Lille Bjergrandøje
Erebia epiphron
first update d. 22 november 2016
last update d. 20 june 2024
Argyll
Forest Park, Skotland d. 21 september 2018. Fotograf; John Strange
Petersen
Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. aetheria. Udine, nordøstlig Italien d. 5 juli 2015. Fotograf; Tom Nygaard
Kristensen
Lille Bjergrandøje, Erebia
epiphron (Knoch, 1783). Udseende: En lille
mørkebrun randøje, med rødligt bånd i
ydrefeltet, med små, sorte og aflange pletter.
Bagvingens underside er gråbrun med svage, røde
månepletter med små, sorte øjepletter i
ydrefeltet.
Vingefang: 30 - 32 mm.
Habitats:
Fugtige beskyttede lavninger eller kløfter på
åbne græsskråninger med mange middelhøje
græsser, ofte på granit.
Adfærd: De
nyklækkede hanner samles ofte i græsland med
mange blomster hvor de flyver hoppende rundt,
søgende efter hunner som gemmer sig i græsset.
Begge køn er blomsterbesøgere men så snart det
bliver overskyet gemmer de sig i vegetationen.
Hanner ynder desuden at sidde og suge mineraler
på fugtige klipper.
Flyvetid: Imago lever kun i en - til to uger, fra
midt i juni til først i august.
Æg, larve og
puppe: Æg klækker efter cirka 18 dage. Larven
vokser langsomt og går til overvintring i tredje
stadie.
De sidste larvestadier om foråret fra april
indtil sidst i maj. Puppetiden tager omkring tre
uger.
Har en etårig livscyklus.
Værtsplante: Katteskæg, Nardus
stricta.
Nordeuropæisk udbredelseskort
lavet af Lars Andersen april
2017.
Nordeuropæisk
udbredelse:
Ssp.
scotica
(Cooke, 1943). |
Fra
Clyde Isles og Orkney i vest til nordlig
Aberdeenshire i øst i det nordlig
Skotland. |
Ssp.
mnemon
(Haworth, 1812). |
Lake
District, Cumbria, Nordvestengland. |
Verdensudbredelse:
Ssp.
mnemon
(Haworth, 1812). |
Central
Massif, Cevennes og Auvergne i Frankrig;
Centraleuropæiske Alper fra Basses-Alpes
til Bayern, Dolomitterne og Østrigske
Alper. |
Ssp.
epiphron
(Knoch, 1783). |
Fandtes
i Harzen, muligvis uddød. |
Ssp.
mackeri
(Fuchs, 1914). |
Vosgesbjergene
i Frankrig. |
Ssp.
aetheria
(Esper, 1805). |
Slovenien
til Serbien. |
Ssp.
fauveaui
(de Lesse, 1947). |
De
østlige Pyrenæerne. |
Ssp.
pyrenaica
(Herrich-Schäffer, 1851). |
De
vestlige Pyrenæerne. |
Ssp.
silesiana
(Meyer-Dür, 1852). |
De
Schlesiske Bjerge, Tjekkiet. |
Ssp.
transsylvanica
(Rebel, 1908). |
Tatrabjergene
i sydlig Polen og nordlig Slovakiet.
Karpaterbjergene i Slovakiet, Rumænien
til Serbien. |
Ssp.
retyezatensis
(Warren, 1931). |
Retezatbjergene
i sydvestlig Rumænien. |
Ssp.
roosi
(Arnscheid og Sterba, 1978). |
På
Pelisterbjerget i Makedonien og
Varnousbjergene i nordlig Grækenland. |
Synonymer: Erebia
cassiope, E.
egea, E. alcyone, E.
melampus, E. janthe osv.
På dansk hedder den: Lille
Bjergrandøje. På finsk: Vuorinokiperhonen.
På polsk: Górówka epifron. På
tysk: Knochs Mohrenfalter.
På fransk: Moiré de la canche. På
scottish: Mountain Ringlet.
På engelsk: Small Mountain Ringlet.
Lignende
arter: I Skotland og det nordlige England er der
én lignende art; Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia
aethiops (Prunner, 1798) som er
lidt større i vingefang.
|
Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron. Val di Fumo 1450m, Trentino
Italien d. 5 juli 2019. Fotograf; John Vergo
Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron. Col de Bonnet 2100m, Parc de
Mercantour Frankrig d. 7 juli 2017. Fotograf; John Vergo
Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp.roosi. Óros Várnous, 1900 m.
Grækenland d. 14 juli 2001. Fotograf; Tom Nygaard Kristensen
Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica.
Masivul
Bucegi 2100 m., Bu?teni, Prahova & Dâmbovi?a,
Rumænien d. 1 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård
Emil
Bjerregård 1/8 2021: Masivul Bucegi (1500-2150 m), Bu?teni, Prahova
& Dâmbovi?a, Rumænien
Efter et logistikhelvede d. 30/7 og 31/7 med
transport fra Aosta til Milano og flyvning videre
fra Milano Linate Airport til Bukarest Otopeni
Airport, var jeg endelig fremme i Rumænien ved
eftermiddagstid lørdag d. 31/7.
Målene hernede er mange - Rumænien er
fremragende sommerfugleland med bestande af flere
europæiske "dødsarter". Desværre kan
man ikke lukke det hele af på én tur grundet
forskellige flyvetider, men juli/august-skiftet
er et rigtig godt tidspunkt til flere targets
hernede. Foruden de mange sommerfugle hernede er
det også dejligt billigt, hvilket jeg med det
samme fik erfaret i lufthavnen i Bukarest, hvor
jeg kunne købe en 1,5 L vand, en ispind samt en
god kylling med kartofler til i alt sølle 20 kr.
Efter en god nats søvn, startede
Rumæniens-turen for alvor søndag d. 1/8, hvor
bjergene ved Masivul Bucegi skulle have et
besøg.
I Bucegi-bjergene er topmålet Alpeperlemorsommerfugl Boloria pales ssp. carpathomeridionalis (Crosson du Cormier &
Popescu-Gorj, 1963), som jeg kun kender til
herfra. Den flyver omkring 2100 m og ekstremt
lokal, men nem nok at finde når man lige ved
hvor man skal lede. Foruden carpathomeridionalis
(en rigtig
spiritusprøve) flyver den sammen med superdyrene
Brunkøllet Skovbjergrandøje Erebia medusa ssp. psodea, (Hübner, 1804).
Lille
Bjergrandøje Erebia
epiphron ssp. transsylvanica (Rebel, 1908) og
Sølvbåndet
Skovbjergrandøje Erebia pronoe ssp. regalis (Hormuzaki, 1937), men derudover
er her ret artsfattigt (floraen skuffede, her er
meget nedgræsset i Bucegi-bjergene). Men det
vigtigste var at finde carpathomeridionalis, psodea, transsylvanica og regalis. Alle 4 kom i hus, carpathomeridionalis og transsylvanica meget talrige (hhv. +25 og +75),
mens psodea og regalis var noget sjældnere - så kun 1
af hver. Dertil kan også nævnes en enkelt Sortbrun Blåfugl Aricia
artaxerxes ssp. allous.
Vældig godt tilfreds med at finde disse 4
sjældne underarter fortsatte eftersøgningen
lidt længere nede i højden omkring 1550-1700 m.
Målet var at finde flere Erebia pronoe ssp. regalis. Det var lige tidligt nok i
flyvetiden helt oppe i 2100 m., så forhåbentlig
kunne der være flere på vingerne længere nede.
Desværre sås ingen regalis, men til gengæld lykkedes det
bl.a. at finde flere Lille
Skovbjergrandøje Erebia euryale
ssp. syrmia (Fruhstorfer, 1910) samt en
enkelt Sort Ildfugl Lycaena
tityrus ssp. argentifex, en underart som i virkeligheden
burde aflives og slås sammen med subalpinus.Godt
start på Rumæniens-turen, hvor det hele gik som
planlagt. Både i forhold til logistik og
sommerfugle. Det kan til tider være hårdt at
være europæiske sommerfugle-twitcher, der er
så mange ting der skal gå i en højere enhed
både ift. logistik og dyrene - alt skal
planlægges minutiøst, og intet må lades op til
tilfældighederne. Men so far går det fint. Nu
handler det om at nyde Rumænien, et meget
naturskønt land, så vi snupper et par uger
hernede.
|
Facebookgruppe: "Kryb og kravl".
Lille Bjergrandøje, Erebia epiphron ssp. transsylvanica. Poiana Pelegii
1720 m., Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård
Retezat, Hunedoara, Rumænien d. 5 august 2021. Fotograf; Emil Bjerregård
Der er fantastisk natur i
Retezat-bjergene, men her er til gengæld ikke ufarligt.
På tilbagevejen var der væltet både træ og sten ned
på vejen.
Havde det været i Norge var vejskråningerne dækket til
med net!
____________________________________
Lysbåndet Skovbjergrandøje
Erebia aethiops
first update d. 8 august 2015
last update d. 27 october 2018
Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia aethiops. Avoriaz, Haut-Savoie, Frankrig,
1800m højde d. 28 juli 2015. Fotograf; John Vergo
Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia aethiops. Obergurgl, 2000m. Østrig d. 20 juli 2016. Fotograf; Erni Boesen
Lysbåndet Skovbjergrandøje, Erebia
aethiops (Prunner,
1798). Udseende: Er på vinge overside
sortbrun, i ydrefelt røde bånd med sorte
øjepletter med hvid kerne. Kendes fra de andre
bjergrandøjer på bagvingens underside, som har
lyse bånd i ydrefelt og rodfelt. Hos hannen er
båndet gråhvidt, mens det hos hunnen er diffust
gult.
Vingefang: 42-46 mm.
Habitats: De fleste kolonier i Skotland findes
på fugtige, græsrige områder i læ af skov,
som ved skovkanter og langs vandløb hvor
værtsplanten vokser. De engelske kolonier er
beliggende i en anden type habitat: på kalkrige
græsarealer beskyttet af tilstødende skov.
Adfærd: Hannerne flyver i solskin søgende rundt
efter hunner, men så snart en sky går for
solen, lader de sig falde ned i græsset og
gemmer sig. Ynder at sidde på klipper, stendiger
og grusveje.
Flyvetid
fra sidst i juli til først i september.
Æg,
larve og puppe: Etårig, æg lægges fra først i
august og klækker efter et par uger. Larven
overvintrer og går næste år til puppestadiet
sidst i juni; det varer cirka tre uger.
Værtsplante: I det nordlige England og Skotland
er det Kalkblåaks, Sesleria
caerulea og Blåtop, Molinia
caerulea.
I det centrale Europa flere græsarter som f.eks.
Rødsvingel, Festuca
rubra. Bakke-stilkaks, Brachypodium
pinnatum og Skov-stilkaks, Brachypodium
sylvaticum.
Nordeuropæisk udbredelseskort
lavet af Lars Andersen april
2017.
Nordeuropæisk
udbredelse: Findes på græsrige bjergskråninger
i det nordlige, vestlige og sydvestlige Skotland.
Mangler i det skotske lavland og de vestlige
skotske øer (herunder de ydre Hebrider) Orkney
og Shetland.
De engelske kolonier, Arnside Knott og Smardale
Gill, findes begge i Westmorland, det
nordvestlige England.
Sommerfuglens evne til at overleve i kolde
temperaturer betyder, at den sandsynligvis er en
af de første dagsommerfugle, der
gen-koloniserede de britiske øer efter den
sidste istid for mere end 10.000 år siden.
Videre udbredt i det centrale til nordøstlige
Tyskland, Polen, Litauen og Letland.
Verdensudbredelse: Mellemeuropa fra de østlige
Pyrenæer, Central Massif, Alps Maritime i
Sydfrankrig til det sydlige Belgien, det centrale
til østlig Europa, Alperne og videre til
Karpaterne, det nordøstlige Grækenland og
videre i det nordlige Tyrkiet til Georgien.
Synonym: Erebia medusa.
Hedder på dansk: Lysbåndet
Skovbjergrandøje. På svensk: Hundäxingfjäril.
På finsk: Skotlannin nokiperhonen. På
estisk: Nurmiku-tõmmusilmik.
På lettisk: Garas brunulis. På
litauisk: iline erebija. På
polsk: Górówka medea.
På tysk: Graubindiger Mohrenfalter. På
nederlandsk: Zomererebia.
På fransk: Moiré sylvicole. På
engelsk: Scotch Argus.
Lignende
arter: Skovbjergrandøje, Erebia
ligea og Lille
Skovbjergrandøje, Erebia
euryale.
|
Argyll
Forest Park, Skotland d. 21 - 23 september 2018. Fotograf; John Strange
Petersen
____________________________________
Treøjet Skovbjergrandøje
Erebia triarius
first update d. 27 july 2022
last update d. 27 july 2022
Treøjet Skovbjergrandøje, Erebia triarius (de Prunner, 1798). Cirque de
Troumouse 1834m., Pyrenæerne, Frankrig, 1800m højde d. 11 juli 2022. Fotograf; John Vergo
Treøjet Skovbjergrandøje, Erebia
triarius (Prunner,
1798). Udseende: Er på vinge overside
sortbrun, kendes fra de andre bjergrandøjer på
forvinge i ydrefelt røde bånd med tre større
sorte øjepletter med hvid kerne.
Vingefang: 42-46 mm.
Habitats: findes på stenede græsarealer, stejle
græsgange med klipper og åben jord og andre
tørre bjergskråninger i de sydlige Alper fra
omkring 500m over havets overflade til 2200m over
havets overflade.
Adfærd: Hannerne flyver i solskin søgende rundt
efter hunner, men så snart en sky går for
solen, lader de sig falde ned i græsset og
gemmer sig. Ynder at sidde på klipper, stendiger
og grusveje.
Flyvetid: flyver i en enkelt generation mellem
slutningen af april og begyndelsen eller midten
af juli afhængig af højden.
Æg,
larve og puppe: Larverne lever af græsser med
lavere produktion, især Festuca-arter
som Festuca ovina, Festuca
varia, F. heterophyllea eller F.
valesiaca.
Verdensudbredelse:
fra nordlige Portugal, det nordlige til centrale
Spanien, Pyrenæerne, Central Massif, Alpes
Maritimes i Sydfrankrig til Alperne og videre til
det centrale Balkan i Bosnien og Albanien og
Karpaterne.
Synonym: Erebia triaria.
Hedder på dansk: Treøjet
Skovbjergrandøje. På tysk: Alpen-Mohrenfalter.
På fransk: Moiré printanier. På
katalansk: Muntanyesa de la terna .
På spansk: Montañesa Vacilante. På
engelsk: De Prunner's ringlet.
Lignende
arter: Hvidbåndet
Skovbjergrandøje, Erebia
meolans som flyver senere.
|
____________________________________
Link til europæiske
bjergrandøjer
____________________________________
Tilbage
til Palæarktiske Dagsommerfugle
Index
Back to Butterflies from
Palaearctic
Home tilbage til forsiden
|