Udseende: Er på oversiden mørk sortbrun med tæt gulgrå behåring som hos hunnen er messingskinnende, har de samme hvide pletter på oversiden som Højlandsbredpande, Pyrgus alveus med manglende hvide pletter på bagvinge, de kan kun anes som lidt lysere tegning. Bagvinge undersiden hos Skærbredpande er jævn olivengrøn eller gulgrøn, hvor vingeribber ikke udskiller sig med lysere nuance, samt at den største hvide rodplet er oval.

Ssp.: major (Staudinger, 1879). Har større hvide pletter på overside end nomitnatformen.

Vingefang: 22 - 27 mm. Hunnen lidt større end hannen.

Habitat: findes på ugødede marker, tørre sandede overdrev og blomsterrige enge både i lavlandet og bjergområder i Mellemeuropa, længere mod nord, altid på kalkrige marker.

Flyvetid: er i lavlandet maj-juni, i bjerge juni-juli. Optræder altid i en generation per sæson, er meget lokalitetstro.

Fjender: Småsnyltehveps Microgaster australis som er haemolymph blodsugende på larver der lever en skjult tilværelse.

Værtsplanter: Krybende-Potentil, Potentila reptans & Vår-Potentil, Potentila tabernaemontani.

Kort lavet af; Lars Andersen december 2016

Udbredelse: Er fundet en enkelt gang i Danmark på Strognæs Dige, Lolland d. 2 juni, 1909 af Lavrids Jørgensen. Desværre er Skærbredpande uddød i Nordtyskland, så det er tvivlsomt om denne bredpande vil kunne findes i Danmark igen?

Et par små isolerede forkomster i Estland, Letland og Litauen, det mellemste Polen. Er lokalt udbredt i mellem og sydlige Tyskland.
Videre udbredt i det meste af Europa fra Spanien, Frankrig og Belgien gennem Sydeuropa og sydlig halvdel af Mellemeuropa, Tyrkiet, Kaukasus og Sibirien til Mongoliet, Transbalkaj og Amur.
Populationerne er vigende på dens nordgrænse udbredelse pga. urbanisering og ændring af traditionel landbrug til moderne landbrug.

Ssp. major (Staudinger, 1879) findes i det sydøstlig Balkan, Ukraine, Tyrkiet og Kaukasus.

Hedder på dansk: Skærbredpande. På svensk: Ängsskärevisslare. På finsk: Mäkikirjosiipi.
På estisk: Marana-täpikpunnpea. På lettisk: Zeltlapu resngalvitis.
På litauisk: Smiltynine hesperija. På polsk: Powszelatek sierpikowiec.
På tysk: Scwarzbrauner Würfel-Dickkopffalter. På nederlandsk: Voorjaarsspikkeldikkopje.
På fransk: Hespérie de l'alchémill. På spansk: Ajedrezada Verdosa. På engelsk: Olive Skipper.

Ligner lidt Provençalsk Højlandsbredpande, Pyrgus bellieri & Stor Bjergbredpande, Pyrgus carlinae.

Udseende: Overside er sortgrå med små hvide pletter som er mere diffuse på bagvinge. Har på bagvinge underside hvid armboltformede midtplet i ce M1 & ce M2 (det gl. system er det c4 & c5).

Vingefang: 22 - 28 mm.

Habitat: findes på blomsterrige dale i græslandet og bjerge.

Flyvetid: 2 til 3 kuld fra April til Oktober.

Værtsplante: Rundbladet Katost, Malva neglecta.

Udbredelse: Marokko & Algeriet: Mellem-Atlas, Høje-Atlas, Rifbjergene fra 0 til 2800 m. Portugal & Spanien til det sydlige Frankrig op til 46 ºN i Rhonedalen, og Italien. 0 - 2000 m. Mangler på Korsika, Sardinien og Sicilien.

Amboltbredpande hedder på tysk: Amboßfleck-Würfel-Dickkopffalter. På hollandsk: Aambeeldspikkeldikkopje. På fransk: Hespérie de la Malope. På spansk: Ajedrezada Bigornia. På engelsk: Rosy Grizzled Skipper.

Udseende: Er på oversiden mørk gråsort med tæt gråhvid behåring , har store hvide pletter på oversiden. Bagvinge undersiden er gulgrøn med hvide pletter.

Vingefang: 30 - 32 mm. Hunnen lidt større end hannen.

Habitat: findes på blomsterrige bjergdale og bjergområder i Mellemeuropa, længere mod nord, altid på kalkrige marker.

Flyvetid: er i bjerge medio juni-juli-august. Optræder altid i en generation per sæson, er meget lokalitetstro.

Værtsplante: Tormentil, Potentila erecta.

Udbredelse: centrale østlig Spanien, meget lokal. Det sydlige Balkan fra Albanien, Makedonien, Bulgarien, det nordlige Grækenland, Tyrkiet, og Krim Halvøen, Ukraine. De sydlige Uralbjerge.

Grålig Højlandsbredpande hedder på engelsk: Sandy Grizzled Skipper.
På fransk: Hespérie Castillane. På spansk: Ajedrezada Rusa.