Soløjebredpande

Pyrgus alveus

first update d. 26 september 2007

last update d. 5 july 2018

_________________________________________

Lokalitet for Soløjebredpande, Pyrgus alveus. Hällekis, Väneren, Västergötland, Sverige d. 24 juni 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenHøj Sølv-Potentil, Potentilla argentea var. incanescens. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Hällekis, Väneren, Västergötland, Sverige d. 24 juni 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 9 juli 2014. Fotograf: Magnus Vest HebsgaardSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 9 juli 2014. Fotograf:  Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 9 juli 2014. Fotograf: Magnus Vest HebsgaardSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kapelludden, Gotland, Sverige. d. 6 juli 2004. Fotograf: Daniel DolfeSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kapelludden, Gotland, Sverige. d. 6 juli 2004. Fotograf: Daniel DolfeSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kapelludden, Gotland, Sverige. d. 8 juli 2004. Fotograf: Daniel DolfeBakke Soløje, Helianthemum nummularium ssp. obscurrum. Røsnæs, Vestsjælland. d. 4 Maj 2007. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Alnön, Sundsvall, Sverige. d. 4 juli 2007. Fotograf: Daniel DolfeSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kapelludden, Gotland, Sverige. d. 8 juli 2004. Fotograf: Daniel DolfeLokalitet for Soløjebredpande, Pyrgus alveus. Alvar, Øland, Sverige. d. 15 juli 2007. Fotograf: Lars Andersen

Soløjebredpande, Pyrgus alveus (Hübner, 1803).

Udseende: bagvinge overside diffuse lysegrå midtplet er større end på de nærbeslægtede arter i Skandinavien. På bagvinge underside er de hvide midtpletter i ydrefelt er større med lige inderkant fra forkant ned til midt på vinge.

Vingefang: 26 - 29 mm.

Habitat: Flyver på tør kalkrig mark på skovstier og lysninger, alvar, stenrige strandkyst og blomsterrige fjeldsider op til 1200 m.

Adfærd: Hviler ofte på grus og klippeflader, er ivrig blomsterbesøger, hannen er stærk territorium hævdende.

Flyvetid: Er fra midt i juni til midt i august.

Æg, larve & puppe: Larven vokser langsomt og går til overvintring i 2. stadie. Om foråret går den i puppestadie i maj.
I de norske bjerge, Jotunheimen er dens levevis 2 årig.

Foderplante: Er Soløje, Helianthemum nummularium & Ølands-Soløje, Helianthemum oelandicum på Gotland og Öland, på fastlandet i Västergötland & Småland er det Høj Sølv-Potentil, Potentilla argentea var. incanescens.

Soløjebredpande / Højlandsbredpande, Pyrgus alveus (Hübner, 1803)

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen december 2016

Udbredelse i Norduropa: I Norge findes den i Jotunheimen op til 1200 m på sydvendte fjeldskråninger, som ligger i regnskygge af andre fjelde mod nordvest.
I Sverige findes den stadig på enkelte lokaliteter i Småland hvor den tidligere har været langt mere udbredt, omkring Väneren i det vestlige Sverige, Dalsland og nordlige Bohuslän. Lokal almindelig i Gästrikland og Medelpad. Stadig lokalt almindelig på Gotland og enkelte steder på Öland.
I det sydlig Finland findes den især på Ålandsøerne, Åbo skærgård & det sydøstlig Finland.
Estland, Letland, Litauen og Polen.

Verdensudbredelse
I alle større bjergområder fra Atlasbjergene i Nordafrika, gennem det centrale Europa op til de Baltiske lande, Sibirien til Mongoliet, nordlig Kina, Amur til Jakutien.

Da man i
50'erne begyndte at ændre landbrugsdriften, begyndte populationer at forsvinde overalt i Europa, mindre vigende i bjergregioner.

Andre navne på dansk: Højlandsbredpande.

På dansk: Soløjebredpande. På norsk: Alvesmyger. På svensk: Kattunvisslare.
På finsk:
Tummakirjosiipi. På estisk: Vahulille-täpikpunnpea. På lettisk: Saulrozišu resngalvitis.
På litauisk:
Margoji hesperija. På polsk: Powszelatek alweus.
På tysk: Sonnenröschen-Würfel-Dickkopffalter. På nederlandsk: Groot Spikkeldikkopje.
På fransk:
Hespérie du Faux-buis. På engelsk: Large Grizzled Skipper.

Højt oppe i Alperne flyver der en lignende mindre slægtning: Lille Alpebredpande, Pyrgus warrenensis.

Kaukasisk Spættet Bredpande, Pyrgus jupei (Alberti, 1967) ligner lidt Soløjebredpande. Findes i det nordøstlige Tyrkiet, Georgien og Transkaukasus.

_________________________________________

Soløjebredpande, Pyrgus alveus variationer

Soløjebredpande, Pyrgus alveus. Kapelludden, Gotland, Sverige. d. 8 juli 2004. Fotograf: Daniel DolfeSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kapelludden, Gotland, Sverige. d. 6 juli 2004. Fotograf: Daniel Dolfe

_________________________________________

De plettede bredpander i slægten Pyrgus,
fra Norge, Sverige, Danmark & nordlige Tyskland.

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae hun. Melby Overdrev, Nordsjælland. d. 10 Maj 2014. Fotograf: Lars AndersenFransk Bredpande, Pyrgus armoricanus hun. Røsnæs, Vestsjælland. d. 7 Maj 2014. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars Andersen

Spættet Bredpande, Fransk Bredpande, Soløjebredpande,
Pyrgus malvae Pyrgus armoricanus Pyrgus alveus
på bagvinge underside er de hvide pletter i rodfelt og ydrefelt små. Ribber er lidt lysere end grundfarve. Vingefang; 20 - 24 mm. på bagvinge underside er de hvide pletter i rodfelt og ydrefelt store. Ribber er lidt lysere end grundfarve. Vingefang; 21 - 26 mm. på bagvinge underside er de hvide pletter i ydrefelt er store med lige inderkant fra forkant ned til midt på vinge. Vingefang; 26 - 29 mm.

Multebær-bredpande, Pyrgus centaureae han. Paddu, Abisko d. 29 Juni 2008. Fotograf: Lars AndersenMultebærbredpande, Pyrgus centaureae hun. Abisko, Torne Lappmark, Sverige. d. 29 juni 2006. Fotograf: Daniel DolfeFjeldbredpande, Pyrgus andromedae han. Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige. d. 3 juli 2008. fotograf: Lars AndersenFjeldbredpande, Pyrgus andromedae hun. Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige. d. 2 juli 2008. fotograf: Lars Andersen

Multebærbredpande, Pyrgus centaureae
er den største af Pyrgusérne, oversiden sortbrun med tæt fin grå bestøvning med store hvide pletter på både forvinge og bagvinge. Vingefang; 28 - 32 mm.

Den er tæt knyttet til Multebærforkomster i det nordlige Skandinavien, og flyver i blomstringstiden, juni-juli.

Fjeldbredpande, Pyrgus andromedae
mangler de hvide pletter på bagvinge overside, på forvinge inderfelt neden under discalcellen er der 3 utydelige hvide stregpletter i celle CuA1 og CuA2. Vingefang; 27 - 29 mm.

Findes i fjeldet over birketræsgrænsen fra det nordligste Jämtland til det nordlige Finnmark i Nordnorge.

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae  ( Linnaeus, 1758). Melby Overdrev, Nordsjælland d. 2 Maj 2009. Fotograf: Lars AndersenFransk Bredpande, Pyrgus armoricanus han. Røsnæs, Vestsjælland. d. 1 Maj 2011. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenSkærbredpande, Pyrgus serratulae. Oberammergau i det sydlige Tyskland  d. 1 juli 2011. Fotograf; Helle Krogsgaard.

Spættet Bredpande,
Pyrgus malvae
er på oversiden med sort grundfarve og små hvide pletter. Kendes på bagvingens overside hvide pletter er skarpt afgrænset, hvor Fransk bredpande´s lyse midtplet på bagvingens overside er større og mere diffus. Vingefang; 20 - 24 mm.
Fransk Bredpande,
Pyrgus armoricanus
kendes på bagvingens overside lyse midtplet i mellembåndet, er større, ikke så skarpt afgrænset, eller tydelig som på Spættet Bredpande.
Vingefang; 21 - 26 mm.
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus
kendes på diffuse midtplet på bagvinge overside er stor. Vingefang; 26 - 29 mm.

Er ikke fundet i Danmark. Findes i det sydøstlige Sverige op til det mellemste Sverige og bjergene i det sydlige Norge.

Skærbredpande,
Pyrgus serratulae
kendes på bagvingens overside er mørker og mere ensfarvet end de andre, samt den næststørste af de 6 i slægten. Vingefang; 22 - 27 mm.

Findes ikke i Skandinavien. Er fundet en enkelt gang på Lolland.

_________________________________________

Lokalitet for Alpin Perlemorrandøje, Coenonympha gardetta. Val Roseg d. 9 juli 2015. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Lokalitet for Soløjebredpande, Pyrgus alveus. Val Roseg, Schweiz d. 9 juli 2015. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen

Large Grizzled Skipper, Pyrgus alveus (Hübner, 1803)
Upperside spots are generally small and the upperside hindwing markings are rather diffuse and indistinct. The underside hindwing discal area has a large white block, approximately rectangular in shape. Wingspan; 26 - 29 mm.

Large Grizzled Skipper fly on a dry calcareous field, stony beach coast and rocky mountainsides. Feed plant are in Sweden: Common Rock Rose, Helianthemum nummularium & Hoary Rock Rose, Helianthemum oelandicum on Gotland, and Öland, on the mainland of Västergötland and Småland is the Hoary Cinquefoil, Potentilla argentea var. incanescens.

Flight time is from mid-June to mid-August.

Distribution in Scandinavia: Large Grizzled Skipper are still a few localities in southern Sweden where it has previously been far more widespread around Väneren in western Sweden, Dalsland and northern Bohuslän. Local common in Medelpad & Gästrikland. Still locally common on Gotland and in some places on Öland.

In southern Finland it is usually found in Åland, Turku archipelago and the southeastern Finland. In Norway, the Jotunheimen mountains.

Wold distribution: Atlas Mountains in North Africa, much of Spain through France two southern Scandinavia and Greece. Absent from much of Italy. Siberia to Mongolia, northern China, Amur to Yakutia.

_________________________________________

I Skandinavien findes der i alt 5 Spættede bredpander, Pyrgus arter:
Spættet Bredpande / Smultronvisslare
Soløjebredpande / Kattunvisslare
Fransk Bredpande / Backvisslare
Fjeldbredpande / Blomvisslare
Multebærbredpande / Myrvisslare

_________________________________________

De plettede bredpander i slægten Pyrgus, fra Norge, Sverige, Danmark & Tyskland.

Spættet Bredpande, Pyrgus malvae  ( Linnaeus, 1758). Melby Overdrev, Nordsjælland d. 2 Maj 2009. Fotograf: Lars AndersenFransk Bredpande, Pyrgus armoricanus han. Røsnæs, Vestsjælland. d. 1 Maj 2011. Fotograf: Lars AndersenSoløjebredpande, Pyrgus alveus. Kristdala, Sverige d. 15 juli 2014. Fotograf: Lars AndersenSkærbredpande, Pyrgus serratulae. Oberammergau i det sydlige Tyskland  d. 1 juli 2011. Fotograf; Helle Krogsgaard.

Spættet Bredpande,
Pyrgus malvae
er på oversiden med sort grundfarve og små hvide pletter. Kendes på bagvingens overside hvide pletter er skarpt afgrænset, hvor Fransk bredpande´s lyse midtplet på bagvingens overside er større og mere diffus. Vingefang; 20 - 24 mm.
Fransk Bredpande,
Pyrgus armoricanus
kendes på bagvingens overside lyse midtplet i mellembåndet, er større, ikke så skarpt afgrænset, eller tydelig som på Spættet Bredpande.
Vingefang; 21 - 26 mm.
Soløjebredpande,
Pyrgus alveus
kendes på diffuse midtplet på bagvinge overside er stor. Vingefang; 26 - 29 mm.

Er ikke fundet i Danmark. Findes i det sydøstlige Sverige op til det mellemste Sverige og bjergene i det sydlige Norge.

Skærbredpande,
Pyrgus serratulae
kendes på bagvingens overside er mørker og mere ensfarvet end de andre, samt den næststørste af de 6 i slægten. Vingefang; 22 - 27 mm.

Findes ikke i Skandinavien. Er fundet en enkelt gang på Lolland.

   _________________________________________

Tilbage til Svenske Dagfjärilar

Home tilbage til forsiden