Aftensværmere, Sphingidae

First update d. 7 november - 2014

Last update  d. 8 september - 2021

______________________________________________

Aftensværmere, Sphingidae (Latreille, 1802)
som på engelsk hedder;
Hawk Moths eller Sphinx Moths. Er en familie af Aftensværmere i superfamilie Sværmere, Bombycoidea, underorden Macroheterocera, order sommerfugle, Lepidoptera, den omfatter omkring ca. 1.450 arter.
Aftensværmere er bedst repræsenteret i troperne, men arter findes i alle regioner. De er moderate til store i størrelse og skelnes fra andre natsværmere på grund af deres smidige og vedvarende flyveevne, svarende til kolibrier flyveevner. Deres smalle vinger og strømlinede torpedoformede kraftig krop er tilpasset til hurtig flyvning.
Nogle
Aftensværmere, såsom Duehale eller Humlebisværmer svirrer foran blomster mens de suger nektar, så de forveksles nogle gange med kolibrier. Denne svirrende flugt, hvor de står stille i luften, deler de med kolibrier, visse flagermuse, svirrefluer og guldsmede. Aftensværmere er blevet undersøgt for deres flyveevner, især deres evne til at bevæge sig hurtigt fra side til side, mens de svirrer, kaldet "sving-svævende" eller "sideglidning". Dette menes at have udviklet sig til et forsvar mod bagholdsrovdyr som edderkopper og græshopper, der ligger på lur i blomster.

Aftensværmere er nogle af de hurtigere flyvende insekter; nogle er i stand til at flyve over 5,3 m / s (19 km i timen). De har vingefang fra 4 til over 18 cm.

Aftensværmere øjne har 9 lys receptorer/sanseceller i hver ommatidium (sammenlignet med mellem 2-6 hos dagsommerfugle), så at Aftensværmere kan se forskellige farver ved lysstyrke svarende til stjernelyset.

Long Proboscis Hawkmoth eller Darwin Hawkmoth, Amphimoea walkeri (Boisduval, 1875). Vingefang:147–164 mm.
Voksne/imago er på vingerne året rundt. Denne aftensværmer har det længste insekt snabel
proboscis i verden som er mellem 20 og 28 cm i længden, og suger nektar fra lange blomster som Engletrompeter, Brugmansia arborea eller Spøgelseorkideer nektarbeholder imens de står under blomsten i luften.

En anden aftensværmer med lang snabel er
Darwin's aftensværmer; Xanthopan morgani praedicta fra Madagaskar på 25 cm.

Enkelte aftensværmere som Dødningehoved kan frembringe en pivende lyd med"Snabel" for at passificerer bier.
Dødningehoved lydoptagelse!

Man har undersøgt
Aftensværmere, Sphingidae familien fra Borneo som udsender soniske pulser der genereres ved at at gnide deres kønsorganer som sidder bagerst på bagkroppen, som reaktion på de højfrekvente lyde skabt af flagermus.
Flagermus bruger ved hjælp af klikkelyde en ekko-lokalisering til præcist at finde sit bytte, men aftensværmere jammer signalet for at forvirre og desorienterer flagermusen.

Link til; Moths evolve to jam sonar to escape bats

______________________________________________

The World Butterfly Taxonomy list 2013:

  Lepidoptera, Sommerfugle
  ______________________________________________
  Sub-order Ditrysia
  ______________________________________________
  Macroheterocera Chapman, 1893
  Superfamily Bombycoidea Latreille, 1802
  Family Sphingidae (Latreille, 1802) Hawk moths / Aftensværmere (18)
  Smerinthinae (3)
  Mimas Hübner, 1819
1 Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) - Lindesværmer
  Smerinthus Latreille, 1802
2 Smerinthus ocellata (Linnaeus, 1758) - Aftenpåfugleøje
  Laothoe Fabricius, 1807
3 Laothoe populi (Linnaeus, 1758) - Poppelsværmer
  Sphinginae (4)
  Agrius Hübner, 1819
4 Agrius convolvuli (Linnaeus, 1758) - Snerlesværmer
  Acherontia Laspeyres, 1809
5 Acherontia atropos (Linnaeus, 1758) - Dødningehoved
  Sphinx Linnaeus, 1758
6 Sphinx ligustri (Linnaeus, 1758) - Ligustersværmer
7 Sphinx pinastri (Linnaeus, 1758) - Fyrresværmer
  Macroglossinae (11)
  Hemaris Dalman, 1816
8 Hemaris tityus (Linnaeus, 1758) - Smalrandet Humlebisværmer
9 Hemaris fuciformis (Linnaeus, 1758) - Bredrandet Humlebisværmer
  Macroglossum Scopoli, 1777
10 Macroglossum stellatarum (Linnaeus, 1758) - Duehale
  Daphnis Hübner, 1819
11 Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) - Oleandersværmer
  Proserpinus Hübner, 1819
12 Proserpinus proserpina (Pallas, 1772) - Natlyssværmer
  Hyles Hübner, 1819
13 Hyles euphorbiae (Linnaeus, 1758) - Vortemælksværmer
14 Hyles gallii (Rottemburg, 1775) - Snerresværmer
15 Hyles livornica (Esper, 1779) - Hvidribbet Aftensværmer
16 Hyles vespertilio (Esper, 1780) - Flagermussværmer
  Deilephila Laspeyres, 1809
17 Deilephila elpenor (Linnaeus, 1758) - Dueurtsværmer
18 Deilephila porcellus (Linnaeus, 1758) - Lille Vinsværmer
  Hippotion Hübner, 1819
19 Hippotion celerio (Linnaeus, 1758 - Sølvstribet Vinsværmer

__________________________________________________

Two-lined Velvet Hawkmoth, Clanis bilineata

Two-lined Velvet Hawkmoth, Clanis bilineata (Walker, 1866). Borup, Sjælland, Danmark d. 17 september 2019. Fotograf; Chrille Steinmeyer Knudsen

Two-lined Velvet Hawkmoth, Clanis bilineata (Walker, 1866). Borup, Sjælland, Danmark d. 17 september 2019. Fotograf; Chrille Steinmeyer Knudsen

En asiatisk aftensværmer som er langt væk hjemmefra?
Om der er ukendte populationer i det østlig Europa,
eller om den er indført med planter står i det uvisse?

Jean Haxaire and Jan Fischer Rasmussen has confirmed the identification.

______

Her fra facebookgruppe "Kryb og kravl"

Sphingidae of the Eastern Palaearctic by A.R. Pittaway & I.J. Kitching (in association with Felix Lin)

_______________________

Ligustersværmer, Sphinx ligustri

Ligustersværmer. Bagsværd d. 13 juni 2004. Fotograf: Lars AndersenLigustersværmer. Bagsværd d. 13 juni 2004. Fotograf: Lars AndersenLigustersværmer. Bagsværd d. 13 juni 2004. Fotograf: Lars AndersenLigustersværmer. Bagsværd d. 13 juni 2004. Fotograf: Lars AndersenLigustersværmer. Kalvehave, det sydlige Sjælland d. 17 juni 2012. Fotograf: Lars Andersen

Ligustersværmer, Sphinx ligustri. Bagsværd, Nordsjælland d. 13 juni 2004. Fotograf; Lars Andersen

Ligustersværmer, Sphinx ligustri (Linnaeus, 1758).
Udseende: Imago er en stor gråsort sværmer med lyserøde pletter på bagkrop overside og lyserøde bånd på bagvinger.
Vingefang: Vingefang: 90-120 mm. Er den største hjemmehørende sommerfugl i Danmark.

Habitat: skovlysninger i blandet løvskov og haver med rig blomsterflora.

Adfærd: Denne aftensværmer begynder allerede at flyve i den blå time til midnat. Besøger især kaprifolie / almindelig gedeblad som er nogle af de få aftensværmere der kan nå ind til nektar i denne plante.

Værtsplanter: Larven lever især på ask, syren, liguster og spiræa.
'
Udbredelse: Arten følger udbredelse af ask og kaprifolie fra det nordlige Spanien, det tempererede Europa, Asien til Japan.

Forveksling: Kan forveksles med den mindre grå
Fyrresværmer.

Ligustersværmer, Sphinx ligustri larve på spirea. Bjerringbro, Midtjyllandd. 21 august 2020. Fotograf; Kasper Kildevæld

Ligustersværmer, Sphinx ligustri larve på spirea. Bjerringbro, Midtjylland d. 21 august 2020. Fotograf; Kasper Kildevæld

_______________________

Fyrresværmer, Sphinx pinastri

Fyrresværmer, Hyloicus pinastri. Asserbo Plantage d. 14 maj 2010. Fotograf: Lars Andersen

Fyrresværmer, Sphinx pinastri. Aboda Klint, Småland, Sverige d. 5 juni 2010. Fotograf; Troells Melgaard

Fyrresværmer, Hyloicus pinastri. Asserbo Plantage d. 14 maj 2010. Fotograf: Lars Andersen

Fyrresværmer, Hyloicus pinastri. Asserbo Plantage, Nordsjælland d. 14 maj 2010. Fotograf; Lars Andersen

Fyrresværmer Sphinx pinastri larve. Gl. Rye ved Himmelbjerget august 2003. Fotograf; Danne Johansen

Fyrresværmer, Sphinx pinastri larve. Gl. Rye ved Himmelbjerget august 2003. Fotograf; Danne Johansen

_______________________

Dueurtsværmer, Deilephila elpenor

Dueurtsværmer, Bagsværd juni 2004. Fotograf: Henrik MathiassenDueurtsværmer, Deilephila elpenor. Billarp, Småland, Sverige. d. 26 juni 2007. Fotograf: Kirsten SchwartzDueurtsværmer larve, Gl. Rye ved Himmelbjerget, August 2004. fotograf: © Danne JohansenDueurtsværmer, Deilephila elpenor. Asserbo, Nordsjælland d. 16 juni 2014. Fotograf: Lars Andersen

Dueurtsværmer Deilephila elpenor (Linnaeus, 1758).
Værtsplanter: bruger mange forskellige værtsplanter.
De vigtigste er Dueurt Epilobium sp. Og mindre på Snerre Galium.


Mindre vigtige værtsplanter er: Fuksia Fuchsia. Fligtiglise Impatiens, Springbalsamin Balsaminaceae, Kattehale Lythrum, Kærmysse Calla, Bukkeblad Menyanthes og Gedeblad Lonicera i Nordeuropa.
I sit sydlige udbredelsesområde også på Vindrue Vitis, Vildvin Parthenocissus, Steffenurt Circaea, Natlys Oenothera, Snabelkalla Arisaema, Pileurt Polygonum, Vild Gulerod Daucus, Fredløs Lysimachia og Skræppe Rumex.

Dueurtsværmer plejede at være et lejlighedsvis stort skadedyr på vinranker i Sydeuropa, men sjældent i dag efter der bruges sprøjtemidler.

Dueurtsværmer, Deilephila elpenor larve. H/F Vennelyst, Amager d. 14 august 2005. Fotograf; Lars Andersen

Dueurtsværmer, Deilephila elpenor larve. H/F Vennelyst, Amager d. 14 august 2005. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Dueurtsværmer, Deilephila elpenor Rhododendron

d. 16 juni 2017.

Dueurtsværmer, Deilephila elpenor. Lille Salby, Sjælland d. 16 juni 2017. Fotograf; Peter MøllmannDueurtsværmer, Deilephila elpenor. Lille Salby, Sjælland d. 16 juni 2017. Fotograf; Peter MøllmannDueurtsværmer, Deilephila elpenor. Lille Salby, Sjælland d. 16 juni 2017. Fotograf; Peter MøllmannDueurtsværmer, Deilephila elpenor. Lille Salby, Sjælland d. 16 juni 2017. Fotograf; Peter Møllmann

Dueurtsværmer, Deilephila elpenor. Lille Salby, Sjælland d. 16 juni 2017. Fotograf; Peter Møllmann

_______________________

Lille Vinsværmer, Deilephila porcellus

Lille Vinsværmer, Deilephila porcellus. Mols Bjerge, Djursland. d. 1 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenDueurtsværmer, Deilephila elpenor (Linnaeus, 1758) og Vinsværmer, Deilephila porcellus  (Linnaeus, 1758). Lundby Hede, Himmerland, Jylland, Danmark. d. 4 Juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Lille Vinsværmer, Deilephila porcellus.
Mols Bjerge, Djursland d. 1 Juni 2008.
Fotograf; Lars Andersen
Dueurtsværmer, Deilephila elpenor & Lille Vinsværmer, Deilephila porcellus.
Lundby Hede , Himmerland
d. 4 Juni 2011.
Fotograf;
Lars Andersen

_______________________

Snerresværmer, Hyles gallii

Snerresværmer, Bagsværd klækket d. 2 august2004. Larve fundet på Lumsås. Fotograf: Henrik MathiassenSnerresværmer, Bagsværd klækket d. 2 august2004. Larve fundet på Lumsås. Fotograf: Henrik MathiassenSnerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775) larve i sidste stadie. Bøtø diget  d. 7 august 2011. Fotograf: Lars Andersen

Snerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775) larve i sidste stadie. Koklapperne, vestlig Amager  d. 20 august 2011. Fotograf: Lars Andersen

SSnerresværmer, Hyles gallii larve i sidste stadie. Koklapperne, vestlig Amager d. 20 august 2011. Fotograf; Lars Andersen

Snerresværmer, Hyles gallii larve. Havnemark, Asnæs, Vestsjælland d. 13 september 2019. Fotograf; Lars Andersen

Snerresværmer, Hyles gallii larve. Havnemark, Asnæs, Vestsjælland d. 13 september 2019. Fotograf; Lars Andersen

Snerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775). Brattmon, Värmland, Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars AndersenSnerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775). Brattmon, Värmland, Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars AndersenSnerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775). Brattmon, Värmland, Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars Andersen

Snerresværmer, Hyles gallii (Rottemburg, 1775). Brattmon, Värmland, Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Vortemælksværmer, Hyles euphorbiae

La Gaude, Alps Maritime, Frankrig ultimo juli 1988. Fotograf; Lars Andersen

Vortemælksværmer, Hyles euphorbiae. La Gaude, Alpss Maritimes, Frankrig ultimo juli 1988. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Hvidribbet Aftensværmer, Hyles livornica

Hvidribbet Aftensværmer, Hyles livornica (Esper, 1779).
Er fundet på lyslokning i Revtangen ornitologiske stasjon, Søre Revtangen, Kleppe, Stavanger, Rogaland, det sydvestlig Norge
d. 13 juli 2021.
Revtangen ornitologiske stasjon er blant Nordens eldste fuglestasjoner. Den ble etablert i 1937 og drives av Museum Stavanger.

Facebookgruppe; "skal danske dagsommerfugle fredes?"

_______________________

Aftenpåfugleøje, Smerinthus ocellata

Aftenpåfugleøje, Smerinthus ocellatus. Melby Ovedrev d. 17 September 2009. Fotograf: Henrik S. LarsenAftenpåfugleøje, Smerinthus ocellatus. Holmegaards Mose d. 9 Juni 2009. Fotograf: Henrik S. Larsen

Aftenpåfugleøje, Smerinthus ocellatus.
Melby Ovedrev
d. 17 september 2009. Fotograf; Henrik S. Larsen
Aftenpåfugleøje, Smerinthus ocellatus.
Holmegaards Mose
d. 9 juni 2009. Fotograf; Henrik S. Larsen

Her skræmmer den en nysgerig sjæl, bøh!Aftenpåfugleøje af slægten Aftensværmere, juni 1999, Lilleå

Aftenpåfugleøje, Smerinthus ocellata. Stråsø Plantage, Vesyjylland juni 1994. Fotograf; Lars Andersen

Aftenpåfugleøje, Smerinthus ocellata. Pinseskoven, Amager d. 14 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Aftenpåfugleøje, Smerinthus ocellata. Pinseskoven, Amager d. 14 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Poppelsværmer, Laothoe populi

Poppelsværmer, Laothoe populi. Asserbo, Nordsjælland d. 16 juni 2014. Fotograf: Lars Andersen

Poppelsværmer, Laothoe populi. Asserbo, Nordsjælland d. 16 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Poppelsværmer, Laothoe populi. Amager Fælled, Amager d. 23 juli 2013. Fotograf; Lars Andersen

Poppelsværmer, Laothoe populi larve. Amager Fælled, Amager d. 23 juli 2013. Fotograf; Lars Andersen

Poppelsværmer, Laothoe populi larve. Stevns, Sjælland d. 13 september 2020. Fotograf; Ole Andersen

Poppelsværmer, Laothoe populi larve. Stevns, Sjælland d. 13 september 2020. Fotograf; Ole Andersen

_______________________

Lindesværmer, Mimas tiliae

Lindesværmer. Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) han. Rødby Havn Færgeleje d. 24 maj 2009. Fotograf: Lars AndersenLindesværmer. Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) han. Asserbo Plantage d. 14 maj 2010. Fotograf: Lars Andersen

Lindesværmer. Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) han.
Rødbyhavn Færgeleje
, Lolland d. 24 maj 2009.
Fotograf;
Lars Andersen
Lindesværmer. Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) han.
Asserbo Plantage, Nordsjælland
d. 14 maj 2010.
Fotograf;
Lars Andersen

Lindesværmer. Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) han. Grenå, Djursland d. 11 august 2020. Fotograf; Kjeld Brem SørensenLindesværmer. Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) han. Grenå, Djursland d. 11 august 2020. Fotograf; Kjeld Brem Sørensen

Lindesværmer. Mimas tiliae (Linnaeus, 1758) han. Grenå, Djursland d. 11 august 2020. Fotograf; Kjeld Brem Sørensen

_______________________

Snerlesværmer, Agrius convolvuli

Snerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 4 september 2005. kl: 20.54. Fotograf: Lars AndersenSnerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 3 september 2005. kl: 20.37. Fotograf: Lars AndersenSnerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 4 september 2005. kl: 20.54. Fotograf: Lars AndersenSnerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 7 september 2005. Fotograf: Troells MelgaardSnerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 6 september 2005. kl: 20.43. Fotograf: Lars AndersenSnerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 6 september 2005. kl: 23.18. Fotograf: Lars AndersenSnerlesværmer , Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 9 september 2005. kl: 00.46. Fotograf: Lars Andersen

Snerlesværmer, Agrius convolvuli. H/F Vennelyst. d. 6 september 2005. Fotograf; Lars Andersen

Snerlesværmer, Agrius convolvuli hun. Gulstav Mose, det sydlige Langeland d. 22 august 2015. fotograf; Lars AndersenSnerlesværmer, Agrius convolvuli hun. Gulstav Mose, det sydlige Langeland d. 22 august 2015. fotograf; Lars AndersenSnerlesværmer, Agrius convolvuli hun. Gulstav Mose, det sydlige Langeland d. 22 august 2015. fotograf; Lars Andersen

Snerlesværmer, Agrius convolvuli hun. Gulstav Mose, Langeland d. 22 august 2015. fotograf; Lars Andersen

_______________________

Duehale, Macroglossum stellatarum

Duehale, Macroglossum stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8 august - 2018. Fotograf; Lars AndersenDuehale, Macroglossum stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8 august - 2018. Fotograf; Lars AndersenDuehale, Macroglossum stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8 august - 2018. Fotograf; Lars AndersenDuehale, Macroglossum stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8 august - 2018. Fotograf; Lars AndersenDuehale, Macroglossum stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8 august - 2018. Fotograf; Lars AndersenDuehale, Macroglossum stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8 august - 2018. Fotograf; Lars AndersenDuehale, Macroglossum stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8 august - 2018. Fotograf; Lars Andersen

Duehale, Macroglossum stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8 august - 2018. Fotograf; Lars Andersen

Duehale, Macroglossum stellatarum. Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars Andersen

Duehale, Macroglossum stellatarum. Rødbyhavn Rangerterræn, Lolland d. 19 august 2018. Fotograf; Lars Andersen

Duehale, Macroglossum stellatarum. Nygårde, Militære Øvelsesterræn, Jægerspris,Hornsherred d. 26 august 2018. Fotograf; Lars Andersen

Duehale, Macroglossum stellatarum. Nygårde, Militære Øvelsesterræn, Jægerspris, Hornsherred d. 26 august 2018. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Duehale larve

d. 14 august 2020

Duehale, Macroglossum stellatarum larve på Gul Snerre, Galium verum. Bøtø Dige, Falster d. 14 august 2020. Fotograf; Frank Overgaard Nielsen

Duehale, Macroglossum stellatarum larve på Gul Snerre, Galium verum.
Bøtø Dige, Falster, Danmark
d. 14 august 2020. Fotograf; Frank Overgaard Nielsen

_______________________

Duehale og Dræberblomst

d. 21 oktober 2018

Sølvnatlys, Oenothera speciosa. Djursland, Danmark d. 5 september 2018. Fotograf; Loulou BlochSølvnatlys, Oenothera speciosa og Duehale, Macroglossum stellatarum. Djursland, Danmark d. 5 september 2018. Fotograf; Loulou BlochSølvnatlys, Oenothera speciosa og Duehale, Macroglossum stellatarum. Djursland, Danmark d. 5 september 2018. Fotograf; Loulou Bloch

Sølvnatlys, Oenothera speciosa og Duehale, Macroglossum stellatarum. Djursland, Danmark d. 5 september 2018. Fotograf; Loulou Bloch

Loulou Bloch, facebookgruppe Sommerfuglehaver
d. 5 september 2018;
Jeg såede
Natlys Rosea i foråret. I god tro. Den skulle være smuk og en god blomst for insekter.
Men jeg lærte i dag, at den kan tage en Duehale til fange!
Jeg kom ud ved middagstid og troede først, jeg så en meget begejstret Duehale hygge sig med snablen i Natlys-blomsten.
Men jeg kunne efter kort tid se, at den ellers så flyvske Duehale ikke opholdt sig frivilligt i blomsten.
Den lange tunge sad uhjælpeligt fast dybt i hullet midt i blomsten.
Duehalen baskede og baksede - kæmpede bragt. Men vi måtte hjælpe. Min mand fik meget forsigtigt hjulpet Duehalen. Snablen blev forsigtigt trukket ud af blomstens dybe midte. Og forblev intakt.
Vores uheldige Duehale fortsatte til sommerfuglebusken, hvor den trøstespiste et godt stykke tid.
Morale: Pas på
Natlys Rosea hvis du er typen, der har næsen lidt langt fremme OG lad være med at stikke tungen ned i halsen på helt nye bekendtskaber

_________________________

Sølvnatlys / Natlys Rosea, Oenothera speciosa versus Duehale, Macroglossum stellatarum
d. 7 december 2017;
Insekter - Planteinteraktioner; Levende og døde
Duehale, Macroglossum stellatarum blev fundet med sugesnabel hængende fast i blomster af prydplanten Sølvnatlys, Oenothera speciosa i Bulgarien.

Læs mere på
killing beauty

_______________________

Se videoen: Kolibri-lignende sværmer indtager danske haver

d. 9 august 2018

Der har været helt ekstremt mange observationer af duehaler i år, fortæller Naturhistorisk Museum.

_______________________

Læser opdager sjælden sommerfugl i sin have i Gilleleje

d. 18 juli 2018

Netavis Gribskov; Den dygtige naturfotograf Per Vindis har fanget nogle fantastiske pletskud af den flotte natsommerfugl Duehale i sin have i Gilleleje.
Den lille sommerfugl minder på mange måder om den vævre kolibri og er en sjælden gæst i Danmark.

Duehale er i august set overalt i østdanmark. Magleby, Stevns. d. 21 august - 2006. Fotograf: Lars AndersenDuehale er i august set overalt i østdanmark. Magleby, Stevns. d. 21 august - 2006. Fotograf: Lars AndersenDuehale er i august set overalt i østdanmark. Magleby, Stevns. d. 21 august - 2006. Fotograf: Lars AndersenDuehale er i august set overalt i østdanmark. Magleby, Stevns. d. 21 august - 2006. Fotograf: Lars AndersenDuehale er i august set overalt i østdanmark. Magleby, Stevns. d. 21 august - 2006. Fotograf: Lars AndersenDuehale er i august set overalt i østdanmark. Magleby, Stevns. d. 21 august - 2006. Fotograf: Lars AndersenDuehale er i august set overalt i østdanmark. Magleby, Stevns. d. 21 august - 2006. Fotograf: Lars Andersen

Duehale, Macroglossum stellatarum. Magleby, Stevns d. 21 august - 2006. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagstorp Nationalpark, det sydøstlige Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagstorp Nationalpark, det sydøstlige Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagstorp Nationalpark, det sydøstlige Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagstorp Nationalpark, det sydøstlige Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagstorp Nationalpark, det sydøstlige Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagstorp Nationalpark, det sydøstlige Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagstorp Nationalpark, det sydøstlige Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008. Fotograf: Lars Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagestad Naturresevat, Skåne, Sverige. d. 8 Juni 2008. Fotograf; Lars Andersen

Bredrandet humlebisværmer. Ronneby, Blekinge. d. 26 maj 2007. Fotograf: Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer. Hamborgskov, Lolland. d. 20 Maj 2007. Fotograf: Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer æg på Kaprilfolie. Hamborgskov, Lolland. d. 20 Maj 2007. Fotograf: Lars Andersen

_________

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Bøtø Dige/Plantage, Falster d. 28 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Bøtø Dige/Plantage, Falster d. 28 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni 2017. Fotograf;  Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni 2017. Fotograf;  Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni 2017. Fotograf;  Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni 2017. Fotograf;  Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni 2017. Fotograf;  Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni 2017. Fotograf;  Lars Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Store Bøgeskov v. Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni 2017. Fotograf; Lars Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Arrenakke, Nordsjælland d. 19 juli 2017. Fotograf; Henrik S. LarsenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Arrenakke, Nordsjælland d. 19 juli 2017. Fotograf; Henrik S. Larsen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Arrenakke, Nordsjælland d. 19 juli 2017. Fotograf; Henrik S. Larsen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Melby Overdrev, Nordsjælland d. 3 juni 2018. Fotograf; Lars Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Melby Overdrev, Nordsjælland d. 3 juni 2018. Fotograf; Lars Andersen

Lokalitet for Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagestad Naturresevat, Skåne d. 19 juni 2019. Fotograf; Lars AndersenBredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagestad Naturresevat, Skåne d. 19 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis. Hagestad Naturresevat, Skåne d. 19 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis (Linnaeus, 1758).
Udseende: Imago ligner en humlebi ganske meget. Kan kendes fra
Smalrandet Humlebisværmer på den bredde mørkebrune sømkant, og tilstedeværelsen af en delt forvinge-celle.
Vingefang: Vingefang: 40-50 mm.

Habitat: Overdrev, skovlysninger og enge med en rig blomsterflora.

Adfærd: Denne dagflyvende aftensværmer begynder allerede at flyve ved 10-tiden om formiddagen. Omkring klokken 13 tager iveren af. Besøger især blomster som
Slangehoved, Kærtidsel, Agertidsel, Syren og Tjærenellike med flere.

Æg. larve. puppe: Larven er isidste stadie grøn med en hvid stribe, der starter ved hovedet og slutter ved det viollette horn i bagenden. Kan også være violet til blålig i sidste stadie
Værtsplanter: Larven lever på
Dunet Gedeblad, Lonicera xylosteum.
Vild Kaprifolie / Almindelig Gedeblad, Lonicera periclymenum og Snerre, Galium arter.

Udbredelse: Arten findes over det meste af Danmark undtagen Sønderjylland, Als, Ærø og Langeland.

_______________________

Bredrandet Humlebisværmer larve

d. 11 juli 2021

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis larve. Kalmar Län, Småland, Sverige d. 11 juli 2019. Fotograf; Ole Andersen

Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris fuciformis larve. Kalmar Län, Småland, Sverige d. 11 juli 2019. Fotograf; Ole Andersen

_______________________

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Stenholt Skov, Engesvang, Midtjylland, Danmark. d. 5 Juni 2011. Fotograf: Lars AndersenSmalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Stenholt Skov, Engesvang, Midtjylland, Danmark. d. 5 Juni 2011. Fotograf: Lars AndersenSmalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Stenholt Skov, Engesvang, Midtjylland, Danmark. d. 5 Juni 2011. Fotograf: Lars AndersenSmalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Stenholt Skov, Engesvang, Midtjylland, Danmark. d. 5 Juni 2011. Fotograf: Troells MelgaardSmalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Stenholt Skov, Engesvang, Midtjylland, Danmark. d. 5 Juni 2011. Fotograf: Lars AndersenSmalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Stenholt Skov, Engesvang, Midtjylland, Danmark. d. 5 Juni 2011. Fotograf: Lars Andersen

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Stenholt Skov, Engesvang, Midtjylland. d. 5 Juni 2011. Fotograf; Lars Andersen

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Troldkærvej øst for Skiveren, Danmark d. 10 juni 2019. Fotograf; Lars AndersenSmalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Troldkærvej øst for Skiveren, Danmark d. 10 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Troldkærvej øst for Skiveren, Danmark d. 10 juni 2019. Fotograf; Lars Andersen

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus (Linnaeus, 1758).
Udseende: Imago ligner en humlebi ganske meget. Kan kendes fra
Bredrandet Humlebisværmer på den yderst smalle mørkebrune sømkant på vingerne, og tilstedeværelsen af en udelt forvinge-celle.
Vingefang: Vingefang: 40-50 mm.

Habitat: Overdrev, skovlysninger, enge og heder med en rig blomsterflora.

Adfærd: Denne dagflyvende aftensværmer begynder allerede at flyve ved 10-tiden om formiddagen. Omkring klokken 13 tager iveren af. Besøger især blomster som
Mosetroldurt og Tjærenellike.

Æg. larve. puppe: Larven er i sidste stadie grøn med en hvid stribe, der starter ved hovedet og slutter ved det røde horn i bagenden. I øvrigt har larven også en rød plet på hver af de gule spirakler.
Værtsplanter: Larven lever især på
Djævelsbid, Succisa pratensis og mindre på Blåhat, Knautia arvensis.

Udbredelse: Arten findes kun i Jylland - især i de sandede egne, hvor floraen endnu er artsrig. Har indtil midt
80'erne forekommet på Melby Overdrev, Nordsjælland.

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Torsby N, Klarälven, Värmland, Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars AndersenSmalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Torsby N, Klarälven, Värmland, Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars Andersen

Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris tityus. Torsby N, Klarälven, Värmland, Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars Andersen

_______________________

Natlyssværmer, Proserpinus proserpina

Lyttesholm Naturcenter, Lolland d. 30 maj 2017. Fotograf;  Lars Andersen

Natlyssværmer, Proserpinus proserpina. Lyttesholm Naturcenter, Lolland d. 30 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Natlyssværmer, Proserpinus proserpina larve på Rødfrugtet Natlys, Oenothera rubricaulis, Rødbyhavn, Lolland d. 30 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Natlyssværmer, Proserpinus proserpina larve på Rødfrugtet Natlys, Oenothera rubricaulis. Rødbyhavn Baneterræn, Lolland d. 30 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

_________________________

Natlyssværmer i aktion

d. 28 - 29 maj 2020

Se film optaget af Philip Hahn-Petersen på facebookgruppe;
"skal danske dagsommerfugle fredes?"

_________________________

Her link til Natlyssværmer på side fra Rødbyhavn

d. 8 september 2018

_________________________

d. 25 - 28 maj 2017

Lyttesholm, Lolland d. 27 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Lille Vinsværmer, Deilephila porcellus. Lindesværmer, Mimas tiliae & Natlyssværmer, Proserpinus proserpina.
Lyttesholm Naturcenter, Lyttesholm, Lolland d. 27 maj 2017. Fotograf; Lars Andersen

Natlyssværmer, Proserpinus proserpina. Lyttesholm Naturcenter, Lyttesholm, Lolland d. 24 maj 2021. Fotograf; Tubas Løkkegaard

Natlyssværmer, Proserpinus proserpina. Lyttesholm Naturcenter, Lyttesholm, Lolland d. 24 maj 2021. Fotograf; Tubas Løkkegaard

_______________________

Dødningehoved, Acherontia atropos

Dødningehoved, Acherontia atropos fra Jersie Strand, Køge Bugt, Sjælland, Danmark. Leg Nikolaj Kleissl fra importeret æg d. 10 September 2008. Fotograf: Lars AndersenDødningehoved, Acherontia atropos fra Jersie Strand, Køge Bugt, Sjælland, Danmark. Leg Nikolaj Kleissl fra importeret æg d. 10 September 2008. Fotograf: Lars AndersenDødningehoved, Acherontia atropos fra Jersie Strand, Køge Bugt, Sjælland, Danmark. Leg Nikolaj Kleissl fra importeret æg d. 10 September 2008. Fotograf: Lars AndersenDødningehoved, Acherontia atropos fra Jersie Strand, Køge Bugt, Sjælland, Danmark. Leg Nikolaj Kleissl fra importeret æg d. 10 September 2008. Fotograf: Lars AndersenDødningehoved, Acherontia atropos fra Jersie Strand, Køge Bugt, Sjælland, Danmark. Leg Nikolaj Kleissl fra importeret æg d. 10 September 2008. Fotograf: Lars AndersenDødningehoved, Acherontia atropos fra Jersie Strand, Køge Bugt, Sjælland, Danmark. Leg Nikolaj Kleissl fra importeret æg d. 10 September 2008. Fotograf: Lars AndersenDødningehoved, Acherontia atropos fra Jersie Strand, Køge Bugt, Sjælland, Danmark. Leg Nikolaj Kleissl fra importeret æg d. 10 September 2008. Fotograf: Lars AndersenDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille SalbyDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille SalbyDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille SalbyDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille SalbyDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille SalbyDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille SalbyDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille SalbyDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille SalbyDødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille Salby

Fotografer; Peter Møllmann og Lars Andersen

Dødningehoved, Acherontia atropos (Linnaeus, 1758) er en Aftensværmer i familien Sphingidae, slægten Acherontia som er blandt de kraftigeste og største sværmere i den gl. verdensdel. Alle arter ligner Dødningehoved, A. atropos. Sugesnablen er kort og kraftig og kan sjældent benyttes til at suge nektar på blomster. I stedet bruges den til i bistadernes honningkager's celler, eller at suge saft fra overmodne frugter. Der findes ialt 3 arter der forekommer i de tropiske og subtropiske dele af Afrika, Mellemøsten, Orienten, Kina og det sydøstlige Asien.

Udseende: Den er Europas kraftigste og største aftensværmer, kønnene er ens og kendes på følehorn som på hannen er 15 -20 % længere og kraftigere end på hunnen. Den er sortbrun med et orangegul dødningehoved på ryggen af forkrop/thorax. Med blå stribe på overside af bagkrop med gule sider med sorte tværstriber. Forvinger er sortbrune med lidt svage orange tegninger. Bagvinger er gule med 2 sorte tværstriber i ydrefelt og sømfelt.

Vingefang: Han, 94 -118mm. Hun, 107-131 mm.

Dødningehoved er en stærk trækker der jævnligt ses i Danmark. Men antallet er faldet siden 50'erne da man mekaniserede kartoffeldyrkningen med sprøjtning osv. Ses ofte i skumringen ved bistader indtil midnat. hvor den er kendt for at stjæle honning fra biceller. Sommerfuglen forstyrrer bierne med kemiske feromoner der ligner biernes feromoner. Det kan imellem gå galt, der er fundet flere Dødningehoved som er stukket ihjel af bierne, fordi de ikke er resistente for bistik.

Den suger også saft fra overmodne frugter og nektar fra blomster som Kartoffel, Solanum tuberosum. Virginiatobak, Nicotiana tabacum. Studenternellike, Dianthus barbatus. Appelsin, Citrus sinensis. Den sværmer ikke foran blomsterne som de andre aftensværmere men sidder foran blomsten og suger p.g.a dens korte snabel.

Dødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille Salby

Hvis sommerfuglen bliver forstyrret, rejser den sig på benene og vifter med de forreste sæt ben imens den udstøder høje pivetoner igennem snabel.

Dødningehoved, Acherontia atropos han fra importerede æg, leg Peter Møllmann. d. 3 oktober 2010. Fotograf; Lars Andersen Lille Salby

Og fra kirtler på androconiale skæl på underside af forkrop foran de bagerste sæt ben, udskiller den stærke dufte der skal afskrække fjender.

Flyvetid: Sommerfuglen er fundet fra sidst i maj til først i november i Danmark.

Larven er i det sydlige Danmark & Sverige fundet på Kartoffel, Solanum tuberosum. Bukketorn, Lycium barbarum. Virginiatobak, Nicotiana tabacum. Liguster, Ligustrum vulgare. Sommerfuglebusk, Budddleja davidii. Sort Natskygge, Solanum nigrum. Bulmeurt, Hyoscyamus niger & Almindelig Pigæble, Datura stramonium. Efterhånden som larverne bliver større op til 13 cm stor, foretrækker de marknære gule blade.

Dødningehoved er kendt som langdistance trækkere, og er fundet over hele Europa, på Azoerne, Kanariske øer, Island og Færøerne. Findes jævnligt i Danmark.

Dødningehoved, Acherontia atropos. Gedser Fuglestation, Falster d. 7 september 2021. Fotograf; Poul Westergaard Lauritsen

Dødningehoved, Acherontia atropos. Gedser Fuglestation, Falster d. 7 september 2021. Fotograf; Poul Westergaard Lauritsen

Link til fund på facebookgruppe; "Kryb og kravl"

_______________________

Dødningehoved, Acherontia atropos larve i sidste stadie. Amager d. 25 september 2016.  Fotograf;  Jette Carla  PedersenDødningehoved, Acherontia atropos larve i sidste stadie. Amager d. 25 september 2016.  Fotograf;  Jette Carla  Pedersen

Dødningehoved, Acherontia atropos larve i sidste stadie. Amager d. 25 september 2016. Fotograf; Jette Carla Pedersen

Der har i august-september 2016 været en del Snerlesværmer, Dødningehoved & Neriesværmer på besøg i Danmark. Hvor der også er set flere larver af Snerlesværmer og Dødningehoved.

_______________________

Var ude og lede efter aftensværmer larver

d. 27 september 2016

Heklapark, Amager d. 27 september 2016. Fotograf; Lars AndersenBistad. Heklapark, Amager d. 27 september 2016. Fotograf; Lars AndersenPigæble, Datura. Nokken, Amager d. 27 september 2016. Fotograf; Lars Andersen

Heklapark, H/F Prøvestene og Nokken, Amager d. 27 september 2016. Fotograf; Lars Andersen

I dag tirsdag d. 27 september 2016 ledte jeg efter Dødningehoved larver i kolonihaverne langs Artillerivej på det vestlige Amager, dog uden held. Fik lidt snak med flere om de havde set en stor gulgrøn larve i deres have. Var også tæt på en bistad, hvor jeg ledte efter den voksne aftensværmer på stammer, hegn og vægge.

_______________________

Larver fra importeret æg

d. 15 august 2010

Dødningehoved, Acherontia atropos larve i sidste stadie.  Lille Salby, Sjælland d. 15 august 2010. Fotograf; Troells MelgaardDødningehoved, Acherontia atropos larve i sidste stadie.  Lille Salby, Sjælland d. 15 august 2010. Fotograf; Troells MelgaardDødningehoved, Acherontia atropos puppehylster og imago.  Lille Salby, Sjælland d. 15 august 2010. Fotograf; Troells Melgaard

Dødningehoved, Acherontia atropos larve, puppe, imago. Lille Salby, Sjælland d. 15 august 2010. Fotograf; Troells Melgaard

_______________________

Dødningehoved lydoptagelse!

Dødningehoved i Aarhus d. 28-08-2015

Dødningehoved på fugleognatur.dk
Skrevet af
Nikolaj Kleissl d. 28-09-2007

Dødningehoved, Acherontia atropos (Linnaeus, 1758) fundet i 50érne i Sønderjylland af familien Groth, foto taget d. 9/7 2006 i Nordby, Fanø. Fotograf: Lars Andersen

_______________________

Dødningehoved, Acherontia atropos. Hyllekrog-Billitse Holme, Lolland d. 4 oktober 2015.  Finder; Rasmus Romme. Fotograf; Tubas LøkkegaardDødningehoved, Acherontia atropos. Hyllekrog-Billitse Holme, Lolland d. 4 oktober 2015.  Finder; Rasmus Romme. Fotograf;  Allan Gudio Nielsen

Dødningehoved, Acherontia atropos. Hyllekrog-Billitse Holme, Lolland d. 4 oktober 2015.
Finder; Rasmus Romme. Fotografer; Tubas Løkkegaard & Allan Gudio Nielsen

_______________________

_______________________

"Liste over beskyttede sommerfugle arter i Frankrig".

_______________________

Oleandersværmer, Daphnis nerii

Oleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra Tyskland, coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars AndersenOleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra Tyskland, coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars AndersenOleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra Tyskland, coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars AndersenOleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra Tyskland, coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf: Lars Andersen

Oleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra Tyskland, coll. Per Stadel. Zoologisk Museum, København d. 13 september 2007. Fotograf; Lars Andersen

Oleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra importeret æg opdræt til larver og imago. Blekinge, Sverige december 2020. Fotograf:;Janne SvantessonOleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra importeret æg opdræt til larver og imago. Blekinge, Sverige december 2020. Fotograf:;Janne SvantessonOleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra importeret æg opdræt til larver og imago. Blekinge, Sverige december 2020. Fotograf:;Janne Svantesson

Oleandersværmer, Daphnis nerii (Linnaeus, 1758) fra importeret æg opdræt til larver og imago.
Blekinge, Sverige d. 9 - 18 december 2020. Fotograf; Janne Svantesson

_______________________

Aftensværmere, Sphingidae kan udsende
soniske lyde med deres kønsorganer for at forvirre flagermus.

d. 13 marts 2017

I årevis har kamppiloter jammet fjendens radar for at forvirre eller snige sig ind mod deres modstandere - og nu viser det sig at natsværmere har udviklet dette jamme-forsvar i et evolutionær kapløb med flagermus i milioner af år.

Man har tilbage i
2013 undersøgt arter i aftensværmere, Sphingidae familien fra Borneo som udsender soniske pulser der genereres ved at at gnide deres kønsorganer som sidder bagerst på bagkroppen, som reaktion på de højfrekvente lyde skabt af flagermus.

Flagermus bruger ved hjælp af klikkelyde en ekko-lokalisering til præcist at finde sit bytte, men aftensværmere jammer signalet for at forvirre og desorienterer flagermusen.

Kommentar til artikel;
Det er ret sandsynligt at nærbeslægtede aftensværmere i Europa gør det samme.

Link til; Moths evolve to jam sonar to escape bats

_______________________

Ny dansk sommerfugl fundet tilbage i 1976!

d. 1 november 2015

Flagermussværmer, Hyles vespertilio. Amager strand d. 1 juli 1976. Collect; Per Skarin. Fotograf; Lars Andersen

Flagermussværmer, Hyles vespertilio. Amager Strand, Amager d. 1 juli 1976. Collect; Per Skarin. Fotograf; Lars Andersen

Flagermussværmer, Hyles vespertilio (Esper, 1780). Udseende: forvinger og krop grå med sorthvide bånd på side af bagkrop. Hvide følehorn og ben. Bagvinger rosafarvet med sorte bånd i rodfelt og sømfelt. Vingefang: 60 - 80 mm.

Findes langs mindre vandløb i bjergdale fra 800 til 1700 m.h. hvor værtsplante Finbladet Gederams gror i antal. I Kaukasus i højere højde: 1700 - 2000 m.h.

Larven lever bla. på Finbladet Gederams, Epilobium dodonaei og sjældnere på Epilobium colchium. Den kan leve på Kantet Dueurt, Epilobium tetragonum.

Flyver i 2 generationer fra midt maj til først i juli og i august - september. I højere højde kun i en generation juni/juli.

Der fandtes små bestande i det sydlige Tyskland hvor den nu er forsvundet. Findes i det sydlig Frankrig fra Pyrenæerne til Ardeche, Provence. Schweiz. Det nordlige og centrale Italien. Østrig. Tjekkiet, Slovakiet. Det sydlige Polen. det vestlig Ukraine. Slovenien. Bosnien. Serbien. Det nordlige Albanien. Makedonien og Bulgarien. Tyrkiet til Kaukasus og en isoleret bestand i bjergene, det nordlige Libanon.

I Scalloway på Shetlandsøerne d. 4 september 2003 er der et 1 stk. Flagermussværmer, Hyles vespertilio som er kommet med sydøstlige vinde. 10 dage senere blev der også fundet en Oleandersværmer på Shetlandsøerne.

Per Skarin har for en del år siden fanget en Flagermussværmer, Hyles vespertilio på Amager Strand, Amager d. 1 juli 1976 på lys sammen med hans far.

Jean Haxaire 12. aug. 2013 ·
Sphinx Chauve-Souris Hyles vespertilio au 5ème stade,
l'Alpe d'Huez,
août 2013.

_______________________

Aftensværmere fra den Kinesiske Mur

d. 24 oktober 2018

Humble hummingbird hawkmoth, Macroglossum bombylans. Balyangyu, Kinesiske Mur, Kina d. 22 september 2010. Fotograf; Hanne Christensen

Humble hummingbird hawkmoth, Macroglossum bombylans. Balyangyu, Kinesiske Mur, Kina d. 22 september 2010. Fotograf; Hanne Christensen

Chinese Bee hawkmoth, Hemaris radians. Huangyaguan, Kinesiske Mur, Kina d. 19 september 2010. Fotograf; Hanne ChristensenChinese Bee hawkmoth, Hemaris radians. Huangyaguan, Kinesiske Mur, Kina d. 19 september 2010. Fotograf; Hanne ChristensenChinese Bee hawkmoth, Hemaris radians. Huangyaguan, Kinesiske Mur, Kina d. 19 september 2010. Fotograf; Hanne Christensen

Chinese Bee hawkmoth, Hemaris radians. Huangyaguan, Kinesiske Mur, Kina d. 19 september 2010. Fotograf; Hanne Christensen

Chinese Pine hawkmoth, Sphinx caligineus sinicus. Jiaoshan, Kinesiske Mur, Kina d. 24 september 2010. Fotograf; Hanne Christensen

Chinese Pine hawkmoth, Sphinx caligineus sinicus. Jiaoshan, Kinesiske Mur, Kina d. 24 september 2010. Fotograf; Hanne Christensen

_______________________

Sphingidae from Bolivia

Giant Sphinx, Cocytius antaeus. Hotel Esmeralda, Coroico, Yungas, Bolivia. d. 27 january 2007. Photographer: Lars AndersenGiant Sphinx, Cocytius antaeus. Hotel Esmeralda, Coroico, Yungas, Bolivia. d. 27 january 2007. Photographer: Lars AndersenGiant Sphinx, Cocytius antaeus. Hotel Esmeralda, Coroico, Yungas, Bolivia. d. 27 january 2007. Photographer: Lars Andersen

Her en af de større sydamerikanske Aftensværmer fra hotel Esmeralda, Coroico, Yungas d. 28 januar 2007; Duponchel's Sphinx, Amphonyx duponcheli (Poey, 1832). Der er målt en hun på 150 mm i vingefang, og dens snabel er målt til 20 cm og går på de store Engletrompetblomster i tusmørken. Findes fra Argentina, Brasilien, Bolivia op til Mexico og Cuba og flere øer i Caribien. Sjælden truffet i Florida og Texas.

Sphingidae from Bolivia

by Lars Andersen

_________________________________

Sphingidae of the Western Palaearctic

by A.R. Pittaway

Sphingidae of Americas by Bill Oehlke

__________________________________________________

Molecular Phylogeny of Noctuidae

by Reza Zahiri

__________________________________________________

Tree of Life web project

The Tree of Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists from around the world. On more than 9000 World Wide Web pages, the project provides information about the diversity of organisms on Earth, their evolutionary history (phylogeny), and characteristics.

Each page contains information about a particular group of organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox flowers, cephalopods, club fungi, or the salamanderfish of Western Australia). ToL pages are linked one to another hierarchically, in the form of the evolutionary tree of life. Starting with the root of all Life on Earth and moving out along diverging branches to individual species, the structure of the ToL project thus illustrates the genetic connections between all living things. d. 16 september 2007

__________________________________________________

International Code of Zoological Nomenclatured. 6 april 2014

Den Internationale Codeks for Zoologisk Nomenklatur (ICZN eller ICZN Code) er en bredt accepteret konvention i zoologi, der regerer formel videnskabelig navngivning af organismer som f.eks insekter. Reglerne hovedsagelig regulerer:

Hvordan navne er korrekt etableret inden for rammerne af binominal nomenklatur

Hvilket navn skal anvendes i tilfælde af navnekonflikter

Hvor videnskabelig litteratur skal nævne navne

Zoologisk nomenklatur er uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer, at dyr kan have de samme generiske navne som planter.

__________________________________________________

Sommerfuglenes Morfologi

__________________________________________________