Soløjebredpande
Pyrgus alveus
first update d. 26 september 2007
last update d. 19 august 2023
_________________________________________
Soløjebredpande, Pyrgus alveus ssp. scandinavicus. Sverige. Fotografer; Daniel Dolfe. Magnus Vest Hebsgaard og Lars Andersen
Soløjebredpande, Pyrgus alveus (Hübner,
1803). Udseende:
bagvinge overside diffuse lysegrå midtplet er
større end på de nærbeslægtede arter i
Skandinavien. På bagvinge underside er de hvide
midtpletter i ydrefelt er større med lige
inderkant fra forkant ned til midt på vinge.
Vingefang: 26 -
29 mm.
Habitat: Flyver
på tør kalkrig mark på skovstier og lysninger,
alvar, stenrige strandkyst og blomsterrige
fjeldsider op til 1200 m.
Adfærd: Hviler ofte på grus og klippeflader, er
ivrig blomsterbesøger, hannen er stærk
territorium hævdende.
Flyvetid:
Er fra midt i juni til midt i august.
Æg,
larve & puppe: Larven vokser langsomt og går
til overvintring i 2. stadie. Om foråret går
den i puppestadie i maj.
I de norske bjerge, Jotunheimen er dens levevis 2
årig.
Værtsplante
Sverige - Norge:
Soløje, Helianthemum
nummularium & Ølands-Soløje, Helianthemum
oelandicum på Gotland og Öland,
på fastlandet i Västergötland & Småland
er det Høj Sølv-Potentil, Potentilla
argentea var. incanescens.
Værtsplante
Tyskland - Spanien:
Soløje, Helianthemum
nummularium [sikkert den vigtigste,
sandsynligvis den eneste æglæggende og
larveværtsplante, der anvendes i det sydvestlige
Tyskland, det sydlige Bayern og syd og sydvest.
Sølvpotentil, Potentilla
argentea [Nord- og Østtyskland].
Krybende potentil, Potentilla
reptans [Nord- og Østtyskland].
Vårpotentil, Potentilla
neumanniana [= Potentilla
tabernaemontani, Potentilla
verna] [Thüringen og Nordbayern]
Tormentil, Potentilla
erecta [Niedersachsen]
Nordeuropæisk
udbredelseskort lavet af Lars
Andersen august 2020
Udbredelse
i Norduropa: I Norge findes den i
Jotunheimen op til 1200 m på sydvendte
fjeldskråninger, som ligger i regnskygge af
andre fjelde mod nordvest.
I Sverige findes den stadig på enkelte
lokaliteter i Småland hvor den tidligere har
været langt mere udbredt, omkring Väneren i det
vestlige Sverige, Dalsland og nordlige Bohuslän.
Lokal almindelig i Gästrikland og Medelpad.
Stadig lokalt almindelig på Gotland og enkelte
steder på Öland.
I det sydlig Finland findes den især på
Ålandsøerne, Åbo skærgård & det
sydøstlig Finland.
Estland, Letland, Litauen og Polen.
Verdensudbredelse
I alle større bjergområder fra Atlasbjergene i
Nordafrika, gennem det centrale Europa op til de
Baltiske lande, Sibirien til Mongoliet, nordlig
Kina, Amur til Jakutien.
Underarter:
Pyrgus alveus ssp. alveus (Hübner,
1803): Beskrevet fra den schwabiske Jura; fra
Frankrig over Tyskland, Schweiz og Østrig mod
øst langt ud over Ural.
Pyrgus alveus ssp. scandinavicus (Strand,
1903)
[oprindelig stavemåde "scandinavica"]:
beskrevet fra Norge; findes kun (og der som
eneste underart) i det sydlige Norge og Sverige.
Pyrgus alveus ssp. centralhispanae (Verity,
1925): Begrænset til Spanien (syd for
Pyrenæerne), hvor det er den eneste underart.
Pyrgus alveus ssp. trebevicensis (Warren,
1926): Beskrevet fra Trebevic, Bosnien-Hercegovina;
bortset fra Bosnien-Hercegovina også fundet i
det østlige Østrig og det sydlige Tyskland (sydøstlige
Baden-Württemberg: Schwäbische Alb) - der
sammen med ssp. alveus, men
generelt flyvende tidligere på sæsonen.
Pyrgus alveus ssp. centralitaliae (Verity,
1920): kun i det centrale og (delvist) Syditalien
- her findes den eneste underart overalt.
Pyrgus alveus ssp. accretus (Verity,
1925) [oprindelig stavemåde "accreta"]:
Beskrevet fra de franske Pyrenæer; i de spanske
og franske Pyrenæer og de vestlige alper (Frankrig,
Schweiz, Tyskland). I Baden-Württemberg især i
Kaiserstuhl - der sammen med ssp. alveus, men
generelt flyvende tidligere på sæsonen.
Status:
Da man i 50'erne begyndte
at ændre landbrugsdriften, begyndte populationer
at forsvinde overalt i Europa, mindre vigende i
bjergregioner.
Andre
navne på dansk: Højlandsbredpande.
På
dansk: Soløjebredpande. På
norsk: Alvesmyger. På
svensk: Kattunvisslare.
På finsk: Tummakirjosiipi. På
estisk: Vahulille-täpikpunnpea. På
lettisk: Saulroziu resngalvitis.
På litauisk: Margoji hesperija. På
polsk: Powszelatek alweus.
På tysk: Sonnenröschen-Würfel-Dickkopffalter. På
nederlandsk: Groot Spikkeldikkopje.
På fransk: Hespérie du Faux-buis. På
engelsk: Large Grizzled Skipper.
Højt
oppe i Alperne flyver der en lignende mindre
slægtning: Lille
Alpebredpande, Pyrgus
warrenensis.
Kaukasisk
Spættet Bredpande, Pyrgus
jupei (Alberti, 1967) ligner lidt Soløjebredpande. Findes
i det nordøstlige Tyrkiet, Georgien og
Transkaukasus.
|
_________________________________________
Soløjebredpande, Pyrgus alveus
variationer
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus han.
Gjendebu, Jotunheimen,
Norge
d. 24 juli 2020.
Fotograf; Kasper Møller |
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus han.
Kapelludden, Gotland,
Sverige
d. 8 juli 2004.
Fotograf; Daniel Dolfe |
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus hun.
Kapelludden, Gotland,
Sverige
d. 6 juli 2004.
Fotograf; Daniel Dolfe |
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus hun.
Kristdala, Småland,
Sverige
d. 15 juli 2014.
Fotograf; Lars Andersen |
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus hun.
Grinduga, Gästrikland,
Sverige
d. 7 juli 2022.
Fotograf; Jan Eske
Schmidt |
_________________________________________
De
plettede bredpander i slægten Pyrgus,
fra Norge, Sverige,
Danmark & nordlige Tyskland.
Spættet Bredpande, |
Fransk Bredpande, |
Soløjebredpande, |
Pyrgus
malvae |
Pyrgus
armoricanus |
Pyrgus
alveus |
på bagvinge underside er de hvide
pletter i rodfelt og ydrefelt små. Ribber
er lidt lysere end grundfarve. Vingefang; 20 - 24
mm. |
på bagvinge underside er de hvide
pletter i rodfelt og ydrefelt store.
Ribber er lidt lysere end grundfarve. Vingefang;
21 - 26 mm. |
på bagvinge underside er de hvide
pletter i ydrefelt er store med lige
inderkant fra forkant ned til midt på vinge.
Vingefang; 26 - 29 mm. |
Multebærbredpande, Pyrgus
centaureae
er den største af Pyrgusérne,
oversiden sortbrun med tæt fin grå bestøvning
med store hvide pletter på både forvinge og
bagvinge. Vingefang;
28 - 32 mm.Den er tæt knyttet til
Multebærforkomster i det nordlige Skandinavien,
og flyver i blomstringstiden, juni-juli.
|
Fjeldbredpande, Pyrgus
andromedae
mangler de hvide pletter på
bagvinge overside, på forvinge inderfelt neden
under discalcellen er der 3 utydelige hvide
stregpletter i celle CuA1 og CuA2. Vingefang; 27 - 29 mm.Findes i
fjeldet over birketræsgrænsen fra det
nordligste Jämtland til det nordlige Finnmark i
Nordnorge.
|
Spættet Bredpande,
Pyrgus malvae
er på oversiden med sort
grundfarve og små hvide pletter. Kendes på
bagvingens overside hvide pletter er skarpt
afgrænset, hvor Fransk
bredpande´s lyse midtplet på
bagvingens overside er større og mere diffus. Vingefang;
20 - 24 mm. |
Fransk Bredpande,
Pyrgus armoricanus
kendes på bagvingens overside
lyse midtplet i mellembåndet, er større, ikke
så skarpt afgrænset, eller tydelig som på Spættet Bredpande.
Vingefang;
21 - 26 mm. |
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus
kendes på diffuse midtplet på
bagvinge overside er stor. Vingefang; 26 - 29 mm.Er ikke
fundet i Danmark. Findes i det sydøstlige
Sverige op til det mellemste Sverige og bjergene
i det sydlige Norge.
|
Skærbredpande,
Pyrgus serratulae
kendes på bagvingens overside er
mørker og mere ensfarvet end de andre, samt den
næststørste af de 6 i slægten. Vingefang; 22 - 27 mm.Findes
ikke i Skandinavien. Er fundet en enkelt gang på
Lolland.
|
_________________________________________
Soløjebredpande, Pyrgus alveus. Fjärilsvägen 15 m., Grinduga,
Gävle, Gästrikland, Sverige d. 7 juli 2022. Fotograf; Jan Eske Schmidt
Lokalitet og Soløjebredpande, Pyrgus alveus. Gjendebu 1050 m.h., Jotunheimen,
Norge d. 24 juli 2020. Fotograf; Kasper Møller
_________________________________________
Lokalitet for Soløjebredpande, Pyrgus alveus. Val Roseg,
Schweiz d. 9 juli 2015. Fotograf; Tom Nygaard
Kristensen
Large
Grizzled Skipper, Pyrgus
alveus (Hübner, 1803)
Upperside spots are generally
small and the upperside hindwing markings are
rather diffuse and indistinct. The underside
hindwing discal area has a large white block,
approximately rectangular in shape. Wingspan; 26
- 29 mm.Large Grizzled Skipper fly on a
dry calcareous field, stony beach coast and rocky
mountainsides. Feed plant are in Sweden: Common
Rock Rose, Helianthemum
nummularium & Hoary Rock Rose, Helianthemum
oelandicum on Gotland, and Öland,
on the mainland of Västergötland and Småland
is the Hoary Cinquefoil, Potentilla
argentea var. incanescens.
Flight
time is from mid-June to mid-August.
Distribution
in Scandinavia: Large Grizzled Skipper are
still a few localities in southern Sweden where
it has previously been far more widespread around
Väneren in western Sweden, Dalsland and northern
Bohuslän. Local common in Medelpad &
Gästrikland. Still locally common on Gotland and
in some places on Öland.
In
southern Finland it is usually found in Åland,
Turku archipelago and the southeastern Finland.
In Norway, the Jotunheimen mountains.
Wold
distribution: Atlas Mountains in North Africa,
much of Spain through France two southern
Scandinavia and Greece. Absent from much of Italy.
Siberia to Mongolia, northern China, Amur to
Yakutia.
|
Soløjebredpande, Pyrgus
alveus.
Moscardon, Aregon Spanien d. 4
august 2020.
Fotograf; John
Vergo |
Soløjebredpande, Pyrgus
alveus.
Asione, Demonte, Piemonte, Italien
d. 29 juni 2022.
Fotograf; John
Vergo |
Soløjebredpande, Pyrgus alveus. Moscardón,
Teruel, Spanien d. 3 august 2023. Fotograf; John Vergo
_________________________________________
_________________________________________
De
plettede bredpander i slægten Pyrgus, fra Norge, Sverige, Danmark
& Tyskland.
Spættet Bredpande,
Pyrgus malvae
er på oversiden med sort
grundfarve og små hvide pletter. Kendes på
bagvingens overside hvide pletter er skarpt
afgrænset, hvor Fransk
bredpande´s lyse midtplet på
bagvingens overside er større og mere diffus. Vingefang;
20 - 24 mm. |
Fransk Bredpande,
Pyrgus armoricanus
kendes på bagvingens overside
lyse midtplet i mellembåndet, er større, ikke
så skarpt afgrænset, eller tydelig som på Spættet Bredpande.
Vingefang;
21 - 26 mm. |
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus
kendes på diffuse midtplet på
bagvinge overside er stor. Vingefang; 26 - 29 mm.Er ikke
fundet i Danmark. Findes i det sydøstlige
Sverige op til det mellemste Sverige og bjergene
i det sydlige Norge.
|
Skærbredpande,
Pyrgus serratulae
kendes på bagvingens overside er
mørker og mere ensfarvet end de andre, samt den
næststørste af de 6 i slægten. Vingefang; 22 - 27 mm.Findes
ikke i Skandinavien. Er fundet en enkelt gang på
Lolland.
|
Lokalitet for Soløjebredpande og Markperlemorsommerfugl. Österplana Hed,
Västergötland, Sverige d. 24 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen
_________________________________________
Tilbage
til Svenske Dagfjärilar
Home tilbage til forsiden
|