Udseende: Er spidsvinget med lange haler på bagvinge med bleggul grundfarve på oversiden med tynde sorte striber på tværs af vingerne, på bagvinge er sømkant diffus sort med 5 blå halvmåner, lang hale imellem anden og tredie blå plet med rød spot i analhjørne. Underside lysere med de samme mønstre. Køn ret ens, man kan kende køn på bagkrop ende.
Vingefang er 60 - 85 mm.

Habitat: I Europa flyver den elegant sejlende igennem lufthavet i nogle meters højde i kulturlandskabet i olivenlunde, haver langs floddale. Længere nordpå på stejle sydvendte skrænter med krat og plantager.

Adfærd: De er fligtige blomsterbesøger, ses ofte i haver med blommetræer og Lavendelmarker.

Flyvetid: Nord for Alperne i en generation fra maj til august. I det sydlige Europa i 2 til 3 generationer fra marts til oktober.

Æg, larve & puppe: Hunnen lægger æg enkeltvis på forskellige bær og blade fra frugttræer. Ægget klækker efter en til to uger. Larvetiden er fire til syv uger, puppestadiet to til tre uger eller overvintrende. Forekomster i Norden kan ofte skyldes import af frugttræer med pupper fra det sydlige Europa.

Sygdomme og prædatorer: Larven er i kølig somre plaget af sygdomme danóg parasiter som især angriber æg, der kan havde afgørende indvirkning på populationsstørrelse. Det er ægparasiter som småsnyltehvepse; Trichogramma cordubense, T. gicai, Ooencyrtus telenomicida, O. vinulae og Anastatus bifasciatus som alle er plurivoltine og brede generalister, der parasiterer på flere insekt ordrers æg. Prædationen har en stærk sæsonbestemt mønster. Om sommeren dræber småsnyltehvepse ca. 25-45% af æggene, og mindre fugle og pattedyr prædation på overvintrende pupper er årsag til den resterende dødelighed.

Den ekstremt polyfage Compsilura concin-nata (Snylteflue/Tachinidae) er den eneste regulære larveparasit på Sydeuropæisk Svalehale, som er begrænset til sommer generationer, hvor den forårsager meget varierende dødelighed op til 20% af larver. To andre polyfage; Blepharipa pratensis (Snylteflue/Tachinidae) og Meteorus pul-chricornis (Snyltehveps, Braconidae: Euphorinae) er sjældne parasiter. Blepharipa pratensis parasiterer især på Løvskovsnonne, Lymantria dispar larve (men også på andre sværmerer larver), og M. pulchricornis parasitises diverse Sværmere, Macrolepidoptera. Reference; Parasitoids of European Butterflies

Værtsplante: Slåen, Prunus spinosa. Fuglekirsebær, Prunus avium. Blomme, Prunus domestica.
Abrikos, Prunus armeniaca. Weichsel, Prunus mahaleb. Fersken, Prunus persica.
Almindelig Hæg, Prunus padus. Pære, Pyrus communis og Vildæble, Malus sylvestris.
Almindelig Æble, Malus domestica. Engriflet Hvidtjørn, Crataegus monogyna.
Almindelig Røn,Sorbus aucuparia.

I Polen er den begyndt at anvende den indførte nordamerikanske Glansbladet Hæg, Prunus serrotina.

Sydeuropæisk Svalehale udbredelse i Nordeuropa 2010-21. Kort lavet af Lars Andersen februar 2023.

Udbredelse i Danmark: Sydeuropæisk Svalehale ses som sjælden gæst i Danmark.
Sidste gang på Bøtø Diget, Falster d. 18 august 2012 af John Faldborg.
Og i Stubbekøbing, Falster d. 3 september 2004 af Reidar J D I Voith.
På det sydlige Sjælland ved Svansbjerg d. 13 juni 1998 af Michael Nielsen.
På Bornholm ved Allinge/Tejn d. 14 juli 1997 af Per Bollerup.

Man skal nok regne med at se denne art i Danmark oftere i fremtiden.
Se artikel: sommerfuglene flytter mod nord.

Ellers skal man 100 år tilbage til Frederiksberg i juni 1887 af Hermansen, senere i Hornemanns samling, efter det tidligere har tilhørt Gudmann & C.S. Larsen.
De to andre er fundet ved Strandvejen i Hellerup d. 9 maj 1894 hvor de blev indført med frugttræer fra det sydlige Europa.
Er også fundet ved Tarm af Boie i 1837. Dette eksemplar er interessant fordi dengang var der iagttage flere eksemplarer i Hamburg, og enkelte gange i Slevig-Holsten (Schleswig-Holstein).

Udbredelse i Sverige: Karin Tholén Gustavsson har set en Segelfjäril i Huaröd Skåne sommeren 2021.
Er på facebookgruppen: "Vi som gillar fjärilar" d. 20 februar 2023.
Er set indtrækkende ved Åhus, Skåne d. 3 august 2013. Og fundet ved Lappkärrsberget, Naturhistoriska Riksmuséet (Uppland) Stockholm d.15 august 2013.

Udbredelse i Finland: Der er mange fund i det sydlige Finland.

Verdensudbredelse: Findes op til Østersøen i det østlig Tyskland og vestlige Polen, samt de baltiske lande, udbredt i det centrale og østlige Europa, samt landene omkring Middelhavet. Tyrkiet, Kaukasus, de sydlige Uralbjerge, Kazakhstan, Turkmenistan & Tian Shan.

Navne: Andre danske navne; Navnet Sydeuropæisk Svalehale har eksisteret siden først i 60'erne da Torben W. Langer's bøger udkom.
Der er lidt navneforvirring i nyere tid hvor man i "Danmarks Sommerfugle" fra 2008 af Morten Top-Jensen og Michael Fibiger er der navneforslag som Gul Ridder & Tigersvalehale. Tidligere tilbage i 70'erne er der også forsøgt med Sydlig Svalehale.

En af de længste diskussioner om navne på danske dagsommerfugle har været på fugleognatur i tråden; "Tigersvalehale - Rhodos Postet d. 15-08-07".

På dansk hedder den: Sydeuropæisk Svalehale. På norsk: Slapetornsvalestjert.
På svensk: Segelfjäril. På finsk: Purjeperhonen. På estisk: Puriliblikas. På lettisk: Plumju dižtaurinš.
På litauisk: Podalirijus. På polsk: Paz zeglarz. På tysk: Segelfalter. På nederlandsk: Koningspage.
På engelsk: Scarce Swallowtail. På fransk: Flambé. På italiensk: Podalirio. På spansk: Chupaleche.

Fredninger: Sydeuropæisk Svalehale er beskyttet ved lov i Tjekkiet, Slovakiet, Tyskland, Ungarn, Luxembourg, Rusland, Ukraine og Polen. Den betragtes som sjældent og truet og beskyttet i nogle provinser i Østrig og af ubestemt status i resten af Europa. Selv om nogle myndigheder har henvist til status som "sårbare", er denne svalehale ikke på IUCN's rødliste.

Lignende arter: Der findes den nære slægtning Svalehale som oftes ses i det østlige Danmark som trækgæst fra øst.
Fra Pyrenæerne i det sydvestlige Frankrig, Spanien, Portugal og Nordvestafrika findes Iberisk Svalehale, Iphiclides podalirius ssp. feisthamelii (Duponchel, 1832). Hvor der er tvivl om artstatus? Nogle author mener det er en art, andre en underart af I. podalirius?

Fredning: Retsinformation
Miljøministeriet. BEK nr 257 af 14/02/2021 Artfredningsbekendtgørelsen.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Scarce Swallowtail, Iphiclides podalirius (Linnaeus, 1758).

podalirius versus feisthamelii

GMYC-analysen for I. podalirius omfattede prøver fra Iberia og Sydvestlig Frankrig tilhørende underarten feisthamelii, som også er blevet foreslået at være en særskilt art af nogle forfattere. Det omfattede også prøver af nominotypisk podalirius fra Rumænien. Alle disse prøver blev genfundet som en enkelt stærkt understøttet GMYC-enhed (støtte 1 for både ST- og MM-GMYC og maksimum inden for enhed p-distance = 0,5%) der er uden støtte for feisthamelii som en uafhængig art.

Læs mere på link

Habitat: I det sydvestlige Europa flyver den elegant sejlende igennem lufthavet i nogle meters højde i kulturlandskabet i olivenlunde, haver og langs floddale.

Flyvetid: Er i det sydlige Europa i 2 generationer fra april til september.

Værtsplante: Hunnen lægger æg på Weichsel, Prunus mahaleb. Fersken, Prunus persica. Pære, Pyrus communis og Vildæble, Malus sylvestris.

Udbredelse: Nordvestafrika fra Marokko, Algeriet til Tunis. Balearerne. Portugal, Spanien til de sydvendte Pyanæerne til de østlige Pyrenæerne, Andorra og Hérault og Roussillon i det sydlige Frankrig.

Artstatus: Der er tvivl om artstatus, nogle forfattere mener det er en art, andre en underart af Sydeuropæisk Svalehale, I. podalirius.
Taksonomi: I. feisthamelii er fra Fauna Europaea
[Fauna Europaea, sidste opdatering 23. juli 2012, version 2.5]
yderligere placeret som en underart af Iphiclides podalirius:
"Betragtes af nogle forfattere som en separat art".
I. feisthamelii er nu anerkendt som en art af de fleste forfattere, men ikke af Vives Moreno (2014), der ser taxonet som en underart af I. podalirius.
(Forfatter: Erwin Rennwald).

Tidligere danske navne: Nordafrikansk Svalehale.

På dansk hedder den: Iberisk Svalehale. På engelsk: Southern Scarce Swallowtail.
På fransk: Voilier Blanc. På katalansk: Papallona zebrada. På spansk: Podalirio / Chupaleche.
På portugisisk: Borboleta-zebra.

I Santander i Spanien deltog Peer Ravn og Caesten Horup i sidste uge i en stor EU LIFE-konference om bevarelse af padder og krybdyr. Over 30 LIFE-projekter var repræsenteret. Vi bidrog bl.a. med oplæg om vores resultater fra Life Clima-Bombina i en 2 timers workshop. Vores operationelle tilgang til genskabelse af landskaber, naturgenopretning, etablering af naturens infrastruktur og permanente løsninger blev vel modtaget. Padder og krybdyr er fortsat stærkt truede i hele Europa og mange nye trusler som bl.a. klimaforandringer og invasive arter udfordrer padderne voldsomt .

Det blev også til et par dages rundtur i Cantabria og Castilla y Leons kalkstens-bjerge med mulighed for vidensdeling og ny inspiration i de fantastisk biodiversitetsrige cantabriske Natura2000 områder. Fyldt med gribbe, ørne, skestorke, kohejre, hvide storke, hærfugl, myriader af orkidéer i et enormt netværk af blomsterrige, meget smukke, uendeligt store græsningslandskaber med gamle, nordspanske racer af heste og kvæg.

Her lever Det Gamle Land stadigt til glæde for biodiversitet og landskaber.Gracias Steps for LIFE, LIFE Programme

Viva Espagna e Natura2000