Alpeapollo, Parnassius sacerdos (Stichel, 1906).

Udseende, hannen er en stor hvid sommerfugl med sorte pletter, og med gennemsigtig sømfelt på forvinge, og med enkelte små røde pletter på bagvinge overside uden hvid kerne. Hannen mangler som regel sort plet i celle C1b eller den er meget lille, og de fleste lokalformer har rød plet nær forvingespids. I Alps Maritime mangler form.: gazeli hanner rød plet nær forvinge spids.

Hunnen er mørkere tegnet, med større sorte & røde pletter med hvid kerne. Der er stor forskel på køns bagkrop, hvor hannens er grå med lange gråhvide hår. Hunnens bagkrop er sort med få korte hår, og som regel med en hård sæk (sphragis) på underside af bagkrop, som er lavet af han under parring som fungerer som et kyskhedsbælte.

Et sikkert kendetegn er at følehorn hos Parnassius sacerdos er sort/hvid ringet med sort kølle, end følehorn hos P. apollo der er difus gråringet med sort kølle.

Vingefang; 60 - 70 mm.

Alpeapollo findes på alpine enge fra 1800 til 2800 m.h. hvor hanner søger efter parrings villige hunner, imellem jagten på damer skal den på bar for at tanke op, så finder den ned på de blomsterrige enge, er ivrig blomsterbesøger på Tidsel. Flyver fra sidst i juni, juli indtil sidst i august. De er tilpasset til større højder kaldet altitudinal melanisme. De har mørke kroppe og mørkere farve ved vingebasen, hvilket hjælper dem med at varme hurtigere op ved hjælp af solen efter de har været frosset ned om natten.

Dens larve i Alperne lever på: Sol Stenbræk, Saxifraga aizoides. Rosenrod, Rhodicola rosea & Bjerg-Husløg, Sempervivum montanum.

Udbredelsen i Europa er det i Alperne fra Alpes Maritimes til Haute-Savoie i det sydøstlige Frankrig. De Maritime Alper i Italien nordøst til det sydlige Schweiz: Valais til Engadin. Og i Østrig: Sydtirol til Steiermark, Kärnten og Gross Glockner. Sjælden mod nord, enkelte lokaliteter i Allgäuer Alper. Mangler i Nordtyrols kalkstensalper. Ikke kendt fra Jurabjergene og de juliske Alper.

Eleven E.W.S. Schwabe fangede en Alpeapollo i Penrhyn Skiferbrud, Wales d. 1 september 1887. Det menes muligvis at være importeret med Sol Stenbræk fra Alperne. Det var langt mere almindeligt at englænderne selv hentede stenurtplanter i Alperne den gang.

Alpeapollo, Parnassius sacerdos (Stichel, 1906)
Lokalformer i Alperne:

Uralapollo, Parnassius sacerdos (Stichel, 1906)
findes videre udbredt i Uralbjergene centrale og polare dele, Altai, Kazakhstan, Mongoliet, Tian Shan, sydlige og centrale del af Sibirien, Jakurtsk, Magadan, Kamtjatka. Her nogle af de geografiske underarter.

Phoebus Parnassian, Parnassius phoebus (Fabricius, 1793)
Alaska igennem Canada i Rocky Mts, Nordamerika.

Andre navne kombinationer:
Parnassius corybas (Fisher von Waldheim, 1823). P. phoebus ssp. sacerdos (Stichel, 1906).

Synonymer:
Papilio phoebus (De Prunner, 1798 nec Fabricius, 1793 Originalkombination).
Parnassius phoebus (De Prunner, 1798) nec (Fabricius, 1793).
Papilio delius sensu auct. nec ( Esper, 1804).
Parnassius delius sensu auct. nec (Esper, 1804).

Hedder på dansk: Alpeapollo. På finsk: Vuoriapollo. På tysk: Alpen-Apollo
eller Hochalpen-Apollo. På nederlandsk: Kleine Apollovlinder. På fransk: Petit Apollon.
På italiensk: Apollo delle Alpi eller Febo. På engelsk: Small Apollo.

Lignende arter: Der findes en større slægtning i Europas bjerge og Skandinaviens klippekyster; Apollo, Parnassius apollo (Linnaeus, 1758) hvor især ssp. valdierensis ligner Alpeapollo meget, som har meget små røde pletter på bagvinge, som kendes på kraftig sort plet i celle C1b.

I det nordøstlige Tyrkiet, Armenien og Kaukasus bjergkæden flyver en anden lignende art: Kaukasus Apollo, Parnassius nordmanni (Ménétriès, 1850).

Men jeg var stadig usikker på min bestemmelse, så dagen efter d. 8 oktober oploadet jeg billede op på fugleognatur.dk hvor Kurt Højgaard kom med bestemmelse og beskrivelse som Apollo, Parnassius apollo  ssp.: valdierensis (Verity, 1911) male.

Læs mere her.

Læs mere på European "Red List" of Butterflies, Luxembourg: Publications Office of the European Union, 2010. Og de står også på flere nationale landes fredningslister. Som f.eks. denne: Liste over beskyttede sommerfugle arter i Frankrig.