Alexanors Svalehale
Papilio alexanor
first update d. 5 november 2015
last update d. 31 october 2024
 
Alexanors Svalehale, Papilio alexanor. Samos,
Grækenland d. 21 maj 2008. Fotograf; Jens Stolt
  
Alexanors Svalehale, Papilio alexanor hun. Stavos,
Lesbos, Grækenland d. 18 maj 2015. Fotograf; John Vergo
Alexanors
Svalehale, Papilio alexanor (Esper, 1799).
Udseende: stor lysegul sommerfugl
med sorte tværstriber og sømbånd som
forsætter på bagvinge med brede felter der er
udfyldt blåt, samt haler med rød analplet ved
bagvingehjørne. Kendes på de sorte tværbånd
imellem indrefelt og rodfelt på begge vinger,
samt lige følehorn.
Vingefang: 62-90 mm. Hunner på de
græske øer er blandt de største dagsommerfugle
i Europa.
Levesteder: Kalkrige klipper og
bjergdale fra 100 til 1700 m.h. men som regel
under 1100 m.h..
Flyvetid: i et kuld fra midt april
til midt i juli.
Værtsplanter: Frankrig og
Italien; Trinia vulgaris. Bjerg-Fennikel, Seseli
montanum. Ptychotis
saxifraga & Opopanax
chironium.
Grækenland; Opopanax
hispidus. Almindelig
Pimpinelle, Pimpinella
saxifraga. Scaligeria
cretica. Kæmpe-Fennikel, Ferula
communis. Almindelig
Pastinak, Pastinaca sativa.
Alexanor syddeuropæisk udbredelseskort
lavet af; Lars Andersen maj 2020
Familie:
Svalehaler,Papilionidae (Latreille, 1802). - 32
slægter, 568 arter.
Underarter: Papilio (Linnaeus, 1758). 157 arter.
Alexanors Svalehale,
Papilio alexanor ssp. alexanor
(Esper, 1799).
Udbredelse: Sammenhængende forekomst i det
sydøstlige Frankrig (Var, Alpes-Maritimes,
Alpes-de- Haute-Provence, Drôme, Hautes-Alpes,
Isére, sydlig Savoie), og det nordvestlige
Italien (Alpi Maritime, Aspromonte).
Papilio alexanor ssp. eitschbergeri (Bollino
& Sala, 1992.).
Udbredelse: Det sydlige Italien og nordøstlig
Sicilien. Istrien. Kroatien. Albanien.
Makedonien. Grækenland samt større øer
(Gythion, Korfu, Kefallinia, Lesbos, Samos,
Manolates).
Papilio alexanor ssp. orientalis
(Romanov, 1884).
Udbredelse: Usbekistan. sydlige Kasakstan.
Tadsjikistan. Kirgisistan. Det vestlige
Tian-Shan. Afganistan & det vestlige
Pakistan.
Andre danske navne: Siden da Michael
Stoltze skrev; "Danske
dagsommerfugle". 1996. Gyldendal forlag har
den heddet Alexanor eller
Alexanors Svalehale.
Hedder på dansk: Alexanors
Svalehale. På tysk: Südlicher
Schwalbenschwanz.
På nederlandsk: Zuidelijke
koninginnenpage. På fransk: Alexanor / Grand
Sélésier.
På engelsk: Alexanor or Southern
Swallowtail. På tyrkisk: Kaplan
Kýrlangýçkuyruk.
Lignende slægtninge i Europa: Svalehale, Korsikansk
Svalehale & Sydeuropæisk Svalehale.
GBIF: Global Biodiversity
Information Facility.
World distribution:
Alexanor, Papilio
alexanor (Esper,
1799).
|
Sidste Nyt
Belvédère, Alpes-Maritimes, Frankrig
d.
21 maj 2019
 
Belvédère
723 m., Alpes-Maritimes, det sydøstlig Frankrig d. 21 maj 2019. Fotograf; Lars Andersen
Da
vi kørte ned fra Gordolasque (1690 m.) til
Belvédère (723 m.),
så Troells Melgaard en Alexanors
Svalehale, Papilio
alexanor
i vejkanten.
Der fløj også enkelte Sydeuropæisk Svalehale, Ichiclides
podalirius rundt nede for byen,
da vi jagtede forgæves efter alexanors
svalehalen. |
Col de
Vence 586 m., Alpes-Maritimes, Frankrig d. 20 maj 2019. Fotograf; Lars Andersen
___________________________
   
___________________________
  
Alexanors Svalehale, Papilio alexanor . Óros Ghióna, 600 m.
Prov. Fokída, Grækenland d 28 april 1998. Fotograf; Tom Nygaard
Kristensen
___________________________
Alexanors Svalehale på bagsmækken.
Horsens, det østlige Jylland 1998. Fotograf; Tom Nygaard
Kristensen
___________________________
Alexanors Svalehale, Papilio alexanor puppe. Det er lige før den
klækker, man kan tydelig se vingetegningerne igennem
puppehylstret. La Gaude, Provence medio Maj 1987. Fotograf; Lars Andersen
___________________________
Er fredet i Frankrig: "Liste over
beskyttede sommerfugle arter i Frankrig".
| Alexanors
Svalehale er beskyttet i alle EU lande: Europaean Habitats Directive site: 83. Annex IV. På bilag IV er opført dyre- og
plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver
streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe
foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters
naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke
fanges ind i alle stadier, og deres yngle- og
rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke
kun beskyttet i habitatområderne, men overalt
hvor de yngler eller raster. |
___________________________
Tilbage
til Palæarktiske Dagsommerfugle
Butterflies from Palaearctic
Home tilbage til forsiden
|
