Snudemøl, Pyralidae
First update d. 7 november- 2014
Last update d. 11 april - 2023
_________________________________________________
| Snudemøl / Halvmøl, Pyralidae (Latreille, 1809), som på engelsk hedder; Pyralid Moths, eller Snout Moths er en familie i den ditrysiske superfamilie Pyraloidea. I mange (især ældre) klassifikationer er familien Græsmøl, Crambidae inkluderet i Pyralidae som en underfamilie, hvilket gør den kombinerede gruppe til en af de største familier i orden Sommerfugle, Lepidoptera. Den seneste anmeldelse af Eugene G. Munroe og Maria Alma Solis i Kristensen (1999) bevarer Crambidae som en fuld familie i Pyraloidea. Vingefang; for små og mellemstore arter er normalt mellem 9 og 37 mm med varierende morfologiske træk. Det er en forskelligartet gruppe med mere end 6.000 arter beskrevet over hele verden og mere end 600 arter i Amerika nord for Mexico, der består af den tredje største mølfamilie i Nordamerika. Mindst 42 arter er registreret fra North Dakota i underfamilierne Pyralidae. De fleste af disse små møl er
ikke iøjnefaldende. Mange er økonomisk
alvorlige skadedyr, herunder voksorme, som larver
af Stort
Voksmøl,
Galleria mellonella og Lille
Voksmøl, Achroia
grisella i
underfamilie Galleriinae. De er oprindeligt
skadedyr i bistader, men opdrættes indendørs i
et enormt antal som levende mad til små krybdyr
og fugledyr og lignende dyr. De bruges også som
lokkemad til ørredfiskeri. |
_________________________________________________
|
__________________________________________________
Humlevoksmøl, Aphomia sociella
Humlevoksmøl, Aphomia sociella. H/F Prøvestenen, Amager d. 16 maj 2009. Fotograf; Lars Andersen
| Humlevoksmøl, Aphomia sociella (Linnaeus, 1758), Er et lille møl i snudemøl, Pyralidae familien og Galleriinae underfamilien, og kaldes på engelsk; bee moth, fordi de opsøger reder af bier, humlebier og gedehamse for at lægge deres æg. Udseende: Dens krop og forvinger er typisk rødbrune, solbrune eller mørkegrønne i farven, og hunnerne har en mørk plet i midten af hver forvinge. Skadedyr og Adfærd: Humlevoksmøl betragtes som et skadedyr, fordi larverne skader kommercielle bistader alvorligt. Humlevoksmøl studeres også for deres unikke parringsritual, som omfatter frigivelse af feromoner fra både hannen og hunnen sammen med et ultralydssignal, der udsendes gennem hannens tymbaler. Flyvetid: Denne møl flyver fra juni til august i de tempererede dele af dens udbredelsesområde. Udbredelse: findes almindeligvis i Europa, Storbritannien og Asien. I Nordamerika er humlevoksmøl blevet set i forskellige stater som Californien, Utah, New York, Virginia og Connecticut. |
__________________________________________________
Stort Voksmøl, Galleria menonella
d. 12 novembera 2019
Stort Voksmøl, Galleria mellonella hun. Liseleje, Nordsjælland d. 29 juli 2019. Fotograf: Karsten Schnack
| Stort
Voksmøl, Galleria mellonella (Linnaeus,
1758) familien Pyralidae. Nye undersøgelser viser at Stort Voksmøl, Galleria mellonella har en hørelse der er i stand til at registrerer høje frekvenser på op til 300 kHz. Dette overstiger selv flagermus hørelse (som kan høre op til 250 kHz) og delfiner (som kan høre op til ca. 160 kHz), og efterlader mennesker langt bagud (med en typisk grænse på 20 kHz). I 2017 begyndte man at sælge græshopper, voksmøl larver, buffalo-orme og melorme som delikatesser i Irma butikker. Salget af insekter i Irma sker i samarbejde med fødevaregrossisten Kalu og BugLady, bedre kendt som Nina Askov, der har gjort det til sit speciale at udbrede kendskab til insekter som fødevarer. |
__________________________________________________
Alvarmolnmott, Pempelia (Khorassania) compositella.
Möckelmossen, Resmo, Öland, Sverige d. 21 maj 2021. Fotograf; Håkan Johansson
__________________________________________________
Kællingetandhalvmøl, Oncocera semirubella. Amager Fælled, Amager d. 4 juli 2013. Fotograf; Lars Andersen
__________________________________________________
Granfrøhalvmøl, Assara terebrella. Gedser, Falster d. 16 juni 2021. Fotograf; Claus Grahndin
__________________________________________________
Her er en af mine tegninger af en Vejbredhalvmøl, Homoeosoma sinuella fra "Nordeuropas Pyralider"
Phycitodes binaevella. Bjerget, Lolland d. 24 juli 2016. Fotograf; Claus Grahndin
__________________________________________________
Tofarvet Frømøl, Plodia interpunctella
d. 26 august 2014
Tofarvet Frømøl, Plodia interpunctella (Hübner, 1813). Sundby, Amager, Danmark d. 17 oktober 2014. Fotograf; Lars Andersen.
| Tofarvet
Frømøl, Plodia
interpunctella (Hübner, 1813) er en
Europæisk art som nu er udbredt over hele kloden. Det
voksne møl er knap en centimeter langt.
Forvingerne har en iøjnefaldende farvetegning,
idet deres forreste tredjedel fra vingerod er
lysegrå, mens den øvrige del af dem er
kobberrød. Larven er gulhvid med mørkebrunt hoved og er ca. 12-13 mm lang som udvokset. Det angriber fortrinsvis tørret frugt, nødder og mandler, men undertiden også korn og kornprodukter. Larverne kan desuden optræde som det, man populært kalder "orm" i chokolade. |
Tofarvet Frømøl, Plodia interpunctella. Sundby, Amager d. 5 januar 2021. Fotograf; Lars Andersen
__________________________________________________
Melmøl, Ephestia kuehniella
juni 1983
Her
biologisk bekæmpelse af melmøllets larve. Snyltehveps
lægger æg på Melmøl, Ephestia kuehniella larve,
fra laboratorium,
Schulstad brødfabrik, Glostrup, Fotograferet på
Zoologisk museum i juni 1983. Lars Andersen
| Melmøl, Ephestia kuehniella (Zeller, 1879). Udseende: Har ret smalle vinger. Forvingerne er blygrå med mørke zig-zag-formede tværlinier og prikker, bagvingerne er lysegrå og har frynser langs bagkanten. Vingefang: 20-25 mm. Adfærd: Det voksne møl kan med sin snabel optage flydende føde, men tager normalt ikke næring til sig. Det er lyssky og sidder om dagen stille på mørke steder. I tusmørket flyver det livligt omkring for at finde en mage eller et egnet sted til æglægningen. Parringen finder sted kort efter, at møllet er udklækket, og få timer senere begynder hunnen at lægge æg. De lægges løst i mel eller andre egnede stoffer. Gennemsnitlig lægges ca. 200. Larven, der bliver 15-19 mm lang, er hvid, lyserød eller lysegrøn.et udbredt over hele verden. I private husholdninger ser man sjældent melmøl. Har man møl i madvarerne, drejer det sig oftest om tofarvet frømøl. Melmøl er derimod udbredt i møllerier, bagerier og virksomheder, hvor mel og andre mølleriprodukter opbevares. Efter 7-14 dages forløb udklækkes larverne, der straks begynder at æde og spinde. Dette spinderi, der fortsætter, til de forpupper sig, er til lige så stor gene og skade, som den forurening, de i øvrigt bevirker. Silketråden, de spinder, udskilles af en kirtel i underlæben. Den består i virkeligheden af to tråde indsmurt og sammenklistret med et klæbrigt sekret, hvor mel - eller hvad de ellers lever i - samt deres ekskrementer straks hænger fast. Mel, klid, gryn og lignende bliver ved spinderiet hurtigt klumpet, det farves gråbrunt af ekskrementerne og får en ubehagelig lugt. Larven er lyssky ligesom møllet og holder til på mørke steder. Når larverne er udvoksede, kravler de enten ud til overfladen af det, de har levet i, eller også begiver de sig på vandring for at finde en revne i træværket eller et lignende sted, hvor de i ro og mag kan forpuppe sig. Inden forpupningen spinder de et tæt hylster uden om sig. Puppetiden varer 17-20 dage. Ved 18oC varer hele udviklingen 3 måneder, ved 28oC kun 41 dage. I uopvarmede rum ligger larverne i dvale om vinteren i et tæt spind, men allerede i marts begynder de at æde, og i slutningen af april udvikles den første generation af møl. I møllerier, bagerier, private husholdninger og andre steder, hvor der er varmt om vinteren, udvikles mindst fire generationer om året, hvilket vil sige, at der til stadighed findes møl og larver på alle udviklingstrin. Værtsplanter: Larverne foretrækker hvedemel, men æder i øvrigt alle andre melsorter og mølleriprodukter, foruden korn og frø samt tørrede frugter som mandler, pasta og lignende. I møller, hvor de findes i større antal, kan rør, tragte og sigter tilstoppes af sammenspundet mel, også selv om sigterne er i konstant bevægelse. Desuden kan larverne gnave huller i selve sigterne. Udbredelse: Stammer sandsynligvis fra Tyrkiet, og herfra blev det ført til Amerika. I 1877 blev det for første gang konstateret i Europa i et parti amerikansk hvede. |
__________________________________________________
Spidsvinget Moshalvmøl, Synaphe punctalis. Bøtø Dige, Falster d. 2 august 2016. Fotograf; Lars Andersen.
__________________________________________________
Stort Melmøl, Pyralis farinalis
d. 21 august 2012
Stort Melmøl, Pyralis farinalis hun. Tranum Klitplantage inde i køkken d. 21 august 2012. Fotograf: Lars Andersen
| Stort Melmøl holder til i stalde, udhuse, bagerier, gamle møller og køkkener. Dens larve lever i mel, gryn, hø & halm, og al mulig planteaffald. |
Stort Melmøl, Pyralis farinalis hun. Nordsjælland august 1980. Fotograf og Illustrator; Lars Andersen
__________________________________________________
Blågråt Herkuleshalvmøl, Hypsopygia glaucinalis. H/F Vennelyst, Amager d. 28 august 2005. Fotograf; Lars Andersen
Endotricha flammealis. Arrenakke, Nordsjælland d. 5 august 2015. Fotograf; Lars Andersen.
__________________________________________________
Dovendyrmøl
d. 31 december 2021
Tretåede dovendyr, Bradypus variegatus med Dovendyrmøl. Nationalpark Tortuguero, Costa Rica d. 22 januar 2019. Fotograf; John Strange Petersen
Dovendyrmøl er coprophagous møl (der lever
på dovendyr ekskrementer), som har udviklet sig
til udelukkende at bebo dovendyrens pels og til
at bruge dovendyrmøg som substrat for de tidlige
stadier af reproduktion. Dovendyrmøl, Chrysauginae underfamilie, snudemøl, Pyralidae familen har udviklet sig til
udelukkende at leve i dovendyrpels. Typisk
følger dovendyrmøl en livsstil i store træk
på linje med Cryptoses choloepi, der udelukkende lever i pelsen
på den brune tretåede dovendyr, Bradypus variegatus infuscatus. Bleghalset dovendyr, Bradypus tridactylus møllet menes at få
næringsstoffer fra sekreterne fra dovendyrenes
hud og algerne på pelsen, samt beskyttelse mod
fugle.
Tretåede dovendyr, Bradypus variegatus. Colorad, Tortuguerro Nat. Park, Costa Rica november 10, 2021. Photographer; Knud Ellegaard ________________ Referencer: Dovendyrmøl, Chrysauginae Costa Rica nov. 2021 Knud Ellegaard Facebookgruppe; "Skal danske dagsommerfugle fredes?" |
__________________________________________________
Back to Lepidoptera, Butterflies Systematic Tilbage til Lepidoptera, Sommerfugle Systematik Home Tilbage til forsiden |
__________________________________________________