Fjeldbredpande
Pyrgus andromedae
first update d. 14 december 2006
last update d. 12 january 2017
________________________________
| Fjeldbredpande, Pyrgus andromedae
(Wallengren, 1853) Udseende: Den hvide plet og
streg på bagvinge underside i analcelle CuA1
ligner påfaldende meget et udråbstegn! Ligner de andre spættet bredpander på overside, er mørkegrå med små hvide pletter som på bagvinge er diffuse. Vingefang: 26 til 30 mm. Habitat: Flyver på sydvendte fjeldsimmer/dryas-heder som gror på kalkrige bjergarter som findes i fjeldkædens lange men smalle urkalkstræk. Helst gerne på soleksponerede klippeflader der ligger i ly for vinden, over birketræsgrænsen i 650 til 1200 m. I Alperne lever den i større højder over trægrænsen 1000 - 2700 m. På lokalitet ses den sammen med Arktisk Blåfugl, Arktisk Høsommerfugl, Fjeldperlemorsommerfugl og Fjeldrandøje. Adfærd: Hanner holder et lille territorie hvor den jager andre sommerfugle væk fra. Er ivrig blomsterbesøger på Tuelimurt, Purpurstenbræk og Fjeldsimmer. Er sjælden, optræder enkeltvis i individsfattige populationer. Flyvetid: Fra sidst i juni-juli, sjældent er der set sene dyr i begyndelsen af september. Æg, larve og puppe: Levevis er ukendt i Norden? I Alperne er levevis beskrevet, hvor hunnen lægger æg på underside af bladet. For nogle larver er udviklingen hurtig, hvor de efter en måned går til forvandling, hvilket indebærer en 1 årig levevis. Andre larver vokser langsomt og går til overvintring i 2. stadie, og dermed lever de som 2 årig. Man kan formode at de i Lapland sandsynligvis er 2 årig? Værtsplante: Hunnen er flere gange set lægge æg på Fjeldsimmer, Dryas octopetala.
Kort lavet af; Lars Andersen december 2016 Udbredelse: Findes i vores nabolande Sverige: Fra det nordligste Jämtland, Torne Lappmark. Norge: Troms, Norland, Nordtrøndelag og det nordligste Finnmarken. Det nordligste Finland øst for Kilpisjärvi. Verdensudbredelse: Det nordlige Skandinavien. Pyrenæerne. Alperne. Bosnien, Serbien og Makedonien. Samt i de nordlige Uralbjerge, Rusland. Andre danske navne: Bjergbredpande. Hedder på svensk: Blomvisslare. På norsk: Polarsmyger. På finsk: Tunyuikirjosiipi. På engelsk: Alpine Grizzled Skipper. På tysk: Graumelierter Alpen-Würfel-Dickkopffalter. På hollandsk: Bergspikkeldikkopje. På fransk: Hespérie des Frimas. Lignende arter: |
________________________________
| Fjeldbredpande er i vingefang: 27-29 mm. Er sortbrun med tæt grå bestøvning. Mangler de hvide pletter på bagvinge overside, på forvinge inderfelt neden under discalcellen er der 3 utydelige hvide stregpletter i celle CuA1 og CuA2. |
________________________________
| Multebærbredpande er den største af Pyrgus-érne, vingefang: 28-32 mm. Oversiden sortbrun med tæt fin grå bestøvning med store hvide pletter på både forvinge og bagvinge. Den er tæt knyttet til Multebærforkomsten i det nordlige Skandinavien som går fra moserne i lavlandet op til birketræsgrænsen i fjeldene, og flyver i blomstringstiden, juni-juli. |
________________________________
De spættede bredpander i slægten Pyrgus, fra Europa.
| Småplettet Bjergbredpande, Pyrgus cacaliae er mørkegrå på overside, kendes på at de hvide pletter på forvinge er få og små og mangler på bagvinge overside. Alperne. Vingefang: 26 - 30 mm. | Stor Alpebredpande, Pyrgus carlinae er på overside mørk gråbrun med tæt gulgrå behåring. På bagvinge overside er de lyse pletter diffuse i ydre og sømfelt. Bjerge i Portugal, Spanien, Frankrig, Schweiz, ØstrigVingefang: 26 - 28 mm. | Lille Alpebredpande, Pyrgus warrenensis er lille, mørkegrå på overside, kendes på at de hvide pletter på forvinge er få og små og mangler på bagvinge overside. Alperne. Vingefang: 21 - 24 mm. | Soløjebredpande, Pyrgus alveus kendes på at mangle de hvide pletter på bagvinge overside. Er ikke fundet i Danmark. Findes fra det sydøstlige Sverige op til mellemste Sverige og bjergene i det sydlige Norge. Vingefang: 22 - 32 mm. | Skærbredpande, Pyrgus serratulae kendes på bagvingens overside er mørker og mere ensfarvet end de andre, samt den næststørste af de 6 i slægten. Findes ikke i Skandinavien. Er fundet en enkelt gang på Lolland. Vingefang: 24 - 28 mm. |
________________________________
| I Sverige findes der i alt 5 Pyrgus arter: |
| Smultronvisslare |
| Kattunvisslare |
| Backvisslare |
| Blomvisslare |
| Myrvisslare |
Tilbage til Svenske Dagfjärilar
Home tilbage til forsiden