Takvinger, Nymphalidae
first
update d. 18 january - 2014
last
update d. 7 november - 2024
__________________________________________
Family Takvinger, Nymphalidae Rafinesque, 1815 (559 genera, 6152 species)
som på
engelsk hedder; Brush-footed Butterflies.
Er den største familie i dagsommerfugle
superfamilien Papilionoidea med mere end 6.000 arter
fordelt over det meste af verden. De er normalt
mellemstore til store sommerfugle. De fleste
arter har et par forben der er reduceret og
bruges ikke aktivt, og mange holder deres
farverige vinger flade, når de hviler. Mange
arter er farvestrålende og inkluderer populære
arter såsom Iris , Monark, Takvinger, Perlemorsommerfugle, Pletvinger og Randøjer. Imidlertid er
undervingerne derimod ofte kedelige og ligner i
nogle arter bemærkelsesværdigt døde blade
eller er meget lysere, hvilket giver en kryptisk
effekt, der hjælper sommerfuglene med at gemme
sig i deres omgivelser.
Morfologi: Det kendetegn som takvingerne mest er
kendt for, er brugen af kun fire ben; grunden
til, at deres forben er blevet vestigial, er
endnu ikke helt klar. Nogle antyder, at forbenene
bruges til at forstærke lugtesansen, fordi nogle
arter har et børstelignende sæt blødt hår
kaldet setae, hvilket har fået forskere til at
tro, at forbenene bruges til at forbedre
signalering og kommunikation mellem arten, mens
de står i de andre fire. Denne evne viser sig at
være nyttig med hensyn til reproduktion og
artens generelle sundhed, og det er den førende
teori indtil videre.
Reference: Vane-Wright & de Jong, 2003: 167;
Pelham, 2008; Wahlberg, 2010 |
__________________________________________
Takvinger - Nymphalidae (45)
_________________________________________
Perlemorsommerfugle, Argynnis (Fabricius, 1807)
som på engelsk hedder; Fritillaries. Er en slægt af sommerfugle i
underfamilien; Heliconinae i dagsommerfugle familien Takvinger, Nymphalidae. Dens arter findes almindeligvis
i Europa og Asien.
Perlemorsommerfugle arter har en fælles forfader der
for 15 milioner år siden fandtes i det centrale
Asien som for 12 til 6,60 milioner år siden
delte sig op i Issoria, Boloria, Brenthis, Argynnis, Fabriciana og Speyeria slægterne med flere.
Speyeria og Boloria arterne indvandringen til
Nordamerika skete for ca. 5.18 milioner år
siden. Og siden har Speyeria arter i Nordamerika delt sig op i
ca. 17 arter i relation med de mange forskellige Violer, Viola sp. Link til pdf filDe mindre
Perlemorsommerfugle, Boloria (Moore,
1900).
Hvor slægten Clossiana (Reuss,
1920) normalt er inkluderet i Boloria slægten
i dag, selvom nogle forfattere stadig anser det
for at være særskilt, og det ser ud til at
garantere anerkendelse som en tribe i det
mindste.
Boloria og den
nærstående slægt Yramea (Reuss,
1920) findes i bjerge overalt i verden fra det
nordligste Grønland,
Sibirien, Himalaya, Rocky Mountains, Andes til Falklandsøerne.
|
__________________________________________
| Perlemorsommerfugle |
Heliconiinae |
| Kejserkåbe |
Argynnis
paphia
(Linnaeus, 1758) - |
| Østlig
Perlemorsommerfugl |
Argynnis
laodice
(Pallas, 1771) - 2003 træk |
| Markperlemorsommerfugl |
Argynnis
aglaja
(Linnaeus, 1758) - |
| Skovperlemorsommerfugl |
Argynnis
adippe
(Denis & Schiffermüller, 1775) |
| Klitperlemorsommerfugl |
Argynnis
niobe
(Linnaeus, 1758) - |
| Storplettet
Perlemorsommerfugl |
Issoria
lathonia
(Linnaeus, 1758) - |
| Engperlemorsommerfugl |
Brenthis
ino
(Rottemburg, 1775) - |
| Violet Perlemorsommerfugl |
Boloria
dia
(Linnaeus, 1767) - 2003 ny - 2006† |
| Brunlig
Perlemorsommerfugl |
Boloria
selene
(Denis & Schiffermüller, 1775) - |
| Rødlig
Perlemorsommerfugl |
Boloria
euphrosyne (Linnaeus, 1758) - |
| Moseperlemorsommerfugl |
Boloria
aquilonaris (Stichel, 1908) - |
| Bestemmelsenøgle |
over
skandinaviske små perlemorsommerfugle! |
__________________________________________
Takvinger, Nymphalinae (Swainson, 1827)
som på engelsk hedder; Brush-footed
Butterflies.
Er en underfamilie i Takvinger, Nymphalidae familie. Undertiden er
underfamilierne Limenitidinae og Biblidinae inkluderet her som
underordnede tribes, mens tribe Pletvinger, Melitaeini lejlighedsvis betragtes
som en særskilt underfamilie.
De traditionelt anerkendte Nymphalinae tribes er her anført i
den formodede fylogenetiske rækkefølge:
Coeini (seks eller syv
slægter) Sydamerika
Nymphalini - egentlige takvinger
(ca. 15 slægter, to er fossile)
Kallimini (ca. fem slægter)
Afrika, Orienten
Victorinini (fire slægter,
tidligere i Kallimini) Sydamerika
Junoniini (ca. fem slægter)
Afrika, Orienten
Melitaeini - pletvinger (ca. 25
slægter). Europa, Asien, Nordamerika |
__________________________________________
| Takvinger |
Nymphalinae |
| Nældesommerfugl |
Araschnia
levana
(Linnaeus, 1758) - |
| Admiral |
Vanessa
atalanta
(Linnaeus, 1758) - træk |
| Tidselsommerfugl |
Vanessa
cardui
(Linnaeus, 1758) - træk |
| Dagpåfugleøje |
Aglais
io
(Linnaeus, 1758) - |
| Nældens Takvinge |
Aglais
urticae
(Linnaeus, 1758) - |
| Sørgekåbe
|
Nymphalis
antiopa
(Linnaeus, 1758) - |
| Kirsebærtakvinge |
Nymphalis
polychloros (Linnaeus, 1758) - 2013 træk |
| Østlig Takvinge |
Nymphalis
xanthomelas (Denis & Schiffermüller,
1775) - 2012 ny |
| Det Hvide L |
Nymphalis
vaualbum (Denis &
Schiffermüller, 1775) - 1901 træk |
| Det Hvide C |
Polygonia
c-album
(Linnaeus, 1758) - |
__________________________________________
Pletvinger, Melitaeini (Newman, 1870)
som på engelsk hedder; Fritillaries, Checkerspots eller Crescents. Er sommerfugle med
sorte ribber og bånd i en netlignende mønstre,
hvor den okkerfarvede grundfarven ofte virker som
pletter, deraf navnet Pletvinge.
Larverne lever i den første tid i gruppespind,
som de overvintre i. Larver lever på lave
urterige planter som vejbred, baldrian, kohvede,
djævelsbid og ærenspris. I Europa findes
slægterne Melitaea og Euphydryas. De flyver i tempererede
til boreale områder på den nordlig halvkugle.
Enkelte slægter findes også i Sydamerika. |
__________________________________________
__________________________________________
Sejlere, Limenitidinae (Behr, 1864)
Er en underfamilie i Takvinger, Nymphalidae familie. De engelske
navne på mange arter og slægter henviser til
militære rangorden eller adeltitler - (f.eks.
count, duke, earl, og marquis) med henvisning til
disse sommerfuglers store størrelse, dristige
mønstre og overvældende flugt. Især har den
lette hvide stribe, der løber i længderetningen
over mange Limenitidini-vinger, mindet tidligere
forfattere om officers skuldermærker og
epauletter (admiral, commander, commodore).
Slægten kendes også på den røde snabel, hvor Apaturinae har gul snabel.
Når Sejlere flyver, har de den vane at klappe
deres vinger, så den (normalt) lyse overside og
den kryptiske underside skifter til observatøren
og glider derefter over lange afstande med de
ubevægelige vinger holdes udstrakte. De
almindelige navne på nogle Limenitidinae -
""klipper" eller
"sejlere" henviser til dette
flymønster.
Limenitidinae er traditionelt opdelt i
fire tribes, hvoraf Parthenini er den mest basale
afstamning, og de andre danner en tæt og mere
apomorf samling. Selvom dette grundlæggende
opdeling sandsynligvis er korrekt, kan nogle få
slægter ikke let tildeles de tre
"moderne" tribes og synes at være
noget mellemliggende. Især er afgrænsningen af Limenitidini versus Neptini behov for mere
undersøgelse.
|
__________________________________________
__________________________________________
Regnbuesommerfugle. Apaturinae (Fabricius, 1807)
som på engelsk hedder; Emperors. Er en underfamilie af
mellemstore sommerfugle i Takvinger, Nymphalidae familie., der inkluderer
mange arter. De fleste i denne underfamilie
kendes på hanner har stærke iriserende farver
på oversiden, som hunnen mangler. De kendes
også på deres gule snabel.
Apaturinae består af 20 slægter
og viser separate fordelinger og usædvanlige
værtsplanter. De fleste slægter af denne
underfamilie findes i hele Sydøstasien og
Afrika, mens slægterne Doxocopa og Asterocampa
findes hovedsageligt i Sydamerika og Nordamerika. |
__________________________________________
| Regnbuesommerfugle |
Apaturinae |
| Iris |
Apatura
iris
(Linnaeus, 1758) 1872 ny - |
| Ilia |
Apatura
ilia (Denis & Schiffermüller,
1775) 2011 - ny |
__________________________________________
Randøjer, Satyrinae (Boisduval, 1833)
som på engelsk hedder; Ringlet, Browns eller
Graylings. Er en underfamilie af mellemstore til
små sommerfugle i Takvinger, Nymphalidae familie. De blev
tidligere betragtet som en særskilt familie Satyridae. Denne gruppe indeholder
næsten halvdelen af den kendte mangfoldighed i Takvinge familen. Det sande antal
af Randøjer, Satyrinae arter anslås at
overstige 2400 arter.
De er for det meste brune, grå til okkerfarvede
arter med kryptiske undersider. De er generelt
svage flyver og undgår ofte stærkt sollys og
foretrækker fugtige og halvskygge levesteder. De
besøger blomster for nektar, eller mudpudling
på fugtig jord, Flere af arterne er sande mester
i at gå i et med baggrunden når de lukker
vingerne. De fleste arter har en udemærket
hørelse, er særdeles sky og flygter hurtig
væk. Larverne spiser hovedsageligt på ensartede
planter som palmer, græs og bambus.
Stamme/Tribe Palmekonger, Amathusiini. Morphoer, Morphini, Uglesommerfugle, Brassolini og Spøgelsesommerfugle, Haeterini er forenet med disse
fire grupper. Randøjer findes over alle
kontinenter undtagen Antarktisk og Grønland.
Taksonomien og systematikken i underfamilien er
under kraftig revision. Meget af det tidlige
pionerarbejde af L. D. Miller har hjulpet
betydeligt ved at skabe en slags orden. Dyndirus (Capronnier, 1874) er en
satyrid incertae sedis. Bortset fra denne slægt
er ifølge de seneste undersøgelser af
klassificeringen af Nymphalidae alle satyriner tildelt
en af tribes, i det mindste foreløbigt. |
__________________________________________
| Randøjer |
Satyrinae |
| Moserandøje |
Coenonympha
tullia
(Müller, 1764) - |
| Okkergul Randøje |
Coenonympha
pamphilus (Linnaeus, 1758) - |
| Perlemorrandøje |
Coenonympha
arcania
(Linnaeus, 1761) - 1996† |
| Herorandøje |
Coenonympha
hero
(Linnaeus, 1761) - 1982† |
| Skovrandøje |
Pararge
aegeria
(Linnaeus, 1758) 1891 ny - |
| Vejrandøje |
Lasiommata
megera
(Linnaeus, 1767) - |
| Skov-Vejrandøje |
Lasiommata
maera
(Linnaeus, 1758) - 1963 træk |
| Bjerg-Vejrandøje |
Lasiommata
petropolitana (Fabricius, 1787) - 1959 træk |
| Engrandøje |
Aphantopus
hyperantus (Linnaeus, 1758) - |
| Buskrandøje |
Maniola
tithonus
(Linnaeus, 1758) - 1870 træk |
| Græsrandøje |
Maniola
jurtina
(Linnaeus, 1758) - |
| Skov-Bjergrandøje |
Erebia
ligea
(Linnaeus, 1758) - 1979 træk |
| Skakbrætsommerfugl |
Melanargia
galathea
Linnaeus, 1758 - 1997 træk |
| Sandrandøje |
Hipparchia
semele
(Linnaeus, 1758) - |
__________________________________________
Silkeplantesommerfugle, Danainae (Boisduval, 1833)
som på engelsk hedder; Milkweed
Butterflies.
er en underfamilie i familien Takvinge, Nymphalidae. De lægger deres æg
på forskellige silkeplanter, som deres larver
(larver) lever af, såvel som Clearwing
Butterflies, Ithomiini og Crow, Tellervini.
Omkring 300 arter af Danainae findes over hele verden.
De fleste af Danaini findes i det tropiske
Asien og Afrika, mens Ithomiini er udbredt i neotropisk.
Tellervini er begrænset til
Australien og Orienten. Fire arter findes i
Nordamerika, hvor Monark, Danaus
plexippus, er den mest genkendelige
sommerfugle i Amerika.
Larver har thoracic tubercles og med
advarselsfarver. Og bruger planter inden for
familien Singrøn, Svalerod, Silkeplante, Apocynaceae, der ofte indeholder
latexlignende mælkehvide giftige forbindelser i
stængler og blade som værter. Voksne er
aposematiske (farvestrålende som advarselssignal
i gule, orange og sorte farver).
Den fossile silkesommerfugl, Archaeolycorea er kendt fra Oligocene
eller Miocene Tremembé-dannelsen i Brasilien.
Det fremlægger bevis for, at de nuværende
silkesommerfugle stammer fra mere end 20-30
millioner år siden. |
__________________________________________
| Monarker |
Danainae |
| Monark |
Danaus
plexippus (Linnaeus, 1758) - 2013 træk |
__________________________________________
Snudesommerfugle, Libytheinae
(Boisduval, 1833).
som på engelsk hedder; Snout
Butterflies.
er en underfamilie i familien Takvinge, Nymphalidae. De lægger deres æg
på forskellige Nældetræ, Celtis arter.
Omkring 10 arter af Libytheinae er en nymfalid
underfamilie kendt som snudesommerfugle, der
indeholder to gyldige slægter og omkring ti
arter: seks i Libythea og fire i Libytheana. Som
findes over hele den subtropiske verden.Det almindelige navn
henviser til de tykke labiale palper
(pedipalper), der ligner en "snude" i
denne underfamilie. I ældre litteratur blev
denne gruppe anerkendt som familien Libytheidae.
De er mellemstore og typisk en trist brune.
Forbenene er reduceret i længden, og de ventrale
bagvinger er kryptisk farvede for at hjælpe dem
med at falde ind i deres omgivelser. Mens de er i
hvile, holder medlemmerne af denne underfamilie
deres vinger tæt lukkede for at ligne døde
blade.
|
____________
__________________________________________
Brush-footed
butterflies - Nymphalidae - (Scandinavia; 69. Denmark; 45. Sweden; 60. Norway; 49. Finland; 58)
         
    
   
         
Swallowtail - Papilionidae - (Scandinavia; 4. Denmark; 4. Sweden; 4. Norway; 3. Finland; 4)
Skippers
- Hesperiidae - (Scandinavia; 14. Denmark; 10. Sweden; 12. Norway; 10. Finland; 9)
Whites
- Pieridae - (Scandinavia; 16. Denmark; 11. Sweden; 14. Norway; 13. Finland; 16)
Blue - Lycaenidae - (Scandinavia; 38. Denmark; 25/27*. Sweden; 32. Norway; 23. Finland; 28)
Metalmarks - Riodinidae - (Scandinavia; 1. Denmark; 1. Sweden; 1. Norway; 0. Finland; 0)
Brush-footed
butterflies - Nymphalidae - (Scandinavia; 69. Denmark; 45. Sweden; 60. Norway; 49. Finland; 58)
_____________
| Denmark = DK |
immigration
= im |
| Norway = N |
extinct = † |
| Sweden = S |
import
= imp |
| Finland = FIN |
introduced =
int |
_____________
In Scandinavia observed approximately: 142 species of butterflies
In Sweden observed approximately: 123 species of butterflies
In Finland observed approximately: 115 species of butterflies
In Norway observed approximately: 98 species of butterflies
In Denmark observed approximately: 97 species of butterflies
Back toFrontpage
|
