Igelkottsspinnare/Bjørnespindere, Arctiinae (Leach, 1815).

Alpigelkottsspinnare/Alpebjørnespinder, Grammia quenseli. (Paykull, 1793). Artsfakta

Arkktisk Igelkottsspinnare/Arktisk Bjørmespinder, Holoarctia puengeleri (O. Bang-Haas, 1927). Artsfakta

Nordisk Igelkottsspinnare/Nordisk Bjørnespinder, Acerbia alpina (Quensel,1802). Artsfakta

Nogle arter inden for Nordiske Bjørnespindere kendes i Norden fra få, spredte lokaler på kampestensrige bjergtoppe og mere eller mindre stejle syd- eller vestskråninger. Den er fundet i Sverige ved 1.100–1.400 m.o.h., i Finland ved 640–1.000 m.o.h. og i det nordligste Norge på godt 100 m.o.h.
I Sverige optræder det sammen med Arktisk Bjørmespinder, Holoarctia puengeleri og nogle gange med Alpebjørnespinder, Grammia quenseli. (Paykull, 1793).
I Sverige findes perlemorsommerfuglen sammen med Arktisk Perlemorsommerfugl, Boloria chariclea,

Adfærd: Hverken larver, pupper eller fulddannede sommerfugle stødes på mere end et par gange. Fra det hele varierer bestandene mere eller mindre kraftigt mellem forskellige år, sandsynligvis afhængig af parasitoider, rovdyr og vejrfaktorer, der kan påvirke larvernes overlevelse og udviklingstid. Sommerfuglen er kun aktiv om dagen, og hannen flyver i solskinnet, især om eftermiddagen, i en ret hurtig, lige og noget flagrende søgeflugt ret lavt over jorden eller mellem kampesten. Når hannen fornemmer tilstedeværelsen af en hun, flyver han langsommere og nærmer sig hunnen i stadig tættere cirkler, så det sidste stræk hurtigt flyver frem og igangsætter parringen. Hvis hanen bliver forskrækket, flyver han meget hurtigt væk og forsvinder af syne i løbet af få sekunder. Hunnen sidder lavt og tiltrækker ved at sende feromoner ud, nogle gange på solsiden af en kampesten, et par centimeter over jorden. Lokningen foregår ofte i løbet af eftermiddagen. Både hannen og hunnen kan nogle gange findes nyudklækkede på klipper, og aftegningerne gør dem svære at få øje på på klipper bevokset med kortlav, Rhizocarpon spp.

Flyvetid: Arten flyver hvert år (i Finland mest talrig i lige år) i en generation fra anden halvdel af juni til begyndelsen af juli.
I Sverige er de fleste af bjørnespindere fundet i begyndelsen af juli. Flyveperioden varer normalt tre uger inden for et og samme område. Flyvetiden kan forskydes betydeligt mellem forskellige år og enkelte sommerfugle er observeret i Finland i de tidlige år allerede i slutningen af ??maj og i de sene år i slutningen af juli. I Sibirien blev de fleste observationer foretaget mellem 10. og 20. juli.

Æg/larve/puppe: Hunnen lægger 150-330 æg i enkeltlagssamlinger på op til godt 100 hver på undersiden af flade sten. Æggene klækkes efter en til to uger, og larverne lever først ofte fællesskab, men spredes senere og lever derefter ensomme liv. Larveudvikling tager mindst to år, men kan sandsynligvis tage længere tid end under ugunstige klimatiske forhold; en tilpasning til at klare de ekstreme vejrsituationer, der ofte hersker.

Larverne er nogle få gange observeret kravle aktivt i løbet af dagen ved siden af let fugtige pletter af jord. Størstedelen af larverne findes ved at søge under flade, ofte palmestore sten i områder med mindre sten og grus. I sådanne områder kan larverne af H. puengeleri også findes, men hvor A. alpina findes, er jorden normalt lidt vådere. De relativt få observationer, der er foretaget i naturen af aktive larver, tyder på, at de om sommeren er inaktive i ret lange perioder. Larver i sidste (syvende) larvestadie er allerede observeret i begyndelsen af juli, hvilket tyder på, at diapause (vinterhvile) allerede kan begynde i løbet af sommeren. Larverne er meget kulderesistente og har vist sig at overleve dybfrysning ved -20º C og stadig komme sig i løbet af foråret og fuldføre deres udvikling. De fuldvoksne larver overvintrer og efter den sidste overvintring begiver de sig ud på en rejse allerede i den tidlige snesmeltning. De leder efter snefri pletter, f.eks. i små smeltevandsløb, på snefri sten eller blokke, hvor kokonen er vævet, gerne på siderne eller sydvendte sider af stenene. Kokonen er stor og luftig, 30-40 mm lang og 15-20 mm bred. Den er oval eller næsten pæreformet, tynd og hvid med sparsomme indvævede larvehår og puppen er let synlig igennem den. Puppen klækkes om morgenen efter cirka to til tre uger.

Værtsplanter: Larven spiser formentlig mange forskellige planter, men der er lavet få om nogen feltobservationer af spisende larver. I dyrkningen har de spist af f.eks. Seljepil, Salix caprea, dværgpil, S. herbacea, Netpil, S. reticulata, Glat Vejbred, Plantago major. Blåbær, Vaccinium myrtillus. Mosebølle, V. uliginosum,

Nordisk Udbredelse: Nordiske Bjørnespindere forekommer i Sverige kun på en bjergtop mere, Nissuntjårro i Abisko-området, fra 1.100 moh. til toppen i godt 1.400 m o.h. Her kan den i visse år, hovedsagelig som kokon og larve, være ret almindelig, men ellers sjælden. Arten er søgt efter flere gange på andre bjergtoppe, men uden held. I Norge er den kun fundet tre gange, senest i Grönåsen, Alta i godt 100 m over havets overflade. år 2000, og i Finland forekommer den på nogle bjergtoppe øst for Kilpisjärvi.

Verdensudbredelsen: er holarktisk og strækker sig fra det nordligste Fennoskandia mod øst gennem det nordlige Rusland (det nordlige Ural, Yamal- og Tajmyr-halvøerne og Wrangels-øen) til Alaska og det nordvestlige Canada (som underarten johanseni (O. Bang-Haas, 1927). Det er også fundet i det sydlige Sibirien (Altaj-, Hamar-, Daban-.

Nordiske Bjørnespindere

Tree of Life web project

The Tree of Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists from around the world. On more than 9000 World Wide Web pages, the project provides information about the diversity of organisms on Earth, their evolutionary history (phylogeny), and characteristics.

Each page contains information about a particular group of organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox flowers, cephalopods, club fungi, or the salamanderfish of Western Australia). ToL pages are linked one to another hierarchically, in the form of the evolutionary tree of life. Starting with the root of all Life on Earth and moving out along diverging branches to individual species, the structure of the ToL project thus illustrates the genetic connections between all living things. d. 16 september 2007

Hvordan navne er korrekt etableret inden for rammerne af binominal nomenklatur

Hvilket navn skal anvendes i tilfælde af navnekonflikter

Hvor videnskabelig litteratur skal nævne navne

Zoologisk nomenklatur er uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer, at dyr kan have de samme generiske navne som planter.