Lycosidae artersom fanger larver. Kamæleonedderkop, Misumena vatia som fanger sommerfugl i blomst.

Kort lavet af; Lars Andersen januar 2017

Dansk udbredelse: Findes udbredt i Jylland, Læsø, Samsø, Sjælland og Bornholm, genfundet på Amager. På Fyn udover et enkelt fund i Svanninge Bakker, 1969. Er der fundet en han i Sybergland ved Kerteminde d. 9 august 2017. Mangler på Als, Ærø & Langeland. Få bestande på Møn & Falster, forsvundet fra Lolland. Udbredt på Bornholm.

Status: Den er i tilbagegang på Sjælland her de senere år. Har set den i antal på Syvhøje (som også hedder Femhøje, da 2 af højene er væk) ved Melby d. 15 juli 2006 hvor Kaj Dahl og Lars Andersen så over 100 stk. hvor den forsvandt fra årene efter, da man satte får til at græse i arealet. Man kunne på arealet årene efter se planter der kræver nærringsfattig jord forsvinde som evighedsblomst, blåhat og timian, da hurtigvoksende høje græsser kvæler de andre planter. Man kan sagtens vise et histogram over brug af gylle, kunstgødning og sprøjtemidlers stigning i det moderne landbrug, hvor kurven for ildfuglen er modsat.

Verdensudbredelse: Findes fra de Catabriske bjerge i Nordspanien, Pyrenæerne. Central Massif og Alps Maritimes i Frankrig. Mangler i Storbritannien, Holland & Belgien. Udbredt i Norden til det centrale Europa til Appenniner i det centrale Italien. Balkan til det nordlige Grækenland over til Tyrkiet. Videre udbredt i Centralasien, Mongoliet og Jakutien.

Synonym: Herodes virgaureae.

Navne: L. P. Jensen kaldte den i Fanmarks Fauna, 1918; Gylden Ildsommerfugl.
Har i siden 1925 heddet Dukatfugl, senere Dukatsommerfugl, navngivet af Heide som var inspireret af det tyske navn Dukaten-Feuerfalter. Dukat var en af de mest betydningsfulde guldmønter gennem tiderne.

Hedder på dansk: Dukatsommerfugl. På norsk: Oransjegullvinge. På svensk: Vitfläckig Guldvinge.
På finsk: Loistokultasiipi. På estisk: Valgetäpp-kuldtiib. På lettisk: Zeltgalvišu zeltainitis.
På litauisk: Ugninis auksinukas. På polsk: Czerwonczyk dukacik. På tysk: Dukaten-Feuerfalter.
På nederlandsk: Morgenrood. På fransk: Cuivré de la verge d'or. På italiensk; Argo verga d´oro.
På katalansk: Coure roent. På spansk: Manto de Oro. På engelsk: Scarce Copper.

Lignende arter: Slidte Stor Ildfugl hanner som har sort diskalplet både på forvinge og bagvinge kan overfladisk forveksles med Dukatsommerfugl. Hunner er sværere at se forskel på, de er nemmest at kende på underside.

I det sydlige Europa findes Østlig Ildfugl. Lycaena thersamon og Græsk Ildfugl, Lycaena ottomana.

Fredning: Arten er på Naturstyrelsens arealer fredet, hvor der ikke er tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.