Udseende: Lille okkerfarvet pletvinge med hvide bånd igennem på overside af vinger med et netmønster af sorte ribber og smalle bånd. Samme mønstre på underside.

Vingefang: 30 - 42 mm.

Habitat: I det nordlig Skandinavien flyver den på fugtige lyngheder og tundra med sparsomme buske med mosebølle, revling, laplyng, sorttop, rosmarinlyng, fjeldastragel, multebær og arktisk alperose fra 300 til 800 m. h.
På Ararat bjerget I det nordøstlig Tyrkiet flyver den i 2700 - 4000 m. h.
I Altaj det sydlig Sibirien ligger habitaten i 1800 - 2700 m. h.

Adfærd: Er sjælden og lokalt udbredt, og ser grårød ud når den flyver svirrende over lokaliteten, bare få meter væk taber man den af syne!

Flyvetid: Flyver efter sneen er smeltet væk i juni-juli.

Værtsplanter: Sorttop, Bartsia alpina. Mosebølle, Vaccinium uliginosum.
Klippe-Ærenpris, Veronica fruticans og Alpe Ærenpris, Veronica alpina.

Æg, larve, puppe: Larven lever solitært før overvintringen på Svarthö / Sorttop, Bartsia alpina. Efter overvintringen findes den enkeltvis i blomsten og topskuddene, den går til forpupning imellem soleksponerede stenblokke. Larvens udvikling kan strække sig over flere år, fra 2 til 3 år!

Polarpletvinge nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen september 2017

Udbredelse: Findes i Skandinavien nord for polarcirklen i Sverige, Norge og Finsk Lappmark.
Kola Halvøen. Uralbjergene, vestlig til østlig Sibirien, Kamtjatka. Chukotka, Jakutia, Altaj og Mongoliet.
Kaukasus. Armenien. Ararat bjerget i det nordøstlig Tyrkiet.

Danske navne: Polarpletvinge navnet stammer fra H. J. Henriksen og Ib Kreutzer i "Skandinaviens Dagsommerfugle i Naturen" fra 1982.

Hedder på dansk: Polarpletvinge. På norsk: Iduns Rutevinge. På svensk: Lappnätfjäril.
På finsk: Lapinverkkoperhonen. På engelsk: Lappland Fritillary. På tyrkisk: Kuzeyli Nazugum.

Lignende arter: Askepletvinge, Euphydryas maturna.