Spættet Bredpande, Pyrgus malvae  (Linnaeus, 1758).
Udseende: Hannen og hunnen er ens tegnet på oversiden med sortgrå til sort grundfarve, og små afgrænsede hvide pletter, på forvinge en række diffuse hvide pletter i sømfelt. Som nyklækket har den et kobberagtigt skær på oversiden, som changerer i grøn til violet. Som slidte mangler de frynsekant, og er bleget af solen til lys gråbrun.
Bagvinge underside er grøn med lysegrønne ribber og mindre hvide pletter.
Han og hun kendes fra hinanden på bagkroppen, hannens bagkrop er jævnt cylindrisk med stump ende, mens hunnens bagkrop er mere buttet rund med spids ende.
Vingefang: 20 - 24 mm.

Habitat: Findes på frodige blomsterrige enge, overdrev, sydvendte kystskrænter med potentil og jordbær, enge med moderat græsning og magre jorde med fugtige partier.

Levevis: Spættet Bredpande er en af vores mindste bredpander, nem at overse på skovstien. Hanner holder et lille territorie hvor den jager andre hanner væk fra. Begge køn flyver til blomster som Mælkebøtte, Fladstjerne, Kællingetand, Smørblomst og favoritten Almindelig Mælkeurt, Polygala vulgaris. Bredpanden flyver væk fra det åbne landskab ved stigende vind til krat og buske for at søg ly for vinden.

Ligesom flere blåfugle arter der bevæger deres vinger for at sende falske signaler til myrer, ses denne adfærd også hos bredpander i Pyrgus slægten der også vibrere med deres vinger. Dette ligner den "ant-ledsager" adfærd, der er specifik for blåfugle. Myrer er kendt som potentielle rovdyr for blåfugle larver, derfor fungerer vibrationssignaler sandsynligvis som en anti-røvende overlevelsesmekanisme. På samme måde udviser Spættet Bredpande også denne form for vibratorkommunikation. Selvom adfærd er fraværende under larvefasen hos bredpande larven, kan den voksne spættet bredpande lave vibrationer med vingerne for at nedsætte aggressioner fra nærgående myrer.

Flyvertid: om foråret fra sidste uge i april til ind i juni. Er set så tidligt som d. 17 april 2022 i det midtjyske vest for Silkeborg.

Æg, larve og puppe: Æg klækker efter 9 til 10 dage. Larver vokser langsomt, er ca. 2 måneder om at udvikle sig. Puppen overvinter i et løst sammenspundet hus af visne blade.
Værtsplante: Dens larve lever på Krybende Potentil, Potentilla reptans. Vårpotentil, Potentilla tabernaemontani. Tormentil, Potentilla erecta. Jordbærpotentil, Potentilla sterilis. Skovjordbær, Fragaria vesca. Bakkejordbær, Fragaria viridis. Spansk Jordbær, Fragaria moschata. Hindbær, Rubus idaeus. Brombær, Rubus fruticosus. Korbær, Rubus caesius. Fruebær, Rubus saxatilis. Bibernelle, Sanguisorba minor. Almindelig Mjødurt, Filipendula ulmeria. Hunderose, Rosa canina. Febernellikerod, Geum urbanum og Agermåne, Agrimonia eupatoria.

Kort lavet af; Lars Andersen april 2020

Udbredelse: Spættet Bredpande er i tilbagegang over hele Danmark, dog er den stadig udbredt i Jylland. Tidligere udbredt på Fyn , hvor den i de senere år forsvundet fra det nordlige del, der findes stadig lokaliteter på det sydlige Fyn. På Sjælland hvor den holder stand på kystnære lokaliteter & enkelte lokaliteter i Gribskov. På Møn findes den på Ulvshale Hede. Forsvundet fra det meste af Lolland & Falster. D. 10 maj 2011 genfandt Jan Fischer Rasmussen den på Lolland vest for Rødby Havn. Er d. 21 maj 2018 fundet på strandengene ved Skejten det østlig Lolland.
Er ikke på Læsø, Anholt, Samsø, Als, Ærø, Langeland, Amager, Saltholm og Bornholm.

Findes i det sydøstlige Norge langs Gudbrandsdalen som sammen med Ångermanland i Sverige udgør nordgrænsen for den udbredelse i Europa. I Finland findes den op til 64° N.

Ellers findes den fra Spanien og England/Wales gennem Europa og Sibirien til Japan.

Navne: Spættet Bredpande har være benyttet siden Roms Atlas fra 1943.
Tidligere hed den også Katostbredpande, men som med de fleste Pyrgus-arter har den eponyme planteslægt intet at gøre med larvens værtsplanter. Bredpanden der før fandtes under det tyske navn "Malven-Dickkopffalter" overst til dansk "Katostbredpande" har simpelthen intet med "Malven" / "Katost" på latin: Malva sylvestris at gøre!
Tidligere svensk navn før 2005: Kattostvisslare.

Hedder på dansk: Spættet Bredpande. På norsk: Bakkesmyger. På svensk: Smultronvisslare.
På finsk: Mansikkakirjosiipi. På estisk: Väike-täpikpunnpea. På lettisk: Parastais resngalvitis.
På litauisk: Mažoji hesperija. På polsk: Powszelatek malwowiec. På tysk: Kleiner Würfel-Dickkopffalter.
På nederlandsk: Aardbeivlinder. På fransk: Hespérie de la Mauve. På engelsk: Grizzled Skipper.

Lignende arter: I Europa, Tyrkiet til Kaukasus og Nordafrika findes der ca. 20 Pyrgus arter som er blandt de sværeste dagsommerfugle at kende fra hinanden i Europa.
I Danmark findes der 2 Pyrgus arter, hvor den anden langt sjældnere Fransk Bredpande findes på det vestlige Sjælland, kendes på bagvingens overside pletter ikke er så skarpt afgrænset, eller tydelige som på Spættet Bredpande.

En lignende slægtning i det sydlige Europa er;
Sydlig Spættet Bredpande, Pyrgus malvoides  (Elwes & Edwards, 1897) som findes på frodige blomsterenge i Portugal, Spanien, Frankrig, Schweiz, Østrig, Slovenien & Italien. Er først i nyere tid konstateret som selvstændig art.
En anden lignende art er Mellemøstlig Spættet Bredpande, Pyrgus melotis (Duponchel, 1834).
der kendes nemt på bagvinge underside har hvide ribber. Er fundet enkelte gange i Grækenland. Findes udbredt i Tyrkiet, Israel, Libanon, Jordan, Syrien, Transkaukasus og det nordlige Irak.

Fredning: Arten er på Naturstyrelsens arealer fredet, hvor der ikke er tilladt at
indsamle rødlistede dagsommerfuglearter siden sep. 2017.