Polarpletvinge, Euphydryas
iduna. (Dalman,
1816). Udseende:
Lille okkerfarvet pletvinge med hvide bånd
igennem på overside af vinger med et netmønster
af sorte ribber og smalle bånd. Samme mønstre
på underside.
Vingefang: 30 -
42 mm.
Habitat: I det
nordlig Skandinavien flyver den på fugtige
lyngheder og tundra med sparsomme buske med
mosebølle, revling, laplyng, sorttop,
rosmarinlyng, fjeldastragel, multebær og arktisk
alperose fra 300 til 800 m. h.
På Ararat bjerget I det nordøstlig Tyrkiet
flyver den i 2700 - 4000 m. h.
I Altaj det sydlig Sibirien ligger habitaten i
1800 - 2700 m. h.
Adfærd: Er
sjælden og lokalt udbredt, og ser grårød ud
når den flyver svirrende over lokaliteten, bare
få meter væk taber man den af syne!
Flyvetid: Flyver
efter sneen er smeltet væk i juni-juli.
Værtsplanter: Sorttop, Bartsia
alpina. Mosebølle, Vaccinium
uliginosum.
Klippe-Ærenpris, Veronica
fruticans og Alpe Ærenpris, Veronica
alpina.
Æg, larve,
puppe: Larven lever solitært før overvintringen
på Svarthö / Sorttop, Bartsia
alpina.
Efter overvintringen findes den enkeltvis i
blomsten og topskuddene, den går til forpupning
imellem soleksponerede stenblokke. Larvens
udvikling kan strække sig over flere år, fra 2
til 3 år!

Polarpletvinge nordeuropæisk
udbredelseskort lavet af Lars
Andersen september
2017
Udbredelse:
Findes i Skandinavien nord for polarcirklen i
Sverige, Norge og Finsk Lappmark.
Kola Halvøen. Uralbjergene, vestlig til østlig
Sibirien, Kamtjatka. Chukotka, Jakutia,
Altaj og Mongoliet.
Kaukasus. Armenien. Ararat bjerget i det
nordøstlig Tyrkiet.
Danske navne: Polarpletvinge
navnet stammer fra H. J.
Henriksen og Ib
Kreutzer i
"Skandinaviens
Dagsommerfugle i Naturen" fra 1982.
Hedder på dansk:
Polarpletvinge. På norsk: Iduns
Rutevinge.
På svensk: Lappnätfjäril.
På finsk: Lapinverkkoperhonen. På engelsk: Lappland
Fritillary.
På tyrkisk: Kuzeyli Nazugum.
Lignende arter: Askepletvinge, Euphydryas
maturna.
|