Habitat: Denne art, som er en stor migrant, trænger længere mod nord og i større mængder end dødningehoved, i varme år kan dette involvere enorme tal. Men da den er mere følsom over for kulde end dødningehoved, formår langt færre pupper at overleve europæiske vintre.
Den udviser en præference for varme åbne områder, dvs. landbrugsstepper, men kan findes næsten overalt undtagen tæt skov. Uden for dets beboede område er den især tiltrukket af kartoffelmarker og, i forstæder, til blomsterbede og hække, der er bevokset med snerle, Convolvulus arter.

Adfærd: Voksne hviler i løbet af dagen på enhver fast overflade, især træstammer, hegn, telegrafpæle eller bar jord. Med vinger foldet tagagtigt over kroppen ligner de et stykke forvitret gråt træ og er derfor svære at opdage. Nogle gange kan par findes på sådanne steder, men de fleste, der har parret sig mod midnat, skilles før daggry.
På andre tidspunkter er snerlesværmer en ekstremt aktiv og kraftfuld flyver, der frekventerer blomsterbede med rørformede blomster, såsom ager-snerle, Convolvulus arvensis,
gedeblad Lonicera periclymenum, tobak Nicotiana, petunia Petunia, liljer Lilium, flox Phlox, jasmin Jasminum, hawaiiblomst, Hibiscus rosa-sinensis og kæmpe-balsamin, Impatiens glandulifera. Er ivrig nektarbesøger og svæver mellem en blomst og en anden, mens den sonderer med sin meget lange snabel (op til 130 mm) jeg har set den besøge engletrumpet Brugmansia.
Mens den er på vingen mellem skumring og midnat, ser hverken regn eller blæst ud til at afskrække denne art. Lys er også meget attraktivt, de fleste sværmere ankommer omkring to timer efter mørkets frembrud.

Flyvetid: Migrant og i flere generationer; i sit udbredelsesområde fra april til oktober med op til fire veldefinerede generationer. Længere mod nord begynder migranter at ankomme fra juni til august og producerer en efterårsgeneration i august og september, hvoraf individer er betydeligt større end afrikanske eksemplarer. Der er nogle beviser for en sydlig migration i efteråret.

Larven: findes i flere farvevarianter fra grøn, grå til sort. Den kendes på hornet og skråstreger på siden af kroppen.
Værtsplanter. Arter af snerle Convolvulus, gærdesnerle Calystegia og pragtsnerle/sød kartoffel Ipomoea; og andre Convolvulaceae arter. I Dødehavsområdet i Israel er hovedværten bønnekapers Zygophyllum dumosum.
Det kan være et skadedyr på dyrkede sød kartoffel/kumara, Ipomoea batatas i New Zealand og Stillehavet.

Træk: Kun bosat i de varmeste områder i det vestlige Palæarktisk, men som træk til næsten hele regionen. Er fundet så langt nordpå som Yaksha i det europæiske Rusland, og så langt mod vest som Irland og Azorerne. Det er en af kun tre arter af aftensværmerer registreret fra Island, og i de ekstraordinære år 2022 og 2024, er der fundet talrige voksne og larver i Storbritannien, Holland og Danmark.

Udbredelse: Hele den tropiske og subtropiske gamle verden, inklusive Ascension Island og mange stillehavsøer -- Tahiti, Marshalløerne osv., og øerne i Det Indiske Ocean, f.eks. Seychellerne. Fraværende fra højere højder og nordligere breddegrader (hvortil den vandrer), og en stor del af Sibirien; dog er den registreret fra det russiske Fjernøsten som en årlig migrant nordpå til Kurileøerne.

I det vestlige Sibirien og tilstødende lande er det kun registreret sporadisk. Således kendes arten for Mongoliet kun fra ét unikt eksemplar indsamlet i Trans-Altai Gobi. Det findes regelmæssigt i Omsk-regionen, og der er optegnelser fra nær Barnaul i Altai Krai. Det er dog ikke blevet registreret pålideligt fra andre territorier, såsom Novosibirsk, Kemerovo-regionen, Tomsk-regionen, Altai-republikkerne, Tuva og Khakassia.

Hedder på dansk: Snerlesværmer. På svensk: Åkervindesvärmare. På norsk: Vindelsvermer.
På finsk: Kiertokiitäjä. På tysk: Windenschwärmer. På nederlandsk: Windepijlstaart,.
På fransk: Sphinx du Liseron. På spansk: Esfinge de las Enredadoras. På engelsk: Convolvulus Hawkmoth.

Denne store sværmer kan ikke forveksles med ingen anden aftensværmer i regionen. Undtagen:
Amerikanske Snerlesværmer, Agrius cingulatus (Fabricius, 1775), som har pink ved bagvingerod der optræder som sjælden træk.
D. 21. september 2002 blev en han fanget ved lys i regionen Serpa, Baixo Alentejo, Portugal, den første europæiske fastlandsrekord for denne art (Marabuto, 2006).
Udbredelse: Troperne og subtroperne i den nye verden, og Galapagos- og Hawaii-øerne. Som migrant nordpå til Canada, sydpå til Patagonien og Falklandsøerne og af og til Vesteuropa.
Den amerikanske snerlesværmer har etableret sig på Ascension Island og på Kap Verde-øerne vest for Senegal, Vestafrika.

Den største aftensværmer der bilver fundet på træk i Danmark er:
Dødningehoved, Acherontia atropos (Linnaeus, 1758).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Convolvulus Hawkmoth, Agrius convolvuli (Linnaeus, 1758).

Der er Snerlesværmere overalt i år

Man skal passe på, hvor man sætter sig i haven. Denne snerlesværmer havde sat sig på en af vores grå havestole, hvor den var godt kamufleret. De store, kulsorte øjne afslørede den dog.
Snerlesværmeren kommer til os på træk fra Syden i forsommeren og lægger æg på snerler, som larven æder. Larverne forpupper sig i jordoverfladen, og pupperne klækker sensommer og efterår, hvor der også kan komme mange til os med varm luft fra syd og sydøst. Arten er blevet mere og mere talrig i Danmark, og der er mange i år.
I skumringen og om natten drikker den nektar med sin op til 15 centimeter lange snabel. Vingefanget er 9-13 centimeter.
Den står stille i luften som en kolibri foran blomsterne, og man kan få den at se ved at gå ud med en lygte i mørket til blomstrende tobak, sommerfuglebusk, kaprifolium, kæmpebalsamin m.m. Den kommer også til lys.
God jagt på snerlesværmeren!.
Citat Michael Stoltze Facebook

Der har i august-september 2024 været en del Snerlesværmer, Dødningehoved & Oleandersværmer på besøg i Danmark.