Forslag til fredning af danske dagsommerfugle

af Lars Andersen

first update d. 8 March 2015

last update d. 2 april 2017

Hvorfor frede danske dagsommerfugle?

Danmarks historiens største natur/miljøkatastrofe står landbruget for: Fordi den største del af Danmarks areal bruges til landbrug som udgør 62 % af det samlede areal, hvor størstedelen af dette areal bruges til foder for svineproduktion ialt ca. 60 %. De fleste græsningsarealer nedlægges fordi kvæg sættes i stalde. 

Hvor især den øgede brug af kvælstoffer og giftstoffer i landbruget er alvorligt for alle planter og dyrs eksistens overalt i det danske landskab.

For det er ikke kun vand, der drypper ned fra himlen, når regnbyger driver hen over landet. Målinger viser, at regnvandets indhold af ukrudtsgiften prosulfocarb er steget voldsomt i perioden fra 2013 til 2014.

Landmænd bruger giften til at bekæmpe græsukrudt i de kornmarker, der sås om efteråret, men en del af giften fordamper og falder siden ned med regnvandet. Og regnen rammer det økologiske landbrug, private haver og den vilde natur, som planter og sommerfugle og andre insekter overalt i landskabet som forsvinder i samme takt som man øger mængden af sprøjtegifte i landbruget.

Amazone sprøjte på mark ved Torslunde, Sjælland d. 7 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Amazone UX 3200 sprøjte på mark ved Torslunde, Sjælland d. 7 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Flere dagsommerfuglearter er kritisk truet af landbrug, og i mindre grad af skovbrug & urbanisering, (5 arter som er kritisk truet og har akut brug for pleje af levesteder. 8 sjældne arter i tilbagegang. 17 lokale arter i tilbagegang. Dvs. 30 ud af 63 hjemmehørende arter er truet!).

Det vil være ærgerligt hvis vi bare lader stå til uden at man forsøger at hjælpe sjældne og lokalt udbredte dagsommerfugle i mod at forsvinde fra det danske landskab.

Jeg synes vi har forpligtigelser angående danske dagsommerfugle for at sikre biodiversiteten, en af måderne er at skabe et grundlag for at hjælpe truede dagsommerfuglearter i tilbagegang, og dagsommerfuglearter der er ved at indvandre eller er ved at etablere sig.  

________________

Derfor foreslås en fredning af danske dagsommerfugle.

________________

Fredning af danske dagsommerfugle gør det ikke alene

I Danmark er der flere dagsommerfuglearter, hvis udbredelse er så fragmenteret af presset

fra kulturlandskabet at de er tæt på at forsvinde. Der vil komme det argument at artsfredninger ikke hjælper, da man skal frede deres levesteder for at hjælpe de sjældne arter, og det er rigtigt.

Man er godt klar over, at den virkelig trussel er landbrug, skovbrug og urbanisering, hvor en artsfredning ikke hjælper, uden at der laves handlings- & plejeplaner for flere arter. For at disse plejeplaner skal kunne realiseres kræves der først artsfakta-blade over de enkelte arter , hvor man bla. vurdere trusselsniveau .

________________

De frivillige indsamlingsstop

De frivillige indsamlingsstop som Dansk Entomologisk Forening har oprettet for flere dagsommerfugle bekræfter at der skal gøres nået for flere sjældne dagsommerfugle.

________________

Presset på arterne i dag

Her eksempel på en art i hastig tilbagegang, som i dag har akut behov for en aktiv indsats: Rødlig PerlemorsommerfuglBoloria euphrosyne der findes i enkelte løvskove på Sjælland, Lolland og Falster, der er 3 masterpopulationer og 5 yderst truede populationer tilbage. Er kritisk truet.

Rødlig Perlemorsommerfugl, Clossiana euphrosyne. Krageskov, Sjælland. d. 29 April 2007. Fotograf: Lars Andersen

Rødlig Perlemorsommerfugl på Krybende Læbeløs. Krageskov, Sjælland d. 29 April 2007. Fotograf; Lars Andersen

Rødlig perlemorsommerfugl har tidligere været vidt udbredt i Østjylland, Fyn, Tåsinge, Langeland, Sjælland, Lolland og Falster. Men så begyndte det at gå drastisk ned af bakke med populationerne i 70'erne! I Jylland sidst set en enkelt i Grund Skov ved Vejle Fjord i 2005†. Sidst set på det sydlige Fyn i 2003†. I Nordsjælland forsvandt den fra Gribskov i 1992†.

Udbredelse: 1925 1980 2000 2010 2014
Boloria euphrosyne. Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 21 February 2015
Kort lavet af; Magnus Vest Hebsgaard d. 21 February 2015

Der findes stadig små bestande på Sjælland i Tureby Hestehave 2014 & Store Bøgeskov 2014 ved Gyrstinge Sø. På Lolland; Storskov v. Søholt, 2014. På Falster's østkyst ser det lidt bedre ud; Teglskov, Hovedskov og Korselitze Østerskov 2014. I alt 6 lokaliteter. Nu er populationerne så små og spredte, at der kun er 3 metapopulationer tilbage i maj 2014. Så det er et spørgsmål om tid før den forsvinder fra Danmark.

________________

Tilsvarende erfaringer ang. fredning kendes på andre områder

Fugle, krybdyr og orkideer hvor fredningen og naturpleje er med til at sikre biodiversiteten men også til at skabe ny åbenhed om sjældne eller truede arter og dermed større interesse.

________________

Useriøs indsamling af dagsommerfugle strider imod de entomologiske etiske regler regler om indsamling.

De sjældne dagsommerfugle er så truet nu, at selv mindre useriøs indsamling på fragmenterede fastboende individsfattige populationer kan være den afgørende årsag til en art forsvinder.

Useriøs indsamling kan også forhindre, at nye populationer etableres. Et for hårdt samlertryk på nyindvandrede arter, kan begrænse arters muligheder for at få stabile populationer i Danmark. Der hjælper de ”frivillige indsamlingsstop” ikke.

Der er 14 arter dagsommerfugle som er uddødet i Danmark pga. det intensive landbrug, skovbrug og urbanisering. Det mest ærgerligt ved dette, at ved målrettet pleje af lokaliteter og artsfredninger kunne flere af disse uddødet arter måske stadig findes i Danmark?

________________

Tidligere forslag om fredning af danske dagsommerfugle

Der har tidligere været forslag om at frede dagsommerfugle tilbage i starten af 90'erne i ”Skov- og Naturstyrelsen” som ikke blev til nået af forskellige årsager.

________________

Det virker!

Hegnstrup med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland d. 21 august 2014. Fotograf, Lars Andersen

Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland d. 21 august 2014. Her flyver der; Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Fotograf; Lars Andersen

Økologisk landbrug; græsningsarealer der bliver moderat eller ikke gødsket & ikke sprøjtet, hvor der græsses ekstensivt af kvæg og heste. Her trives mange forskellige dagsommerfugle.

Hedepletvinge; er et godt eksempel på at kombination af fredning og naturpleje virker. Denne smukke pletvinge findes i Himmerland & det nordlige Jylland på fugtige enge og hedemoser som ofte bliver ekstensivt græsset af heste og køer. Der er reintroduceret hedepletvinge i Schleswig-Holstein moser med støtte fra Life-projekt i 2014.

Mørk Pletvinge; i Allerød Kommune har Kurt Borella i ca. 30 år plejet flere moser med høslåning og moderat græsning med kvæg. I 2010 blev der foreslået en udsætning af den ellers forsvundne art; Mørk Pletvinge i Børstingerød Mose. Først i 2013 i begyndelsen af flyvetiden fik man tilladelse fra Skåne Län at indsamle en flok hunner og hanner i det østlige Skåne, som blev reintroduceret i Børstingerød Mose med succes, for de klarede sig også i mosen sommeren 2014. Der er forsat pleje i denne mose med kvæg og høslåning for at mosen ikke bliver kvalt i græsser.

Her på denne sydvendte kalkskrænt, vokser der timian, sumphullæbe og Skovgøgeurt, her flyver Storplettet blåfugl imellem køllesværmere på en varm sommerdag . 20 juli 2003. Fotograf: Lars Andersen

Høvblege som er den sidste lokalitet for sortplettet blåfugl d 20 juli 2003. Fotograf; Lars Andersen

Sortplettet Blåfugl: Den sidste danske Sortplettet Blåfugl population findes på Høvblege, Møn var tæt på at forsvinde i starten af 1990'erne på grund af masseforekomst af TimiankøllesværmerZygaena purpuralis som åd næsten alle timianplanter. I et samarbejde med skovdistriktet, lavede lepidopterologerne Per Stadel Nielsen & Jørn Bittcher en opformeringsprojekt, og udsatte små larver ved hundrevis af myrereder i 1991. Man har så siden fået udvidet og lavet pleje på tilstødede arealer. Og fra december 2006 til 2008 lavede man omfattende naturpleje i Høvblege og i Jydeleje hvor Sortplettet Blåfugl var indtil 1976† hvor der sidenhen har været et enkelt forsøg på genudsætning. Desværre er der det sidste års tid kommet for mange kvæg på område som øger græsningstrykket.

Mnemosyne; i Blekinge i det sydøstlige Sverige plejes lokaliteter hvor Liden lærkespore findes, samt der laves yngelpleje for at styrke populationen. Pleje af Mnemosyne laves i samarbejde imellem Föreningen Sydostentomologerna og Blekinge Län. At inddrage folk fra de entomologiske foreninger i pleje af lokaliteter og arter er fornuftig, fordi det er der man finder folk med flere års erfaring ang. sommerfugle yngelpleje.

Mnemosyne, Parnassius mnemosyne han. Blekinge, Sverige d. 29 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen

Mnemosyne, Parnassius mnemosyne han. Blekinge d. 29 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen

I flyvesæsonen bliver der lavet populationstællinger, hvor man mærker individer på den ene bagvinge. Og hvis den genfanges bliver koordinaten skrevet ned, for at se spredningsevnen. Der bliver holdt øje med lokaliteten og useriøs indsamling.

Yngelopdræt af Mnemosyne, Parnassius mnemosyne. Blekinge, Sverige d. 29 maj 2014. Fotograf; Lars AndersenYngelopdræt af Mnemosyne, Parnassius mnemosyne. Blekinge, Sverige d. 29 maj 2014. Fotograf; Lars Andersen

Badekar med finmasket net over, der bruges af Föreningen Sydostentomologerna til Mnemosyne yngelopdræt. Blekinge d. 29 maj 2014. Denne smukke art forsvandt fra Danmark i 1961. Fotograf; Lars Andersen

________________

Større interesse for dagsommerfugle

I de senere år siden internettets opståen med artportaler som fugleognatur og gode bøger om dagsommerfugle er der kommet en stor skare af dagsommerfuglekikkere/fotografer. I dag foretrækker de fleste at tage billeder af dagsommerfugle med deres digitale kameraer i stedet for at indsamle dagsommerfugle.

At man som kikker eller samler bagefter hurtigt kan lægge iagttagelser/fund ind på naturbaser, motiverer flere til at kikke efter de sjældne dagsommerfugle arter, der går sport i denne disciplin at twitche/krydse sjældne arter med årets første dagsommerfugle, årsarter osv.

Dagsommerfuglene er for nye naturinteresserede en udmærket start på en bredere interesse for andre insekter som er nemme at observere som: natsværmere, træbukke, guldsmede, humlebier og græshopper osv. På lang sigt bliver fuglefolket habile entomologer der kikker eller samler på insekter.

Af antallet af fuglekikkere/ornitologer er der 10 gange så mange, af, som der er entomologer der kikker eller samler på insekter. Af de entomologer der kikker eller samler på insekter er der et lille mindretal der samler på dagsommerfugle. 

Her er de første fotografer i færd med at fotograferer Ilia, Apatura ilia han. Pinseskoven, Vestamager, Danmark d. 17/7 2012. Fotograf: Lars Andersen

Fotografering af Ilia i Pinseskoven d. 17 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Der er blandt fuglekikkere gode muligheder for at rekruttere nye dagsommerfuglekikkere /fotografer, og den voksende nye skare af naturinteresserede der er dagsommerfuglekikkere kan skabe en stærkere opinion for at modarbejde den virkelige trussel mod dagsommerfugle: mennesket forarmning af landskabet og dermed ødelæggelse af sommerfuglenes livsmiljøer. Men for det skal lade sig gøre, kræver det gensidig forståelse og samarbejde i mellem sommerfuglekikkere/fotografer og sommerfuglesamlere.

________________

Ny og gammel debat om indsamling!

Der er i Danmark en tydelig modstand imod at indsamle dagsommerfugle blandt den nye generation af insektkikkere/fotografer som ser på de farvestrålende og store insekter. I flere europæiske lande har denne debat om indsamling de sidste 10 år ledt til at flere insektgrupper er blevet fredet.

Der kan på facebook & fugleognatur forekomme ophidsede debatter, hvor kikkere anklager samlere, fordi de til forskel fra samlere vender tomhændet hjem fra turen.

Der er temmelig mange naturinteresserede der ikke forstår at de entomologiske foreninger ikke for længe siden selv har foreslået et totalt indsamlingsstop eller fredning af flere sjældne danske dagsommerfugle? I dag er flertallet af naturinteresserede der kikker på dagsommerfugle synes at samle på dagsommerfugle er totalt ude af trit med den naturforståelse vi har nu om dage. De mener, at det at samle på dagsommerfugle er lige så uacceptabelt og forkasteligt som at samle på fugleæg! De mener at samle på dagsommerfugle hører fortiden til, da man i dag sagtens kan dokumenterer dem ved at fotografere dem i stedet for at indsamle dem. 

________________

Der er større almen & offentlig interesse for dagsommerfuglene

Camberwell Beauty in Pinseskoven, Denmark 8th August 2014. Photographer; Lars AndersenThe film crew in Pinseskoven, Denmark 8th August 2014. Photographer; Lars Andersen

D. 8 August 2014Nigel Marven som er ret kendt for sine levende til tider lidt dramatiske fortællinger fra naturen, besøgte Pinseskoven på Amager for med sit filmhold at filme SørgekåbeNymphalis antiopa. Fotograf; Lars Andersen

Medierne har mere opmærksomhed på naturnyheder – mediedækning af svalehaleiliaøstlig takvinge på Amager og vist også spejlbredpande på Falster, og sågar Nigel Marven har været i Pinseskoven på det vestlige Amager d. 8 august 2014 for at lave et afsnit om sørgekåbe & iris. Det gør de blandt andet fordi der blandt deres seere og læsere er interesse for den type stof. Vi der færdes meget i naturen for at kikke på dagsommerfugle, mødes jo også hele tiden af nysgerrige forbipasserende der gerne vil se og høre lidt mere om de spændende dagsommerfugle som vi ser på, eller fotograferer og som de lige har hørt eller læst om i medierne.

Pinseskoven, Vestamager d. 20 Marts 2014. Fotograf; Lars Andersen

Her filmes & fotograferes Østlig Takvinge i Pinseskoven d. 20 marts 2014. Fotograf; Lars Andersen

Her link til ”Kryb & Kravl” udsendelse om ”de nye sommerfugle”

________________

Dagsommerfugle Atlasprojekt, version 2.0

I samarbejde med fugleognatur.dk gennemfører Naturhistorisk Museum fra marts 2014 til efteråret 2016 Atlasprojekt Danske Dagsommerfugle, version 2.0 - i kort tale ADD 2.0. Baggrunden er, at vi - 20 år efter det seneste atlasprojekt - mangler håndgribelige data på, hvordan det står til med Danmarks dagsommerfugle.

HVORDAN GØR MAN? Når du har set en dagsommerfugl, men ikke ved, hvilken det er, kan du uploade foto i sommerfugleforum på fugleognatur.dk, hvor du kan få svar. Du kan utvivlsomt også få svar i Facebook-gruppen! Når arten er identificeret, indtastes observationen med præcise koordinater på fugleognatur.dk/indtastobs, mere behøves ikke.

________________

Er indsamling stadig nødvendigt?

At entomologer samler på insekter bidrager til at udvide vores viden om insekter og hvilke trusler de udsættes for. Mange insekter kan ikke alene bestemmes igennem fotografering, der kræves indgående studier af belægseksemplarer. Og for mange småsommerfugle og natsommerfugles vedkommende kræves der genitalpræparater for sikker bestemmelse.

2 lepidopterologer på Entomologisk årsmøde i Århus d. 6 marts 2010. Fotograf; Lars Andersen

Entomologisk Årsmøde i Århus d. 6 marts 2010. Fotograf; Lars Andersen

I fremtiden vil indsamling af insekter stadig være vigtig for at afdække spørgsmål om klimaforandringer og hvilke rolle miljøgiftene har på antal og udbredelse af forskellige arter. Og der er insekter gode som indikatorer for at vurdere ændringer i populationsstørrelser og gennem genetiske studier at afsløre slægtsforhold og variationer imellem populationer.

De fleste entomologer samler ikke insekter med dette formål for at afdække sådanne spørgsmål. Men der kan samlinger med omhyggeligt etiketterede eksemplarer som senere bliver undersøgt af biologer og forskere bidrage til den genetiske og taxonomiske forskning.

Erik Steen Larsen med lyslokning på Amager Fælled  4 juli 2013. Fotograf: Lars Andersen

Lyslokning efter natsværmere på Amager Fælled d. 4 juli 2013. Fotograf; Lars Andersen

________________

Butterflies Conservation

Butterflies conservation”: måske er tiden inde for der stiftes en lokalafdeling af "Butterfly Conservation Europe" hvor alle naturinteresserede med speciel interesse for sommerfuglenes levevilkår kan hjælpe med at lave plejeprojekter og beskyttelse af danske sommerfugle på lige fod med andre entomologiske foreninger, grønne organisationer & fugleognatur.dk i samarbejde med Naturstyrelsen & Kommunerne.

________________

Sommerfugle er små.
Men for at redde dem, er man nød til at tænke stort.

d. 9 oktober 2015

Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene parring, Ravnsholte Skov, Midtsjælland, Danmark d. 18 juni  2014. Fotograf: Lars Andersen

Brunlig Perlemorsommerfugl, Boloria selene parring, Ravnsholte Skov, Midtsjælland d. 18 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Sommerfugle kolonier der overlever i små populationer på isolerede lokaliteter er sårbare. Ny forskning har vist, at de kan tilskyndes til at flyve til nye lokaliteter, hvor de kan danne nye populationer, men kun hvis de ikke behøver at flyve for langt.

Som svar på denne nye måde at forstå sommerfugl populationer og bevægelighed, at Butterfly Conservation i UK nu arbejder med at beskytte dem og deres levesteder, hvor man planlægger et landskab-plan. Bevarelse i et landskab-plan betyder: At sommerfugle lokaliteter oprettes og plejes i sammenhængende kæder tværs over store dele af Storbritannien.

Forbedring og tilslutning af arealer til dyrelivet gennem den koordinerede bevarelse, med forvaltning af talrige lokaliteter for en række dyr og plante arter på tværs af et stort naturområde. Læs mere på Butterfly Conservation

________________

Forslag: at der oprettes handlingsplaner for sjældne dagsommerfugle

I Sverige er der pleje og handlingsplaner for flere sjældne planter og dyr. I Naturreservater må der ikke indsamles uden tilladelser osv. For sjældne plante og dyr er der oprettet på ArtDatabanken en ordning med naturvagter der holder øje med de sjældne planter og dyr. Hvor de indberetter negativ påvirkninger som ødelæggelser af lokaliteter og useriøs indsamling. Der er Sveriges Entomologiska förening involveret i flere plejeplaner som f.eks. med Mnemosyne i Blekinge Län. De har også på ArtDatabanken forøvrigt en fremragende Artportal.

Der er ca. 200 handlingsplaner for lokaliteter og dyr i Sverige. Og stadig kræves artshandlingsplaner for de mest truede arter. Derfor har den svenske regering givet Naturvårdsverket opgaven at administrerer handlingsplaner. I perioden 20052010 har Naturvårdsverket afsat omkring 430 milioner svenske kroner til Länstyrelserna arbejde med at administrerer og gennemfører handlingsplaner.

Totalt omfatter de svenske handlingsplaner: ca. 200 projekter og ca. 400 arter. En del projekter omfatter livsmiljøer/habitater for flere arter. I 2015 er målsætningen at andelen af truede arter skal mindskes med 30%. Her er der link til en liste over samtlige handlingsplaner som enten er i gang eller færdige.

___

Der foreslås et lignende tiltag i Danmark igennem Naturstyrelsen med handlingsplaner for de mest sjældne dagsommerfugle arter. Og der kan samlerne bidrage med deres viden og ekspertise med pleje og handlingsplaner igennem Dansk Entomologisk Forening i samarbejde med Kommunerne og Naturstyrelsen.

________________

Forslag:

1. at alle danske dagsommerfugle fredes, undtaget kålsommerfugle, nældens takvinge & dagpåfugleøje.

2. at de mest sjældne, lokale & nyindvandrede arter regulers eller fredes, ca. 33 arter.

3, at de mest sjældne & nyindvandrede arter reguleres eller fredes, ca. 16 arter.

________________

Thor Hjarsen - Stop danske sommerfuglesamlere

d. 13 juli 2016

STOP DANSKE SOMMERFUGLESAMLERE På visse FB-grupper kører der lige nu en SÆRDELES ophedet debat omkring indsamling af sommerfugle. Folk, der tilsyneladende er aktive samlere af selv sjældne arter, anvender en meget grov retorik, mod de folk, der argumenterer for fredning - i det mindste af de sjældne arter. Selv synes jeg naturligvis at det at gå ud og samle sommerfugle, dræbe dem i æter og sætte dem på nåle er en antikveret og usmagelig hobby, som bør stoppes med en generel totalfredning af alle sommerfugle - og i det mindste af de sjældne arter i Danmark.....

Læs mere på facebook

________________

Alle vinder på en reguleret indsamling.

first update d. 5 November 2015

last update d. 6 August 2016

Sommerfugle er blandt de arter af insekter der har størst interesse blandt de fleste mennesker som giver de største naturoplevelser med inspiration i kunst og så videre. Blandt samlere råder der almindelig jagt på alle arter, for nær et lille antal arter? Og det provokerer andre naturinteresseret, som skaber en del debat om samlernes ret til at administrerer fremtiden for div. insekter? Spørgsmålet kræver en demokratisk løsning og reguleret indsamling.

Logistisk set kan man anvende erfaringer fra forvaltningen af udbredt beskattede arter inde for fiskeri og vildt. I forvaltningen inde for fisk og vildt har man lært at forvalte sine ofte små og svindende bestande trods tusindtals interesserede. Det fungerende system med regulerede beskatning (parallelt med reservater, nationalparker, og fredninger), hvor særinteresserne ikke kan beslutte om beskatningen af dyr og planter. Man kan se hvad det betyder for jægerne hvis de skulle beslutte om hvad der må skydes eller ej, hvis jægerne sad med beslutningen vil mange af de større dyr forsvinde? Selv samme sag med fiskerne og fiskekvoter. Regeringen og folketinget skal tage de styrende beslutninger.

En sommerfugle-insektforvaltning kan kobles til rødlisten, dvs. en risiko-vurdering for alle arter. Alle større insekt arter i kategori ”Ikke truet / Least Concern (LC) eller Næsten truet / Near Threatened (NT) undtages fra restriktioner. I kategori Sårbar / Vulnerable (VU) må der kun samles et par, per lokalitet af enkel samler.

I kategori Moderat truet / Endangered (EN) og Kritisk truet / Critically Endangered (CR) er det et par per lokalitet af første besøgende samler muligt. Dvs. parret gælder for livstid.

Hvis en sjælden større nemt genkendelig insektart som større biller, guldsmede eller dagsommerfugl bliver opdaget af en observatør eller samler, gælder fotografi også som dokumentarisk bevis i stedet for belægseksemplar på art eksistens på lokalitet.

Nyindvandrede og genindvandrede arter kommer automatisk i Kritisk truet / Critically Endangered (CR) under observationsstatus.

At samle på iøjnefaldnende insektarter i kategori EN & CR på kendte lokaliteter skal straffes hårdt med bøder og i værste fald med frihedsberøvelse. Når parret er meldt ind fra lokalitet, vil tidligere ikke meldte eksemplar fra lokalitet betragtes som ulovlig fangst, hvis samler har handlet i ond tro inde for en 10 årlig periode hvis de bliver opdaget. Det vil være svær at forklare sjældne arter i samling med korrekt bestemmelse, hvis de ikke er meldt ind?

Man vil med lov indførelse kunne give en tidsfrist til samlere for at få meldt fund ind af iøjnefaldende arter der er i disse kategorier EN & CR.

Se liste med danske dagsommerfugle.

Systemet vil få mange positive konsekvenser. Det vil ulovliggøre mængdeindsamling på sjældne arter af maniske samlere. Og kommerciel handel vil mindskes.

Denne regel vil også være vigtigt for de unge i starten af deres interesse for biologien med blandt andet sommerfugle. Fordi de vil søge efter de sjældne arter på nye lokaliteter.

At fotograferer eller indsamle et par på en ukendt lokalitet, hvor observatør/samler så kan indrapportere på fundslister, vil give en bedre vurdering af arters udbredelse.

_____

Forslaget er inspireret af L. Anders Nilsson. Professor, Växtekologi, EBC, Upsala Universitet

_____

Tråd på fugle&natur.dk: "Alle vinder på en reguleret indsamling"
d. 5 november 2015 startet af Lars Andersen.

___________________________

Beskyttede & truede arter - Arter omfattet af rødlisten.

Arter omfattet af rødlisten samt arter på bilag i Habitat- og
Fuglebeskyttelsesdirektivet (bidrag til national plan for artsforvaltning)

d. 13 november 2015

Engperlemorsommerfugl, Brenthis ino. Børstingerød Mose,Nordsjælland. d. 25 Juni 2013. Fotograf: Lars Andersen

Martin Hesselsøe, Rune Sø Neergaard, Lars L. Iversen, Ole Thorup, Lars Briggs, Kåre Fog, Per Klit Christensen, Lars Chr. Adrados & Peer Ravn. Amphi Consult

På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling i april 2013, at der udarbejdes en ”national plan for forvaltningen af plante- og dyrearter”, har Naturstyrelsen påbegyndt en proces, der skal føre frem til en plan for artsforvaltningen i Danmark. Som baggrundsmateriale til planen ønsker Naturstyrelsen udarbejdet en række fagligt baserede studier af, hvordan arter forvaltes i Danmark, på hvilket grundlag og med hvilken prioritering.

Naturstyrelsen har derfor identificeret en række tematiske områder i artsforvaltningen, som styrelsen ønsker udredt og analyseret. På dette grundlag har Naturstyrelsen bedt Amphi Consult om at udarbejde et tematisk studie omkring beskyttede arter.

_______________

På side 24 omtales et Indsamlingsforbud i forhold til sommerfugle.

4.10 Indsamlingsforbud i forhold til sommerfugle

Det bør vurderes, om indsamling udgør en trussel mod opretholdelsen af levedygtige bestande af visse arter sjældne sommerfugle, især dagsommerfugle. På baggrund af denne vurdering bør det overvejes, om der er behov for at definere et forbud mod indsamling af disse arter i alle livsstadier, fx gennem tilføjelser til Artsfredningsbekendtgørelsen.

6.1 Eksempler på arter jf. afsnit 4.1

Eksempler på arter, som med stor sandsynlighed vil uddø i Danmark uden målrettet arealforvaltning. Listener ikke udtømmende, men angiver eksempler primært inden for forfatternes kompetencer.

Fugle: hvid stork, engsnarre, engryle, brushane, stor kobbersneppe, sortterne, tinksmed og kirkeugle.
Padder: klokkefrø, specielle grøn frø/latterfrø-bestande.
Fisk: snæbel, dyndsmerling.
Dagsommerfugle: Sortplettet Blåfugl, Sortplettet Bredpande, Spejlbredpande, Fransk Bredpande, Hedepletvinge, Brun Pletvinge, Rødlig Perlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Sort Ildfugl, Ensianblåfugl & Sortbrun Blåfugl. jf. afsnit 4.10
Andre insekter: blåvinget ørkengræshoppe, eremit, sort pragttorbist, grøn pragttorbist, mørkskovsmælder, jættesmælder, hasselbuk, prikket gråbuk, dyndløber, bombardér-bille, hvidtjørnbladbille.
Krebsdyr: Ferejer, forårs-damrokke.
Bløddyr: Tykskallet malermusling.
Karplanter: Flueblomst, hvid sækspore, rust-skæne, sort skæne, røllike-gyvelkvæler, betonie, gulstenbræk, vår-kobjælde, horndrager.
Rapportens indhold og anbefalinger er udelukkende udtryk for forfatternes egne holdninger og beskriver således ikke Naturstyrelsens holdning. 

________________

Referencer:

Sort Ildfugl, Lycaena tityrus han & Stregbredpande, Thymelicus lineola han.
Dige ved Bøtø Plantage, Falster, Danmark d. 13 juli 2016. Fotograf; Lars Andersen

facebook har jeg (Lars Andersen) oprettet en ny gruppe:

"Skal danske dagsommerfugle fredes?"

Siden er lavet med det formål at diskutere hvad vi kan gøre for de sjældne danske dagsommerfugle. Skal der fredninger til? Skal der laves plejeplaner? Skal der oprettes en dansk "Butterfly Conservation"?

Siden er ikke beregnet til bestemmelser af sommerfugle, for der henviser vi tll de mange andre grupper der er om sommerfugle på facebook.

Her diskuterer vi fredninger eller plejeplaner for danske sommerfugle, eller andre tiltag der kan gavne levevilkårene for de danske dagsommerfugle.

Brugere på siden forventes at føre en seriøs diskussion uden personlige angreb.

Lars Andersen d. 28 september 2016

 

2009; Fjärilarna förlorar på dispyten mellam skådare och samlare

artikel af Bo Söderström

April 2012; Biologer advarer: Hver tiende art af sommerfugle i Europa er ved at uddø! Står det til Hollands biologer, bør Europas sommerfugle beskyttes langt bedre, end det sker i dag. Nature Conservation

April 2014; Om indsamling af sårbare dagsommerfugle i Danmark

artikel af Jens Kristian Overgaard

D. 17 marts 2015 til d. 22 marts 2015; Der er debat om indsamling af sjældne dagsommerfugle på Fugle&Natur i indlæg; "Østlig Takvinge på Langholmen"

D. 17 juni 2015 til d. 25 juni 2015; Der er debat om indsamling af sjældne dagsommerfuglelarver på Fugle&Natur i indlæg; "Østlig takvingelarver i Børstingerød Mose i Allerød"

Debat på Lepidopterologisk Forenings forum

D. 16 september 2015Lepidopterologisk Forening Forum side foregår der en debat om indsamling på sjældne danske dagsommerfugle.

________________

Dagsommerfugle Atlasprojekt startede i 2014 til 2016.

Danmarks fugleognatur med artsportaler og forum, danmarks naturforum.

Lepidopterologisk Forening den danske sommerfugle forening med observationer!

Entomologisk Forening den Danske Insekt forening

Dansk Entomologisk Forening (DEF) er en paraplyorganisation for danske insektforeninger, der har de danske insekters faunistik og økologi som hovedinteresse.

Stoltze, M.: Danske dagsommerfugle. 1996. Gyldendal. ISBN 87-00-21276-8.

Naturvärdsverket: ”Åtgärdsprogram för hotade arter och naturtyper

Åtgärdsprogram för mnemosynefjäril, Parnassius mnemosyne 2008 - 2012

Natura 2000

Naturstyrelsen: Højmoseprojektet 2005 - 2011

European Commission Enviroment LIFE Programme

________________

Engperlemorsommerfugl, Brenthis ino han kurtiserer Skovperlemorsommerfugl, Argynnis adippe hun. Ravnsholte Skov, Midtsjælland. 5 juli 2014. Fotograf: Lars Andersen

Engperlemorsommerfugl han kurtiserer en Skovperlemorsommerfugl hun. Ravnsholte Skov, Midtsjælland d. 5 juli 2014. Fotograf; Lars Andersen

________________

Forslag til fredning af danske dagsommerfugle

dokument d. 28 februar 2015 udformet af:

Lars Andersen

tlf: 5273 6497

email: improba07@gmail.com 

web: www.danske-natur.dk

________________

Liste med danske dagsommerfugle

hvor rækkefølgen starter med de mest truede arter.

af Lars Andersen d. 28 februar 2015

________________

Fredninger af sommerfugle i de Europæiske lande og USA, 2014

Liste d. 3 marts 2015 udformet af Lars Andersen

________________

Home tilbage til forsiden