Kastaniebrunt
Randøje
Coenonympha glycerion
first update d. 15 july 2011
larst update d. 20 august
2020
________________________________
Kastaniebrunt Randøje, Coenonympha glycerion. Bialowieza Skoven, Polen d. 13 juni 2011. Fotograf; Lars Andersen
Kastaniebrunt Randøje, Coenonympha
glycerion (Borkhausen, 1761). Udseende: Hannen er
ensfarvet mørkebrun på overside, hunnen
okkerfarvet med lidt mørkere bagvinger. Bagvinge
underside er okkergrå med todelt hvidt bånd i
yderfelt med 6 sorte øjne med hvid spot i
sømkant med tynd svag sølvstrbe med okkerstribe
yderst i sømkant med grå frynsekant. Vingefang:
26 - 34 mm.
Habitats: Flyver
på fugtige enge og havlvtørre græsenge i
blandet løvskov.
Flyvetid: Er fra
midt i juni til sidst i juli.
Æg, larve og
puppe: Hunnen lægger ægget enkeltvis i græsset
som klækker efter en til to uger. Larven vokser
langsomt, og overvinter i græstuer. Den
forpupper sig ophængt i et vissent græsstrå,
og puppetiden varer ca. to uger.
Er plaget af snyltehvepsen Agrypon
delarvatum som er larve-puppe parasit.
Værtsplante:
Larven lever på forskellige græsser som Blåtop, Molinia
caerulea.
Bakke-Stilkaks, Brachypodium
pinnatum
og Fåresvingel, Festuca ovina og flere andre
forskellige græsser.
Kort
lavet af; Lars Andersen februar
2017
Nordeuropæisk
udbredelse: Finland op til den svenske grænse
ved Torneå. De Baltiske lande, Polen til det
nordlige Tyskland. Forfatteren har selv set og
fotograferet den i Bialowieza skovene i det
østlige Polen. Hvor man lige skal tænke sig
lidt om når der er bison, vildsvin og ulv i
nærheden.
Verdensudbredelse: Er udbredt fra det nordlige
Spanien op igennem Centraleuropa og Østeuropa,
Balkan, Kaukasus, det vestlige Rusland, Sibirien
til Mongoliet, Amur og Jakutien.
Navne:
Synonymer; Coenonympha iphioides, C.
iphis
og C. tiphon.
Hedder på dansk: Kastaniebrunt Randøje. På svensk: Darrgräsfjäril.
På finsk: Idänniittyperhonen. På esttisk: Helmika-aasasilmik. På lettisk: Plavas
siksamtenis.
På litauisk: Tamsusis satyriukas. På engelsk: Chestnut
Heath. På
fransk: Fadet de la mélique.
På nederlandsk: Roodstreephooibeestje. På tysk: Rotbraunes
Wiesenvoegelchen.
På polsk: Strzepotek glicerion.
Perlemorrandøje ligner den lidt med
bredere helt hvidt bånd i yderfelt/sømfelt på
bagvinge underside.
|
________________________________
________________________________
Kastaniebrunt Randøje, Coenonympha glycerion. Jeravna, Bulgarien d. 28 juni 2011. Fotograf; Martin Bjerg
________________________________
Europæisk Bison hvilende i skyggen. Bialowieza Skoven,
Polen d. 19 juni 2011. Fotograf: Lars Andersen
________________________________
Spansk perlemorrandøje, Coenonympha glycerion ssp. iphiodes. Moscardón, Aragon, Spanien d. 4 august 2020. Fotograf; John Vergo
________________________________
links til
Perlemorrandøje Coenonympha arcania på Lepidopterologisk Forening.
__________________________
Tilbage
til sjældne dagsommerfugle i Danmark
Tilbage
til DANMARK DAGSOMMERFUGLE
|