Forskellige landskabstyper / habitater for dagsommerfugle & andre insekter.

first update d. 28 january 2013

last update d. 17 october 2023

Kålmark. Hegnstrup, Nordsjælland d. 21 august 2014. Fotograf, Lars Andersen

Agerlandet: Startede for ca. 4500 år siden i Danmark, ved de første bosættelser ved kysterne. Først skulle skoven slås ned. Jordlodder hegnes ind. Så skulle jorden under plov osv.

Amazone sprøjte på mark ved Torslunde, Sjælland d. 7 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

I dag er hele landet kultiveret, ved hjælp af nye bekæmpelsesmetoder vist sig at være så effektive, at de er en trussel mod det naturlige plante og dyreliv.

Gyllespreder på mark. Louns, Hvalpsund d. 12 juni 2012. Fotograf;  Lars Andersen

I Danmark dækker landbruget ca. 62 % af det samlet areal, hvor størstedelen af dette areal bruges til foder for svineproduktion ialt ca. 60 %, Og som det ikke er nok importeres der store mængder soyabønner fra Sydamerika til at dække behovet for foder til svin. Og er det til danmarks egen forbrug af svinekød? Niksen. Der eksporteres ca. 90 % af svin til udlandet. En produktionsform der har store miljømæssige omkostninger, både i Danmark, Argentina & Paraguay.

Køer med kalve kan være en lidt for spændende oplevelse at møde.Tolshave Mose nord for Frederikshavn, Danmark d. 23/8 2012. Fotograf: Lars Andersen

Økologisk drift fylder for lidt i det danske landbrug, og er desværre for nedadgående. I traditionel landbrug gik køer på græs, hvor man delte fælleder omkring landsbysamfund. Der findes stadig køer på friland i økologisk landbrug, men det er aftagende pga. det ikke er rentabel.

Lucernemark på det sydlige Stevns, Sjælland, Danmark d. 17 oktober 2009. Fotograf: Lars Andersen

Økologisk Kål, Raps, Sennep, Lucerne & Kløvemarker.
Der rummer arter som; Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Kålsommerfugl, Gul Høsommerfugl, Orange Høsommerfugl & Almindelig Blåfugl.

_______________

Nototriche obcuneata. La Cumbre, La Paz, elev. 4672 m. d. 3 february 2012. Photographer; Lars Andersen

Alpin: vegetation er karakteriske på arealer i høje bjergområder over trægrænsen overalt i verden. Selv i Andes i Sydamerika minder planterne om dem i Rocky Mountains, Nordamerika. Se Bjerge.

_______________

lokalitet for P. icarus, P. dorylas, P. arion, A. artaxerxes og P. idas. Skarpa Alby, Alvaret, Öland, Sverige d. 24 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen

Alvaret: På Øland findes der en Steppe på gammel havbund af Holenkalksten.
Her findes dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Sortplettet Blåfugl, Almindelig Blåfugl, Hvidrandet blåfugl, Okkergul Pletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.

_______________

Bihppas, Sapmi/Lappland, Sverige. d. 2 juli 2008. fotograf: Lars Andersen

Arktisk: Klimatisk zone der karaktiseres af kold sommerklima og mangel på trævækst, ofte nede i jorden er der permafrost, is der aldrig tør op.
Her findes sommerfugle som; Blomvisslare, Högnordisk höfjäril, Högnordisk blåvinge, Arktisk pärlemorfjäril, Högnordisk pärlemorfjäril, Fjällgräsfjäril & Tundragräsfjäril.

_______________

Australasien: Det geografiske fra Halmahera, New Guinea, Salomonøerne til Australien og New Zeeland.

_______________

Biotop: Miljø med særlige karakterer, hvori en art eller plantesamfund kan trives.

_______________

Birkespinder (Endromis versicolora), hun som Erik Steen larsen havde med fra et tidligere kuld. Asserbo plantage. d. 5 April 2008. Fotograf: Lars Andersen.

Birkeskov: findes ofte på sure, magre og sandede jorde i det sydlige skandinavien.
Her findes Stor Bredpande, Citronsommerfugl, Sørgekåbe, Iris, Engrandøje & Skovrandøje.

Lokalitet for Bjergperlemorsommerfugl, Boloria thore. Djupviken, Lappland. d. 7 Juli 2008. Fotograf: Lars Andersen

I den skandinaviske bjergkæde findes birkeskovene over nåletræsskovene op til trægrænsen.
Her findes Chokoladebrun Blåfugl, Bjergperlemorsommerfugl, Sørgekåbe & Skov-Bjergrandøje.

_______________

La Cumbre, La Paz, elev. 4660 m. d.  12 January 2012. Photographer: Lars Andersen

Bjerge; kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter. Jo længere man bevæger sig op ad et bjerg, jo koldere bliver det. En tommelfingerregel siger, at temperaturen falder 1 °C for hver 200 meter. Som følge heraf har mange høje bjerge konstant snedække på toppen, selvom de ligger i tropiske områder. Snedækket stammer desuden fra nedbør, der tiltager i takt med, at højden stiger.
Dagsommerfugle som; Blå Apollo, Apollo, Boliviansk Dværghvidvinge, Grønbroget Bjerghvidvinge, Bjerghøsommerfugl, Skiferblåfugl, Dværgperlemorsommerfugl, Tibetansk Takvinge, & Fjeldrandøje.

_______________

Tisvilde Hegn d. 27/7 2008. Fotograf: Lars Andersen.

Blandingsskov; Skove i overgangszonen mellem nåleskov og løvfældende skov. Især i Skandinavien, Balticum, Østasien og omkring de store søer i Nordamerika. Nogle områder domineres af nåletræer, andre af løvfældende træer som birk, pil og eg.
Rummer mange dagsommerfugle som; Spættet Bredpande, Sortplettet Bredpande, Enghvidvinge, Skovhvidvinge, Sortåret Hvidvinge, Aurora, Grønåret Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Skovblåfugl, Det Hvide W, Blåhale, Kejserkåbe, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge, Det Hvide C, Askepletvinge, Hvid Admiral, Poppelsommerfugl, Iris, Skov-Bjergrandøje, Bjerg-Vejrandøje, Skov-Vejrandøje & Skovrandøje.

_______________

Paddu, Abisko, Sverige d. 29 juni 2008. Fotograf: Lars Andersen

Boral: Nordlig vegationszone, eller mere precis; den biogeografiske region der domineres af nordlig nåleskov, og de arter der er knyttet til den. I lavlandet savnes Eg, og mere sammenhængende forekomster af løvtræ.

Mose-Post, Rhododendron tomentosum i Stormossen, Braxbolet, Beateberg, Västergötland, Sverige d. 10 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Her findes Myrvisslare, Svavelgul höfjäril, Violett guldvinge, Svartringlad pärlemorfjäril, Friggas pärlemorfjäril, Frejas pärlemorfjäril, Gulringad gräsfjäril & Tallgräsfjäril.

_______________

Gammel bøgeskov. Gunderup Kohave, Sjælland d. 25 april 2011. Fotograf: Lars Andersen

Bøgeskov: fremhæves som eksempel på typisk dansk skov. Som ikke forekommer naturligt i det vestlige Jylland. Det meste er plantet, men var oprindelig skov som indvandrede for ca. 3000 år siden, men først efter 500 f. Kr bliver den almindelig.
Der er kun få arter dagsommerfugle i bøgeskoven, som regel i lysninger og ung bøgeskov; Aurora, Grønåret Kålsommerfugl, Rødlig Perlemorsommerfugl, Nældesommerfugl & Skovrandøje.

_______________

Stoubæk Krat med tæt underbevoksning af Almindelig Kohvede, Melampyrum pratense  d. 19 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen

Egekrat: Findes i Jylland, hvor især israndlinjen danner et ret afgørende skel for forekomsten af denne bevoksningstype. Vest for denne linje, hvor jordbunden er næringsfattig, har egene dannet krat med flerstammede, krogede, lave og krybende træer.
Rummer sjældne dagsommerfugle som Egesommerfugl, Brun Pletvinge og Perlemorrandøje.  

_______________

Gammel Egetræer. Kongelunden, Amager d. 28 marts 2011. Fotograf: Lars Andersen

Egeskov: i danmark ligger de fleste egeskove langs kyster og var beregnet til flåden, flådeskove. Egen kom oprindelig til Danmark omkring 7000 år siden med Lind, og var det vigtigste skovtræ langt op i 1800 tallet. Omkring for 200 år siden var langt det meste af skove i Danmark hugget ned. Man brugte dengang 2000 store fuldvoksne træer for at bygge et enkelt linieskib. I 1807 tog englænderne den danske flåde. Det svarede til vedmasse i 90.000 træer! Eller 1800 hektar hugstmoden skov! Bagefter begundte staten og mange godsejere at plante egetræer, og disse blev hugstmodne omkring 1950. Alle disse flådeege er ikke gået til spilde. De går i dag til møbelindustrien. Af sommerfugle findes der; Blåhale, Kejserkåbe, Nældesommerfugl, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Det Hvide C, Hvid Admiral & Iris.

_______________

Lokalitet for Violetrandet ildfugl, Isblåfugl og Engperlemorsommerfugl i nærheden af Farum. d. 16 juni 2004

Enge: Som hverken er nedpløjet eller tilsået i nogle år, ændre sig betragtelig. Græsarter er de dominerende med mange forskellige blomsterplanter, og visse træagtige buske. Der kan være nænsomt græsning og høslåning i sensommeren. Her flyver sommerfugle som: Stor Bredpande, Engblåfugl, IsblåfuglVioletrandet Ildfugl, Dukatsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Mørk Pletvinge, Græsrandøje og Engrandøje.

_______________

Rejsby Hedemose, Tønder, Sønderjylland d 17 juli 2021. Fotograf; Lars Andersen

Fattigkær; er fugtige, næringsfattige områder med sur bund. Jordbundsforholdene betinger, at fattigkærene også er artsfattige. Områderne domineres af tuer med græsser og halvgræsser med høljer (lavninger) med et bundlag af tørvemosser og andre mosser.

Fattigkærene deles ud fra plantesamfundets sammensætning i ekstremfattigkær og de mere næringsrige overgangsfattigkær.

Plantearterne, man typisk finder i disse områder, er Star- og Sivarter, som ofte er ledsaget af Kæruld, Soldug, Tormentil og Klokke-Ensian, Benved, Hjertelæbe, Bakke-Gøgelilje, Mos-Gøgeurt og Plettet Gøgeurt.
Her flyver der Ensianblåfugl, Argusblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl,

Multebær-bredpande, Pyrgus centaureae i parring med Lapporten i baggrunden. Paddu, Abisko d. 29 Juni 2008. Fotograf: Lars Andersen

Fjeldhede: Lav vegation domineret af vedagtige fjeldplanter.

_______________

Koralrod, Corallorhiza trifida. Gentofte Sø, Nordsjælland. d. 17 Maj 2008. Fotograf: Lars Andersen

Fredskov: Skove, der ifølge fredskovsforordningen af 1805 skulle indhegnes og bevares. Her blev slåning af græs til høst forbudt, og kreaturer måtte ikke græsse.

_______________

Svalehale, Papilio machaon han og Lars Andersen. Amager Fælled. d. 16 juli 2011. Fotograf: Jan Fischer Rasmussen

Fælled: (gammel dansk; fæ = kvæg' og lath = landområde) er fælles græsningsareal som hører til landsbyfælledskabet. De københavnske fælleder; Amager Fælled, Kalvebod Fælled samt de tidligere Nørre og Østerfælleder, nu Fælledparken.
I hegn, buske og de åbne arealer findes; Stregbredpande, Stor Bredpande, Svalehale, Lille Kålsommerfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Det Hvide W, Admiral, Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Okkergul Randøje & Græsrandøje. Se Overdrev.

_______________

Fonte da Benemola, Algarve, Portugal d 24 January 2011. Photographer; Lars Andersen

Garrigue:er en lav, + åben buskhede der dannes på rå eller meget magre jordtyper, hvor makien er blevet udpint til det yderste gennem afbrænding, græsning og periodevis dyrkning. Samtidig er det karakteristisk, at den årlige nedbør almindeligvis er under 250 mm og ofte koncentreret i vintermånederne. Dette betyder sammen med den kraftige fordampning i sommertiden, at vandbevægelsen i jorden er opadstigende. Derved føres opløste stoffer op nedefra og aflejres ved jordoverfladen. Da kalk er et af disse stoffer, bliver jorden ofte neutral eller basisk. Vegetationen bliver op til 2 m høj og kan være meget varieret, bestående af arter, som tåler de nævnte metoder til udnyttelse af området.

Se Mediterran buskvegetation.

_______________

ScienceNews d, 20 December 2012; Med en ny planet-dækkende analyse af hvirveldyr liv, har et internationalt team brugt det 21. århundrede videnskab til at opdatere et ikonisk 1876 kort over Jordens zoologiske regioner.

Geografiske zoner:

Palæarktisk: Palaearctic, den zoografiske region der består af Europa, Tyrkiet og det østlige Iran, de temperede og sub-arktiske områder i Asien til Korea og Katjakahalvøen.

Nearktisk; Nearctic, Nordamerika og Grønland ned til midt i Mexico.

Sahara Arabian region; Nordafrika, Saharaørkenen og Arabien videre til Persien og Pakistan.

Afrotropisk region; Etiopian region, Afrika syd for Sahara, sydlige Arabien,

Madagascan region; Madagaskar og Komorerne, samt Seychellerne.

Sino-Japanese region; er højlandene Tibet nord for Himalaya bjergkæden østpå igennem Kinas højslette videre til Japan.

Orientalsk region; Oriental region, er landene syd for Himalaya bjergkæden østpå igennem Kinas kystarealer til Malaysia, Sumatra, Borneo, Phillipinerne, Java til Lombok.

Oceanien region; som går fra Celebes Timor, New Guinea, Bismark øerne, Salomon øerne, Ny Kaledonien og de Polyneiske øer Fiji og Tonga.

Australsk region; som går fra Australien, Tasmanien og til New Zealand.

_______________

Lokalitet for Stor bredpande, Kyndeløse sydmark, Isefjord Inderbredning d. 2 august 2005. Fotograf: Lars Andersen

Græslandet; Marker, Kystskrænter, Sletter & Overdrev har kun få træer, som kan bryde den udtørrende blæst, og i de fleste af disse områder kommer ud for periodiske tørketilstande, kan i højsommeren være stjerneprikket af forskellige farverige blomster.
En af overdrevets ukronede konge er Markperlemorsommerfugl. Se Overdrev.

_______________

Djupviken, 680 m.h. Torneträsk, Lappland, Sverige d. 7 juli 2008. Fotograf: Lars Andersen

Græsli: Fjeldvegation domineret af græsser, ofte på skrånende grund. Rummer en rig urtevegation,
her findes arter som; Fjeldbredpande, Apollo, Fjeldblåfugl, Fjeldperlemorsommerfugl & Fjeldrandøje.

_______________

Rundkørsel med vilde blomster i Kokkedal, Nordsjælland d. 26 august 2015. fotograf, Lars Andersen
Grøftekanter; Grøftekanter, rundkørsler og midterrabat er ofte voksested for indslæbte planter, som kommer fra haver eller marker. Med en moderne vedligeholdelse kan grøftekanterne udvikle sig til en smuk og varieret biotop. Vedligeholdelsen i form af slåning sker bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden, fx for at holde kantpæle og skilte fri. Ofte slår man kun grøftekanten én gang om året, normalt efterår; det fremmer blomstringen hos de planter, der er høje og flerårige. Hvis det suppleres med en slåning i forsommeren, fremmes forekomsten af andre planter med lavere vækstformer. Til tider slår man to gange i området nærmest vejbanen, men kun én gang i resten. Desuden kan man efterlade områder, hvor man slår sjældnere; det skaber yderligere variation og gør grøftekanten til et bedre levested for mange insekter som f.eks køllesværmere og div. dagsommerfugle som Dværgblåfugl. Grøftekanterne har også stor betydning som yngleplads for fugle, fx lærker.
Habitat: Det umiddelbare miljø omkring en organisme.

_______________

The Valle de la Luna, La Paz, elev. 3500 m. d.  25 january 2009. Photographer: Lars Andersen

Halvørken: Overgangsform mellem savanne, hhv. steppe og ørken. Halvørkerner kendetegnes ved mangel på nedbør og grundvand, præges ofte af en saltholdig overflade og er kun bevokset med enkelte tørketålende planter.

_______________

Haver, Parker, Kolonihaver og Hegn: findes der på kulturplanter, ukrudt og buske sommerfugle som; Svalehale, Stor Bredpande, Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Grønåret Kålsommerfugl, Aurora, Citronsommerfugl, Bronzeblåfugl, Skovblåfugl, Lille Ildfugl, Det Hvide W, Guldhale, Blåhale, Kejserkåbe, Storplettet Perlemorsommerfugl, Sørgekåbe, Admiral, Tidselsommerfugl, Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Det Hvide C, Vejrandøje, Skovrandøje, Engrandøje & Græsrandøje.

_______________

Hulsig Hede, Aalbækvej, indkørsel ved 30 km. Ca 1000 m inde, d. 3 juni 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Hede: Er menneskeskabt natur. Oftes dannet på udpint tør, sur jord og er domineret af Hedelyng, Tornblad eller lignende halvbuske. På heden findes der fugtige lavninger med kær og højmoser. I hjulspor ses der klokkeensian og djævelsbid som er værtsplante for nogle fine dagsommerfugle. Heder er opstået, da menneskene i tiden op til Middelalderen ryddede skov, og den har i Danmark længe været en typisk jysk naturform, især koncentreret til denne landsdel magre, nordlige og vestlige områder. Heder hører til de lysåbne landskaber, der nu om dage er stærk truede pga. opdyrkning og ammoniumholdig nedbør.
Her findes der dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Stregbredpande, Ensianblåfugl, Argusblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.

_______________

Holarktisk. Biografiske område som omfatter arktiske og tempererede klimazoner i Europa, Asien og Nordamerika. Holarktisk deles ind i Palearktisk og Nearktisk. Se Geografiske zoner.

_______________

Bøllemose d. 10 juni 2007. Fotograf: Lars Andersen

Hængesæk: Løs gyngende, vegetation af tørvemosser i højmoser og ved bredden af mindre søer. Se Højmose.

_______________

BølleblåfKæruld (Eriophorum) i Rygaard mose d. 19 juni 2005. Fotograf: Lars Andersen

Højmose: Et ekstremfattigkær med indikatorarter som Mosebølle, Tranebær, Liden Soldug, Dyndstar, Smalbladet Kæruld, Tue-Kæruld, Sphagnum apiculatum & Sphagnum papillosum.
Her flyver sommerfugle som:  Mosehøsommerfugl, Bølleblåfugl, Grøn Busksommerfugl, Moseperlemorsommerfugl og Moserandøje.

_______________

Hølje: Lavere tørvemosklædte flader i en Højmose.

_______________

Pinseskoven set nord fra engene på Vestamager, Danmark d. 18/7 2012. Fotograf: Lars Andersen

Inddæmmede områder: tørlægge et område der står under vand, ved at bygge diger omkring det og derefter lede vandet bort. Havbund er sandet og det tager en del tid før græsser og andre urter indfinder sig. Der kommer senere pil & birk. Se Ministeriet for Offentlige Arbejders film om Vestamager;
Samtidigt kunne man sige farvel til Svalehale bestanden på Amager! Fra Baeredygtighed.dk. Se sommerfugle ; Stor Bredpande, Svalehale, Stor Kålsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Kålsommerfugl, Orange Høsommerfugl, Almindelig Blåfugl, Tidselsommerfugl, Admiral, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge, Det Hvide C, Iris, Ilia, Okkergul Randøje, Skovrandøje, Engrandøje & Græsrandøje.

Grundvandet på de tørlagte områder kan have store koncentrationer af natrium, der kan stamme fra underliggende saltforekomster eller fra indtrængning af havvand. Jorde med et højt indhold af natriumioner, alkalijorde, findes i marskområder og nær saltsumpe.

_______________

Brandbjerg, Jægerspris skydeterræn d. 19 juni 2012. Fotograf; Lars Andersen

Indlandsoverdrev: se Overdrev.

_______________

Randbøl Hede d. 13 maj 2012. Fotograf: Lars Andersen

Indsande: Næsten vegationløse, sandede områder i indlandet.
Sommerfugle som; Stregbredpande, Grønbroget Kålsommerfugl, Lille Ildfugl, Almindelig Blåfugl & Sandrandøje.

_______________

Goseikund. Langtang, Nepal i 4300 m. November 1995. Fotograf: Lars Andersen

Iskappen & Shelfis; vegetationsløse, permanent isdækkede områder i Arktisk og Antarktisk og de højeste bjerge f.eks. Himalaya & Andes. Der findes få arter som: Boliviansk Dværghvidvinge, Pierphulia nysias & søsterarten Chiliensk Dværghvidvinge, Pierphulia isabela som findes på stratosvulcanen Nevado Ojos del Salado, Chile i højder fra 4500 til 5500 m.h. som har rekorden som den højest levende dagsommerfugl i verden.

_______________

Jordbundstyper: Jorddannelse er en meget kompliceret proces. Den sker under indflydelse af klima, bjerartstype, topografi og biota (det samlede plante og dyreliv i en region). Inden for et klimaområde kan jordbundstyperne variere som følge af forvitring af klipper med forskellige mineralsammen-sætning.                

Granitter, basalter, kvartsrige sandsten og kalksten er almindelige bjergartstyper, der indeholder forskellige, bestemte mineraler. Kemisk nedbrydning af disse bjergarter vil i tidens løb frembringe forskellige jordbund med forskellige typer og mængder ler, forskellige mængder udfældede salte, forskellige evne til at fastholde vand, samt mobilitet /pga. porøsitet og mineralers evne til at absorbere fugtighed).

Jordbundszoner: Klassifiseres jordarter hvor man har brugt egenskaber som farve, tekstur, sammensætning, horisonternes tykkelse samt porøsitet til at definere jordbundstyper:        

Varmt til koldt temperede skovjorde; moderet til stærk udvasket, moderat til lavt indhold af mineraler og humus, veludviklede horisonter (alfisoler, gråbrune podsoljorde).           

Kølige temperede skovjorde med kraftig udvasket øvre profil; ophobning af sur homus, jern og aluminium i akkumulationshorisonten (spodosoler, podsoler).

Græssteppejorde i subhumide og semiaride områder; ofte med spredt buskvegation, i fugtigere egne humusrige i overjorden, også rige på mineraler, frugtbare (mollisoler, chernozemer, vertisoler).         

Røde jorde i tropiske og subtropiske klimaer med skov og/eller savanne; stærkt til moderat udvasket profil, lav mineralindhold, men stort oxidindhold (ultisoler, oxisoler, røde posoler, lateriter).            

Ørkenjorde i aride områder med ringe udviklet jordlag og meget lille indhold af organisk materiale; kan have stort saltindhold (aridisoler).

Alluviale jorde i alle klimaer; findes i deltaer, oversvømmes ofte med påfølgende ny aflejring af ler, frugtbare (entisoler).     

Tundrajorde i subarktiske egne med permafrost under overfladen; ofte udskridninger ned ad skråninger (solifluktion, jordflydning), (inceptioler).       

Bjergjorde, typisk tynde, stenede jordlag med stærk varienden profil og tykkelse afhændigt af klima og hældningsgrad; omfatter afgrænsede områder med frugtbare jorde, især i bjergdale og nær vulkaner.

_______________

Klimaksvegetation: Økosystem i ligevægt med de klimatiske og edafiske betingelser.

_______________

Klimazoner; Zonerne er inddelt efter en række parametre, som skal være opfyldt for at området passer i den givne klimazone. En af parametrene er frost, mængden af regn, plantevækst (frodig eller sparsom), middeltemperatur og mange flere.             

Polarklima; Lang streng vinter, kølig sommer. Middeltemperatur for varmeste måned: under 10 °C. Sparsom plantevækst, ingen skov. Lille mængde regn, lav fordampning og derfor stor jordfugtighed.
Her findes få dagsommerfugle arter som; Fjeldhøsommerfugl, Polarperlemorsommerfugl og Skiferblåfugl.

Tempereret klima: Vinter med langvarig frost og snedække. Middeltemperatur for varmeste måned min. 10 °C. Pæn plantevækst.
Her findes dagsommerfugle arter som; Svalehale,  Citronsommerfugl, Almindelig Blåfugl, Nældens TakvingeSkovrandøje og Stor Bredpande.                   

Subtropisk klima: Lang varm sommer, middeltemperatur for varmeste måned over 20 °C. Kortvarig mild vinter, frost kan forekomme. Middeltemperatur for koldeste måned over 10 °C. Her findes flere dagsommerfugle arter som; Aristolociasommerfugl, Orange høsommerfugl, Mørk Himalaya Egesommerfugl, Vandreblåfugl, Pasha,  Middelhavs Skakbrætsommerfugl og Bibernellebredpande.             

Locality for Morpho helenor, M. telemachus, M. rhetenor and M. menelaus. Caranavi, Yungas, Bolivia d. 9 January 2010. Photographer: Lars Andersen

Tropisk klima: Aldrig frost, middeltemperatur i alle måneder over 15 °C. Her findes mange dagsommerfugle arter som f.eks. fra Bolivia hvor der anslås at findes over 2800 arter dagsommerfugle.

_______________

Lokalitet for Apollo. Loftahammar, Småland, Sverige. d. 8 July 2010. Photographer; Lars Andersen

Klippekyst: Findes langs den Norske & Svenske skærgård langs Kattegat og Østersøen og nordkysten på Bornholm. Her findes; Svalehale, Apollo & Stenurtblåfugl.

_______________

Lokalitet for Klitperlemorsommerfugl. Et vejspor igennem klitten giver gode muligheder for Evighedsblomst, Gul snerre, Timian og Høgeskæg gode grobetingelser. Beskøjterbakken syd for Skagen klitplantage. d. 10 juli 2005. Fotograf: Lars Andersen

Klithede: Er dannet bag klitter, ofte vindblæste og dannet af saltholdig kalkholdigt skalsand. Denne naturtype er ret specialiseret og er den mest oprindelig natur der findes i Danmark.
Her findes der dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Stregbredpande, Ensianblåfugl, Argusblåfugl, Foranderlig Blåfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.

Lokalitet for Sortbrun blåfugl, Aricia artaxerxes. Tornby Strand. 4 juli 2012. Fotograf: Lars Andersen

Klitter: Er ofte vindblæste og dannet af kalkholdigt skalsand.
I klitten findes dagsommerfugle som; Grønbroget Kålsommerfugl, Klitperlemorsommerfugl, Sandrandøje & Sortbrun Blåfugl.

_______________

Bjergene, Odsherred, Nordvestsjælland. d. 4 Maj 2008. Fotograf: Lars Andersen

Krat: Tæt vegation af buske eller buskagtige planter fra 1 til 4 m højt:
Se dagsommerfugle som; Sortåret Hvidvinge, Skovblåfugl, Det Hvide W, Slåensommerfugl, Guldhale, Det Hvide C & Græsrandøje.

_______________

Tranum Militært øvelseområde; Store Vande, d. 27 august 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Kær: betegelse for småvand i moseagtigt område. Gadekær er kær i landsbyens fælles gadejord.

_______________

Lokalitet for Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus. Røsnæs, Vestsjælland. d. 1 Maj 2011. Fotograf: Lars Andersen

Kystskrænter: er med konstant jorderrosion som giver plads til lysåbne og varmekrævende arter som kan tåle saltpåvirkning og deler plante og insektsamfund med Overdrev.
Der kan man se arter som; Fransk Bredpande, Rødplettet Blåfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl & Vejrandøje.

_______________

Lokalitet for Stregbredpande. Prøvestenen, Amager. d. 13 august 2007. Fotograf: Lars Andersen

Kulturlandskabet. Sekundær habitat (Brak): Et område, hvor en art, f.eks. en køllesværmer, kun kan overleve i få år. Fordi området er ustabilt, eksempelvis en grøftekant. kulturlandskabets beskidte dusin-planter (de i forvejen overdrevent almindelige gråbynke, draphavre og agertidsel, tilsat raps, tjørn og gråpoppel).

Lattitude (Breddegrad): Hvis det angives at en art når nordud til 60° N, Menes at dens nordgrænse for dens udbredelse er ved denne Lattitude.

_______________

Mark, Torslunde, Lolland. d. 13 Novemberi 2011. Fotograf: Jan Fischer Rasmussen

Lerede jorde: Indeholder en ensartet blanding af jordpartikler i forskellige størrelser.

_______________

Rødhusvej lige øst for krydset ved Halvrimmenvej, Udholm Mose, d. 29 august 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Levende Hegn: Er naturens motorveje. Det er markskel med stor økologisk betydning, for de mange forskellige livsformer føde og ly for sommerfugle og andre insekter til vilde blomster, mark og skovmus, ræve, brude og lækatte.

_______________

Lokalitet: Sted eller område.

_______________

Lokalitet for Sortplettet bredpande, Carterocephalus silvicola. Storskov v. Søholt (Maribo), Lolland. 24 Maj 2009. Fotograf: Lars Andersen

Lysning: Om åben skovvegetation. Som kan opstå ved væltede træer, skovbrand, hjorte, elg, vildsvin og bison.

_______________

Lokalitet for Sortbrun blåfugl, Aricia artaxerxes, ssp.: horkei. Mittlandsskogen, Öland, Sverige. d. 15 juli 2007. Fotograf: Troells Melgaard

Løvenge: i Stævningsskov. hvor der stynes til brænde & hegn, samt græsset af kvæg i perioder. Høslås i sensommeren. Ofte rig på hassel, ask og eg med en urterig underskov. Findes bedst på kalkrige jorde.
Rummer dagsommerfugle som; Spættet Bredpande, Stor Bredpande, Mnemosyne, Enghvidvinge, Slåensommerfugl, Guldhale, Terningsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Rødlig Perlemorsommerfugl, Mørk Pletvinge, Brun Pletvinge, Askepletvinge, Perlemorrandøje & Herorandøje.

_______________

Langsporet Gøgelilje, Platanthera bifolia ssp. latiflora. Store Bøgeskov, Gyrstinge sø. d. 14 Juni 2008. Fotograf: Lars Andersen

Løvskov: Findes på den nordlige halvkugle syd for de mere tørre og kolde bælter med stedsegrøn  Nåleskov. Sidste store Løvskove findes i det østlige Polen, den store Bialowieza, hvor de sidste flokke af Europæisk Bison strejfer omkring.

Lokalitet for Fjerdrager. Magleby Skov, Sjælland. 10 November 2007. Fotograf: Lars Andersen

Løvfældende skov; findes især i den nordlige temperede zone især i Europa, det østlige USA og i Kina nord for Yangtse. Og i det sydlige Chile. Træer & buske af eg, poppel, bøg, elm, valnød, el og birk dominerer.
Her findes mange dagsommerfugle som; Sortplettet Bredpande, Mnemosyne, Skovhvidvinge, Enghvidvinge, Aurora, Citronsommerfugl, Skovblåfugl, Det Hvide W, Blåhale, Kejserkåbe, Skovperlemorsommerfugl, Sørgekåbe, Kirsebærtakvinge, Østlig Takvinge, Det Hvide C, Askepletvinge, Hvid Admiral, Poppelsommerfugl, Iris, Ilia, Skov-Vejrandøje & Skovrandøje.

_______________

Mangroveskov; Løvtræer der er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske områder. Mangrovetræ, Rhizophoraceae går også op langs floderne til bjergbække. Blandt de arter, som gror i mangroven er mange arter selvbefrugtende, ligesom mange også har en viviparisk formering, dvs. at den nye plante er færdigudviklet som stiklinger på moderplanten (ex. som et skud med de nødvendige rødder) inden den løsrives herfra.

_______________

Fonte da Benemola, Algarve, Portugal d 26 January 2011. Photographer; Lars Andersen

Maki; (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima. Det er en vegetationstype, som er lavere end skov, og som hovedsageligt består af planter, der kan tåle tørke. Tilsammen danner de tornede og uigennemtrængelige krat. Vegetationstypen opstår mest på gruset råjord over en undergrund, som består af granit eller andre typer af silikatklippe.

Makien må betragtes som en midlertidig standsning i den sekundære succession tilbage mod det normale klimaks, der er en skovtype, domineret af stedsegrønne egearter og forskellige arter af fyr.

se Mediterran buskvegetation

_______________

Amazone UX 3200 sprøjte på hvedemark ved Torslunde, Sjælland d. 7 juni 2014. Fotograf; Lars Andersen

Marker; er dyrkede arealer, f.eks. med vinterhvede, div. korn, græs & grøntfoder, majs, raps. Arealer med dyrkede korn i 2013 fylder 14.347,81 af det totale areal på 26.278,17 i Danmark som er ialt på 43.098,31 km². Landbrugsjorden udgør over 60 % af landets areal.

De intensiv dyrkede arealer med korn, er golde områder, hvor der intet plads er til den vilde natur, som er den største trussel mod biodiversiteten i Danmark. Der kan ses mere om afgrøder på Danmarks Statistik.

Her findes dagsommerfugle arter som; 0!

_______________

Sprogø d. 10 August 2008. Fotograf: Lars Andersen

Marsk: Er saltmættet enge langs kyster, der dannes ved at plantevæksten tilbageholder fintkornet matriale fra tidevandet.
Her findes; Svalehale, Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Hvidvinge, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl & Tidselsommerfugl.

Grundvandet i marsken har store koncentrationer af natrium, der kan stamme fra indtrængning af havvand. Jorde med et højt indhold af natriumioner, alkalijorde, findes i marskområder og nær saltsumpe.

_______________

dentelle, provence oktober 1995

Mediterran buskvegetation; maki og garrique som er buskdomineret vegetation i Middelhavsområdet, Californien, Chile, Sydafrika og Sydaustralien. I stedsegrønne egekrat, pinje og kystfyr findes der et rig auromatisk urtevegetation. I middelhavsmakien ses den flotte Pasha.

_______________

Ria Formosa, Faro, Algarve, Portugal d 27 January 2011. Photographer; Lars Andersen

Mediterran kystskove;

_______________

Coroico trail, Yungas, elev. 1900 m. 6 February 2012. Photographer: Lars Andersen

Mikrohabitat: En lille og veldefineret sub-habitat, f.eks. en lysning i skovbunden, eller en fugtig kløft ved en bestemt højde på en græsklædt bjerside. Se Coroico valley, Yungas, Bolivia.

_______________

på en cykeltur i gemmen skoven, kom jeg lidt for tæt på ham her! et ung indisk næsehorn, Chitwan dec.95

Monsunskov; Løvfældende skov i det østlige Indien, i Sydøstasien og i Nordaustralien. Findes i områder med monsunklima (stor sæsonnedbør).

_______________

Mor: Sur jordbundstype.

_______________

Lokalitet for Østlig Takvinge (Nymphalis xanthomelas). Blekinge, Sverige. d. 23 April 2008. Fotograf: Lars Andersen

Mose: Der findes forskellige typer af moser: ekstremfattigkær, (højmoser/tørvemoser),        overgangsfattigkær, overgangsrigkær og ekstremrigkær.
Her findes; Spejlbredpande, Svalehale, Skovblåfugl, Stor Ildfugl, Blå Ildfugl, Violetrandet Ildfugl, Grøn Busksommerfugl, Engperlemorsommerfugl & Mørk Pletvinge.

_______________

Naturtyper i Danmark: Heder, Skove osv. Se Faglig rapport, nr 457, 2. udgave fra DMU, Danmarks Miljø-Undersøgelser.

_______________

Bialowieza skovene, Polen d. 15/6 2011. Fotograf: Lars Andersen

Nemoral: Løvskovsdomineret, om den biogeografiske region som domineres af den Centraleuropæiske løvskov, inklusiv bestandsskabende Ege- og Bøgeskov, og de organismer som er knyttet til denne.  Dertil hører de danske Løvskove under.

_______________

Neotropisk: fra Mexico og alle lande i Mellemamerika, videre igennem Sydamerika til det nordlige Argentina.

_______________

Bäckebo, Småland, Sverige. d. 25 Maj 2008. Fotograf: Lars Andersen

Nåleskov; Forekommer i bjergregioner langs den Nordamerikanske Stillehavskyst, i det sydøstlige USA, og det sydlige Brasilien. Skandinavien, Alperne og Karpaterne i Europa. Himalayabjergkæden til Japan. Kæmpefyr, Gran og Lærk dominerer. Der findes ikke nogen dagsommerfugle der lever på gran eller fyr. Fyr giver plads til rastende dagsommerfugle som div. randøjer. Her hersker myrene, og der findes biller som Tømmermand. På stier og stengærder findes sommerfugle som; Sørgekåbe, Skov-Vejrandøje & Bjerg-Vejrandøje.

Nåleskov med mose, Aust-Auger, Norge. 10  juli 2013. Fotograf: Lars Andesen

_______________

Bjergene, Odsherred, Nordvestsjælland. d. 4 Maj 2008. Fotograf: Lars Andersen

Overdrev: findes kun som rester af tidligere udstrakte overdrevslandskab, typisk på skrænter, bakker og kystskrænter der har været for stejle til at opdyrkes. Mange af overdrevne er ved at forsvinde pga. utilstrækkelig drift som manglende husdyrhold og øgede eutrofiering.

 
Lokalitet for Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus. Benestads backar, Sydlig Skåne, Sverige. d. 21 Juli 2007. Fotograf: Treoells Melgaard

Overdrev: kan opdeles i forskellige overdrevstyper efter pH-gradient i sure, neutrale eller bassiske overdrev, eller en kombiation af pH.værdi og jordbundsforhold. Strandoverdrev: er saltpåvirkede med at indeholde salttolerante plante- og insektarter. Indlandsoverdrev: bestør af tørre lysåbne plantesamfund, domineret af græsser, halvgræsser og urter, ofte med buske og krat. I sin oprindelige kulturhistoriske tid var overdrev del af landsbyens jorder som ligger uden for de dyrkede marker. overdrev kaldtes også for fælled eller alminding, som fælles græsningsområder for landsbyens husdyr.

Hesselvej, Hvalpsund d. 12 juni 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Overdrev findes mange forskellige dagsommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Fransk Bredpande, Spættet Bredpande, Kommabredpande, Skråstregbredpande, Stregbredpande, Sortåret Hvidvinge, Gul Høsommerfugl, Orange Høsommerfugl, Dværgblåfugl, Sortplettet Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Engblåfugl, Isblåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Dukatsommerfugl, Sort Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Skovperlemorsommerfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Hedepletvinge, Okkergul Randøje, Vejrandøje & Græsrandøje.

 
Syvhøje øst for Melby. Der så Kaj Dahl og jeg ialt ca. 200 Dukatsommerfugle! d. 15 juli 2006. Fotograf: Lars Andersen

Overdrev forsvinder drastisk fordi de ikke bliver plejet mere, de er driftafhændige, enten ved høslåning eller husdyrhold som heste, geder, får & kvæg. Og manglende pleje vokser de til i høje græsser og buske. Dette hæmmer frøspiring af lyskrævende arter, og ødelægger levesteder for varmekrævende arter som diverse blåfugle og perlemorsommerfugle arter. Når Markperlemorsommerfugl flyver over overdrevet, beviser det at overdrevet har det godt. Læs beretningen fra Rakenhøj et Overdrev som ligger syd for Ølsted i Nordsjælland, samt en mark ved Store Havelse 3 km syd for Overdrevet. Og fra fugleognatur.dk; "Hvordan får vi overdrevene ind på den politiske-lystavle" af Peder Størup.

_______________

La Cumbre, La Paz, elev. 4300 m. d.  25 february 2009. Photographer: Lars Andersen

Pampas; Græslandsvegetation i Argentina (Pampas), Bolivia (Puna). Vegetationen domineres af op til 1 m. høje tueformede græsser. Se Prærie.

_______________

Palæarktisk: Se Geografiske zoner.

_______________

Renvaktarstugan, Bihppas, Sapmi/Lappland, Norge. d. 6 juli 2008. fotograf: Lars Andersen

Permafrost: Betegnelse for permanent frossen jordbund i polarnære områder, hvor frosten trænger dybere ned om vinteren, end varmen om sommeren kan tø op. Permafrossen jord tør kun nogle meter ned og er sumpet og mudret, da isen hindrer smeltevandet at sive ned.

_______________

Primær habitat: Et stabilt område, hvor en art, f.eks. en køllesværmer, kan overleve i en længere årrække.

_______________

Bronzesommerfuglen flyver oppe ved borgruinen på sydmuren, Entrachaux, Provence okt. 2002. Fotograf: Lars Andersen

Provence; er den mest artsrigeste dagsommerfugle region i Europa. Midt i provincen ligger Cortignac syd for Draguignan. Længere mod øst op til den Italienske grænse oppe i Alps Maritime ligger Madonna de Fenestre i 1900 m.h. Som rummer flere højalpine sommerfugle. Nord for  St Martin de Vesubie længere oppe i 2400 m.h. liggerLac Negre.

_______________

Yellowstone Nat. Park, Wyoming, USA d. 12  august 2012. Photographer; Henrik S. Larsen

Prærie; Græslandsvegetation i det centrale Nordamerika, Argentina (Pampas) og det østlige Sydafrika. Vegetationen domineres af op til 1 m. høje tueformede græsser.
Se Butterflies from the Western United States by Henrik S. Larsen. 2012.

_______________

Rio Camanti Epoca de lluvias. 30-7-2008. Fotos; Julio Miguel Rodriguez Vera

Regnskov; Tæt skov som rummer den største artsdiversitet i tropiske egne med stor nedbør og høje temperaturer året rundt. Regnskoven findes Jorden rundt i et bælte omkring Ækvator, i Østasien op til 30° N. br. Den rummer indtil 3 etager af trækroner og er rig på epifyter og orkideer og har verdens største artsdiversitet. Den største kendte regnskov er Amazonas i Sydamerika.

_______________

Tolshave Mose nord for Frederikshavn, Danmark d. 23/8 2012. Fotograf: Lars Andersen

Rimmer & Dobber; er en naturtype der findes på det marine forland i det nordøstlige Vendsyssel. Et landskab der er opstået da vandstanden bliver lavere, derved opstår der et bølget fladt landskab af sandrygge som kan strække sig over flere kilometer. Sandryggene kaldes rimmer, og lavninger imellem kaldes dobber som er fugtpræget og ofte moseområder. Naturtype, se Mose, Enge & Overdrev.
Her findes sommerfugle som; Skråstregbredpande, Stregbredpande, Kommabredpande, Aurora, Isblåfugl, Violetrandet Ildfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Hedepletvinge, Okkergul Randøje & Engrandøje.

_______________

Lokalitet for Grønåret kålsommerfugl og Gulplettet ugle. Amagerbrogade 217, Østamager d. 16 August 2008. Fotograf: Lars Andersen

Ruderater: Fællesbetegnelse for områder med forstyrret vegetation, f.eks. byggegrunde, industrigrunde, parkeringspladser, havnepladser og banegårde. Her kan der findes dagsommerfugle som; Lille Kålsommerfugl, Grønbroget Kålsommerfugl og Rødplettet Blåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl & Vejrandøje.

_______________

Lokalitet for Spejlbredpande d. 21 juli 2011 på Falster. Fotograf: Lars Andersen

Rydning: Område i skov som for nyligt er ryddet for træer, enten ved skovfældning, lynnedslag og væltede gamle træer.
Kan rumme arter som; Sortplettet Bredpande, Spejlbredpande, Stor Bredpande, Aurora, Det Hvide W, Kejserkåbe, Nældesommerfugl, Brun Pletvinge, Askepletvinge & Skovrandøje.

_______________

Savanne; Græslandsvegetation i tropiske områder nord og syd for de tropiske skove. Tæt vegetation af græs og tornebuske med spredte løvfældende træer - akacie i Afrika og eukalyptus i Australien.

_______________

Lokalitet for Stregbredpande. Prøvestenen, Amager. d. 13 august 2007. Fotograf: Lars Andersen

Sekundær habitat (Brak): Et område, hvor en art, f.eks. en køllesværmer, kun kan overleve i få år. Fordi området er ustabilt, eksempelvis en grøftekant. kulturlandskabets beskidte dusin-planter (de i forvejen overdrevent almindelige gråbynke, draphavre og agertidsel, tilsat raps, tjørn og gråpoppel).

_______________

Køge bugt, stranden langs Magleby Skov, Sjælland. 10 November 2007. Fotograf: Lars Andersen

Skov: Danmark var oprindelig et skovland, og hvis man lod naturen være i fred, ville det meste af landet igen være dækket af skov. Igennem århundreder skar man skoven ned, dels til at skaffe jord til dyrkning, dels for at bruge træet til huse, skibe, møbler, redskaber og brændsel. Til sidst i 1700 tallet var skoven nede på 4%. Det var først i ved Fredskovforordningen af 1805 at billedet vendte.

_______________

Apollo, Parnassius apollo. Loftahammar, Småland, Sverige. d. 5 July 2010. Photographer; Lars Andersen
Skærgård: er svenske, norske og finske klippekyster langs Kattegat, Østersøen og Bottenhavet. Her findes; Svalehale, Apollo & Stenurtblåfugl.
Skarpa Alby, Alvaret, Öland, Sverige d. 24 Juli 2009. Fotograf: Lars Andersen

Steppe; Græslandsvegetation der forekommer i halvtørre egne i alle verdensdele undtagen i Antarktisk. Vegetationen domineres af lave tørkeresistente græsser og farvestrålende urter.

Lokalitet med Slangehoved i blomst hvor Natlyssværmer, Proserpinus proserpina kommer og suger nektar.  Rødbyhavn baneterræn, Lolland d. 15 juni 2012. Fotograf Lars Andersen

F.eks. baneterræn som Rødby Havn baneterræn danner steppeklimatiske forhold. Se sommerfugle som; Gråbåndet Bredpande, Kommabredpande, Grønbroget Kålsommerfugl, Orange Høsommerfugl, Dværgblåfugl, Rødplettet Blåfugl, Almindelig Blåfugl, Lille Ildfugl, Sort Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Klitperlemorsommerfugl, Storplettet Perlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Tidselsommerfugl, Okkergul Pletvinge, Okkergul Randøje & Sandrandøje.

_______________

Vesterlyng, Vestsjælland. d. 4 Maj 2007. Fotograf: Lars Andersen

Strandoverdrev: se Overdrev.

_______________

Ulvshale 18 august 2007. Fotograf: Lars Andersen

Strandsump: En kystnær, beskyttet habitat udsat for oversvømmelse ved højvande.

_______________

Købelevskov på det nordlige Lolland d. 25 maj 2009, er en stævningskov. Her en hassellundpassage med urterig bevoksning! Fotograf: Lars Andersen

Stævningskov: Skovdrift, hvor træerne forynges fra stubben, især løvtræer som hassel, ask og eg. Hvor træerne er skåret hvert 5-15 år lige over bunden. Det stimulerer væksten til flere smalle stammer kaldet stave. Disse bruges til at fremstille hegnspæle eller brænde til trækul. Stævningen udsætter jorden for sollys og dermed stimulere spiringen af urterige vækster, som f.eks Terningsommerfugl er glad for. Lysningerne imellem stævnet skov kaldes Løvenge.

_______________

Subtropisk skov; Stedsegrøn skov især i det sydlige Kina, det sydlige Japan og det sydøstlige Australien. Vegetationen er domineret af bredbladede træer.

_______________

Sur nedbør: Nedbør med en høj surhedsgrad hovedsagelig forårsaget af udsending af svovldioxid ved afbrænding af kul og oliebaserede brændstoffer og efterfølgende omdannelse til svovlsyre.

_______________

Råbjerg Mose; Granly nord for Frederikshavn, Danmark d. 24/8 2012. Fotograf: Lars Andersen

Sure jorde: Har få basiske mineraler og dannes på klipper som f.eks. sandsten; tørveagtige jorde er oftes sure.
Her findes Hedepletvinge.

_______________

Stølen, Fløten, Oppland, Norge d. 22 august 2017. Fotograf; Gerd Elisabeth Grini

Sæter er græsgange i bjergene, som kun bruges til sommergræsning eller høslæt. Denne form for kvægbrug har været anvendt både i Alperne og i Skandinavien (f.eks. Norge), men betydningen sank fra begyndelsen af 1800-tallet, da bedre transportmuligheder medførte, at mælkeprodukter fra sæterdrift blev udkonkurreret af varer fra den intensive lavlandsproduktion.
Desuden holdt græsning og bevidst pleje al opvækst af buske og træer borte fra sæterne. Derfor er disse højtliggende enge i dag refugier for mange sjældne urter, heriblandt orkidéer og mange sommerfugle arter.

Bialowieza skovene, Polen d. 16/6 2011. Fotograf: Lars Andersen

Søer: består af ferskvand der ofte har vandløb til andre søer eller havet via vandløb. Små stillestående søer uden tilløb eller afløb kaldes Vandhuller.

_______________

Lokalitet for Arktisk høsommerfugl, Ringet perlemorsommerfugl, Mosebølle perlemorsommerfugl, Polarpletvinge og Fjeldrandøje. Abisko, Torneträsk, Sverige. d. 25 juni 2007. Fotograf: Lars Andersen

Taiga (Boreal skov); Nåleskov på grænsen til Tundraen i en sammenhængende bælte på den nordlige halvkugle mellem 50° N, br. og 70° N, br. Nåletræer af slægterne Fyr, Gran og Lærketræ er skovdannende. Taigaen er verdens største sammenhængende skove.

_______________

Paddu, lapporten, 660 m.h. Torneträsk, Lappland, Sverige d. 29 juni 2008. Fotograf: Lars Andersen

Tundra; træløs vegetation som ligger i områder med permafrost nord for polcirklerne. Der findes dværgbuske med pil og birk, græsser, halvgræsser, siv, mosser og laver.
her findes sommerfugle som; Fjeldbredpande, Fjeldhøsommerfugl, Arktisk Høsommerfugl, Freijas Perlemorsommerfugl, Polarpletvinge, Bore & Norna.

_______________

Tør tropisk kratskov; lavt åbent buskads med sukkulenter (planter med vandmagasiner). Forekommer især i halvtørre områder i Sydamerika, Afrika, Indien og Australien.

_______________

Indisk Næsehorn om aftenen i den blå time ved Sauraha, Royal Chitwan National Park feb. 2000

Tør tropisk skov; Tildels løvfældende skov i Sydamerika, Indien og Indokina. Vegetationen er domineret af tornede buske og mindre træer med tyk bark og dybtgående rødder.

_______________

Tranum Klitplantage, Overklitten Sø, d. 21 august 2012. Fotograf;  Lars Andersen

Tørvemose: Dannes på våd, sur tørv og domineres ofte af Siv, Star og spagnummosser. Se: Højmose.

_______________

Diasshow from Bolivia January 2010. Photographer; Lars Andersen

Tågeskov; opstår i subtroperne og troperne kystnære og bjergrige egne i højder mellem 900 - 3000 meter. Hvor en fremherskende vind tvinger fugtmættet luft fra havet eller tropisk lavlandsskov op over bjergside. Når luften presses i vejret, vil den afkøles med ca. ½° pr. 100 m opstigning. Derved dannes der lave skyer eller tåge mellem træernes kroner og temperaturen ligger her på omkring 20 grader hele året.
Tågeskove findes i smalle bælter langs kyster, som ellers er træfattige eller helt træløse.
Eller bjergsider oven over tropisk lavlandsskov.
De fleste tågeskove findes i Asien, resten er delt mellem Sydamerika med 25% og Afrika med 15% . Her fra Kori Wayku inca trail februar 2012.

_______________

Skiferblåfugl, Agriades. Kratersjön, Sverige 27 juni 2007. Fotograf: Lars Andersen

Ur: Dynge af grus, sten eller blokke ved foden af stejle klipper.
Her findes; Högnordisk blåvinge.

_______________

Lokalitet for Skiferblåfugl, Agriades aquilo. Gurttejohka / Lullehacorru Rr 272A, Jukkasjärvi. Torneträsk nordbred, Sverige 1 juli 2007. Fotograf: Lars Andersen

Urteli: Frodig plantesamfund på fjeldskråninger. Urtelier er om vinteren dækket af tyk snelag, som hurtig smelter væk og afgiver fugt til planterne i løbet af sommerens løb. Urtelier udvikles bedst på syd eller sydvestvendte skråninger.
Her findes dagsommerfugle som; Blomvisslare, Högnordisk höfjäril, Fjällhöfjäril, Högnordisk blåvinge, Fjällpärlemorfjäril, Lappnätfjäril & Myrgräsfjäril.

_______________

UTM: Universal Transversal Mercator Projection. Et koordinatsystem for landkort.

_______________

Vegative Zoner; Beskrivelse af f.eks. planternes udbredelse i klimazoner eller bælter. F.eks. Vertikal zonering, plantezonering i forhold til den lodrette højde. Som rummer alle vegationszoner fra Iskappen, Alpin, Tundra, Taiga, Nåleskov, Blandingsskov, Løvfældende skov, Mediterran buskvegetation, Prærie, Steppe, Savanne osv. igennem Tropisk regnskov, Monsunskov, Tør tropisk skov, Subtropisk skov, Tør tropisk kratskov til Ørken:

_______________

Eng ved Kongehus Hede  d. 20 Juli 2010. Fotograf; Lars Andersen

Vældeng: Eng præget af fremsivende kildevand.
Her findes dagsommerfugle som; Stregbredpande, Skråstregbredpande, Sortåret Hvidvinge, Dukatsommerfugl, Violetrandet Ildfugl, Markperlemorsommerfugl, Brunlig Perlemorsommerfugl, Hedepletvinge & Græsrandøje.

_______________

Blåvinget steppegræshoppe, Sphingonotus caerulans. Rødbyhavn Baneterræn, Lolland d. 30 juli 2012. Fotograf; Lars Andersen

Xerofil: Tilpasset til tørre områder.

_______________

Zonering: Beskrivelse af f.eks. planternes udbredelse i zoner eller bælter. Vertikal zonering, plantezonering i forhold til den lodrette højde.

_______________

Laurbærskov, Maspalomas, Gran Canaria. februar - 2003. Fotograf: Lars Andersen

Ø-endemisk; pga. isolering skabes der mulighed for udvikling af nye arter. Derfor findes der mange endemiske arter på oceaniske øer – dvs. ... Art som Kanarisk Blåfugl.

_______________

Ørken: Der findes ørkerner der er opstået pga. geologiske forhold som bjerge der skærmer for vindene, så regn falder oppe i bjergene. Ørkerner kan også dannes ved tørke og nedfældning af træer, buske og afbrændning, samt gradvise omlægning af skovarealer til tørre græsarealer, som gradvis ved at jord bliver blæst væk danner sig til ørken, som er resultat af klimaændringer og / eller destruktiv brug af jord, f.eks. intensiv græsning.
Her findes; Stribehvidvinge, Tidselsommerfugl, & Eremitrandøje.

_______________


Litteratur liste om sommerfugle

Links to site about Danish Butterflies

Butterflies Links from Europa, Africa, Asia, Australia and North/South-America 

Home Tilbage til forsiden