Korsikansk
Svalehale, Papilio hospiton (Gené, 1839).
Udseende: stor lysegul sommerfugl
med udbredte sorte pletter i forvinge diskalfelt
med brede sorte ribber & bred sømbånd som
forsætter på bagvinge, der er udfyldt med små
blå sømmåner, samt korte haler med
rød analplet ved bagvingehjørne.
Vingefang: 72 - 76 mm.
Habitat: Garrigue, kalkrige
klipper og bjergdale fra 400 til 1500 m.h.
Adfærd: Ses mest i Garrigue med
masser af Kæmpe-Fennikel hvor de slås med andre
hanner, langs grusveje hvor der står tidsler som
de er vilde med som nektarblomst støder de ofte
sammen med Svalehale. Kan
hilltoppe oppe på de højeste bjergtoppe.
Flyvetid: i et kuld fra midt i
marts til sidst i juli og lidt ind i august oppe
i højden.
Værtsplante: På Sardinien bruges
kun Kæmpe-Fennikel,
Ferula communis.
På Korsika bruges også Korsikansk
Svovlrod, Peucedanum
paniculatum
& Korsikansk Rue, Ruta
corsica. Almindelig Rue, Ruta
graveolens.
Udbredelse: endemisk ø-art på
Korsika og Sardinien.
Lignende slægtninge i Europa: Svalehale & Alexanor's Svalehale.
Hybrider: Der er fundet hybrider
imellem Svalehale & Korsikansk
Svalehale.
Andre danske navne: Siden da Michael
Stoltze skrev; "Danske
dagsommerfugle". 1996. Gyldendal forlag har
den heddet Korsikansk Svalehale. Der er
i nyere tid forslået navnet; Tyrrhensk
Svalehale? Men det tror jeg ikke slår
igennem?
Hedder på dansk: Korsikansk
Svalehale. På svensk: Korsikansk
Makaonfjäril.
På engelsk: Corsican
Swallowtail. Tysk: Korsischer
Schwalbenschwanz.
Fransk: Porte-Queue Corse. På italiensk: Macaone
sardo.
Familie: Svalehaler, Papilionidae (Latreille, 1802). - 32
slægter, 568 arter.
Underarter: Papilio (Linnaeus, 1758). 157 arter.
GBIF: Global Biodiversity
Information Facility.
World distribution:
Corsican Swallowtail, Papilio
hospiton (Gené,
1839).
|
