| Metis, Apatura
metis (Freyer, 1829). Udseende: hannen
som i flugt ser gul ud har violet til sjældent
blåt skær på overside som ses tydeligst i
solskin. Det lyse postdiskalbånd i
sømfelt er på forvinge overside udvidet mod
vingespids. Vingefang: 65 til 75 mm. Er
general mindre end den lignende Ilia. Hunner er større end
hanner.
Habitat: Findes i blandede
løvskov på fugtige jorde med sumpe, søer og
vandløb. Ofte langs floder i terasseskove.
Adfærd: Når
det er rigtig varmt hviler sommerfuglene på de
højeste grene på foderplanten. Kommer ned til
ekskrementer af rovdyr og drikker ofte vand på
sandbanker langs vandløb og floder, begge køn
kommer til blødende træer.
Flyvetid: I 2
kuld i Maj - Juni & Juli - August.
Værtsplante:
Hunnen lægger æg på; Hvid-Pil, Salix
alba og
muligvis andre Pilearter?
Udbredelse:
Findes langs flodsystemer i Østrig, Ungarn,
Slovenien, nordlige Serbien, Bulgarien og
Grækenland. Europæiske dele af Tyrkiet. Det
sydvestlige Rusland. Kasakhstan. Vestlig Sibirien.
Amur. Det nordøstlige Kina. Korea og Japan.
Mytologi:
Titanen eller nymfe Metis er en okeanide som blev
slugt af Zeus, fordi Gaia havde advaret ham om at
et af hans børn som Metis skulle føde, ville
afløse ham som den øverste gud. På et
tidspunkt efter at Zeus havde slugt Metis, sprang
hendes barn Athene ud af hans pande. Okeaniderne i
græsk mytologi var skytsguder for floder, kilder
og have.
Hedder på
ungarsk: Magyar színjátszólepke. På serbisk: Panonski prelivac. På tysk: Östlicher
Schillerfalter. På fransk: Petit mars
oriental.
På engelsk: Freyer's Purple Emperor.
Europaean Habitats Directive site: 83. Annex IV. På bilag IV er opført dyre- og
plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver
streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe
foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters
naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke
fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres
yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke
kun beskyttet i habitatområderne, men overalt
hvor de yngler eller raster.
|
