Aftensværmere, Sphingidae (Latreille, 1802)
som på engelsk hedder; Hawk
Moths eller Sphinx
Moths. Er en
familie af Aftensværmere i superfamilie Sværmere, Bombycoidea, underorden Macroheterocera, order sommerfugle, Lepidoptera, den omfatter omkring
ca. 1.450 arter.
Hedder på dansk:
Aftensværmere. På svensk: Svärmarnas. På tysk: Schwärmer. På nederlandsk: Pijlstaarten. På tjekkisk: Liajovití. På spansk: Esfíngidos. På fransk: Sphingides. På engelsk: Hawkmoths.
Aftensværmere er bedst repræsenteret
i troperne, men arter findes i alle regioner. De
er moderate til store i størrelse og skelnes fra
andre natsværmere på grund af deres smidige og
vedvarende flyveevne, svarende til kolibrier
flyveevner. Deres smalle vinger og strømlinede
torpedoformede kraftig krop er tilpasset til
hurtig flyvning.
Nogle Aftensværmere, såsom Duehale eller Humlebisværmer svirrer foran blomster
mens de suger nektar, så de forveksles nogle
gange med kolibrier. Denne svirrende flugt, hvor
de står stille i luften, deler de med kolibrier,
visse flagermuse, svirrefluer og guldsmede. Aftensværmere er blevet undersøgt for
deres flyveevner, især deres evne til at bevæge
sig hurtigt fra side til side, mens de svirrer,
kaldet "sving-svævende" eller
"sideglidning". Dette menes at have
udviklet sig til et forsvar mod bagholdsrovdyr
som edderkopper og græshopper, der ligger på
lur i blomster.
Aftensværmere er nogle af de hurtigere
flyvende insekter; nogle er i stand til at flyve
over 5,3 m / s (19 km i timen). De har vingefang
fra 4 til over 18 cm.
Mange aftensværmer arter er kendte trækkere som
kan findes på øer mit ude i Stillehavet som
Pitcain Isl. Eller Ascension Isl. langt ude i det
sydlige Atlanterhav.
Aftensværmere øjne har 9 lys
receptorer/sanseceller i hver ommatidium
(sammenlignet med mellem 2-6 hos dagsommerfugle),
så at Aftensværmere kan se forskellige farver
ved lysstyrke svarende til stjernelyset.
Long Proboscis Hawkmoth eller Darwin
Hawkmoth, Amphimoea
walkeri (Boisduval,
1875). Vingefang:147164 mm.
Voksne/imago er på vingerne året rundt. Denne
aftensværmer har det længste insekt snabel proboscis i verden som er mellem
20 og 28 cm i længden, og suger nektar fra lange
blomster som Engletrompeter, Brugmansia
arborea
eller Spøgelseorkideer nektarbeholder imens de
står under blomsten i luften.
En anden aftensværmer med lang snabel er Darwin's
aftensværmer;
Xanthopan
morgani praedicta fra Madagaskar på 25 cm.
Enkelte aftensværmere som Dødningehoved kan frembringe en
pivende lyd med"Snabel" for at
passificerer bier. Dødningehoved
lydoptagelse!
Hos
underfamilien Smerinthinae er proboscis /snabel
ofte atrofieret eller helt væk.
Man har
undersøgt Aftensværmere, Sphingidae familien fra Borneo som
udsender soniske pulser der genereres ved at at
gnide deres kønsorganer som sidder bagerst på
bagkroppen, som reaktion på de højfrekvente
lyde skabt af flagermus.
Flagermus bruger ved hjælp af klikkelyde en
ekko-lokalisering til præcist at finde sit
bytte, men aftensværmere jammer signalet for at
forvirre og desorienterer flagermusen.
Evolution
for 55 millioner år siden;
-Tidlig Eocæne Periode: Fra Molerklint
på Fur, Danmark kendes der en primitiv ugle, Noctuidae fossil. I denne periode
kom der de sidste gruppe sommerfugle som natpåfugleøjer, Saturnidae og aftensværmerer, Sphingidae. Det var i samme periode
at der begyndte at findes flagermuse.
Family Sphingidae (Latreille, 1802)
Hawk moths / Aftensværmere (19)
Subfamily
Smerinthinae Grote & Robinson,
1865.
Forvingen
med takket vingeform, primært gulbrun,
grålig lilla eller grøn, med enkelte
krydsbånd og pletter.
Bagvinge sædvanligvis med et brunligt
eller rødbrunt felt; Sømbånd reduceret
til en bleg stribe eller øjeplet.
Proboscis /snabel ofte atrofieret eller
helt væk.
Subfamily
Sphinginae Latreille, [1802].
Første segment af labial palpus (palper)
medialt uden sansehår på det nøgne
område;
snabel udviklet eller vestigial.
Subfamily
Macroglossinae Harris, 1839.
Første
segment af labial palpus(palper) på
mesalsiden med korte følehår på det
nøgne område; snabel lang. Hemarisslægten har
klare vinger, er dagflyvende. De andre
slægter ses både som tusmørke og
dagflyvende.
Dødningehoved, Acherontia
atropos larve i sidste stadie. Amager d. 25 september
2016.
Fotograf; Jette Carla Pedersen
Der har i august-september
2016 været
en del Snerlesværmer, Dødningehoved & Neriesværmer på besøg i Danmark.
Hvor der også er set flere larver af Snerlesværmer og Dødningehoved.
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Store Bøgeskov v.
Gyrstinge Sø, Sjælland d. 5 juni
2017. Fotograf; Lars
Andersen
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Melby Overdrev,
Nordsjælland d. 3 juni 2018.
Fotograf; Lars Andersen
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis. Hagestad Naturresevat,
Skåne d. 19 juni 2019. Fotograf; Lars
Andersen
_______________________
Bredrandet Humlebisværmer larve
d. 11 juli 2021
Bredrandet Humlebisværmer, Hemaris
fuciformis larve. Kalmar Län, Småland,
Sverige d. 11 juli 2019. Fotograf; Ole
Andersen
_______________________
Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris
tityus
Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris
tityus. Stenholt Skov, Engesvang,
Midtjylland. d. 5 Juni 2011.
Fotograf; Lars Andersen
Smalrandet Humlebisværmer, Hemaris
tityus. Torsby N, Klarälven, Värmland,
Sverige d. 15 juni 2020. Fotograf; Lars
Andersen
_______________________
Duehale, Macroglossum
stellatarum
Duehale, Macroglossum
stellatarum. Kongstrup, Røsnæs d. 8
august - 2018.
Fotograf; Lars Andersen
_______________________
Oleandersværmer, Daphnis nerii
Oleandersværmer, Daphnis
nerii (Linnaeus,
1758) fra importeret æg opdræt til larver og
imago.
Blekinge, Sverige d. 9 -
18 december 2020. Fotograf; Janne
Svantesson
_______________________
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina. Lyttesholm Naturcenter,
Lolland d. 30 maj 2017.
Fotograf; Lars Andersen
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina larve på Rødfrugtet
Natlys, Oenothera rubricaulis.
Rødbyhavn Baneterræn, Lolland d. 30
juli 2012. Fotograf; Lars Andersen
_________________________
Natlyssværmer i aktion
d. 28 - 29 maj 2020
Se film optaget af Philip
Hahn-Petersen på facebookgruppe;
"sommerfugle i felten"
Lyttesholm
Naturcenter, Lyttesholm, Lolland d.
27 maj 2017. Fotograf; Lars
Andersen
Natlyssværmer, Proserpinus
proserpina. Lyttesholm Naturcenter,
Lyttesholm, Lolland d. 24 maj 2021.
Fotograf; Tubas Løkkegaard
_______________________
Aftensværmere, Sphingidae
kan udsende
soniske lyde med deres
kønsorganer for at forvirre flagermus.
d. 13 marts 2017
I
årevis har kamppiloter jammet fjendens
radar for at forvirre eller snige sig ind
mod deres modstandere - og nu viser det
sig at natsværmere har udviklet dette
jamme-forsvar i et evolutionær kapløb
med flagermus i milioner af år.
Man har tilbage i 2013 undersøgt arter
i aftensværmere, Sphingidae
familien fra Borneo som udsender soniske
pulser der genereres ved at at gnide
deres kønsorganer som sidder bagerst på
bagkroppen, som reaktion på de
højfrekvente lyde skabt af flagermus.
Flagermus bruger ved hjælp af klikkelyde
en ekko-lokalisering til præcist at
finde sit bytte, men aftensværmere
jammer signalet for at forvirre og
desorienterer flagermusen.
Kommentar til
artikel;
Det er ret sandsynligt at nærbeslægtede
aftensværmere i Europa gør det samme.
Snerresværmer, Hyles
gallii
larve. Havnemark, Asnæs, Vestsjælland d. 13
september 2019. Fotograf; Lars
Andersen
_______________________
Vortemælksværmer, Hyles
euphorbiae
Vortemælksværmer, Hyles
euphorbiae. La Gaude, Alpes Maritimes,
Frankrig ultimo juli 1988. Fotograf; Lars
Andersen
_______________________
Hvidribbet Aftensværmer, Hyles
livornica
Vitribbad
Skymningssvärmare /Hvidribbet
Aftensværmer, Hyles
livornica.
Albula Pass 2000 m., Graubünden, Schweiz d. 2
august 2019.
Fotograf; Mats Lindeborg
Hvidribbet
Aftensværmer,
Hyles livornica (Esper, 1779).
Er fundet på
lyslokning i Revtangen ornitologiske
stasjon, Søre Revtangen, Kleppe,
Stavanger, Rogaland, det sydvestlig Norge
d. 13 juli 2021.
Revtangen ornitologiske stasjon er blant
Nordens eldste fuglestasjoner. Den ble
etablert i 1937 og drives av Museum
Stavanger.
Sphingidae
of the Eastern Palaearctic
(including
Siberia, the Russian Far East, Mongolia, China,
Taiwan, the Korean Peninsula and Japan),
by A.
R. Pittaway & I. J. Kitching
(in association with Felix Lin).
Her en af de
større sydamerikanske Aftensværmer fra hotel
Esmeralda, Coroico, Yungas d. 28 januar 2007; Duponchel's Sphinx, Amphonyx duponcheli (Poey, 1832). Der er målt en hun
på 150 mm i vingefang, og dens snabel er målt
til 20 cm og går på de store
Engletrompetblomster i tusmørken. Findes fra
Argentina, Brasilien, Bolivia op til Mexico og
Cuba og flere øer i Caribien. Sjælden truffet i
Florida og Texas.
The Tree of
Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists
from around the world. On more than 9000 World Wide Web
pages, the project provides information about the
diversity of organisms on Earth, their
evolutionary history (phylogeny), and characteristics.
Den Internationale
Codeks for Zoologisk Nomenklatur (ICZN eller ICZN
Code) er en bredt accepteret konvention i
zoologi, der regerer formel videnskabelig
navngivning af organismer som f.eks insekter.
Reglerne hovedsagelig regulerer:
Hvordan navne er korrekt etableret
inden for rammerne af binominal nomenklatur
Hvilket navn skal
anvendes i tilfælde af navnekonflikter
Hvor videnskabelig
litteratur skal nævne navne
Zoologisk nomenklatur er
uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for
eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer,
at dyr kan have de samme generiske navne som
planter.