Myrmecophile kan have forskellige roller i deres værts-myrekoloni. Mange lever på affaldsmaterialer i reder, såsom døde myrer, døde larver eller svampe, der vokser i reden. Nogle myrmecophile arter spiser på de lagrede fødevarer, og nogle få lever af myreæg, larver eller pupper.

Mange myrmecophile relationer er obligate, hvilket betyder, at den ene eller den anden deltager kræver forholdet for overlevelse. Nogle relationer er fakultative, som er gunstige en eller begge deltagere, men ikke er nødvendige for deres overlevelse.

Myrmecophile relationer er bedst kendt hos Blåfugle, Lycaenidae. Mange Lycaenidae-larver producerer nektar af specialiserede organer på 10'ende bagkropsled og kommunikerer med myrer gennem lyd og vibrationer. Associeringen med myrer menes at reducere parasitering af blåfuglens larver.

De to arter blåfugle Ensianblåfugl, Phengaris alcon & Sortplettet Blåfugl, Phengaris arion, hvis larver lever inde i myreboet, får god beskyttelse imod fjender. Men der findes en parasit - Vejhvepsen, Ichneumon eumerus, der trænger ned i boet, hvor dens feromoner forvirrer myrerne, så den får arbejdsro til at lægge æg på blåfuglelarven!

Mimicry på myrer af sociale parasitter

Der findes kun få detaljerede undersøgelser af de tilpasninger, der tillader ikke-myrer (parasitære myrmecophile) at infiltrere og parasitere i myresamfund. Disse er stort set begrænset til et par arter af biller, Coleoptera som Stor Gæsterovbille, Lomechusoides strumosus og flere pukkelfluer, Phoridae som er specialister i at angribe myrer. En ny art Pukkelflue som er beskrevet af Esben Bøggild, Hobro er opkaldt efter Aage V. Jensen.
Parasiterende myrer som Tyvemyren, Solenopsis fugax på andre myresamfund er velkendte.

Detaljerede samspil mellem en social parasit og dens myrevært er kun blevet undersøgt i Maculinea / Phengaris; blåfugle slægter. Ensianblåfugl, Phengaris alcon & Sortplettet Blåfugl, Phengaris arion.

De sociale parasitter er generelt sjældne, mens myrerne, hvis sociale systemer, de infiltrerer, ofte er udbredte og almindelige. Et behov for en anden ressource til at sameksistere med myrer, såsom den oprindelige værtsplante, der spises af de unge Phengaris larver, er kun en delvis forklaring på, hvorfor mange myrearter værtskolonier dræber Phengaris larver de træffer, og de fleste andre sociale parasitter har ingen sekundær ressourcer og alligevel ikke mindre sjældne.

Man har opstille hypoteser for at de lokale udvælgelse belastninger, der opererer på de sociale parasitter kan føre til en afvejning mellem stadigt stigende specificitet til værter på regionale populationer og endda til metapopulations niveau, og en pris på at være begrænset til stadig mindre dele af deres værtsarter intervaller. Der er stærke indirekte, og nogle direkte beviser på, at dette er opnået gennem kemisk mimicry, mens nyere forskning finder også en adfærd med akustisk mimicry af myre stridulations.

Mange stoffer, der anvendes i den kemiske mimicry er almindelige og vidt udbredt i insekter, men specificiteten er mulig, fordi insekter kan detektere meget små forskelle i komplekse blandinger af stoffer. Indarbejdelsen af en ny forbindelse i deres blanding, som ikke deles af en sympatric art, er nok til at opnå større specificitet. Selv en subtil ændring i andele mellem forbindelser kan være tilstrækkeligt til at skelne mellem kolonier. Hvis specificitet kemisk mimicry på de enkelte myre bestande viser sig at være udbredt i myrmecophile relationer, ville det forklare, hvorfor myrekolonier varierer så meget i deres egnethed som værter.

Specificitet kan føre til artsdannelse, hvilket sandsynligvis vil være kryptiske, hvis den vigtigste form for mimicry er at kopiere kemien i værten. Dette kan have konsekvenser for bevaring. Seneste genetisk analyser understøtter vores teorier i at Ensianblåfugl, Phengaris alcon eksisterer som tre underarter eller kryptiske arter i de forskellige regioner i Europa.

Man har kunne vise i nyere undersøgelser, at nogle signaler, her stridulations af myrer, er kendetegnende for samfund, således at arbejdere vise en anden adfærd over lyden fra dronninger end dem fra andre arbejdere. Phengaris larver og pupper er kendt for at lave lyde. I adfærdsmæssige eksperimenter myre arbejdere behandlede lyd fra begge Phengaris stadier (larve/puppe) som dem fra dronninger snarere end fra arbejdere.

Dette er endnu mere forbløffende i betragtning af at de bruger forskellige instrumenter eller stridulation organer til at producere de lyde tyder på, at valget om at gøre det rigtige lyd er vigtig. Der vides kun lidt om, hvordan karakteristiske lyde er blandt myre eller Phengaris arter, men på nuværende tidspunkt giver undersøgelsen i det mindste en del af en mekanisme til at forklare, hvordan parasitten indsætter sig selv i hierarkiet af en myre samfund på en højere rang.

Fremtidige undersøgelser vil sigte mod at karakterisere aspekter af lyd, der er anerkendt af myrer og studere inden for og mellem arterne variation. Man forudsiger også at andre arter med myrmecophile relationer bruger akustisk mimik.

Dette bør være mest sandsynligt, hvor værten myren selv bruger sofistikeret akustisk kommunikation og sociale parasitter, der ikke har -parasitære lydproducerende slægtninge. Sådanne arter vil være tilbøjelige til at have pre-tilpasninger til akustisk mimicry når deres parasitære livsstil udvikler sig. (Karsten Schönrogge) Se mere på CEH.

Larverne hos
ensianblåfugl, Phengaris alcon og andre arter blåfugle i slægten Phengaris (= Maculinea) (Lepidoptera: Lycaenidae) som lever hos flere arter Stikmyre, Myrmica, kan blåfugle larven blive inficeret af forskellige snyltehvepse som
vejhveps, Ichneumon eumerus (Hymenoptera: Eucharitidae og Ichneumonidae) og
fluer (Diptera: Phoridae),
endoparasitiske nematoder (Mermithidae, Rhabditidae og Steinernematidae), ekto- og
endoparasitiske svampe, og forskellige bakterier.

Selvom der er nogle oplysninger om co-infektionsniveauerne af Myrmica-reder af forskellige arter Phengaris blåsommerfugle og Microdon myrmicae fluer, er konsekvenserne af disse co-infektioner for parasitterne selv dårligt forstået.

Myrmecophilus acervorum som har Myrmecophile relationer, tilhøre Græshoppe, Orthoptera orden. Denne kontinentale europæiske art er nok den mest udbredte og hyppigst mødte medlem af denne temmelig obskure familie som der findes 9 arter af fundet i de Europæisle lande. Det er også langt den mindste Orthoptera fundet i Vesteuropa, den samlede voksne længde er aldrig over 3,5 millimeter.

Som med andre medlemmer i denne familie, lever dette insekt hele sit livscyklus som kleptoparasitisk, dvs. i sociale relationer med myrer nede i myrebo hvor de lever af den foder som myre bringer ned i boet. M. acervorum er kendt for at leve sammen med mere end 20 forskellige myrearter. Denne specialiserede livsstil har ført dette insekt og dets beslægtede arter til at udvikle mange morfologiske forskelle i forhold til andre Orthoptera herunder fuldstændigt fravær af vinger (fordi de aldrig forlader deres vært) og mangler høre organer (fordi de ikke længere bruger stridulation) og meget reduceret syn, samt deres meget lille størrelse.

Disse små insekter er mørkebrun med lysere bånd og med fremtrædende Cerci som sidder på de bagerste segmenter på bagkrop, der tjener som deres primære sanseorganer.

Cerci er vedhæng på de bageste segmenter på mange Arthropoda, herunder Insecta og Symphyla. Mange former for Cerci tjener som sanseorganer, men nogle tjener som klemmevåben, eller ved parring. På flere insekter er de simpelthen funktionsløse rudimentære strukturer.

Voksne findes hele året, og det tager op til to år at nå voksenalderen fra klækning. Hos denne art kan hunnerne reproducere afkom af ubefrugtede æg, altså Parthenogenetic levevis.

"Ant-loving cricket" tråd på Fugle&Natur d. 26 oktober 2015. Hvor man diskuterer om det er Myrmecophilus acervorum, da der findes lignende arter? Jan Fischer Rasmussen fandt en PDF artikel af Thomas Stalling & Stefan Birrer. Så det er endnu ikke sikkert hvilke art det er?

Her ligger jeg lige foran med makroen, der kan man godt ryste lidt på hånden. Men efterhånden aflurer man Bullets Ant dens adfærd. Og det er ligesom med motorveje, dem går man heller ikke på, eller køre mod kørsels-retningen. De er ganske fredelige så længe man ikke provokerer dem. Se mere om Bullet Ant.

It's called a Bullet Ant, Paraponera clavata because its 'unusually severe' sting feels like getting shot. On the Schmidt Sting Index, Bullet Ants rate as the number one most try-not-to-shit-out-your-spine painful in the entirety of the Kingdom Arthropoda.

Home tilbage til forsiden