Skandinavisk Bredpande nøgle

Papilionoidea  - Hesperiidae 

af  Lars Andersen

first update d. 28 july 2010

last update d. 22 july 2020

Bredpander. Paksupäät. Hesperiidae, Tjockhuvudfjärilar, Skippers.

Bredpander kendes på det brede hovede, som har samme bredde som forkroppen, deres ribber er udelte ud til sømmet, veludviklet snabel og 3 par ben. De er i Europa små sommerfugle som er en sideordnet familie til Dagsommerfuglene. I Sydamerika er Bredpande familie ret artsrig. De fleste af Bredpande slægten´s larver lever på græsser. Dog ikke Pyrginae slægten som hvis larver lever på rosenfamilien, hvor bla. Spættet bredpande høre til. Familien er repræsenteret i alle verdensdele, og omfatter ca. 3500 bredpande arter. Vingefanget varierer imellem 19 til 90 mm.

  ________________________________

Underfam.: Spættebredpander, Visslare - Pyrginae

Arterne i Pyrginae skiller sig fra de andre bredpander, at hannen har på forvinge forkant overside en lomme, som den åbnes for at udsender duftstoffer (feromoner). Hunnen har sine duftkirtler på oversiden af 7:e bagkropsled. Alle er sorte, grå til brune og hvide på oversiden. Larverne lever på Rosefamiliens vækster (Rosaceae). Æggene har længderibber.

Spættebredpander, Visslare - Pyrgus (Hübner, 1819).

Arterne i Pyrgus skiller sig fra de andre på at hvile med vingerne klappet over ryggen. Alle er sorte, grå til grønbrune nuancer og hvide pletter på oversiden.

  De spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra det sydlige Norge, Sverige og Danmark. Overside. 

Spættet bredpande, Pyrgus malvae. Råbjerg mose d. 9 juni 2006. Fotograf: Lars AndersenSpættet bredpande, Pyrgus malvae, f. taras. Røsnæs d. 4 Maj 2007. Fotograf: Lars AndersenFransk Bredpande, Pyrgus armoricanus. Røsnæs, Vestsjælland. d. 15 august 2005. Fotograf: Lars AndersenFransk Bredpande, Pyrgus armoricanus. Røsnæs, Vestsjælland. d. 4 Maj 2007. Fotograf: Lars AndersenSkærbredpande, Pyrgus serratulae. Oberammergau i det sydlige Tyskland  d. 1 juli 2011. Fotograf; Helle Krogsgaard.Skærbredpande, Pyrgus serratulae. Cortignac, Provence. Maj 1987. Fotograf: Lars Andersen

Spættet Bredpande, Fransk Bredpande, Skærbredpande,
Pyrgus malvae Pyrgus armoricanus Pyrgus serratulae
er på oversiden med sort grundfarve med små hvide pletter.
Kendes på bagvingens overside hvide pletter er skarpt afgrænset.
Findes i det sydlig Norge, Sverige, Finland & Danmark. Vingefang; 20 - 24 mm.
er på oversiden med grå eller brun grundfarve med små hvide pletter.
Kendes på bagvinges overside diffuse midtplet i ydrefelt.
Findes på det vestlig Sjælland, Danmark og det østlig Skåne, Sverige. Vingefang; 21 - 26 mm.
på bagvinge overside med diffuse midtplet i ydrefelt.
Kendes fra de andre Pyrgus på de olivengrønne ribber på bagvinge underside.
Er fundet i Danmark, 1909. Findes i Centraleuropa. Vingefang; 22 - 27 mm.

t
t

De spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra det nordlige Norge, Sverige og Finland. Overside. 

Multebær-bredpande, Pyrgus centaureae han. Paddu, Abisko d. 29 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenMultebærbredpande, Pyrgus centaureae hun. Abisko, Torne Lappmark, Sverige. d. 29 juni 2006. Fotograf: Daniel DolfeFjeldbredpande, Pyrgus andromedae han. Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige. d. 3 juli 2008. fotograf: Lars AndersenFjeldbredpande, Pyrgus andromedae hun. Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige. d. 2 juli 2008. fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kapelludden, Gotland, Sverige. d. 8 juli 2004. Fotograf: Daniel DolfeSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kapelludden, Gotland, Sverige. d. 6 juli 2004. Fotograf: Daniel Dolfe

Multebærbredpande, Fjeldbredpande, Soløjebredpande,
Pyrgus centaureae Pyrgus andromedae Pyrgus alveus
er den største af Pyrgusérne, oversiden sortbrun med tæt fin grå bestøvning med store hvide pletter på både forvinge og bagvinge.
Den er tæt knyttet til Multebær i skovene under trægrænsen i det nordlige Skandinavien. Vingefang; 28 - 32 mm.
mangler de hvide pletter på bagvinge overside. Kendes på forvinge inderfelt neden under discalcellen er der 3 utydelige hvide stregpletter i celle CuA1 og CuA2.
Findes i fjeldet fra det nordligste Jämtland til det nordlige Finnmark i Nordnorge. Vingefang; 27 - 29 mm.
kendes på større diffuse midtpletter på bagvinge ydrefelt end de andre arter.
Findes i Jotunheimen i Norge, det østlige Sverige & det sydlige Finland. Vingefang; 26 - 29 mm.

De spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra Danmark, Sverige, Norge & Finland. Bagvinge underside. 

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae hun. Melby Overdrev, Nordsjælland. d. 10 Maj 2014. Fotograf: Lars AndersenFransk Bredpande, Pyrgus armoricanus hun. Røsnæs, Vestsjælland. d. 7 Maj 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars Andersen

Spættet Bredpande, Fransk Bredpande, Soløjebredpande,
Pyrgus malvae Pyrgus armoricanus Pyrgus alveus
på bagvinge underside er de hvide pletter i rodfelt og ydrefelt små. Ribber er lidt lysere end grundfarve. Vingefang; 20 - 24 mm. på bagvinge underside er de hvide pletter i rodfelt og ydrefelt store. Ribber er lidt lysere end grundfarve. Vingefang; 21 - 26 mm. på bagvinge underside er de hvide pletter i ydrefelt er store med lige inderkant fra forkant til midt. Ribber er lidt lysere end grundfarve. Vingefang; 26 - 29 mm.

Multebærbredpande, Pyrgus centaureae, Abisko, Torne Lappmark, Sverige. d. 29 juni 2006. Fotograf: Daniel DolfeFjeldbredpande, Pyrgus andromedae. Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige d. 6 juli 2008. fotograf: Daniel DolfeSkærbredpande, Pyrgus serratulae. Palauzovo, Bulgarien d. 5 juli 2013. Fotograf; Martin Bjerg

Multebærbredpande, Fjeldbredpande, Skærbredpande,
Pyrgus centaureae Pyrgus andromedae Pyrgus serratulae
På bagvinge underside er de hvide pletter i rodfelt og ydrefelt udbredt med små grønne felter. Ribber er hvide. Vingefang; 28 - 32 mm. På bagvinge underside er de hvide pletter i ydrefelt store, hvor rodfelt hvide pletter er adskiltet. Ribber er lidt lysere end grundfarve. Vingefang; 27 - 29 mm. På bagvinge underside er grundfarven olivengrøn med olivengrønne ribber, små hvide pletter. Vingefang; 22 - 27 mm.

________________________________

De spættede bredpander i slægten Pyrgus, Spialia, Muschampia, Carcharodus, & Erynnis fra Europa.

d. 2 Februar 2016

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae  ( Linnaeus, 1758). Melby Overdrev, Nordsjælland d. 2 Maj 2009. Fotograf: Lars AndersenBibernellebredpande, Spialia sertorius. Draguignan, Provence,maj 1987 Fotograf: Lars AndersenAndalucien, Spanien d. 10 juli 2014. Fotograf:; Tom Nygaard KristensenMarmorbredpande, Carcharodus alceae. Skifti, Kozani, Grækenland d. 8 maj 2015. Fotograf; Tom Nygaard KristensenSortbåndet Bredpande, Erynnis marloyi. Siatista, Kozani, Grækenland d. 10 maj 2015.  Fotograf: Tom Nygaard Kristensen

Spættet Bredpande Rubinbredpande Mosaikbredpande Marmorbredpande Sortbåndet Bredpande
Pyrgus malvae Spialia sertorius Muschampia proto Carcharodus alceae Erynnis marloyi

________________________________

Bedemænd, Skogsvisslare - Erynnis (Schrank, 1801).

Sommerfuglene i denne slægt skiller sig fra de andre Bredpander, at hvilestilling i dårlig vejr og nat lægger de forvingerne taglagt over bagkrop som natsommerfugle. Efter som de eksponerer forvinge overside i hvile, savner alle arter iøjenfaldende farver eller mønstre. Kun en art i Skandinavien, 2 i Europa. Totalt findes der 22 arter, hvoraf 16 i Nordamerika.

Gråbåndet bredpande, Erynnis tages. Melby overdrev, d. 31 maj 2006. Fotograf: Lars Andersen

Gråbåndet Bredpande, Erynnis tages kendes på oversidens brune grundfarve med grå grund bånd på forvinge overside, mangler de hvide pletter. Er lidt større end de  spættede bredpander. Vingefang; 27 - 29 mm.

________________________________

Underfam.: Guldbredpander, Glanssmygare - Heteropterinae

Arterne i denne underfamilie skiller sig fra de andre på det andet segment på palperne er kraftig fremadbøjet, og behåret. Antennerne ender i en kort kølle der er svagt bagudrettet. De hviler med vingerne klappet over ryggen. Larverne lever på græsser (Poaceae). Æggene savner længdestriber.

Spejlbredpander, Spegelsmygare - Heteropterus (Duméril, 1806).

Arten kendes på den hoppende flugt, og for familien uvanlige brede vinger i forhold til kropsstørrelse. Slægten indeholder bare en art med stor udbredelse i Palearktisk.

Spejlbredpande, Heteropterus morpheus. Bialowieza skovene, Polen d. 17/6 2011. Fotograf: Lars AndersenSpejlbredpande hun d. 21 juli 2011 på Falster. Fotograf: Lars Andersen

Spejlbredpande, Heteropterus morpheus er ensfarvet mørkebrun på oversiden, bagvinge underside har flere sølvpletter med sort kant på lysegul baggrund. Vingefang; 30 - 36 mm.

________________________________

Guldbredpander, Glanssmygare - Carterocephalus (Lederer, 1852).

Guldbredpander har brune vinger med gule pletter. Der findes 2 arter i Europa, begge har cirkumpolar udbredelse. Totalt indeholder slægten 13 arter, flertallet i Østpalearktisk.

Sortplettet bredpande, Carterocephalus silvicola han. Storskov v. Søholt (Maribo), Lolland. 25  Maj 2010. Fotograf: Lars Andersen Sortplettet bredpande, Carterocephalus silvicola hun. Storskov v. Søholt (Maribo), Lolland. 24 Maj 2009. Fotograf: Lars Andersen Gulplettet Bredpande, Carterocephalus palaemon. Pinkomossen, Ljusnarberg, Västmanland, Sverige d. 27 juni 2015. Fotograf; Lars A. KroghGulplettet Bredpande, Carterocephalus palaemon. Pinkomossen, Ljusnarberg, Västmanland, Sverige d. 27 juni 2015. Fotograf; Lars A. Krogh

Sortplettet Bredpande, Sortplettet Bredpande, Gulplettet Bredpande, Gulplettet Bredpande,
Carterocephalus silvicola Carterocephalus silvicola Carterocephalus palaemon Carterocephalus palaemon
han er okkergul med sorte pletter på forvinge overside. Vingefang; 23 - 26 mm. hun er okkergul med flere sammenhængende mørkebrune pletter på forvinge overside. Vingefang; 23 - 26 mm. han er sortbrun med okkergule pletter på forvinge overside. Vingefang; 25 - 30 mm. hun er mat sortbrun med okkergule pletter på forvinge overside. Vingefang; 25 - 30 mm.

________________________________

Underfam.: Græsbredpander, Smygare - Hesperiinae

Græsbredpander har okkerfarvede overside, hannerne har på forvinge overside en duftstribe fra kant af midtcelle ned i ydrefelt. Lang sugesnabel, og unik sidestilling når de varmer sig i solen; med forvingerne i en 40° vinkel fra vertikal plan med bagvingerne fladt ud fra kroppen. Larverne lever på græsser (Poaceae). Æggene savner længdestriber.

Store Græsbredpander, Ängssmygare - Ochlodes (Scudder, 1872) & Sølvpletbredpander, Silversmygare - Hesperia (Fabricius, 1793)

De Store Græsbredpander er okkerfarvede med kraftig kønsdimorfism. Hannen med kraftig duftstribe på forvinge overside. Flugten er hurtig med ofte besøg på blomster.

Slægten; Ochlodes er okkerfarvet med gule spot på bagvinge underside. Der findes 1 art i Europa. Totalt indeholder slægten ca. 14 arter, hvoraf de fleste findes i Himalaya og Kina, samt 4 i Nordamerika.

Slægten; Hesperia er okkerfarvet med sølvspot på bagvinge underside. Der findes 1 art i Europa. Totalt indeholder slægten 19 arter, hvoraf de 16 i Nordamerika.

Stor Bredpande, Ochlodes venatus han kan kendes fra hunnen på duftskælsstriben på forvinge overside. Farum d. 13 juni 2004. Fotograf: Lars Andersen      Kommabredpande, Hesperia comma han. Alvaret, Öland, Sverige d. 24 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen       

Stor Bredpande, Kommabredpande,
Ochlodes sylvanus Hesperia comma
han har kraftig skråstreg på forvinge overside der når ned i analcellen, kan forveksles med den lignende Kommabredpande hvis skråstreg på forvinge overside ligner et komma. han har et komma-skråstreg, pletter i forvinge spids står mere tydelig markeret end på Stor Bredpande han. Vingefang 25-32 mm, hunnerne er størst.

Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus hun. Gribskov  d. 1 Juni 2011. Fotograf: Lars Andersen      Kommabredpande, Hesperia comma. Kjuge, nordøstlige Skåne, Sverige d. 3 august 2008. Fotograf: Troells Melgaard

Stor Bredpande, Kommabredpande,
Ochlodes sylvanus Hesperia comma
hun mangler skråstreg på forvinge overside, i forvingespidsen er der flere diffuse lyse pletter som når ned som lys bånd i ydrefelt. Kan forveksles med den lignende Kommabredpande hun hvis lyse pletter i forvinge spids står tydelig markeret. Vingefang; 26 - 34 mm. hun mangler skråstreg på forvinge overside, i forvingespidsen er der flere tydelig lyse pletter som når ned i ydrefelt. Kan forveksles med den lignende Stor Bredpande  hun hvis lyse pletter i forvinge spids er diffuse. Vingefang; 25 - 32 mm.

Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus sidder og hviler sig efter den har jagtet en Iris! Pinseskoven, Amager d. 16 juli 2005. Fotograf: Lars Andersen      Kommabredpande, Hesperia comma. Mittlandsskogen, Öland, Sverige d. 22 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen    

Stor Bredpande han og hun har lysegule pletter på grågul bagvinge underside. Kommabredpande hun og han har mørkkantet sølv - lysegule pletter på grøngul bagvinge underside.

Stor Bredpande, Ochlodes venatus han kan kendes fra hunnen på duftskælsstriben på forvinge overside. Farum d. 13 juni 2004. Fotograf: Lars Andersen     Følehorn med kortere spids end Stor bredpande er et sikkert kendetegn for Kommabredpande, Hesperia comma han. Dråby strand. d. 8 august 2005. Fotograf: Lars Andersen     

Stor Bredpande han og hun følehorn spids ender i en lang bagudrettet tynd tråd. Huns følehorn mørkere end hos hannen som er orange på oversiden på køllen. Kommabredpande hun og han følehorn ender i en kort skråt bagudrettet tynd tråd. Huns følehorn mørkere end hos hannen som er orange på oversiden på køllen.

Følehorn af Stor Bredpande, Ochlodes sylvanus hun når dens vinger er slidte, kan man kende den på den længere spids end Kommabredpande!. Farum d. 16 juni 2005. Fotograf: Lars Andersen     Kommabredpande, Hesperia comma hun. Kjuge, nordøstlige Skåne, Sverige d. 3 august 2008. Fotograf: Lars Andersen

________________________________

Små Græsbredpander, Tåtelsmygare - Thymelicus (Hübner, 1819).

De Små Græsbredpander har ens okkerfarvede vingeoverside. Hanner med svagt tegnet duftstribe. Flugten er langsommere end de øvrige bredpander. Der findes 2 arter i Skandinavien, 4 i Europa og totalt indeholder slægten 8 arter, hvoraf de øvrige findes i Sibirien, Kina og Japan. De er svære at kende fra hinanden på udseende, ofte skal man identificerer dem ud fra følehorns underside spids.

 

Stregbredpande, Thymelicus lineola. Mittlandsskogen, Öland, Sverige. 15 juli 2004. Fotograf: Lars AndersenStregbredpande, Thymelicus lineola, hun. Finderup Plantage d. 21 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen  Skråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, hun. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenSkråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, han. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen

Stregbredpande, Stregbredpande, Skråstregbredpande, Skråstregbredpande,
Thymelicus lineola Thymelicus lineola Thymelicus sylvestris Thymelicus sylvestris
han kendes på den kortere streg på forvinge overside i underkanten af diskalcellen. Følehorns underside spids er sort. Den virker ofte mere kortvinget end Skråstregbredpande han. Vingefang; 22 - 27 mm. hun er svær at kende, følehornets underside spids dog et sikker kendetegn som er mørkebrun / sortStregbredpande  hun er mindre og grunset tegnet end  Skråstregbredpande hun. Som slidte er de meget svære at identificerer. Vingefang; 22 - 27 mm. hun er  større og mere klar tegnet end  Stregbredpande hun. følehornets underside spids er lysebrun / orange. Normal hvis man har de 2 hunner siddende sammen, er  Skråstregbredpande større og mere klar tegnet end  Stregbredpande. Vingefang; 23 - 28 mm. han kendes på den længere skråstreg på forvinge overside som når ned i analcelle ved vingerod. Følehorns spids underside er orange. Den virker ofte mere langvinget end Stregbredpande han. Vingefang; 23 - 28 mm.

 

Thymelicus hanner forvinge overside andronicale skælstribe under midtcelle

Stregbredpande han. Bøtø Plantage, Falster d. 13 juli 2017. Fotograf; Lars AndersenSkråstregbredpande, Thymelicus sylvestris han. Addit Hede, Danmark d. 5 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Stregbredpande, Thymelicus lineola han Skråstregbredpande, Thymelicus sylvestris han

Thymelicus hanner og hunners følehorns køller

Stregbredpande, Thymelicus lineola hun. Prøvestenen, Amager d. 12 august 2007. Fotograf: Lars AndersenSkråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, han. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenStregbredpande, Thymelicus lineola, hun. Finderup Plantage d. 21 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenSkråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, hun følehorn fra oversiden, den orange underside spidsfarve kan lige anes!. Gindeskov Krat d. 18 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenStregbredpande, Thymelicus lineola, han. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenFølehorn er orange, Skråstregbredpande, Thymelicus sylvestris . Skagen. 10 juli 2005. Fotograf: Lars AndersenStregbredpande, Thymelicus lineola, han. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenSkråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, hun. Gindeskov Krat d. 18 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenFølehorn er sort, Stregbredpande, Thymelicus lineola, Råbjerg mose d. 11 juli 2005. Fotograf: Lars AndersenSkråstregbredpande, Thymelicus sylvestris, hun. Stoubæk Krat d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars AndersenStregbredpande, Thymelicus lineola han´s følehorn set fra undersiden. Zoologisk Museum, København September 2007. Fotograf: Lars AndersenStregbredpande, Thymelicus sylvestris han´s følehorn set fra undersiden. Zoologisk Museum, København September 2007. Fotograf: Lars Andersen

Stregbredpande, Skråstregbredpande,
Thymelicus lineola Thymelicus sylvestris
hans følehorns spids underside er sort.  Huns følehorns spids underside  er mørkebrun / sort. hans følehorns spids underside er orange. Huns følehorns spids underside  er lysebrun / orange.

Thymelicus hanner og hunners bagvinges underside

Stregbredpande hun. Bøtø Plantage, Falster d. 13 juli 2017. Fotograf; Lars AndersenSkråstregbredpande, Thymelicus sylvestris . Tuen, Skiveren. 9 juli 2005. Fotograf: Lars Andersen

Stregbredpande, Skråstregbredpande,
Thymelicus lineola Thymelicus sylvestris
bagvinge underside er grågul med anelse lysegul diffus analcelle. bagvinge underside er grågul med anelse orangegul tydlig analcelle.

________________________________

Så lige en advarsel!

d. 28 juli 2014

Stregbredpande, Thymelicus lineola, han. Ørestaden d. 27 Juli 2014. Fotograf; Lars Andersen

Stregbredpande, Thymelicus lineola slidt han. Ørestaden d. 27 Juli 2014. Fotograf; Lars Andersen

Slidte Stregbredpande kan forveksles med Skråstregbredpande, da farve på følehorn køllespids underside bliver blegere fra sort til brun!

________________________________

Tilbage til DANMARK DAGSOMMERFUGLE

Home tilbage til forsiden