| Ørkensvalehale, Papilio
saharae (Oberthür, 1879). Udseende:
Ørkensvalehale, P.
saharae ligner Svalehale, P.
machaon som
kun kan kendes på deres antenner, der hos P.
saharae
har 30 segmenter, og P. machaon har 33-36 segmenter.
Værtsplanter:
Larven lever på Deverra chloranthus, Deverra
scopularia, Seseli varium, Kæmpefennikel, Ferula
communis
og Pycnocyla glauca.
Udbredelse: Findes langs Anti-Atlas, de
sydvestlige bjerge i Marokko, det centrale Tunis,
Bordj El Haouas det sydlige Algeriet. Det sydlige
Sinai og vestlig Yemen.
I 2023 er den blevet rapporteret fra den
italienske ø Lampedusa.
Taksonomi: Lepiforum.
Pittaway et al. (1994) hæver taxon saharae, som tidligere mest blev
betragtet som en underart af P.
machaon, til artsrang.
Udover mindre ydre forskelle og også små
forskelle i kønsorganerne, begrunder de dette
primært med de stærkt forskellige larvemærker
og larvefarvning samt med en klar afgrænsning af
æglæggende planter og æglæggende levesteder,
der anvendes.
Coutsis et al. (2018) undersøgte til sidst
kønsorganerne for de påståede P.
saharae
fra Malta og Sicilien, og sammenlignede dem med
ægte P. saharae fra Negev-ørkenen i
Israel, med P. machaon og avlshybrider også
fra Israel - og lo og se: dyrene fra Malta og
Sicilien viste sig at være klar Papilio
machaon!
Det er derfor klart, at de nævnte ydre
karakteristika ikke egner sig til pålidelig
identifikation, men også at P.
saharae
mangler fuldstændig i Europa! "P.
saharae melitensis" er intet andet end et
synonym for Papilio machaon produceret af Leraut
(2016) på et mere end tvivlsomt grundlag.
Det var status i slutningen af 2020, da jeg overvejede, at
spørgsmålet om Papilio saharae for Europa skulle
afgøres. Ikke så Cassar & Catania (2022),
som nu har fundet mistænkelige dyr på
Lampedusa.
Så chokket den 26.
januar 2023.
Cassar et al. (2023) rapporterede ikke kun, at
dyrene fra Lampedusa ville vise karakteristika
for begge arter, men de beskrev også dyrene som
en ny underart af P. saharae: Papilio
saharae aferpilaggi Cassar, Catania & Cotton,
2023.
Igen, alt baseret på påstået ydre og genitale
karakteristika. Stregkodning blev faktisk
udført, men de ønskede at rapportere om det
senere i en separat publikation. Den hurtige
navngivning var alt for vigtig til at vente på
sådanne resultater. Men hvorfor Lampedusa af
alle steder? For under den sidste istidsmaksimum
var Lampedusa forbundet med Nordafrika med en
landbro, men adskilt fra Sicilien.
Og hvorfor så en særskilt underart? Fordi
Middelhavet har været en grænse igen i tusinder
af år. Det er sjovt, at så mange insektarter
fra Nordafrika bliver blæst ind næsten hvert
efterår på Lampedusa (såvel som på Malta og
Sicilien) – kun stærke flyvere som Papilio
saharae
eller Papilio machaon når aldrig over havet?
Jeg kan ikke tro på sådan en isolation.
Domagala & Lis (2022) arbejde burde have
været advarsel nok: deres genetiske
undersøgelse (indtil videre kun mitokondrielt
DNA) viser tydeligt, at de europæiske
svalehalepopulationer fra England til Ural og fra
Skandinavien til Sicilien var i regelmæssig
kontakt med hinanden, så ingen særskilte
underarter er begrundet her. Kunne det ikke også
gælde for Lampedusa?
Forfatter: Erwin Rennwald. Lepiforum.
Familie: Svalehaler, Papilionidae (Latreille, 1802). - 32
slægter, 568 arter.
Underarter: Papilio (Linnaeus, 1758). 157
arter.
GBIF: Global Biodiversity
Information Facility.
World distribution:
Desert Swallowtail or Sahara
Swallowtail, Papilio
saharae (Oberthür, 1879).
íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate
Agrin, Jessica
Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC
Berkeley's School of
Information in 2008.
Desert Swallowtail, Papilio
machaon
ssp. saharae (Oberthür,
1879).
|
