De fleste af disse små møl er ikke iøjnefaldende. Mange er økonomisk alvorlige skadedyr, herunder voksorme, som larver af Stort Voksmøl, Galleria mellonella og Lille Voksmøl, Achroia grisella i underfamilie Galleriinae. De er oprindeligt skadedyr i bistader, men opdrættes indendørs i et enormt antal som levende mad til små krybdyr og fugledyr og lignende dyr. De bruges også som lokkemad til ørredfiskeri.
Andre optræder som skadedyr i landbruget.

I 2017 begyndte man at sælge græshopper, voksmøl larver, buffalo-orme og melorme som delikatesser i Irma butikker. Salget af insekter i Irma sker i samarbejde med fødevaregrossisten Kalu og BugLady, bedre kendt som Nina Askov, der har gjort det til sit speciale at udbrede kendskab til insekter som fødevarer.

Larven er gulhvid med mørkebrunt hoved og er ca. 12-13 mm lang som udvokset. Det angriber fortrinsvis tørret frugt, nødder og mandler, men undertiden også korn og kornprodukter. Larverne kan desuden optræde som det, man populært kalder "orm" i chokolade.

Dovendyrmøl er coprophagous møl (der lever på dovendyr ekskrementer), som har udviklet sig til udelukkende at bebo dovendyrens pels og til at bruge dovendyrmøg som substrat for de tidlige stadier af reproduktion.
Der omfatter arter som Bradypodicola hahneli, Cryptoses choloepi, Cryptoses waagei, Cryptoses rufipictus og Bradypophila garbei.

Dovendyrmøl, Chrysauginae underfamilie, snudemøl, Pyralidae familen har udviklet sig til udelukkende at leve i dovendyrpels. Typisk følger dovendyrmøl en livsstil i store træk på linje med Cryptoses choloepi, der udelukkende lever i pelsen på den brune tretåede dovendyr, Bradypus variegatus infuscatus.
Voksne hunmøl forlader dovendyrets pels for at lægge æg i dovendyret ekskrementer, når dovendyret en gang om ugen går ned til skovbunden for at gøre afføring. Cryptoses choloepi larverne lever i møget, og nyklækket møl flyver senere fra møgbunken ind i skovens baldakin for at finde en værtsdovendyr.
Chrysaugin-møl, såsom Cryptoses arter, tilbringer deres liv som voksne i dovendyrens pels, især de tretåede arter, undtagen når dovendyrene går ned for at afføre afføring, og hunnerne flyver til dovendyrgødningen for at æglægge. En ubalance i populationens kønsforhold, der favoriserer hannerne, er blevet bemærket og formodet, at hunmøl ikke vender tilbage til dovendyr efter æglægning.

Bleghalset dovendyr, Bradypus tridactylus møllet menes at få næringsstoffer fra sekreterne fra dovendyrenes hud og algerne på pelsen, samt beskyttelse mod fugle.
Nogle individuelle tretåede dovendyr er blevet registreret med flere end 120 møl i deres pels. To-tåede dovendyr er registreret at huse lavere populationer. Flere forskellige mølarter kan eksistere side om side på det samme dyr.

Tretåede dovendyr, Bradypus variegatus. Colorad, Tortuguerro Nat. Park, Costa Rica november 10, 2021. Photographer; Knud Ellegaard

________________

Referencer:

Dovendyrmøl, Chrysauginae

Sloth moths

Sloth

Costa Rica nov. 2021 Knud Ellegaard

Facebookgruppe; "Skal danske dagsommerfugle fredes?"

Back to Lepidoptera, Butterflies Systematic

Tilbage til Lepidoptera, Sommerfugle Systematik

Home Tilbage til forsiden