Skandinavisk Bredpande nøgle
Papilionoidea - Hesperiidae
af Lars Andersen
first
update d. 28 july 2010
last
update d. 22 july 2020
Bredpander.
Paksupäät. Hesperiidae,
Tjockhuvudfjärilar, Skippers.
Bredpander
kendes på det brede hovede, som har samme bredde
som forkroppen, deres ribber er udelte ud til
sømmet, veludviklet snabel og 3 par ben. De er i
Europa små sommerfugle som er en sideordnet
familie til Dagsommerfuglene. I Sydamerika er Bredpande familie ret artsrig. De
fleste af Bredpande slægten´s larver lever på
græsser. Dog ikke Pyrginae slægten som hvis larver
lever på rosenfamilien, hvor bla. Spættet bredpande høre til. Familien er repræsenteret i alle
verdensdele, og omfatter ca. 3500 bredpande arter.
Vingefanget varierer imellem 19 til 90 mm.
|
________________________________
Underfam.:
Spættebredpander, Visslare - Pyrginae
Arterne i Pyrginae skiller sig fra de andre
bredpander, at hannen har på forvinge forkant
overside en lomme, som den åbnes for at udsender
duftstoffer (feromoner). Hunnen har sine
duftkirtler på oversiden af 7:e bagkropsled.
Alle er sorte, grå til brune og hvide på
oversiden. Larverne lever på Rosefamiliens
vækster (Rosaceae). Æggene har længderibber.
Spættebredpander, Visslare - Pyrgus
(Hübner, 1819).
Arterne i Pyrgus skiller sig fra de andre
på at hvile med vingerne klappet over ryggen.
Alle er sorte, grå til grønbrune nuancer og
hvide pletter på oversiden.
|
| De spættede bredpander i
slægten Pyrgus, fra det sydlige Norge, Sverige
og Danmark. Overside.      
| Spættet Bredpande, |
Fransk Bredpande, |
Skærbredpande, |
| Pyrgus
malvae |
Pyrgus
armoricanus |
Pyrgus
serratulae |
er
på oversiden med sort grundfarve med
små hvide pletter.
Kendes på bagvingens
overside hvide pletter er skarpt
afgrænset.
Findes i det sydlig Norge,
Sverige, Finland & Danmark. Vingefang; 20 -
24 mm. |
er
på oversiden med grå eller brun
grundfarve med små hvide pletter.
Kendes på bagvinges
overside diffuse midtplet i ydrefelt.
Findes på det vestlig
Sjælland, Danmark og det østlig Skåne,
Sverige. Vingefang; 21 - 26 mm. |
på bagvinge overside
med diffuse midtplet i ydrefelt.
Kendes
fra de andre Pyrgus på de olivengrønne
ribber på bagvinge underside.
Er
fundet i Danmark, 1909. Findes i
Centraleuropa. Vingefang; 22 - 27 mm. |
t
t
De
spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra det nordlige Norge,
Sverige og Finland. Overside.
     
| Multebærbredpande, |
Fjeldbredpande, |
Soløjebredpande, |
| Pyrgus
centaureae |
Pyrgus
andromedae |
Pyrgus
alveus |
er
den største af Pyrgusérne,
oversiden sortbrun med tæt fin grå
bestøvning med store hvide pletter på
både forvinge og bagvinge.
Den er tæt knyttet til
Multebær i skovene under trægrænsen i
det nordlige Skandinavien. Vingefang; 28 -
32 mm. |
mangler
de hvide pletter på bagvinge overside.
Kendes på forvinge inderfelt neden under
discalcellen er der 3 utydelige hvide
stregpletter i celle CuA1 og CuA2.
Findes i fjeldet fra det
nordligste Jämtland til det nordlige
Finnmark i Nordnorge. Vingefang; 27 -
29 mm. |
kendes
på større diffuse midtpletter på
bagvinge ydrefelt end de andre arter.
Findes i Jotunheimen i
Norge, det østlige Sverige & det
sydlige Finland. Vingefang; 26 - 29 mm. |
De spættede bredpander i slægten
Pyrgus, fra Danmark, Sverige, Norge
& Finland. Bagvinge underside.
  
| Spættet
Bredpande, |
Fransk Bredpande, |
Soløjebredpande, |
| Pyrgus malvae |
Pyrgus
armoricanus |
Pyrgus
alveus |
| på bagvinge
underside er de hvide pletter i rodfelt
og ydrefelt små. Ribber er lidt
lysere end grundfarve. Vingefang; 20 - 24
mm. |
på bagvinge
underside er de hvide pletter i rodfelt
og ydrefelt store. Ribber er lidt
lysere end grundfarve. Vingefang; 21 - 26
mm. |
på bagvinge
underside er de hvide pletter i ydrefelt
er store med lige inderkant fra
forkant til midt. Ribber er lidt lysere
end grundfarve. Vingefang; 26 - 29 mm. |
  
| Multebærbredpande, |
Fjeldbredpande, |
Skærbredpande, |
| Pyrgus
centaureae |
Pyrgus
andromedae |
Pyrgus
serratulae |
| På bagvinge
underside er de hvide pletter i rodfelt
og ydrefelt udbredt med små grønne
felter. Ribber er hvide. Vingefang; 28 -
32 mm. |
På bagvinge
underside er de hvide pletter i ydrefelt store,
hvor rodfelt hvide pletter er adskiltet.
Ribber er lidt lysere end grundfarve. Vingefang; 27 -
29 mm. |
På bagvinge
underside er grundfarven olivengrøn med
olivengrønne ribber, små hvide pletter.
Vingefang; 22 - 27 mm. |
|
________________________________
De spættede bredpander i slægten Pyrgus, Spialia, Muschampia, Carcharodus, & Erynnis fra Europa.
d. 2 Februar 2016
    
________________________________
Bedemænd, Skogsvisslare - Erynnis
(Schrank, 1801).
Sommerfuglene i
denne slægt skiller sig fra de andre Bredpander,
at hvilestilling i dårlig vejr og nat lægger de
forvingerne taglagt over bagkrop som
natsommerfugle. Efter som de eksponerer forvinge
overside i hvile, savner alle arter
iøjenfaldende farver eller mønstre. Kun en art
i Skandinavien, 2 i Europa. Totalt findes der 22
arter, hvoraf 16 i Nordamerika.
|
| Gråbåndet Bredpande, Erynnis
tages kendes
på oversidens brune grundfarve med grå grund
bånd på forvinge overside, mangler de hvide
pletter. Er lidt større end de spættede
bredpander. Vingefang;
27 - 29 mm. |
________________________________
Underfam.: Guldbredpander, Glanssmygare - Heteropterinae
Arterne i denne
underfamilie skiller sig fra de andre på det
andet segment på palperne er kraftig
fremadbøjet, og behåret. Antennerne ender i en
kort kølle der er svagt bagudrettet. De hviler
med vingerne klappet over ryggen. Larverne lever
på græsser (Poaceae). Æggene savner
længdestriber.
Spejlbredpander, Spegelsmygare - Heteropterus
(Duméril, 1806).
Arten kendes på
den hoppende flugt, og for familien uvanlige
brede vinger i forhold til kropsstørrelse.
Slægten indeholder bare en art med stor
udbredelse i Palearktisk.
|
 
| Spejlbredpande, Heteropterus
morpheus
er ensfarvet mørkebrun på oversiden, bagvinge
underside har flere sølvpletter med sort
kant på lysegul baggrund. Vingefang; 30 - 36 mm. |
________________________________
Guldbredpander, Glanssmygare - Carterocephalus
(Lederer, 1852).
Guldbredpander
har brune vinger med gule pletter. Der findes 2
arter i Europa, begge har cirkumpolar udbredelse.
Totalt indeholder slægten 13 arter, flertallet i
Østpalearktisk.
|
   
| Sortplettet Bredpande, |
Sortplettet Bredpande, |
Gulplettet
Bredpande, |
Gulplettet
Bredpande, |
| Carterocephalus
silvicola |
Carterocephalus
silvicola |
Carterocephalus
palaemon |
Carterocephalus
palaemon |
| han er okkergul med sorte
pletter på forvinge overside. Vingefang; 23
- 26 mm. |
hun er okkergul med flere
sammenhængende mørkebrune pletter på
forvinge overside. Vingefang; 23 - 26 mm. |
han er sortbrun med okkergule
pletter på forvinge overside. Vingefang; 25
- 30 mm. |
hun er mat sortbrun med okkergule
pletter på forvinge overside. Vingefang; 25
- 30 mm. |
________________________________
Underfam.: Græsbredpander, Smygare - Hesperiinae
Græsbredpander
har okkerfarvede overside, hannerne har på
forvinge overside en duftstribe fra kant af
midtcelle ned i ydrefelt. Lang sugesnabel, og
unik sidestilling når de varmer sig i solen; med
forvingerne i en 40° vinkel fra vertikal plan
med bagvingerne fladt ud fra kroppen. Larverne
lever på græsser (Poaceae). Æggene savner
længdestriber.
Store Græsbredpander, Ängssmygare - Ochlodes
(Scudder, 1872) & Sølvpletbredpander, Silversmygare - Hesperia
(Fabricius, 1793)
De Store
Græsbredpander er okkerfarvede med kraftig
kønsdimorfism. Hannen med kraftig duftstribe på
forvinge overside. Flugten er hurtig med ofte
besøg på blomster.
Slægten; Ochlodes er okkerfarvet med gule
spot på bagvinge underside. Der findes 1 art i
Europa. Totalt indeholder slægten ca. 14 arter,
hvoraf de fleste findes i Himalaya og Kina, samt
4 i Nordamerika.
Slægten; Hesperia er okkerfarvet med
sølvspot på bagvinge underside. Der findes 1
art i Europa. Totalt indeholder slægten 19 arter,
hvoraf de 16 i Nordamerika.
|
 
| Stor
Bredpande, |
Kommabredpande, |
| Ochlodes
sylvanus |
Hesperia
comma |
| han har kraftig
skråstreg på forvinge overside der når ned
i analcellen, kan forveksles med den lignende Kommabredpande hvis
skråstreg på forvinge overside ligner et komma. |
han har et komma-skråstreg,
pletter i forvinge spids står mere tydelig
markeret end på Stor
Bredpande
han. Vingefang 25-32 mm, hunnerne er
størst. |
 
| Stor
Bredpande, |
Kommabredpande, |
| Ochlodes
sylvanus |
Hesperia
comma |
| hun mangler skråstreg på
forvinge overside, i forvingespidsen er der flere
diffuse lyse pletter som når ned som lys
bånd i ydrefelt. Kan forveksles med den lignende
Kommabredpande hun hvis
lyse pletter i forvinge spids står tydelig
markeret. Vingefang;
26 - 34 mm. |
hun
mangler skråstreg på forvinge overside, i
forvingespidsen er der flere tydelig lyse
pletter som når ned i ydrefelt. Kan
forveksles med den lignende Stor
Bredpande
hun hvis lyse pletter i
forvinge spids er diffuse. Vingefang; 25 - 32 mm. |
 
| Stor
Bredpande
han og hun har lysegule pletter på
grågul bagvinge underside. |
Kommabredpande hun og
han har mørkkantet sølv - lysegule pletter
på grøngul bagvinge underside. |
 
| Stor
Bredpande
han og hun følehorn spids ender i en lang
bagudrettet tynd tråd. Huns
følehorn mørkere end hos hannen som er orange
på oversiden på køllen. |
Kommabredpande hun og
han følehorn ender i en kort skråt
bagudrettet tynd tråd. Huns følehorn
mørkere end hos hannen som er orange på
oversiden på køllen. |
 
________________________________
Små Græsbredpander, Tåtelsmygare - Thymelicus
(Hübner, 1819).
De Små
Græsbredpander har ens okkerfarvede
vingeoverside. Hanner med svagt tegnet duftstribe.
Flugten er langsommere end de øvrige bredpander.
Der findes 2 arter i Skandinavien, 4 i Europa og
totalt indeholder slægten 8 arter, hvoraf de
øvrige findes i Sibirien, Kina og Japan. De er
svære at kende fra hinanden på udseende, ofte
skal man identificerer dem ud fra følehorns
underside spids.
|
   
| Stregbredpande, |
Stregbredpande, |
Skråstregbredpande, |
Skråstregbredpande, |
| Thymelicus lineola |
Thymelicus lineola |
Thymelicus sylvestris |
Thymelicus sylvestris |
| han kendes på den kortere
streg på forvinge overside i underkanten af
diskalcellen. Følehorns underside spids er sort.
Den virker ofte mere kortvinget end Skråstregbredpande han. Vingefang; 22 - 27
mm. |
hun er svær at kende,
følehornets underside spids dog et sikker
kendetegn som er mørkebrun / sort. Stregbredpande hun er mindre og
grunset tegnet end Skråstregbredpande
hun. Som
slidte er de meget svære at identificerer.
Vingefang; 22 - 27 mm. |
hun er større og mere klar
tegnet end Stregbredpande hun. følehornets
underside spids er lysebrun / orange.
Normal hvis man har de 2 hunner siddende sammen,
er Skråstregbredpande større og mere klar
tegnet end Stregbredpande. Vingefang; 23 - 28 mm. |
han kendes på den længere
skråstreg på forvinge overside som når ned
i analcelle ved vingerod. Følehorns spids
underside er orange. Den virker ofte mere
langvinget end Stregbredpande han. Vingefang; 23 - 28
mm. |
Thymelicus hanner forvinge overside andronicale
skælstribe under midtcelle
 
Thymelicus hanner og hunners følehorns
køller
           
| Stregbredpande, |
Skråstregbredpande, |
| Thymelicus lineola |
Thymelicus sylvestris |
| hans følehorns spids underside
er sort. Huns følehorns spids underside
er mørkebrun / sort. |
hans følehorns spids underside
er orange. Huns følehorns spids underside
er lysebrun / orange. |
Thymelicus hanner og hunners bagvinges
underside
 
| Stregbredpande, |
Skråstregbredpande, |
| Thymelicus lineola |
Thymelicus sylvestris |
| bagvinge underside er grågul med anelse
lysegul diffus analcelle. |
bagvinge underside er grågul med anelse
orangegul tydlig analcelle. |
________________________________
Så lige en advarsel!
d. 28 juli 2014
Stregbredpande, Thymelicus lineola slidt han. Ørestaden d. 27 Juli 2014. Fotograf; Lars Andersen
________________________________
|
