Agerlandet: Startede for ca. 4500 år siden i Danmark, ved de første bosættelser ved kysterne. Først skulle skoven slås ned. Jordlodder hegnes ind. Så skulle jorden under plov osv.

I dag er hele landet kultiveret, ved hjælp af nye bekæmpelsesmetoder vist sig at være så effektive, at de er en trussel mod det naturlige plante og dyreliv.

I Danmark dækker landbruget ca. 62 % af det samlet areal, hvor størstedelen af dette areal bruges til foder for svineproduktion ialt ca. 60 %, Og som det ikke er nok importeres der store mængder soyabønner fra Sydamerika til at dække behovet for foder til svin. Og er det til danmarks egen forbrug af svinekød? Niksen. Der eksporteres ca. 90 % af svin til udlandet. En produktionsform der har store miljømæssige omkostninger, både i Danmark, Argentina & Paraguay.

Økologisk drift fylder for lidt i det danske landbrug, og er desværre for nedadgående. I traditionel landbrug gik køer på græs, hvor man delte fælleder omkring landsbysamfund. Der findes stadig køer på friland i økologisk landbrug, men det er aftagende pga. det ikke er rentabel.

Økologisk Kål, Raps, Sennep, Lucerne & Kløvemarker.
Der rummer arter som; Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Kålsommerfugl, Gul Høsommerfugl, Orange Høsommerfugl & Almindelig Blåfugl.

_______________

Alpin: vegetation er karakteriske på arealer i høje bjergområder over trægrænsen overalt i verden. Selv i Andes i Sydamerika minder planterne om dem i Rocky Mountains, Nordamerika. Se Bjerge.

_______________

Alvaret: På Øland findes der en Steppe på gammel havbund af Holenkalksten.
Her findes dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Sortplettet Blåfugl, Almindelig Blåfugl, Hvidrandet blåfugl, Okkergul Pletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.

_______________

Arktisk: Klimatisk zone der karaktiseres af kold sommerklima og mangel på trævækst, ofte nede i jorden er der permafrost, is der aldrig tør op.
Her findes sommerfugle som; Blomvisslare, Högnordisk höfjäril, Högnordisk blåvinge, Arktisk pärlemorfjäril, Högnordisk pärlemorfjäril, Fjällgräsfjäril & Tundragräsfjäril.

_______________

_______________

_______________

Birkeskov: findes ofte på sure, magre og sandede jorde i det sydlige skandinavien.
Her findes Stor Bredpande, Citronsommerfugl, Sørgekåbe, Iris, Engrandøje & Skovrandøje.

I den skandinaviske bjergkæde findes birkeskovene over nåletræsskovene op til trægrænsen.
Her findes Chokoladebrun Blåfugl, Bjergperlemorsommerfugl, Sørgekåbe & Skov-Bjergrandøje.

_______________

Bjerge; kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter. Jo længere man bevæger sig op ad et bjerg, jo koldere bliver det. En tommelfingerregel siger, at temperaturen falder 1 °C for hver 200 meter. Som følge heraf har mange høje bjerge konstant snedække på toppen, selvom de ligger i tropiske områder. Snedækket stammer desuden fra nedbør, der tiltager i takt med, at højden stiger.
Dagsommerfugle som; Blå Apollo, Apollo, Boliviansk Dværghvidvinge, Grønbroget Bjerghvidvinge, Bjerghøsommerfugl, Skiferblåfugl, Dværgperlemorsommerfugl, Tibetansk Takvinge, & Fjeldrandøje.

_______________

Blandingsskov; Skove i overgangszonen mellem nåleskov og løvfældende skov. Især i Skandinavien, Balticum, Østasien og omkring de store søer i Nordamerika. Nogle områder domineres af nåletræer, andre af løvfældende træer som birk, pil og eg.
Rummer mange dagsommerfugle som; Spættet Bredpande, Sortplettet Bredpande, Enghvidvinge, Skovhvidvinge, Sortåret Hvidvinge, Aurora, Grønåret Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Skovblåfugl, Det Hvide W, Blåhale, Kejserkåbe, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge, Det Hvide C, Askepletvinge, Hvid Admiral, Poppelsommerfugl, Iris, Skov-Bjergrandøje, Bjerg-Vejrandøje, Skov-Vejrandøje & Skovrandøje.

_______________

Boral: Nordlig vegationszone, eller mere precis; den biogeografiske region der domineres af nordlig nåleskov, og de arter der er knyttet til den. I lavlandet savnes Eg, og mere sammenhængende forekomster af løvtræ.

Her findes Myrvisslare, Svavelgul höfjäril, Violett guldvinge, Svartringlad pärlemorfjäril, Friggas pärlemorfjäril, Frejas pärlemorfjäril, Gulringad gräsfjäril & Tallgräsfjäril.

_______________

Bøgeskov: fremhæves som eksempel på typisk dansk skov. Som ikke forekommer naturligt i det vestlige Jylland. Det meste er plantet, men var oprindelig skov som indvandrede for ca. 3000 år siden, men først efter 500 f. Kr bliver den almindelig.
Der er kun få arter dagsommerfugle i bøgeskoven, som regel i lysninger og ung bøgeskov; Aurora, Grønåret Kålsommerfugl, Rødlig Perlemorsommerfugl, Nældesommerfugl & Skovrandøje.

_______________

Egekrat: Findes i Jylland, hvor især israndlinjen danner et ret afgørende skel for forekomsten af denne bevoksningstype. Vest for denne linje, hvor jordbunden er næringsfattig, har egene dannet krat med flerstammede, krogede, lave og krybende træer.
Rummer sjældne dagsommerfugle som Egesommerfugl, Brun Pletvinge og Perlemorrandøje.  

_______________

Egeskov: i danmark ligger de fleste egeskove langs kyster og var beregnet til flåden, flådeskove. Egen kom oprindelig til Danmark omkring 7000 år siden med Lind, og var det vigtigste skovtræ langt op i 1800 tallet. Omkring for 200 år siden var langt det meste af skove i Danmark hugget ned. Man brugte dengang 2000 store fuldvoksne træer for at bygge et enkelt linieskib. I 1807 tog englænderne den danske flåde. Det svarede til vedmasse i 90.000 træer! Eller 1800 hektar hugstmoden skov! Bagefter begundte staten og mange godsejere at plante egetræer, og disse blev hugstmodne omkring 1950. Alle disse flådeege er ikke gået til spilde. De går i dag til møbelindustrien. Af sommerfugle findes der; Blåhale, Kejserkåbe, Nældesommerfugl, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Det Hvide C, Hvid Admiral & Iris.

_______________

Enge: Som hverken er nedpløjet eller tilsået i nogle år, ændre sig betragtelig. Græsarter er de dominerende med mange forskellige blomsterplanter, og visse træagtige buske. Der kan være nænsomt græsning og høslåning i sensommeren. Her flyver sommerfugle som: Stor Bredpande, Engblåfugl, Isblåfugl, Violetrandet Ildfugl, Dukatsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Mørk Pletvinge, Græsrandøje og Engrandøje.

_______________

Fattigkær; er fugtige, næringsfattige områder med sur bund. Jordbundsforholdene betinger, at fattigkærene også er artsfattige. Områderne domineres af tuer med græsser og halvgræsser med høljer (lavninger) med et bundlag af tørvemosser og andre mosser.

Fattigkærene deles ud fra plantesamfundets sammensætning i ekstremfattigkær og de mere næringsrige overgangsfattigkær.

Plantearterne, man typisk finder i disse områder, er Star- og Sivarter, som ofte er ledsaget af Kæruld, Soldug, Tormentil og Klokke-Ensian, Benved, Hjertelæbe, Bakke-Gøgelilje, Mos-Gøgeurt og Plettet Gøgeurt. Her flyver der Ensianblåfugl, Argusblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl,

Fjeldhede: Lav vegation domineret af vedagtige fjeldplanter.

_______________

Fredskov: Skove, der ifølge fredskovsforordningen af 1805 skulle indhegnes og bevares. Her blev slåning af græs til høst forbudt, og kreaturer måtte ikke græsse.

_______________

Fælled: (gammel dansk; fæ = kvæg' og lath = landområde) er fælles græsningsareal som hører til landsbyfælledskabet. De københavnske fælleder; Amager Fælled, Kalvebod Fælled samt de tidligere Nørre og Østerfælleder, nu Fælledparken.
I hegn, buske og de åbne arealer findes; Stregbredpande, Stor Bredpande, Svalehale, Lille Kålsommerfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Det Hvide W, Admiral, Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Okkergul Randøje & Græsrandøje. Se Overdrev.

_______________

Garrigue:er en lav, + åben buskhede der dannes på rå eller meget magre jordtyper, hvor makien er blevet udpint til det yderste gennem afbrænding, græsning og periodevis dyrkning. Samtidig er det karakteristisk, at den årlige nedbør almindeligvis er under 250 mm og ofte koncentreret i vintermånederne. Dette betyder sammen med den kraftige fordampning i sommertiden, at vandbevægelsen i jorden er opadstigende. Derved føres opløste stoffer op nedefra og aflejres ved jordoverfladen. Da kalk er et af disse stoffer, bliver jorden ofte neutral eller basisk. Vegetationen bliver op til 2 m høj og kan være meget varieret, bestående af arter, som tåler de nævnte metoder til udnyttelse af området.

Se Mediterran buskvegetation.

_______________

Geografiske zoner:

Palæarktisk: Palaearctic, den zoografiske region der består af Europa, Tyrkiet og det østlige Iran, de temperede og sub-arktiske områder i Asien til Korea og Katjakahalvøen.

Nearktisk; Nearctic, Nordamerika og Grønland ned til midt i Mexico.

Sahara Arabian region; Nordafrika, Saharaørkenen og Arabien videre til Persien og Pakistan.

Afrotropisk region; Etiopian region, Afrika syd for Sahara, sydlige Arabien,

Madagascan region; Madagaskar og Komorerne, samt Seychellerne.

Sino-Japanese region; er højlandene Tibet nord for Himalaya bjergkæden østpå igennem Kinas højslette videre til Japan.

Orientalsk region; Oriental region, er landene syd for Himalaya bjergkæden østpå igennem Kinas kystarealer til Malaysia, Sumatra, Borneo, Phillipinerne, Java til Lombok.

Oceanien region; som går fra Celebes Timor, New Guinea, Bismark øerne, Salomon øerne, Ny Kaledonien og de Polyneiske øer Fiji og Tonga.

Australsk region; som går fra Australien, Tasmanien og til New Zealand.

_______________

Græslandet; Marker, Kystskrænter, Sletter & Overdrev har kun få træer, som kan bryde den udtørrende blæst, og i de fleste af disse områder kommer ud for periodiske tørketilstande, kan i højsommeren være stjerneprikket af forskellige farverige blomster.
En af overdrevets ukronede konge er Markperlemorsommerfugl. Se Overdrev.

_______________

Græsli: Fjeldvegation domineret af græsser, ofte på skrånende grund. Rummer en rig urtevegation,
her findes arter som; Fjeldbredpande, Apollo, Fjeldblåfugl, Fjeldperlemorsommerfugl & Fjeldrandøje.

_______________

_______________

Halvørken: Overgangsform mellem savanne, hhv. steppe og ørken. Halvørkerner kendetegnes ved mangel på nedbør og grundvand, præges ofte af en saltholdig overflade og er kun bevokset med enkelte tørketålende planter.

_______________

Haver, Parker, Kolonihaver og Hegn: findes der på kulturplanter, ukrudt og buske sommerfugle som; Svalehale, Stor Bredpande, Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Grønåret Kålsommerfugl, Aurora, Citronsommerfugl, Bronzeblåfugl, Skovblåfugl, Lille Ildfugl, Det Hvide W, Guldhale, Blåhale, Kejserkåbe, Storplettet Perlemorsommerfugl, Sørgekåbe, Admiral, Tidselsommerfugl, Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Det Hvide C, Vejrandøje, Skovrandøje, Engrandøje & Græsrandøje.

_______________

Hede: Er menneskeskabt natur. Oftes dannet på udpint tør, sur jord og er domineret af Hedelyng, Tornblad eller lignende halvbuske. På heden findes der fugtige lavninger med kær og højmoser. I hjulspor ses der klokkeensian og djævelsbid som er værtsplante for nogle fine dagsommerfugle. Heder er opstået, da menneskene i tiden op til Middelalderen ryddede skov, og den har i Danmark længe været en typisk jysk naturform, især koncentreret til denne landsdel magre, nordlige og vestlige områder. Heder hører til de lysåbne landskaber, der nu om dage er stærk truede pga. opdyrkning og ammoniumholdig nedbør.
Her findes der dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Stregbredpande, Ensianblåfugl, Argusblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.

_______________

_______________

Hængesæk: Løs gyngende, vegetation af tørvemosser i højmoser og ved bredden af mindre søer. Se Højmose.

_______________

Højmose: Et ekstremfattigkær med indikatorarter som Mosebølle, Tranebær, Liden Soldug, Dyndstar, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Sphagnum apiculatum & Sphagnum papillosum.
Her flyver sommerfugle som:  Mosehøsommerfugl, Bølleblåfugl, Grøn Busksommerfugl, Moseperlemorsommerfugl og Moserandøje.

_______________

_______________

Inddæmmede områder: tørlægge et område der står under vand, ved at bygge diger omkring det og derefter lede vandet bort. Havbund er sandet og det tager en del tid før græsser og andre urter indfinder sig. Der kommer senere pil & birk. Se Ministeriet for Offentlige Arbejders film om Vestamager;
Samtidigt kunne man sige farvel til Svalehale bestanden på Amager! Fra Baeredygtighed.dk. Se sommerfugle ; Stor Bredpande, Svalehale, Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Kålsommerfugl, Orange Høsommerfugl, Almindelig Blåfugl, Tidselsommerfugl, Admiral, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge, Det Hvide C, Iris, Ilia, Okkergul Randøje, Skovrandøje, Engrandøje & Græsrandøje.

Grundvandet på de tørlagte områder kan have store koncentrationer af natrium, der kan stamme fra underliggende saltforekomster eller fra indtrængning af havvand. Jorde med et højt indhold af natriumioner, alkalijorde, findes i marskområder og nær saltsumpe.

_______________

Indlandsoverdrev: se Overdrev.

_______________

Indsande: Næsten vegationløse, sandede områder i indlandet.
Sommerfugle som; Stregbredpande, Grønbroget Kålsommerfugl, Lille Ildfugl, Almindelig Blåfugl & Sandrandøje.

_______________

Iskappen & Shelfis; vegetationsløse, permanent isdækkede områder i Arktisk og Antarktisk og de højeste bjerge f.eks. Himalaya & Andes. Der findes få arter som: Boliviansk Dværghvidvinge, Pierphulia nysias & søsterarten Chiliensk Dværghvidvinge, Pierphulia isabela som findes på stratosvulcanen Nevado Ojos del Salado, Chile i højder fra 4500 til 5500 m.h. som har rekorden som den højest levende dagsommerfugl i verden.

_______________

Granitter, basalter, kvartsrige sandsten og kalksten er almindelige bjergartstyper, der indeholder forskellige, bestemte mineraler. Kemisk nedbrydning af disse bjergarter vil i tidens løb frembringe forskellige jordbund med forskellige typer og mængder ler, forskellige mængder udfældede salte, forskellige evne til at fastholde vand, samt mobilitet /pga. porøsitet og mineralers evne til at absorbere fugtighed).

Jordbundszoner: Klassifiseres jordarter hvor man har brugt egenskaber som farve, tekstur, sammensætning, horisonternes tykkelse samt porøsitet til at definere jordbundstyper:        

Varmt til koldt temperede skovjorde; moderet til stærk udvasket, moderat til lavt indhold af mineraler og humus, veludviklede horisonter (alfisoler, gråbrune podsoljorde).           

Kølige temperede skovjorde med kraftig udvasket øvre profil; ophobning af sur homus, jern og aluminium i akkumulationshorisonten (spodosoler, podsoler).

Græssteppejorde i subhumide og semiaride områder; ofte med spredt buskvegation, i fugtigere egne humusrige i overjorden, også rige på mineraler, frugtbare (mollisoler, chernozemer, vertisoler).         

Røde jorde i tropiske og subtropiske klimaer med skov og/eller savanne; stærkt til moderat udvasket profil, lav mineralindhold, men stort oxidindhold (ultisoler, oxisoler, røde posoler, lateriter).            

Ørkenjorde i aride områder med ringe udviklet jordlag og meget lille indhold af organisk materiale; kan have stort saltindhold (aridisoler).

Alluviale jorde i alle klimaer; findes i deltaer, oversvømmes ofte med påfølgende ny aflejring af ler, frugtbare (entisoler).     

Tundrajorde i subarktiske egne med permafrost under overfladen; ofte udskridninger ned ad skråninger (solifluktion, jordflydning), (inceptioler).       

Bjergjorde, typisk tynde, stenede jordlag med stærk varienden profil og tykkelse afhændigt af klima og hældningsgrad; omfatter afgrænsede områder med frugtbare jorde, især i bjergdale og nær vulkaner.

_______________

_______________

Polarklima; Lang streng vinter, kølig sommer. Middeltemperatur for varmeste måned: under 10 °C. Sparsom plantevækst, ingen skov. Lille mængde regn, lav fordampning og derfor stor jordfugtighed.
Her findes få dagsommerfugle arter som; Fjeldhøsommerfugl, Polarperlemorsommerfugl og Skiferblåfugl.

Tempereret klima: Vinter med langvarig frost og snedække. Middeltemperatur for varmeste måned min. 10 °C. Pæn plantevækst.
Her findes dagsommerfugle arter som; Svalehale,  Citronsommerfugl, Almindelig Blåfugl, Nældens Takvinge, Skovrandøje og Stor Bredpande.                   

Subtropisk klima: Lang varm sommer, middeltemperatur for varmeste måned over 20 °C. Kortvarig mild vinter, frost kan forekomme. Middeltemperatur for koldeste måned over 10 °C. Her findes flere dagsommerfugle arter som; Aristolociasommerfugl, Orange høsommerfugl, Mørk Himalaya Egesommerfugl, Vandreblåfugl, Pasha,  Middelhavs Skakbrætsommerfugl og Bibernellebredpande.             

Tropisk klima: Aldrig frost, middeltemperatur i alle måneder over 15 °C. Her findes mange dagsommerfugle arter som f.eks. fra Bolivia hvor der anslås at findes over 2800 arter dagsommerfugle.

_______________

Klippekyst: Findes langs den Norske & Svenske skærgård langs Kattegat og Østersøen og nordkysten på Bornholm. Her findes; Svalehale, Apollo & Stenurtblåfugl.

_______________

Klithede: Er dannet bag klitter, ofte vindblæste og dannet af saltholdig kalkholdigt skalsand. Denne naturtype er ret specialiseret og er den mest oprindelig natur der findes i Danmark.
Her findes der dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Stregbredpande, Ensianblåfugl, Argusblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.

Klitter: Er ofte vindblæste og dannet af kalkholdigt skalsand.
I klitten findes dagsommerfugle som; Grønbroget Kålsommerfugl, Klitperlemorsommerfugl, Sandrandøje & Sortbrun Blåfugl.

_______________

Krat: Tæt vegation af buske eller buskagtige planter fra 1 til 4 m højt:
Se dagsommerfugle som; Sortåret Hvidvinge, Skovblåfugl, Det Hvide W, Slåensommerfugl, Guldhale, Det Hvide C & Græsrandøje.

_______________

Kær: betegelse for småvand i moseagtigt område. Gadekær er kær i landsbyens fælles gadejord.

_______________

Kystskrænter: er med konstant jorderrosion som giver plads til lysåbne og varmekrævende arter som kan tåle saltpåvirkning og deler plante og insektsamfund med Overdrev.
Der kan man se arter som; Fransk Bredpande, Rødplettet Blåfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl & Vejrandøje.

_______________

Kulturlandskabet. Sekundær habitat (Brak): Et område, hvor en art, f.eks. en køllesværmer, kun kan overleve i få år. Fordi området er ustabilt, eksempelvis en grøftekant. kulturlandskabets beskidte dusin-planter (de i forvejen overdrevent almindelige gråbynke, draphavre og agertidsel, tilsat raps, tjørn og gråpoppel).

_______________

Lerede jorde: Indeholder en ensartet blanding af jordpartikler i forskellige størrelser.

_______________

Levende Hegn: Er naturens motorveje. Det er markskel med stor økologisk betydning, for de mange forskellige livsformer føde og ly for sommerfugle og andre insekter til vilde blomster, mark og skovmus, ræve, brude og lækatte.

_______________

_______________

Lysning: Om åben skovvegetation. Som kan opstå ved væltede træer, skovbrand, hjorte, elg, vildsvin og bison.

_______________

Løvenge: i Stævningsskov. hvor der stynes til brænde & hegn, samt græsset af kvæg i perioder. Høslås i sensommeren. Ofte rig på hassel, ask og eg med en urterig underskov. Findes bedst på kalkrige jorde.
Rummer dagsommerfugle som; Spættet Bredpande, Stor Bredpande, Mnemosyne, Enghvidvinge, Slåensommerfugl, Guldhale, Terningsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Rødlig Perlemorsommerfugl, Mørk Pletvinge, Brun Pletvinge, Askepletvinge, Perlemorrandøje & Herorandøje.

_______________

Løvskov: Findes på den nordlige halvkugle syd for de mere tørre og kolde bælter med stedsegrøn  Nåleskov. Sidste store Løvskove findes i det østlige Polen, den store Bialowieza, hvor de sidste flokke af Europæisk Bison strejfer omkring.

Løvfældende skov; findes især i den nordlige temperede zone især i Europa, det østlige USA og i Kina nord for Yangtse. Og i det sydlige Chile. Træer & buske af eg, poppel, bøg, elm, valnød, el og birk dominerer.
Her findes mange dagsommerfugle som; Sortplettet Bredpande, Mnemosyne, Skovhvidvinge, Enghvidvinge, Aurora, Citronsommerfugl, Skovblåfugl, Det Hvide W, Blåhale, Kejserkåbe, Skovperlemorsommerfugl, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge, Det Hvide C, Askepletvinge, Hvid Admiral, Poppelsommerfugl, Iris, Ilia, Skov-Vejrandøje & Skovrandøje.

_______________

_______________

Maki; (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima. Det er en vegetationstype, som er lavere end skov, og som hovedsageligt består af planter, der kan tåle tørke. Tilsammen danner de tornede og uigennemtrængelige krat. Vegetationstypen opstår mest på gruset råjord over en undergrund, som består af granit eller andre typer af silikatklippe.

Makien må betragtes som en midlertidig standsning i den sekundære succession tilbage mod det normale klimaks, der er en skovtype, domineret af stedsegrønne egearter og forskellige arter af fyr.

se Mediterran buskvegetation

_______________

Marker; er dyrkede arealer, f.eks. med vinterhvede, div. korn, græs & grøntfoder, majs, raps. Arealer med dyrkede korn i 2013 fylder 14.347,81 af det totale areal på 26.278,17 i Danmark som er ialt på 43.098,31 km². Landbrugsjorden udgør over 60 % af landets areal.

De intensiv dyrkede arealer med korn, er golde områder, hvor der intet plads er til den vilde natur, som er den største trussel mod biodiversiteten i Danmark. Der kan ses mere om afgrøder på Danmarks Statistik.

Her findes dagsommerfugle arter som; 0!

_______________

Marsk: Er saltmættet enge langs kyster, der dannes ved at plantevæksten tilbageholder fintkornet matriale fra tidevandet.
Her findes; Svalehale, Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Hvidvinge, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl & Tidselsommerfugl.

Grundvandet i marsken har store koncentrationer af natrium, der kan stamme fra indtrængning af havvand. Jorde med et højt indhold af natriumioner, alkalijorde, findes i marskområder og nær saltsumpe.

_______________

Mediterran buskvegetation; maki og garrique som er buskdomineret vegetation i Middelhavsområdet, Californien, Chile, Sydafrika og Sydaustralien. I stedsegrønne egekrat, pinje og kystfyr findes der et rig auromatisk urtevegetation. I middelhavsmakien ses den flotte Pasha.

_______________

Mediterran kystskove;

_______________

Mikrohabitat: En lille og veldefineret sub-habitat, f.eks. en lysning i skovbunden, eller en fugtig kløft ved en bestemt højde på en græsklædt bjerside. Se Coroico valley, Yungas, Bolivia.

_______________

Monsunskov; Løvfældende skov i det østlige Indien, i Sydøstasien og i Nordaustralien. Findes i områder med monsunklima (stor sæsonnedbør).

_______________

_______________

Mose: Der findes forskellige typer af moser: ekstremfattigkær, (højmoser/tørvemoser),        overgangsfattigkær, overgangsrigkær og ekstremrigkær.
Her findes; Spejlbredpande, Svalehale, Skovblåfugl, Stor Ildfugl, Blå Ildfugl, Violetrandet Ildfugl, Grøn Busksommerfugl, Engperlemorsommerfugl & Mørk Pletvinge.

_______________

_______________

Nemoral: Løvskovsdomineret, om den biogeografiske region som domineres af den Centraleuropæiske løvskov, inklusiv bestandsskabende Ege- og Bøgeskov, og de organismer som er knyttet til denne.  Dertil hører de danske Løvskove under.

_______________

_______________

Nåleskov; Forekommer i bjergregioner langs den Nordamerikanske Stillehavskyst, i det sydøstlige USA, og det sydlige Brasilien. Skandinavien, Alperne og Karpaterne i Europa. Himalayabjergkæden til Japan. Kæmpefyr, Gran og Lærk dominerer. Der findes ikke nogen dagsommerfugle der lever på gran eller fyr. Fyr giver plads til rastende dagsommerfugle som div. randøjer. Her hersker myrene, og der findes biller som Tømmermand. På stier og stengærder findes sommerfugle som; Sørgekåbe, Skov-Vejrandøje & Bjerg-Vejrandøje.

_______________

Overdrev: findes kun som rester af tidligere udstrakte overdrevslandskab, typisk på skrænter, bakker og kystskrænter der har været for stejle til at opdyrkes. Mange af overdrevne er ved at forsvinde pga. utilstrækkelig drift som manglende husdyrhold og øgede eutrofiering.

Overdrev: kan opdeles i forskellige overdrevstyper efter pH-gradient i sure, neutrale eller bassiske overdrev, eller en kombiation af pH.værdi og jordbundsforhold. Strandoverdrev: er saltpåvirkede med at indeholde salttolerante plante- og insektarter. Indlandsoverdrev: bestør af tørre lysåbne plantesamfund, domineret af græsser, halvgræsser og urter, ofte med buske og krat. I sin oprindelige kulturhistoriske tid var overdrev del af landsbyens jorder som ligger uden for de dyrkede marker. overdrev kaldtes også for fælled eller alminding, som fælles græsningsområder for landsbyens husdyr.

På Overdrev findes mange forskellige dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Fransk Bredpande, Spættet Bredpande, Kommabredpande, Skråstregbredpande, Stregbredpande, Sortåret Hvidvinge, Gul Høsommerfugl, Orange Høsommerfugl, Dværgblåfugl, Sortplettet Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Engblåfugl, Isblåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Dukatsommerfugl, Sort Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje, Vejrandøje & Græsrandøje.

Overdrev forsvinder drastisk fordi de ikke bliver plejet mere, de er driftafhændige, enten ved høslåning eller husdyrhold som heste, geder, får & kvæg. Og manglende pleje vokser de til i høje græsser og buske. Dette hæmmer frøspiring af lyskrævende arter, og ødelægger levesteder for varmekrævende arter som diverse blåfugle og perlemorsommerfugle arter. Når Markperlemorsommerfugl flyver over overdrevet, beviser det at overdrevet har det godt. Læs beretningen fra Rakenhøj et Overdrev som ligger syd for Ølsted i Nordsjælland, samt en mark ved Store Havelse 3 km syd for Overdrevet. Og fra fugleognatur.dk; "Hvordan får vi overdrevene ind på den politiske-lystavle" af Peder Størup.

_______________

Pampas; Græslandsvegetation i Argentina (Pampas), Bolivia (Puna). Vegetationen domineres af op til 1 m. høje tueformede græsser. Se Prærie.

_______________

_______________

Permafrost: Betegnelse for permanent frossen jordbund i polarnære områder, hvor frosten trænger dybere ned om vinteren, end varmen om sommeren kan tø op. Permafrossen jord tør kun nogle meter ned og er sumpet og mudret, da isen hindrer smeltevandet at sive ned.

_______________

_______________

Provence; er den mest artsrigeste dagsommerfugle region i Europa. Midt i provincen ligger Cortignac syd for Draguignan. Længere mod øst op til den Italienske grænse oppe i Alps Maritime ligger Madonna de Fenestre i 1900 m.h. Som rummer flere højalpine sommerfugle. Nord for  St Martin de Vesubie længere oppe i 2400 m.h. liggerLac Negre.

_______________

Prærie; Græslandsvegetation i det centrale Nordamerika, Argentina (Pampas) og det østlige Sydafrika. Vegetationen domineres af op til 1 m. høje tueformede græsser.
Se Butterflies from the Western United States by Henrik S. Larsen. 2012.

_______________

Regnskov; Tæt skov som rummer den største artsdiversitet i tropiske egne med stor nedbør og høje temperaturer året rundt. Regnskoven findes Jorden rundt i et bælte omkring Ækvator, i Østasien op til 30° N. br. Den rummer indtil 3 etager af trækroner og er rig på epifyter og orkideer og har verdens største artsdiversitet. Den største kendte regnskov er Amazonas i Sydamerika.

_______________

Rimmer & Dobber; er en naturtype der findes på det marine forland i det nordøstlige Vendsyssel. Et landskab der er opstået da vandstanden bliver lavere, derved opstår der et bølget fladt landskab af sandrygge som kan strække sig over flere kilometer. Sandryggene kaldes rimmer, og lavninger imellem kaldes dobber som er fugtpræget og ofte moseområder. Naturtype, se Mose, Enge & Overdrev.
Her findes sommerfugle som; Skråstregbredpande, Stregbredpande, Kommabredpande, Aurora, Isblåfugl, Violetrandet Ildfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Hedepletvinge, Okkergul Randøje & Engrandøje.

_______________

Ruderater: Fællesbetegnelse for områder med forstyrret vegetation, f.eks. byggegrunde, industrigrunde, parkeringspladser, havnepladser og banegårde. Her kan der findes dagsommerfugle som; Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Kålsommerfugl og Rødplettet Blåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl & Vejrandøje.

_______________

Rydning: Område i skov som for nyligt er ryddet for træer, enten ved skovfældning, lynnedslag og væltede gamle træer.
Kan rumme arter som; Sortplettet Bredpande, Spejlbredpande, Stor Bredpande, Aurora, Det Hvide W, Kejserkåbe, Nældesommerfugl, Brun Pletvinge, Askepletvinge & Skovrandøje.

_______________

_______________

Sekundær habitat (Brak): Et område, hvor en art, f.eks. en køllesværmer, kun kan overleve i få år. Fordi området er ustabilt, eksempelvis en grøftekant. kulturlandskabets beskidte dusin-planter (de i forvejen overdrevent almindelige gråbynke, draphavre og agertidsel, tilsat raps, tjørn og gråpoppel).

_______________

Skov: Danmark var oprindelig et skovland, og hvis man lod naturen være i fred, ville det meste af landet igen være dækket af skov. Igennem århundreder skar man skoven ned, dels til at skaffe jord til dyrkning, dels for at bruge træet til huse, skibe, møbler, redskaber og brændsel. Til sidst i 1700 tallet var skoven nede på 4%. Det var først i ved Fredskovforordningen af 1805 at billedet vendte.

_______________

Steppe; Græslandsvegetation der forekommer i halvtørre egne i alle verdensdele undtagen i Antarktisk. Vegetationen domineres af lave tørkeresistente græsser og farvestrålende urter.

F.eks. baneterræn som Rødby Havn baneterræn danner steppeklimatiske forhold. Se sommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Grønbroget Kålsommerfugl, Orange Høsommerfugl, Dværgblåfugl, Rødplettet Blåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Sort Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Klitperlemorsommerfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Tidselsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.

_______________

Strandoverdrev: se Overdrev.

_______________

Strandsump: En kystnær, beskyttet habitat udsat for oversvømmelse ved højvande.

_______________

Stævningskov: Skovdrift, hvor træerne forynges fra stubben, især løvtræer som hassel, ask og eg. Hvor træerne er skåret hvert 5-15 år lige over bunden. Det stimulerer væksten til flere smalle stammer kaldet stave. Disse bruges til at fremstille hegnspæle eller brænde til trækul. Stævningen udsætter jorden for sollys og dermed stimulere spiringen af urterige vækster, som f.eks Terningsommerfugl er glad for. Lysningerne imellem stævnet skov kaldes Løvenge.

_______________

_______________

_______________

Sure jorde: Har få basiske mineraler og dannes på klipper som f.eks. sandsten; tørveagtige jorde er oftes sure.
Her findes Hedepletvinge.

_______________

Sæter er græsgange i bjergene, som kun bruges til sommergræsning eller høslæt. Denne form for kvægbrug har været anvendt både i Alperne og i Skandinavien (f.eks. Norge), men betydningen sank fra begyndelsen af 1800-tallet, da bedre transportmuligheder medførte, at mælkeprodukter fra sæterdrift blev udkonkurreret af varer fra den intensive lavlandsproduktion.
Desuden holdt græsning og bevidst pleje al opvækst af buske og træer borte fra sæterne. Derfor er disse højtliggende enge i dag refugier for mange sjældne urter, heriblandt orkidéer og mange sommerfugle arter.

Søer: består af ferskvand der ofte har vandløb til andre søer eller havet via vandløb. Små stillestående søer uden tilløb eller afløb kaldes Vandhuller.

_______________

Taiga (Boreal skov); Nåleskov på grænsen til Tundraen i en sammenhængende bælte på den nordlige halvkugle mellem 50° N, br. og 70° N, br. Nåletræer af slægterne Fyr, Gran og Lærketræ er skovdannende. Taigaen er verdens største sammenhængende skove.

_______________

Tundra; træløs vegetation som ligger i områder med permafrost nord for polcirklerne. Der findes dværgbuske med pil og birk, græsser, halvgræsser, siv, mosser og laver.
her findes sommerfugle som; Fjeldbredpande, Fjeldhøsommerfugl, Arktisk Høsommerfugl, Freijas Perlemorsommerfugl, Polarpletvinge, Bore & Norna.

_______________

_______________

Tør tropisk skov; Tildels løvfældende skov i Sydamerika, Indien og Indokina. Vegetationen er domineret af tornede buske og mindre træer med tyk bark og dybtgående rødder.

_______________

Tørvemose: Dannes på våd, sur tørv og domineres ofte af Siv, Star og spagnummosser. Se: Højmose.

_______________

Tågeskov; opstår i subtroperne og troperne kystnære og bjergrige egne i højder mellem 900 - 3000 meter. Hvor en fremherskende vind tvinger fugtmættet luft fra havet eller tropisk lavlandsskov op over bjergside. Når luften presses i vejret, vil den afkøles med ca. ½° pr. 100 m opstigning. Derved dannes der lave skyer eller tåge mellem træernes kroner og temperaturen ligger her på omkring 20 grader hele året.
Tågeskove findes i smalle bælter langs kyster, som ellers er træfattige eller helt træløse.
Eller bjergsider oven over tropisk lavlandsskov.
De fleste tågeskove findes i Asien, resten er delt mellem Sydamerika med 25% og Afrika med 15% . Her fra Kori Wayku inca trail februar 2012.

_______________

Ur: Dynge af grus, sten eller blokke ved foden af stejle klipper.
Her findes; Högnordisk blåvinge.

_______________

Urteli: Frodig plantesamfund på fjeldskråninger. Urtelier er om vinteren dækket af tyk snelag, som hurtig smelter væk og afgiver fugt til planterne i løbet af sommerens løb. Urtelier udvikles bedst på syd eller sydvestvendte skråninger.
Her findes dagsommerfugle som; Blomvisslare, Högnordisk höfjäril, Fjällhöfjäril, Högnordisk blåvinge, Fjällpärlemorfjäril, Lappnätfjäril & Myrgräsfjäril.

_______________

_______________

_______________

Vældeng: Eng præget af fremsivende kildevand.
Her findes dagsommerfugle som; Stregbredpande, Skråstregbredpande, Sortåret Hvidvinge, Dukatsommerfugl, Violetrandet Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Hedepletvinge & Græsrandøje.

_______________

Xerofil: Tilpasset til tørre områder.

_______________

_______________

Ø-endemisk; pga. isolering skabes der mulighed for udvikling af nye arter. Derfor findes der mange endemiske arter på oceaniske øer – dvs. ... Art som Kanarisk Blåfugl.

_______________

_______________