Udseende: hannen er nem at kende på den turkisblå overside med bred sort sømfelt. Hunnen er brun uden tegninger med lys frynsekant. Begge køns underside er lys grårød med små sorte øjepletter og en lang hvid kile på bagvinge underside der går fra rodfelt ud til sømfelt, hvor der er små røde sømpletter. Hunnen er lidt mere rød på undersiden.

I Alperne er hannen hos nomimatformen Aricia nicias (Meigen, 1829) med bredere mørk sømkant end hos de Nordiske.

Vingefang: 25 - 28 mm.

Habitat: Turkis Blåfugl findes på enge med rigelig forekomst af Skov-Storkenæb på kalkrige enge, under kraftledninger, jernbaneterræn og langs lande- og skovveje med sandagtig jorde.
Forekomsten i nedre Norrland og Dalarna er i høj grad langs elvdale og fåbodvallar som er små landbrug med sæter / græsningsarealer og små marker i et mosaikmønster med skove.
I Alperne sæterenge fra 1700 op til 2500 m.h.

Levevis: Er ivrige blomsterbesøger, og findes på den blomsterigeste del af marken. Som andre blåfugle om natten hviler den i græsset med hovedet nedad, en position som minsker dens chance for at blive edderkoppens bytte.

Flyvetid: er fra sidste dage i juni, til midten af august.

Værtsplante: i Norden Skov-Storkenæb, Geranium sylvaticum. I Alperne Eng-Storkenæb, Geranium pratense.

Nordeuropæisk udbredelseskort over Aricia nicias. December 2016. Illustrator; Lars Andersen

Udbredelse: Findes i Sverige fra nordligste Svealand til Jämtland og Ångermanland, samt nord om Bottenviken. Den findes ikke i Värmland.
I Finland er arten udbredt fra Tavastland til nordlig Savolax, Kajanaland, finske Karelen og nord til Österbotten.
Er i juli 2006 fundet i Hedmark Fylke som ny art for Norge.
Findes også i Pyrenæerne, Alperne, Ural, og videre til Altaj.

Status: I dag  er Turkis Blåfugl i Skandinavien truet på sine lokaliteter, ofte er det græsningmarker der i dag udnyttes mere intensivt, og traditionel høslåning som er erstattet med ensilageteknik. 

Andre Kombination: Pseudoaricias nicias og Plebejus nicias.
Synonymer: Argus donzelii (Boisduval, 1832). Lycaena donzelii.

Andre navne på svensk: Har tidligere heddet Donzels blåvinge.
Navneændringer på svenske fjärilar 2004 av Ulf Gärdenfors & Mats Lindeborg

Hedder på dansk: Turkis Blåfugl. på norsk: Kileblåvinge. På svensk: Turkos blåvinge.
På finsk: Huhtasinisiipi. På estisk: Terastiib. På polsk: Modraszek nicjas. På tysk: Nicias-Bläuling.
På nederlansk: Zilverbruin blauwtje. På fransk: Azuré des Géraniums. På spansk: Borde Amplio. På katalansk: Moreneta grisa. På engelsk: Silvery Argus.

Lignende Arter: Turkis Blåfugl deler levested og værtsplante med de nærtbeslægtede Sortbrun Blåfugl, Aricia artaxerxes & Brun Blåfugl, Eumedonia eumedon.

Wingspan: 25 - 28 mm.

A local and quite rare species with habitat mainly on calcareous soil on south-facing flower rich meadows.

Larvae feed on Woodland Geranium, Geranium sylvaticum, and the Fennoscandian subspecies hibernates in egg stage.

Flight period: from end of june to mid-August.

Distribution: Found in Sweden from the northernmost Svealand for Jämtland and Ångermanland, and north on Bottenviken. It does not exist in Varmland. In Finland, the species is widespread from Tavastland to northern Savo, Kainuu, Finnish Karelia and North to Ostrobothnia. In July 2006, found in Hedmark county as a new species for Norway. Also exists in the Pyrenees, the Alps, the Urals, and on to Altai.

Silvery Argus share the habitat and host plant with the closely related Northern Brown Argus, Aricia artaxerxes & Geranium Argus, Eumedonia eumedon.

Udseende: hannen er nem at kende på den turkisblå overside med diffus sort sømfelt. Hunnen er brun med røde sømmåner og lys frynsekant. Begge køns underside er lys grårød med sorte øjepletter og en kort hvid kile på bagvinge underside der går fra rodfelt ud til sømfelt, hvor der er små røde sømpletter. Hunnen er lidt mere rød på undersiden.

Vingefang: 30 - 34 mm.

Habitat: bjergrige egne fra 200 til 2000 m.

Levevis: Er ivrige blomsterbesøger, og findes på den blomsterigeste del af marken.

Flyvetid: er fra midt i maj til først i september.

Værtsplante: I lavere højde Asphodel Storkenæb, Geranium asphodeloides og Blodrød Storkenæb, Geranium sanguineum. Over 1500 m, er det Storrodet Storkenæb, Geranium macrorrhizum og Grå Storkenæb, Geranium subcaulescens.

Udbredelse: Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kosovo, Makedonien, Albanien, Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Ukraine, Russisk Kaukasus, Georgien, Tyrkiet, Armenien, Dagestan, Aserbajdsjan og Iran.

Hedder på engelsk: Blue Argus. På fransk: Azuré pont-euxin.

Lignende Arter: Turkis Blåfugl deler levested og værtsplante med de nærtbeslægtede Sortbrun Blåfugl, Aricia artaxerxes & Chokoladebrun Blåfugl, Eumedonia eumedon.

Home tilbage til forsiden