Udseende: er blegbrun på overside med røde pletter i sømkanten på både forvinge og bagvinge overside samt diffus diskalplet på forvinge overside. Senere i flyvetiden bliver disse sømpletter nærmest gule. Som friskklækket et blåt til grøn -iriserende skær på oversiden.

Vingernes underside har en lysebrungrå farve med et gyldent skær som friskklækket. Der er flere ganske små sorte øjepletter i det postdiscal ydre og mellemfelt område og små orange sømmåner i det submarginal sømfelt.
Hunnen er lidt mere brun på undersiden end hannen.

Vingefang: 25 – 30 mm.

Habitat: ekstremt stenede steder med kalksten og tørre skråninger med næsten ingen vegetation med små plantetuer.

Adfærd: Den voksne sommerfugl optræder lokalt, og er sjælden talrig, er ivrige blomsterbesøger, nem at fotografere. Kan ofte trække langt væk, hvor den etablere en lille koloni på en brakmark i nogle år. 

Flyvetid: i et kuld fra maj til juli.

Værtsplante: Er på Kreta Tætbladet Astragel, Astragalus angustifolius i Leguminosae fam.

Udbredelse: Endemisk udbredt på det centrale Kreta på det gamle Ida-bjerg (Psiloritis) i mellem 950 til 2150 m. h. . Dette bjergmassiv ligger i Anogia kommune og der er nogle få toppe hvor det højeste af alle når 2.456 m og er også det højeste på øen.

Sne dækker den største bjergkæde næsten hele året igennem. Mellem toppene spredte kløfter og plateauer. Nida er det større plateau i Psiloritis.

Blåfuglen var kun kendt fra Idabjeget med Nida plateauet i Psiloritis.
Indtil de 3 italienske lepidopterologer G. Leigheb, E. Riboni og V. Cameron-Curry i 1986
fandt blåfuglen ved Dikti-bjerget ca. 60 km øst for Psiloritis.

Synonym: Plebejus eurypilus.

Hedder på dansk: Kreta Blåfugl. På fransk: Argus crétoiss. På engelsk: Cretan Argus.

Der findes lignende art i Grækenland som østlig brun blåfugl, Kretania eurypilus.

Lignende art på lokalitet almindelig blåfugl, Polyommatus icarus hun.

Udseende: Hunnen er brun på oversiden, hannen er skinnende blå.
Undersiden kedelig grå, de røde analpletter ikke så lyse gyldenrøde, men matrøde.
Kendes fra andre Plebejus arter ved fravær af lyse reflekterende blå skæl i sortepletter på bagvinge underside sømfelt .

Vingefang: 25 – 30 mm.

Habitat:

Adfærd:

Flyvetid:

Værtsplante: Er i Ungarn Stængelløs Tragant, Astragalus exscapus i Leguminosae fam. De myrmekofile larver plejes af myrer, der samler saften som larverne producerer fra kirtler på de bagerste led. Myrerne bunker jord og visne plantedele sammen ved planterne, hvor larverne bevæger sig ned i for at forpuppe sig.

Udbredelse: findes i Østeuropa, Kaukasus og Lilleasien.

Synonym: Plebejus sephirus.

Arten er en del af et artskompleks, hvor mange medlemmer af Kretania, herunder
Safirblåfugl, Kretania  sephirus (Frivaldszky, 1835).
Steppeblåfugl, Kretania  pylaon (Fischer [von Waldheim], 1832).
Alpin Safirblåfugl, Kretania  trappi (Verity, 1027) og
Spansk Safirblåfugl, Kretania  hespericus (Rambur, 1839).
der kendes fra hinanden ved geografisk adskillelse i udbredelse.
Arter der tidligere tilhørte slægten Plebejus, blev flyttet til slægten Kretania efter en molekylær fylogenetikundersøgelse af subtribe Polyommatina i 2013.

Hedder på dansk: Safirblåfugl. På ungarsk: Fóti boglárka. På engelsk: Zephyr Blue-sephirus.

Fredninger: De fleste europæiske sephirus populationer er truet, og er beskyttet i nogle lande, såsom Ungarn.

Udseende: Hunnen er brun på oversiden, hannens metaliske lyseblå overside er ulig andre blåfugle i Europa og meget forskellig fra de andre Kretania arter.

Vingefang: 28 – 34 mm.

Habitat: Tørre bjergskråninger, hvor den karakteristiske Astragalus alopecuroides vokser. Dette er en meget lokal plante, men ret almindelig, hvor den findes.

Adfærd: Blåfuglen forvilder sig ikke væk fra sin fødeplante. Dette gør det meget vanskeligt at finde. Heldigvis er fødeplanten stor og meget markant og dermed nemmere at finde end sommerfuglen!

Flyvetid: i maj (Madrid), muligvis senere i Montes Universales.

Værtsplante: Er i Spanien Spansk Rævehale, Astragalus alopecuroides i Leguminosae fam. De myrmekofile larver plejes af myrer, der samler saften som larverne producerer fra kirtler på de bagerste led. Myrerne bunker jord og visne plantedele sammen ved planterne, hvor larverne bevæger sig ned i for at forpuppe sig.

Udbredelse: Ekstremt lokal syd for Madrid, Montes Universales og det nordlige Sierra Nevada.

Synonymer: Lycaena hesperica
Plebejus hesperica
Plebejus hespericus
Plebejus pylaon hespericus

Hedder på dansk: Spansk Safirblåfugl. På spansk: Niña del Astrágalo. På engelsk: Spanish zephyr blue.

De fleste Kretania hespericus populationer er truet på grund af habitatsødelæggelser og klimaet.