Familien: Aftensværmer, Sphingidae famile der omfatter omkring ca. 1.450 arter.
Udseende: Den er Europas kraftigste og største aftensværmer, kønnene er ens og kendes på følehorn som på hannen er 15 -20 % længere og kraftigere end på hunnen. Den er sortbrun med et orangegul dødningehoved på ryggen af forkrop/thorax. Med blå stribe på overside af bagkrop med gule sider med sorte tværstriber. Forvinger er sortbrune med lidt svage orange tegninger. Bagvinger er gule med 2 sorte tværstriber i ydrefelt og sømfelt.

Sugesnablen er kort og kraftig og kan sjældent benyttes til at suge nektar på blomster. I stedet bruges den til i bistadernes honningkager's celler, eller at suge saft fra overmodne frugter. Der findes ialt 3 arter der forekommer i de tropiske og subtropiske dele af Afrika, Mellemøsten, Orienten, Kina og det sydøstlige Asien.

Vingefang: Han, 94 -118mm. Hun, 107-131 mm.

Adfærd: Dødningehoved er en stærk trækker der jævnligt ses i Danmark. Men antallet er faldet siden 50'erne da man mekaniserede kartoffeldyrkningen med sprøjtning osv. Ses ofte i skumringen ved bistader indtil midnat, hvor den er kendt for at stjæle honning fra biceller. Sommerfuglen forstyrrer bierne med kemiske feromoner der ligner biernes feromoner. Det kan imellem gå galt, der er fundet flere Dødningehoved som er stukket ihjel af bierne, fordi de ikke er resistente for bistik.

Habitat: Den suger også saft fra overmodne frugter og nektar fra blomster som Kartoffel, Solanum tuberosum. Virginiatobak, Nicotiana tabacum. Studenternellike, Dianthus barbatus. Appelsin, Citrus sinensis. Den sværmer ikke foran blomsterne som de andre aftensværmere men sidder foran blomsten og suger p.g.a dens korte snabel.

Hvis sommerfuglen bliver forstyrret, rejser den sig på benene og vifter med de forreste sæt ben imens den udstøder høje pivetoner igennem snabel.

Og fra kirtler på androconiale skæl på underside af forkrop foran de bagerste sæt ben, udskiller den stærke dufte der skal afskrække fjender.

Flyvetid: Sommerfuglen er fundet fra sidst i maj til først i november i Danmark.

Larven: findes i farvevarianter fra yngre hvor den er grøn til fuldvoksen er gul med blå skråstriber til grå. Den kendes på det klumpede horn på den agtertes ende.
Værtsplante: Larven er i det sydlige Danmark & Sverige fundet på Kartoffel, Solanum tuberosum. Bukketorn, Lycium barbarum. Virginiatobak, Nicotiana tabacum. Liguster, Ligustrum vulgare. Hamp, Cannabis sativa. Sommerfuglebusk, Budddleja davidii. Sort Natskygge, Solanum nigrum. Bulmeurt, Hyoscyamus niger & Almindelig Pigæble, Datura stramonium. Efterhånden som larverne bliver større op til 13 cm stor, foretrækker de marknære gule blade.

Udbredelse: Dødningehoved er en afrotropisk art, der trækker nordpå til Middelhavet (inklusive hele Nordafrika og Mellemøsten og på tværs af Cypern, Tyrkiet, Republikken Georgien, Daghestan, Rusland, Aserbajdsjan til det nordøstlige Iran, Ukraine, Turkmenistan, Mesopotamien, Kuwait og det vestlige Saudi-Arabien. Den findes også på De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne og i hele Europa som migrant, inklusive Island. Registreret som træk så langt nordpå som Arkhangelsk Oblast og Udmurtia i det europæiske Rusland, og så langt mod øst som Pavlodar i det nordøstlige Kasakhstan.

Selvom de er hjemmehørende i dele af Sydeuropa, findes nogle få individer hvert år i Central- og Nordeuropa, og i nogle sæsoner er der markante invasioner, hvor larver forekommer i overflod i løbet af september og oktober. I det ekstraordinære år 2022 blev der fundet adskillige voksne og larver i Storbritannien, Holland og Danmark. Og der er også fundet flere i Danmark i 2023. Nogle få overlever af og til vinteren som pupper og bliver voksne om foråret.

Er hjemmehørende i Tropisk Afrika til Sydafrika (inklusive Kap Verde-øerne til Ascension Island, Madagaskar, Mauritius og Seychellerne.

I artikler og kunst: i Danmark sidst 50'erne var der mange fund af larver og pupper i kartoffelmarkerne. Og i Jylland fik en samler den lyse ide at ville sætte en annonce i lokalavisen om folk vil finde dødningehoved og sende dem til ham.
Han blev meger overrasket da der var mange der reageret på annoncen, og han fik mange tilsendt, især fra fiskere som fandt dem sidde og hvile på kuttere ude på det åbne hav.
Avisen havde sat annoncen under dødsannoncer, som rigtig mange læser.

Dødningehoved har flere gange været brugt i kunst (navnlig i The Hireling Shepherd), Bram Stokers "Dracula" og i film som bl.a. Un Chien Andalou og på filmplakaten til Ondskabens øjne. I sidstnævnte film bruges natsværmeren som seriemorderen Buffalo Bills kendemærke, selvom manuskriptet bruger Acherontia styx, og natsværmeren i filmen er Acherontia atropos. I The Mothman Prophecies refereres der også til dødningehovedet. Den optræder også i musikvideoen til Massive Attacks single "Butterfly Caught."

Hedder på dansk: Dødningehoved. På svensk: Dödskallesvärmare. På norsk: Dødninghode.
På finsk: Pääkallokiitäjä. På tysk: Totenkopfschwärmer. På nederlandsk: Doodshoofdpijlstaart.
På fransk: Sphinx Tête-de-Mort. På spansk: Cabeza de Muerto. På engelsk: Death's Head Hawkmoth.

Der findes ialt 3 arter i slægten Acherontia der forekommer i de tropiske og subtropiske dele af Afrika, Mellemøsten, Orienten, Kina og det sydøstlige Asien.

I Orienten, Asien, Japan til Rusland findes:
Stor Dødningehoved, Acherontia lachesis (Fabricius, 1798).
Hedder på engelsk: Greater Death's Head Hawkmoth.
I Asien, Japan, Orienten findes:
Østlig Dødningehoved, Acherontia styx (Westwood, 1847).
Hedder på engelsk: Eastern Death's Head Hawkmoth.

Mindre kendt trækker er: Snerlesværmer, Agrius convolvuli (Linnaeus, 1758).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Death's Head Hawkmoth, Acherontia atropos (Linnaeus, 1758).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Bee Robber or Lesser Death's Head Hawkmoth, Acherontia styx (Westwood, 1847).