Udseende: Er på vinge overside sortbrun, i ydrefelt røde bånd med sorte øjepletter med hvid kerne. Kendes fra de andre bjergrandøjer på bagvingens underside, som har lyse bånd i ydrefelt og rodfelt. Hos hannen er båndet gråhvidt, mens det hos hunnen er diffust gult.

Vingefang: 42-46 mm.

Habitats: De fleste kolonier i Skotland findes på fugtige, græsrige områder i læ af skov, som ved skovkanter og langs vandløb hvor værtsplanten vokser. De engelske kolonier er beliggende i en anden type habitat: på kalkrige græsarealer beskyttet af tilstødende skov.

Adfærd: Hannerne flyver i solskin søgende rundt efter hunner, men så snart en sky går for solen, lader de sig falde ned i græsset og gemmer sig. Ynder at sidde på klipper, stendiger og grusveje.

Flyvetid
fra sidst i juli til først i september.

Æg, larve og puppe: Etårig, æg lægges fra først i august og klækker efter et par uger. Larven overvintrer og går næste år til puppestadiet sidst i juni; det varer cirka tre uger.

Værtsplante: I det nordlige England og Skotland er det Kalkblåaks, Sesleria caerulea og Blåtop, Molinia caerulea.
I det centrale Europa flere græsarter som f.eks. Rødsvingel, Festuca rubra. Bakke-stilkaks, Brachypodium pinnatum og Skov-stilkaks, Brachypodium sylvaticum.

Nordeuropæisk udbredelseskort lavet af Lars Andersen april 2017.

Nordeuropæisk udbredelse: Findes på græsrige bjergskråninger i det nordlige, vestlige og sydvestlige Skotland. Mangler i det skotske lavland og de vestlige skotske øer (herunder de ydre Hebrider) Orkney og Shetland.
De engelske kolonier, Arnside Knott og Smardale Gill, findes begge i Westmorland, det nordvestlige England.
Sommerfuglens evne til at overleve i kolde temperaturer betyder, at den sandsynligvis er en af de første dagsommerfugle, der gen-koloniserede de britiske øer efter den sidste istid for mere end 10.000 år siden.
Lignende arter i Skotland: Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron.

Videre udbredt i det centrale til nordøstlige Tyskland, Polen, Litauen og Letland.

Verdensudbredelse: Mellemeuropa fra de østlige Pyrenæer, Central Massif, Alps Maritime i Sydfrankrig til det sydlige Belgien, det centrale til østlig Europa, Alperne og videre til Karpaterne, det nordøstlige Grækenland og videre i det nordlige Tyrkiet til Georgien.

Synonym: Erebia medusa.

Hedder på dansk: Lysbåndet Skovbjergrandøje. På svensk: Hundäxingfjäril.
På finsk: Skotlannin nokiperhonen. På estisk: Nurmiku-tõmmusilmik.
På lettisk: Garšas brunulis. På litauisk: Šiline erebija. På polsk: Górówka medea.
På tysk: Graubindiger Mohrenfalter. På nederlandsk: Zomererebia.
På fransk: Moiré sylvicole. På engelsk: Scotch Argus.

Lignende arter: Skovbjergrandøje, Erebia ligea og Lille Skovbjergrandøje, Erebia euryale.

Udseende: Er på vinge overside sortbrun, kendes fra de andre bjergrandøjer på forvinge i ydrefelt røde bånd med tre større sorte øjepletter med hvid kerne.

Vingefang: 42-46 mm.

Habitats: findes på stenede græsarealer, stejle græsgange med klipper og åben jord og andre tørre bjergskråninger i de sydlige Alper fra omkring 500m over havets overflade til 2200m over havets overflade.

Adfærd: Hannerne flyver i solskin søgende rundt efter hunner, men så snart en sky går for solen, lader de sig falde ned i græsset og gemmer sig. Ynder at sidde på klipper, stendiger og grusveje.

Flyvetid: flyver i en enkelt generation mellem slutningen af april og begyndelsen eller midten af juli afhængig af højden.

Æg, larve og puppe: Larverne lever af græsser med lavere produktion, især Festuca-arter som Festuca ovina, Festuca varia, F. heterophyllea eller F. valesiaca.

Verdensudbredelse: fra nordlige Portugal, det nordlige til centrale Spanien, Pyrenæerne, Central Massif, Alpes Maritimes i Sydfrankrig til Alperne og videre til det centrale Balkan i Bosnien og Albanien og Karpaterne.

Synonym: Erebia triaria.

Hedder på dansk: Treøjet Skovbjergrandøje. På tysk: Alpen-Mohrenfalter.
På fransk: Moiré printanier. På katalansk: Muntanyesa de la terna .
På spansk: Montañesa Vacilante. På engelsk: De Prunner's ringlet.

Lignende arter: Hvidbåndet Skovbjergrandøje, Erebia meolans som flyver senere.