Udseende: Den største af 'smaragderne', og en som er almindelig i det meste af Danmark.
Habitats: løvskove, hedeområder, moser og i bebyggelser tæt på skov.
Flyvetid: juni og juli.
Æg, Larve, Puppe: Larven er først brun, men bliver efter overvintring grøn med brunlige 'vorter.
Værtsplante: birk (Betula).

Udbredelse: Palæarktisk region fra det nordvestlige Afrika, temperede Europa, Asien til Japan..

Habitats: acidofile, Vaccinium-rige skove, moser og dværgbuskhede.
Værtsplante: Seljepil, Salix caprea, Hedelyng, Calluna vulgaris, Mosebølle, Blåbær og Birk,Betula.
Flyvtid: De voksne flyver i maj-juni i en enkelt generation.
Larve/Puppe:Larverne lever fra juni til oktober. Puppen overvintrer.

Udbredelse: Europa (især i centrum og i nord) og det tempererede og polare Asien til Japan.
Status: Lyse, dværgbuskrige skove er aftagende på grund af eutrofiering og ekstrem mørk skovforvaltning. Moser er sjældne i dag.

Udbredelse: der forekommer i de sydlige dele af Storbritannien og bliver sjældnere nord for Midlands, lever i skovkanter og levende hegn hovedsageligt på kridtdun og kalksten, hvor madplanten vokser.

Flyvetid: De voksne findes fra juni til august.
Larve: Larven lever af Traveller's Joy / Almindelig Skovranke, Clematis vitalba i september og oktober, når den er brun, matchende døde Clematis-stængler og når omkring 12 mm længde. Fra november til marts holder den pause, før den afslutter fodring og vækst i april og maj, når den er grøn og matcher levende Clematis.

Lignende arter: Larven kan let skelnes fra andre Clematis-larvegnav ved parret af fremadrettede kegler på thoraxsegment et (T1), hovedet delt i to kegler og dens mange små hvide vorter.
Registreringer fra områder, der mangler vild Clematis vitalba, skyldes nogle gange forveksling af dens folkelige navn med navnet på:
Hvidgrøn Lundmåler, Jodis lactearia. (Linnaeus, 1758).
På engelsk: Little Emerald. På tysk: Milchweißer Birkenbuschspanner.

UK: Denne måler, som tidligere var bosat i det sydøstlige England og beboede saltmarsk-habitater omkring Themsen og andre Essex-flodmundinger og i det nordlige Kent, menes nu at være uddød i Storbritannien. Der har ikke været registreringer af avl siden begyndelsen af 1990'erne.

Værtsplante: Larverne lever af Strandmalurt/Sea Wormwood, Seriphidium maritimum og er meget godt camouflerede, idet de sætter stykker af fødeplanten fast på deres kroppe.

Flyvtid: De voksne flyver i juni og juli i en enkelt generation.
Udbredelse: viser den kontinentale nominerede underart omkring Østersøen frem for den britiske hav.

Habitats: acidofile, Vaccinium-rige skove, moser og dværgbuskheder.
Værtsplante: De vigtigste planter er hedelyng (Calluna) og birk (Betula).
Flyvetid: De voksnes flyveperiode er juni og juli.

Udbredelse i UK: Denne måler, som er en sjælden og lokal art, findes på hede i de sydligste engelske amter, men trækker sit udbredelsesområde tilbage og blev tidligere fundet andre steder i Storbritannien.
Udbredelse: Den findes fra det vestlige Europa til det østlige Palæarktis.

Der er et fund senere fra Jyderup Lyng d. 26 april 2015.

Er udbredt i de store skove i de Nordiske lande op til Ishavet og videre til Sibirien. Findes også i Ardennerne, Alperne og de Baltiske lande.

Tree of Life web project

The Tree of Life Web Project (ToL) is a collaborative effort of biologists from around the world. On more than 9000 World Wide Web pages, the project provides information about the diversity of organisms on Earth, their evolutionary history (phylogeny), and characteristics.

Each page contains information about a particular group of organisms (e.g., echinoderms, tyrannosaurs, phlox flowers, cephalopods, club fungi, or the salamanderfish of Western Australia). ToL pages are linked one to another hierarchically, in the form of the evolutionary tree of life. Starting with the root of all Life on Earth and moving out along diverging branches to individual species, the structure of the ToL project thus illustrates the genetic connections between all living things. d. 16 september 2007

Hvordan navne er korrekt etableret inden for rammerne af binominal nomenklatur

Hvilket navn skal anvendes i tilfælde af navnekonflikter

Hvor videnskabelig litteratur skal nævne navne

Zoologisk nomenklatur er uafhængig af andre systemer af nomenklatur, for eksempel botanisk nomenklatur. Dette indebærer, at dyr kan have de samme generiske navne som planter.