Udseende: Oversiden er lysebrungrå med okkerfarvet ydrefelter, hannen med få små sorte øjepletter, hunnen med flere sorte øjepletter med hvid kerne.
Bagvingeunderside er gråmarmoreret med mørkere rodfelt og midterfelt. Der findes en form hvis underside er mere kontrastrig med mørkere gråsort underside og hvid ydrefelt.
Vingefang; 38 - 58 mm.

Habitat: Flyver i græsset på fugtige steder langs vandløb på fjeldhede over birkeskoven fra 650 til 900 m.h. på den arktiske tundra. Ved Ishavet i lavere højde tæt på havets overflade.

Adfærd: Hannerne flyver ofte ud på stenet arealer hvor de slås med andre hanner om territorium, imellem kampene hviler de på store stenflader.

Flyvetid: Fra midt i juni til midt juli.

Æg, larve og puppe: Larveudviklingen varer i mindst 2 år eller længere.

Værtsplante: Larven lever på Star, Carex sp. Fjeld-Rapgræs, Poa alpina.
Engrottehale, Phleum pratense. Kalkblåaks, Sesleria caerulea og Katteskæg, Nardus stricta.

Nordeuropæisk udbredelseskort, lavet af Lars Andersen april 2017.

Udbredelse i Nordeuropa: Er lokalt udbredt i fjeldene i Norge fra Jotunheimen op til Ishavet.
I Sverige fra Härjedalen mod nord til fjeldene omkring Torneträsk, Torne Lappmark.
Det nordlig Finland fra polarcirklen og nordpå.

Verdensudbredelse: Fra det nordlige Skandinavien, Kolahalvøen, Yamal halvøen, Uralbjergen og østover i Sibirien til Magdadan, Amur. Sakhalin og Hokkaido, det nordlige Japan.

Navne:
Synonymer; Oeneis celaeno, Chionobas oeno, Oeneis patrushevae.

Taxonomi; AARVIK et al. (2017):
"Oeneis norna (Thunberg, 1791). Denne art kan være et artskompleks i Norden. Dette understøttes af opdelingen af DNA stregkoder i tre forskellige klynger, hvilket gør
O. norna til at forekomme polyphylisk i DNA stregkode gruppe, men også ved tilsyneladende mellem de forskellige populationer med synlige forskelle i hanners kønsorganer.
Oeneis omfatter mange andre arter i det nordlige Rusland, og slægtens taxonomi forekommer ufærdige.
Flere taksonomiske undersøgelser er nødvendige for at afklare situationen, hvorfor man foretrækker at betragte dem alle som O. norna indtil der foreligger yderligere undersøgelser.".

Andre danske navne: Har tidligere heddet Mose-Græsrandøje.
Tidligere svensk navn før 2005: Gulbrun gräsfjäril.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

Hedder på dansk: Nordisk Randøje. På norsk: Nornens ringvinge. På svensk: Myrgräsfjäril.
På finsk: Sarakylmäperhonen. På engelsk: Norse Grayling.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Norse Grayling, Oeneis norna, (Thunberg,1791).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Norse Grayling, Oeneis norna, (Thunberg,1791).

Udseende: Oversiden er brungrå med lysere ydrefelter og er nærmest gennemsigtig. Mangler øjepletter på forvinge.
Bagvingeunderside er gråmarmoreret med mørkere rodfelt og midterfelt.
Vingefang: 30 - 50 mm.

Habitat: Findes højre oppe på fjeldet på tundra fra 800 til 1000 m.h.

Adfærd: Hanner ynder at sidde på klippeflader, flyver kun når solen skinner.

Flyvetid: Fra når sneen smelter i midten af juni, i nogle år hvor foråret er forsinket, starter den i juli eller senere, eller venter til næste år.

Æg, larve og puppe: Larven vokser langsomt, og er først fuldvoksen efter anden vinter.

Værtsplante: Larven lever på Fåresvingel, Festuca ovina.

Nordeuropæisk udbredelseskort, lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelse: I Sverige; Karmastjåkkas og Cievrracohka ved Nikkaluokta sydskråninger øst for Kebnekaise, bjergene omkring Torneträsk søen. Og Pulsujärvi i Norrbottens Län.
Norge; Grønnåsen, Gargia til Varanger og Kirkenes i Finnmarken.
Finland; Kilpisjärvi og Sevettjärvi mod nord i Finske Lapland, og ind over grænsen til Kolahalvøen, Rusland.

Verdensudbredelse: Findes fra Lappland, i det nordlige Skandinavien og nordlige Rusland.
Og på tværs af arktisk Canada fra British Columbia, det vestlige Alberta til Labrador, også fundet på Gaspe Halvøen, provinsen Québec, i det sydøstlige Canada. Samt Rocky Mountain staterne i USA.

Navne:
Synonym; Oeneis verdanda.

Andre danske navne: Har tidligere heddet Tundra-Græsrandøje.
Tidligere svensk navn før 2005: Grågul gräsfjäril.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

Hedder på dansk: Arktisk Randøje. På norsk: Tundraringvinge. På svensk: Tundragräsfjäril.
På finsk: Paljakkakylmäperhonen. På engelsk: Arctic Grayling.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Arctic Grayling, Oeneis bore (Schneider, 1792).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Arctic Grayling, Oeneis bore (Schneider, 1792).

Udseende: Begge køn er brungrå på oversiden med okkerfarvet ydrefelter, med fire sorte øjepletter på forvinge, og et enkelt sort øjeplet i bagvinge sømfelt analhjørne. 
Bagvinge underside er gråmarmoreret med lysere ydrefelt og rodfelt. Hannen er mere spidsvinget end hunnen.
Vingefang; 48 - 58 mm.

Habitat: I randzonen af de store moser i fyrreskovene det holarktiske nåletræs klimazone (Taiga).

Adfærd: Hanner flyver søgende efter hvilende hunner på halvdøde fyrretræer ude i randzonen af mossen. Er svær at se når den sidder med lukkede vinger på fyrretræet. Besøger blomster i kanten af mosen som baldrian og mælkebøtte.

Flyvetid: Fra sidste uge i maj og flyver i ca. 3 uger, længere mod nord starter flyvetiden senere.
I Sverige og Norge er der flest i lige år, men flyver også i ulige år.
Æg, larve og puppe: Larven som har toårig livscyklus er nataktiv.

Værtsplante: Lever på forskellige smalbladet Star, Carex sp/arter. og forskellige Kæruld, Eriophorum sp/arter.

Nordeuropæisk udbredelseskort, lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelse: Lokalt i det sydøstlig Norge. Findes i Sverige fra det mellemste Småland op til Tundraen hvor Nåleskovgrænsen går i Torne Lappmark. Udbredt i Finland, de Baltiske lande og nordøstlig Polen.

Verdensudbredelse: Findes i det nordlige Europa, de Baltiske lande, Ural, Sibirien, det nordlige Kasakhstan, det russiske fjernøsten, det nordlige Mongoliet, det nordøstlige Kina, Nordkorea.
Og det nordlige Nordamerika i Canada fra British Columbia til Newfoundland i Canada.

Andre danske navne: Har tidligere heddet Fyr-Græsrandøje eller Jutta.
Tidligere svensk navn før 2005: Gråbrun gräsfjäril.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

Hedder på dansk: Baltisk Randøje. På norsk: Juttas ringvinge. På svensk: Tallgräsfjäril.
På finsk: Rämekylmänperhonen. På etisk: Harilik rabasilmik. På lettisk: Purva samtenis.
På litauisk: Pelkinis satyras. På polsk: Mszarnik jutta. På tysk: Baltischer Samtfalter.
På engelsk: Baltic Grayling.

Lignende arter: Alperandøje/Alpine Grayling, Oeneis glacialis (Moll, 1785).

Intro: Er en Alperandøje fra Wikipedia, af familien Nymphalidae.
Vingefang: Er 50-56 mm.
Habitat: Den findes i Alperne i højder på 1400 til 2900 m over havets overflade.
Flyvetid: Sommerfuglene er på fløjen fra juni til august afhængigt af placeringen.
Værtsplanter: Lever på Almindelig Rajgræs, Lolium perenne og Fåre-Svingel, Festuca ovina.
Udbredelse: Endemisk udbredt i de centraleuropæiske Alperne.

Arter: The Arctics or Graylings. Oeneis (Hübner, 1819). 34 arter.

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Baltic Grayling, Oeneis jutta (Hübner, 1806).

íNaturalist.org
began as the Master's final project of Nate Agrin, Jessica Kline,
and Ken-ichi Ueda at UC Berkeley's School of Information in 2008.
Baltic Grayling, Oeneis jutta (Hübner, 1806).

GBIF: Global Biodiversity Information Facility.
World distribution:
Alpine Grayling, Oeneis glacialis (Moll, 1785).