Udseende og lignende arter: Denne art ligner overfladisk Treøjet Skovbjergrandøje, E. triarius som flyver tidligere og er normalt forbi i juli undtagen i de højeste højder. Hos E. meolans er den subapikale øjeplet, som ofte er fraværende, ude af linie sammenlignet med sine slægtninge.
Vingefang: 38 - 54 mm.

Habitats: bebor stenede græsskråninger med åbne jordpletter, stenede græsgange og lignende raviner. I mange tilfælde er lokaliteterne tæt på skoven. Det mulige levested omfatter også unge vindkastområder og brede skovbryn. Højden kan variere fra 400m over havets overflade til over 2000m over havets overflade, men de fleste af lokaliteterne ligger i det øvre bjergskovbælte fra 900 til 1800m over havets overflade.

Værtsplanter: Bølget Bunke, Deschampsia flexuosa.

Udbredelse: er udbredt i bjergene i Vesteuropa: Det nordlige Spanien, Pyrenæerne, Massif Central, Alperne, lokalt i Appenninerne, Schwarzwald, schweiziske og franske Jura, Vogeserne, Bayerske skove, tidligere Thüringer Wald. I Alperne findes der tætte populationer i de vestlige Alper modsat en betydelig udtynding mod øst, så der i de østlige Alper, f.eks. det østlige Bayern og det østlige Østrig ikke kendes populationer..

Hedder på dansk: Hvidbåndet Skovbjergrandøje. På tysk: Gelbbindiger Mohrenfalter.
På fransk: Larga Moiré des fétuques. På katalansk: Muntanyesa comuna.
På spansk: Montañesa de Banda. På engelsk: Piedmont Ringlet.

Sydvendte blomsterige varme bjergskråninger, ofte i forbindelse med små vandløb.

Findes i Spanien; Cantabriske Bjerge. Alperne fra Alpes-Maritimes til det østlig Schweiz & Dolomitterne. Østlig Liguriske Alper, Apenninerne, Abruzzi 900-2200m. Makedonien & Bulgarien; Stara Planina 1000-2000m.
Fandtes muligvis i Argyllshire, Skotland indtil 1914?

På engelsk hedder den: Almond-eyed Ringlet.

Habitat: Sydvendte græsrige bjergskråninger, ofte i forbindelse med små vandløb.
Flyvetid: Voksne er på vingerne fra juli til august.
Værtsplanter: Larverne lever på Festuca paniculata. Arten overvintrer i larvestadiet.

Udbredelse: findes i de sydvestlige alper i Hautes-Alpes og Piemonte (grænseområdet mellem Frankrig og Italien).

På engelsk hedder den: False Mnestra Ringlet. På fransk: Moiré piémontais.

Sydvendte græsrige bjergskråninger, ofte i forbindelse med små vandløb.

Findes i Alperne fra Alpes-Maritimes til Haute Savoie i Frankrig, Alpes Cotiennes i Italien, Valais til Engadin og Ortler i Schweiz, Allgäuer Alps i Tyskland til Oetzal og Salzburg Alper i Østrig. Og Tatrabjergene i det nordlig Slovakiet i det vestlige Karpaterne.

På engelsk hedder den: Mnestra's Ringlet.

Alpine og subalpine græsskråninger imellem klipper og urer.

Den typiske underart ssp. ottomana (Herrich-Schäffer, 1847) forekommer meget lokalt i Tyrkiet og afhængigt af forfattere også i det vestlige Grækenland.
I de bjergrige områder på Balkan findes ssp. balcanica (Rebeel, 1913).
Underarter der undertiden er opført som separate arter, kan findes meget lokalt som ssp. benacensis (Warren, 1933) Monte Baldo i Norditalien, og
ssp. tardenota (Praviel, 1941) Massif Central i Frankrig.

På engelsk hedder den: Ottoman Brassy Ringlet.

Findes over trægrænsen i lysninger og klippefyldte alpine enge, i 1.200 til 2.700 meters højde

Denne art kan findes i Alperne i Frankrig, Italien, Tyskland, Schweiz, Liechtenstein, samt i østrigske Vorarlberg og tilstødende regioner.

På engelsk hedder den: Swiss Brassy Ringlet.

Alpine og subalpine græsskråninger imellem klipper og urer.

Findes i Alperne i Schweiz: Faulhorn, Grindelwald, 2250- 2600m.
Nordøstitalien: Alpi Atesine (Val di Vizze 2300- 2450m.
Østrig: Øst for Öetzal; Obergurgl, Brennerpaset, Stubaier Alper, Zillertaler Alper, Hohe Tauern & Niedere Tauern 2100- 2500m.

På engelsk hedder den: De Lesse's Brassy Ringlet.

Udseende: Meget lig de andre messingbjergrandøjer i E. cassioides gruppen. Det ser ud til, at denne art ikke deler udbredelse med de andre i gruppen. Den er generelt lidt mindre og har små øjepletter på oversiden med lidt rød-orange på bagvingen og en grå underside med et par små eller ingen pletter.
Hunnerne er mere orange end røde. De er også lysere brune på undersiden.
Vingefang: 35 - 40 mm.

Habitats: Alpine og subalpine græsskråninger imellem klipper og urer fra 1500m til 2200m over trægrænsen.

Flyvetid: Den flyver i juli til august.

Værtsplanter: Fåresvingel, Festuca ovina og Kalkblåaks, Sesleria caerulea.

Udbredelse: Findes endemisk i sydlig Østrig, nordøstlig Italien i Karawanken og Julienske Alper i grænseområde ind i nordvestlig Slovenien i Triglav Nationalpark.

På tysk hedder den: Lorkovics Mohrenfalter. På engelsk: Lorkovic's Brassy Ringlet.

Alpine og subalpine græsskråninger imellem klipper og urer.

Findes i østlige Alper og Apenninerne.

På engelsk hedder den: Common Brassy Ringlet. På tysk: Schillernder Mohrenfalter.

Artsstatus: Indtil d. 19. december 2016 læste man her: "Taxa cassioides og arvernensis kan ikke skelnes eksternt - eller i det mindste ikke klart - fra Fauna Europaea (Fauna Europaea Web Service. Sidste opdatering 24. maj 2013.
SCHMITT et al. (2016) skriver i en publikation om resultaterne af deres genetiske undersøgelser af alpine erebier, at Erebia cassioides således er et kompleks af tre arter: "Den genetiske differentiering inden for E. cassioides sensu lato i tre geografisk afgrænsede grupper retfærdiggør imidlertid artsrang:
E. arvernensis fordelt i Pyrenæerne, de vestlige og centrale Alper;
E. cassioides sensu stricto i de østlige Alper og Apenninerne og
E. neleus i Balkanbjergene og de sydvestlige Karpaterne.
" De tilføjer: "Mens differentieringen mellem de vestlige Alper og Massif Central såvel som de østlige Alper og Apenninerne var lav, var Pyrenæerne såvel som de sydvestlige Karpaterne markant differentieret fra de andre regioner inden for den respektive taxon.
Generelt var differentieringen blandt populationerne i E. neleus var stærkere end mellem populationerne i de andre taxaer. "

Alpine og subalpine græsskråninger imellem klipper og urer.

Findes i Pyrenæerne, de centrale - og vestlige Alper.

På engelsk hedder den: Western Brassy Ringlet. På fransk: Moiré arverne.

Alpine og subalpine græsskråninger imellem klipper og urer.

Findes i bjergene på Balkan og sydvestlige Karpater.

På engelsk hedder den: Balkan Brassy Ringlet. På fransk: Moiré arverne.

Det store topmål denne dag var at finde Erebia neleus - en "ny" europæisk dagsommerfugl.

Tidligere var Erebia cassioides én og samme art, med tilhørende undarter som cassioides, aquitania, arvernensis, buronica, carmenta, centrorilica, dolomitensis, illyrica, illyromacedonica, kinoshitai, macedonica, majellana, murina, neleus, pseudocarmenta og pseudomurina.

Fra d. 1. januar 2019 er den "gamle" Erebia cassioides splittet i 3 nye arter; Erebia cassioides, Erebia arvernensis og Erebia neleus.
Erebia arvernensis i det nordlige Spanien, Pyrenæerne, det vestlige Frankrig og Vestalperne,
Erebia cassioides i Østalperne og Appenninerne og
Erebia neleus i Rumænien, Bulgarien, Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og det nordvestlige Grækenland..... Læs mere på "Sommerfugle og guldsmede"

Alpine og subalpine græsskråninger imellem klipper og urer.

Findes i de høje Pyrenæerne i Spanien og Frankrig.

På engelsk hedder den: Pyrenees Brassy Ringlet. På fransk: Moiré de Rondou.

Fugtige bjergskråninger, ofte i forbindelse med små vandløb.

Findes i Pyrenæerne, Alperne fra Alps Maritime gennem de centrale Alper til Dolomitterne. Tatrabjergene i Slovakiet & Polen.
Samt bjergene i det nordlige til sydlige Balkan & Karpaterne.

På engelsk hedder den: Water Ringlet.

Godt start på Rumæniens-turen, hvor det hele gik som planlagt. Både i forhold til logistik og sommerfugle. Det kan til tider være hårdt at være europæiske sommerfugle-twitcher, der er så mange ting der skal gå i en højere enhed både ift. logistik og dyrene - alt skal planlægges minutiøst, og intet må lades op til tilfældighederne. Men so far går det fint. Nu handler det om at nyde Rumænien, et meget naturskønt land, så vi snupper et par uger hernede.

Sydvendte højtliggende klipperige bjergskråninger fra 1500 til 2700 m.

Findes i Alperne, Pyrenæerne, det centrale Italien, Balkan og Karpaterne.

På engelsk hedder den: Silky Ringlet.

Alpine og subalpine enge.

Findes i Alperne fra Alpes Maritimes gennem de centrale Alper til Allgäur Alps & Appenninerne.

På engelsk hedder den: Marbled Ringlet.

Alpine og subalpine græsskråninger imellem klipper og urer.

Værtsplante: Fåresvingel, Festuca ovina.

Findes i de høje Pyrenæerne i det østlige Spanien Montes Universales

og Provence, Frankrig.

På engelsk hedder den: Spring Ringlet. På fransk: Moiré provencal.

På catalansk: Muntanyesa de primavera.

Fyrskov-lysninger på kalkrige bjergskråninger.

Findes kun i et lille område i det østlige Spanien: fra Guadalajara, (Sierra de Albarracin), Cuenca (Tragacete, Valdemeca, Ciudad, Encantada, Valdecabras), Teruel (Albarracin, La Losilla, Colomarde, Moscardon, Griegos, Orihuela del Tremeldel, Noguera, Bronchales, Sierra de javalambre). 1050 - 1650 m.

Flyvetiden er fra sidst i juli til ind i september.

På engelsk hedder den: Zapater's Ringlet. På spansk: Erebia de Zapater.

Kendetegn: er den sene flyvetid.
Vingefang: 36 - 46 mm.

Habitat:
Erebia neoridas bebor varme tørre steder, især buskede skråninger med tørre græsarealer og steppelignende vegetation. Nogle gange observeres sommerfuglene også på lysninger i tørre bjergskove. Erebia neoridas flyver mellem 500 og 2100m over havets overflade (normalt mindre end 1700m over havets overflade).

Levevis: besøger ofte blomster i stort antal, som Bjergtidsel, Carlina acaulis, og div. knopurter, Centaurea osv.

Flyvetid: flyver i sensommeren fra slutningen af juli til slutningen af september med fokus på midten til slutningen af august.

Æg, larve & puppe: Æggene er knyttet til tørt og jævnt levende græs nær jorden.
Larven lever af tørke-resistente græsser, især tuedannende som Festuca.

Den unge larve overvintrer (L1 eller L2). Larverne er fuldt udvoksede sidst i juni eller i juli.

Status: I lavere højder mister Erebia neoridas levesteder ved befolkningens ekspansionisme (urbanisering og intensivering), men på den anden side også ved at opgive græsning eller sen slåning og efterfølgende genplantning. Samlet set er Erebia neoridas stadig relativt almindelig og stadig ikke alvorligt truet.

Udbredelse: forekommer hovedsageligt i de sydvestlige alper (Italien/Frankrig). Den er især almindeligt i dele af Alpi Maritime (Italien). Desuden findes den lokalt i det centrale Italien, i Central Massif, Pyrenæerne og Cantabrian Mountains, Spanien.

På dansk hedder den: Efterårsbjergrandøje. På fransk: Moiré automnal.
På katalansk: Muntanyesa tardana. På spansk: Montañesa Convexa.
På engelsk: Autumn Ringlet.